Rådsmøde fiskeri 16-19/12-02 Tillæg til bilag 331
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 365)
fiskeriministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 13. december 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-19. december 2002 – vedlægges Fødevareministeriets reviderede notat vedrørende dagsordenspunkt 1.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Folketingets Europaudvalg
2. afdeling, 1. kontor
Den 10. december 2002
LFM nr. 0699
REVIDERET AKTUELT NOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-19. december 2002
1. Reform af den fælles fiskeripolitik
- Forslag til Rådets forordning om bevaring og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne under den fælles fiskeripolitik
- Forslag til Rådets forordning om en hasteforanstaltning til ophugning af fiskerfartøjer
- Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning nr. 2792/1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet
KOM dok. (2002) 185 endelig
KOM dok. (2002) 190 endelig
KOM dok. (2002) 187 endelig
Vedtagelse
Side 2
|
Nummeringen refererer til aktuelt notat, rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-19. december 2002, som er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 5. december 2002. |
1. Reform af den fælles fiskeripolitik
a) Forslag til Rådets forordning om bevaring og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne under den fælles fiskeripolitik
KOM dok. (2002) 185 endelig
b) Forslag til Rådets forordning om en hasteforanstaltning til ophugning af fiskerfartøjer
KOM dok. (2002) 190 endelig
c) Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning nr. 2792/1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet
KOM dok. (2002) 187 endelig
Revideret notat. [Ændringer i forhold til aktuelt notat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. december 2002 er markeret med streg i marginen.]
a) Forslag til Rådets forordning om bevaring og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne under den fælles fiskeripolitik
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 185 endelig udg. af 28. maj 2002 fremsat forslag til Rådets forordning om bevaring og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne under den fælles fiskeripolitik.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 37 og kan vedtages med kvalificeret flertal i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen foreslår, at der etableres en bred rådgivningsprocedure, så beslutningerne i den fremtidige fælles fiskeripolitik inddrager de berørte parters viden og erfