Sagsanlæg vedr. betegnelsen "Feta"

Kommissionen har med forordning 1829/2002 registreret feta som en beskyttet oprindelsesbetegnelse. Registreringen indebærer, at bl.a. danske producenter bliver afskåret fra i EU at markedsføre ostetypen feta under navnet "feta". Betegnelsen vil fremover være forbeholdt græske producenter efter en overgangsperiode, der udløber den 15. oktober 2007.

Kommissionens forordning er udstedt på grundlag af Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler. Ved vedtagelsen af rådsforordningen erklærede Rådet og Kommissionen, at formålet med forordningen "ikke er at forhindre fortsat markedsføring af produkter, der lovligt sælges i Fællesskabet den 30. juni 1992, så længe de ikke er i modstrid med kriterierne vedrørende loyal skik og brug og faktisk risiko for forveksling".

Ifølge rådsforordningen kan artsbetegnelser ikke registreres. Navne på landbrugsprodukter, der er blevet fællesbetegnelser for landbrugsprodukter, betragtes som artsbetegnelser.

Kommissionen har tidligere i 1996 ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 optaget betegnelsen "feta" som beskyttet oprindelsesbetegnelse forbeholdt græske producenter. Den danske, tyske og den franske regering samt Danske Mejeriers Fællesorganisation (nu "Mejeriforeningen") anlagde dengang sag mod Kommissionen med henblik på at få forordningen annulleret, for så vidt angik feta, idet det var sagsøgernes opfattelse, at den græske ansøgning ikke opfyldte forordningens krav til, hvilke produkter, der kunne beskyttes, samt at feta var en artsbetegnelse, som ikke kunne beskyttes.

EF-domstolen afsagde dom af 16. marts 1999, hvorved forordningen blev annulleret. EF-domstolen forholdt sig imidlertid ikke til spørgsmålet om, hvorvidt "feta" var en artsbetegnelse, som ikke kunne beskyttes under ordningen. I stedet anfægtede domstolen grundlaget for beslutningen og dermed Kommissionens sagsbehandling, bl.a. havde Kommissionen ved registreringen af betegnelsen "feta" ikke taget hensyn til, at den pågældende betegnelse længe havde været anvendt i en række andre medlemsstater end Grækenland. Domstolen tog derimod ikke stilling til det substantielle, dvs. om feta er generisk, eller om feta opfylder forordningens betingelser for at kunne beskyttes.

Da dommen førte til annullation på grund af formalia ved Kommissionens håndtering af den græske ansøgning, betragtede Kommissionen den græske ansøgning om beskyttelse af betegnelsen "feta " som uafsluttet, og Kommissionens videre behandling af ansøgningen førte til udstedelsen af forordning 1829/2002.

Det er fortsat den danske regerings opfattelse, at den græske ansøgning ikke opfylder forordningens krav til, hvilke produkter, der kan beskyttes, samt at feta er en artsbetegnelse, som ikke kan beskyttes. Forordning 1829/2002 er derfor i strid med rådsforordningens formål og indhold. På den baggrund har regeringen anlagt sag mod Kommissionen ved EF-domstolen med påstand om annullation af forordningen. Det kan oplyses, at Tyskland ligeledes forventes at anlægge annullationssøgsmål, og at Frankrig agter at intervenere i den danske sag til støtte for Danmark. Det kan endvidere oplyses, at de danske fetaproducenter selv anlægger sag mod Kommissionen.