Rådsmøde uddannelse, ungdom og kultur (uddannelsesdelen) 12/11 Redegørelse
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 405)
rådsmødereferater
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Undervisningsministeriets redegørelse for rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur – uddannelsesdelen) den 12. november 2002.
Møde i Rådet (Uddannelse, ungdom og kultur) den 12. november 2002
7. Udkast til Rådets resolution om fremme af styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse
– Vedtagelse
Rådet tilsluttede sig resolutionen, som dermed kan vedtages formelt som A-punkt på et kommende rådsmøde, når den endeligt er udformet på de officielle fællesskabssprog. Resolutionen vil derefter blive offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende til orientering.
8. Opfølgning af rapporten om uddannelsessystemernes mål i Europa
– Kommissionen gør status over, hvor langt man er nået
– Debat (vedrørende punkt 9 og 10)
Formanden meddelte indledningsvist, at der under det spanske formandskab blev godkendt et detaljeret arbejdsprogram for opfølgningen af rapporten om uddannelsessystemernes mål i Europa. Det næste formelle skridt i processen, der blev fastlagt af Det Europæiske Råd i Barcelona, var en midtvejsrapport, der skulle forelægges Det Europæiske Råd i foråret 2004.
Kommissionen fremkom herefter med en mundtlig statusrapport. Man understregede, at der var følgende to hovedelementer i det kommende arbejde.
For det første skulle der ske en integration mellem de forskellige politiske initiativer på uddannelsesområdet (målsætningsrapporten, resolutionen om livslang læring, intensiveret samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet, eLearning og kvalifikationer og mobilitet).
For det andet skulle der ske en forenkling af opfølgningsarbejdet. Man foreslog i denne forbindelse nedsættelse af 8 arbejdsgrupper samt en indikatorgruppe. Arbejdsgrupperne skulle blandt andet medvirke til at sikre en bedre koordinering mellem initiativer på europæisk og nationalt niveau.
Den første milepæl for det kommende arbejde var i juli 2003, hvor alle arbejdsgrupper skulle afrapportere til Kommissionen. I november 2003 ville Kommissionens udkast til interim rapport foreligge, som efterfølgende skulle forelægges ministrene.
Ordet blev herefter givet frit til delegationernes besvarelse af de af formandskabet opstillede spørgsmål, der dækkede både punkt 9 og 10 på dagsorden.
Delegationerne tog generelt positivt imod formandskabets prioritering af et intensiveret samarbejde inden for erhvervsuddannelse. Flere delegationer takkede i denne forbindelse formandskabet for at udvise betydelige ambitioner på netop dette område.
Der var ligeledes generel støtte til de i resolutionen opstillede målsætninger (Europæisk dimension, Gennemsigtighed, information og vejledning, Anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer samt kvalitetssikring).
Flere delegationer gav desuden deres støtte til deklarationen, som skulle vedtages på det interministerielle møde i København den 29.-30. november d.å.
Delegationernes besvarelser af de stillede spørgsmål syntes at kunne inddeles i to overordnede grupper. En række delegationer valgte at give meget detaljerede og tekniske beskrivelser om nationale tiltag på uddannelsesområdet. Disse indlæg forekom ikke at være operationelle set i forhold til det kommende arbejde, hvorfor synspunkterne ikke er refereret i det følgende. De øvrige delegationer valgte at fremføre generelle betragtninger vedr. organiseringen af det kommende arbejde. Disse indlæg er i det følgende forsøgt refereret tematisk.
Delegationerne var generelt optaget af, at uddannelsessystemernes fremtidige mål skulle bidrage til en opfyldelse af målsætningerne fra DER i Lissabon. Holland påpegede i denne sammenhæng, at uddannelse ikke burde betragtes som en udgift men snarere en investering i fremtiden. Finland mente, at der forelå store udfordringer set i lyset af den demografiske udvikling samt udvidelsesprocessen.
Flere delegationer understregede behovet for at styrke erhvervsuddannelsernes selvstændighed, således at områdets betydning og autonomi såvel inden for rammerne for arbejdet med uddannelsessystemernes fremtidige mål som de generelle mål opstillet i DER i Lissabon. Man burde derfor sikre en gradvis integrering af erhvervsuddannelsesområdet i målsætningsarbejdet.
Delegationerne støttede generelt Kommissionens oplæg til roadmap for det kommende arbejde, herunder ambitionerne om integration og forenkling samt fokus på konkrete resultater allerede i 2003. Italien forsikrede – som kommende formandskab – at man ville give arbejdet højeste prioritet.
Holland påpegede, at processen ikke måtte blive for bureaukratisk, hvorfor man hilste nedsættelsen af de 8 arbejdsgrupper velkommen. Irland understregede behovet for en europæisk strategi baseret på gennemsigtighed og fokusering. I denne forbindelse ønskede man en enkelt koordinationsmekanisme, der kunne sikre en samlet afrapportering.
Tyskland understregede vigtighed af, at den kommende proces på erhvervsuddannelsesområdet blev en "bottom up" proces, der respekterede lokal autonomi og kulturel mangfoldighed. Man ønskede i denne forbindelse at sikre, at den kommende proces ikke skabte en centralisering af uddannelsesområdet, som kunne skabe problemer for de tyske delstater. I Tyskland ville man foretage en storstilet satsning på heldagsskolen, herunder fremme af individuelle kompetencer.
Flere delegationer understregede vigtigheden af at skabe synergi med igangværende arbejde i andre internationale organisationer. Man mente endvidere, at Europa Parlamentet skulle inddrages så vidt muligt i det kommende arbejde. Holland henledte opmærksomheden på betydningen af det uformelle arbejde i gruppen af departementschefer.
Flere delegationer understregede behovet for en sammenhæng med det hidtil foretagende arbejde, herunder særligt mobilitetsfremmende foranstaltninger. Belgien lagde vægt på reference til og anerkendelse af Brügge-processen. Frankrig, Grækenland og Belgien henviste til det franske pilotprojekt "Professionalisation durable", mens Italien henviste til egne pilotprojekter.
Sverige mente, at man skulle sætte øget tempo på målsætningsarbejdet processen gennem opstilling af relevante og ambitiøse indikatorer. Denne tilgang blev støttet af flere delegationer. Frankrig ønskede kun få – men effektive – indikatorer, som ikke måtte være for dikterende og restriktive. Portugal ønskede derimod et enkelt, gennemskueligt, men effektivt indikatorsystem.
Delegationerne understregede vigtigheden af at opstille nationale målsætninger for opfølgningsprocessen, herunder særligt en model for inddragelse af alle relevante aktører.
Finland, Belgien og Grækenland meddelte, at man havde igangsat nationale konsultationsprocesser, hvor man inddragede alle relevante parter. Østrig havde nedsat nationale arbejdsgrupper, der både skulle koordinere indsatsen på europæisk og nationalt plan. Flere delegationer meddelte, at man havde planer om at arrangere opfølgningsseminarer.
På baggrund af debatten konkluderede Kommissionen, at samtlige delegationer havde givet deres støtte til skitsen for det kommende arbejde, herunder behovet for at opnå konkrete resultater allerede i 2003. Man mente, at det var en god idé at lytte mere til Europa Parlamentet, hvorfor man givetvist ville arrangere et fællesmøde. Man noterede sig, at der var opbakning til det fremlagte roadmap samt støtte til udbredelsen af "best practice".
Formanden meddelte afslutningsvist, at arbejdet nu ville fortsætte efter arbejdsprogrammet, og at Rådet regelmæssigt ville vende tilbage til de spørgsmål, der var blevet rejst under debatten og til udviklingen af processen generelt. Man var glad for, at der var taget det vigtige skridt at vedtage resolutionen om et styrket samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet. Rådet havde nu med succes påbegyndt løsningen af den udfordring, som det Europæiske Råd formulerede i Barcelona, nemlig at styrke det europæiske samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet.
Formanden fandt ligeledes, at en øget inddragelse af Europa Parlamentet var en god idé. Man ville derfor invitere medlemmer fra Europa Parlamentets uddannelsesudvalg til den interministerielle konference om erhvervsuddannelse den 29.-30. november i København.
9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af et program, der skal øge kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande (Erasmus World)(2004-2008) (R)
– Forelæggelse ved Kommissionen
– Udveksling af synspunkter
Kommissionen præsenterede forslaget. Det var første gang, man drøftede programmet på ministerniveau. Man noterede sig, at der var en overvejende positiv indstilling til forslaget i Rådet. Man understregede, at akkreditering fortsat var nationalt kompetenceområde. Man garanterede komplementaritet i forhold til andre igangværende uddannelsesprogrammer.
Kommissionen anerkendte, at en række delegationer fortsat havde forbehold over for såvel budgettets størrelse som det faktum, at finansieringen strakte sig ud over de nuværende økonomiske perspektiver. Man understregede i denne forbindelse, at der var tilstrækkelig margin inden for kategori III til gennemførelsen af programmet.
Kommissionen understregede endvidere, at der ikke var nogen modstrid mellem Erasmus World programmet og Direktivet om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, faglig uddannelse eller volontørtjeneste.
Med hensyn til tidsplanen var det hensigten, at programmet skulle iværksættes i det akademiske år 2004/2005. For at dette kunne lade sig gøre, skulle stipendieordningen være køreklar i foråret 2004. Indkaldelse af ansøgere skulle foregå inden udgangen af 2003, hvorfor forslaget måtte vedtages i efteråret 2003 under det italienske formandskab. Der var derfor lagt op til en meget stram tidsplan, som man dog mente kunne overholdes.
Flere delegationer understregede, at man var positivt indstillet over for Kommissionens forslag. Sverige og UK mente, at forslaget i høj grad mødte de unges efterspørgsel, ligesom der var fin sammenhæng med såvel de overordnede strategiske mål på uddannelsesområdet som Lissabon målsætningerne. En europæisk masteruddannelse var ligeledes den helt rigtige satsning.
Finland, Sverige, Holland og Irland understregede, at det kommende arbejde skulle tilrettelægges simpelt og overskueligt uden bureaukratiske byrder. Finland påpegede vigtigheden af udviklingen af et europæiske netværk.
Flere delegationer påpegede vigtigheden af decentrale strukturer i forbindelse med implementeringen af programmet.
Frankrig mente i denne forbindelse, at man kunne sikre transparens ved at lade udvælgelsen foregå af et uafhængigt panel. Man mente desuden, at universitetssamarbejde burde være på frivillig basis og derfor overlades til de enkelte institutioner. Holland understregede behovet for en forvaltningskomité med den fornødne kompetence.
Flere delegationer – der i blandt Portugal - understregede vigtigheden af at sikre komplementaritet med andre igangværende uddannelsesprogrammer inden for EU.
Tyskland, Frankrig, Holland, Frankrig og Grækenland understregede, at akkreditering fortsat var et nationalt kompetenceområde. Tyskland spurgte, hvorledes man undgik forvirring i forhold til allerede akkrediterede masteruddannelser. Man spurgte, hvorvidt man ikke kunne lade alle nuværende masteruddannelser være omfattet af "Den Europæiske Masteruddannelse".
UK understregede i denne forbindelse, at opstillingen af akkrediteringssystemer gjorde det vanskeligt at opfylde den meget ambitiøse tidsplan, som var fremført af Kommissionen. Man mente, at det var essentielt, at den høje kvalitet ved de europæiske master uddannelser blev bevaret, således at disse også fremover ville være internationalt attraktive.
Et flertal af delegationerne havde fortsat forbehold for budgettet størrelse samt det forhold, at finansieringen ville strække sig ud over de nuværende finansielle perspektiver.
Spanien mente i denne forbindelse, at de tildelte midler til studerende fra tredjelande ikke burde være uhensigtsmæssigt større end stipendier til europæiske Erasmus studerende. Desuden efterspurgte man en balance mellem allokeringen til de enkelte aktioner under programmet.
Grækenland understregede, at der fortsat eksisterede store problemer med brain drain til USA, hvorfor man varmt støttede Kommissionens forslag.
Portugal og Belgien understregede vigtigheden af at sikre en ligelig geografisk fordeling. Belgien opfordrede direkte til, at man foretog detaljerede analyser af uddannelsesstrømmene inden for EU. Spanien støttede ligeledes en geografisk og sproglig ligevægt under programmet.
Kommissionen bemærkede afslutningsvist, at kvalitet var nøgleordet for det kommende arbejde. Desuden understregede man vigtigheden af uddannelsesinstitutionernes engagement i arbejdet, herunder særligt i forbindelse med kvalitetssikring.
Man påpegede, at det netop var de kulturelle forskelle i de enkelte medlemsstater, som adskilte EU markant fra USA, hvilket udgjorde selve grundlaget for merværdien ved forslaget. Såfremt man ville konkurrere med Fullbright stipendier, burde stipendierne til studerende fra tredjelande desuden have et vist niveau. Akkreditering skulle fortsat ske i henhold til de nationale regler. Endelig gav man sin opbakning til en ubureaukratisk procedure.
10. Formandskabets indsats på uddannelsesområdet
- Orientering ved formandskabet
Formanden orienterede kort om henholdsvis den interministerielle konference om et intensiveret samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet den 29.-30. november i København, den indgåede aftale med Europa Parlamentet vedr. Det Europæiske år for Uddannelse gennem Idræt 2004, beslutningen om teknisk ændring af Sokrates programmet samt forslaget fra Det Europæiske Konvent om at gøre den 21. marts 2003 til en europæisk dag, hvor den europæiske fremtid var til debat blandt skolebørn overalt i EU. Sidstnævnte arrangement gav man sin uforbeholdne støtte til, og man opfordrede delegationerne til at bakke om initiativet.
11. Orientering ved Kommissionen
– Rapport om gennemførelsen og resultaterne af Det Europæiske Sprogår 2001
Kommissionen orienterede kort om rapportens indhold. Kommissionen agtede i denne forbindelse at udsende et høringsdokument i nærmeste fremtid samt en handlingsplan.
- Eventuelt
Kommissionen meddelte, at der var behov for et rådsmøde allerede den 6. februar 2003 med henblik på at afklare en række sager før det europæiske forårstopmøde. Man annoncerede følgende foreløbig dagsorden for mødet:
- Vedtagelse af Rådets bidrag vedr. Lissabon målsætningerne til forårstopmødet. Kommissionens synteserapport ville foreligge.
- Opfølgning af debatten om Erasmus World programmet.
- Præsentation af Kommissionens meddelelse om Benchmarking.
- Præsentation af Kommissionens programforslag vedr. E-learning (omfattende partnerskabsaftaler mellem skoler, virtuelle undervisningsområder samt alternative uddannelsesforløb)
- Præsentation af Kommissionens meddelelse om universiteternes rolle i videnssamfundet (udarbejdet i samarbejde med generaldirektoratet for forskning)
- Præsentation af Kommissionens meddelelse om den bedste anvendelse af eksisterende ressourcer til uddannelse.
Traditionen tro takkede det kommende græske formandskab og Kommissionen det danske formandskab for indsatsen.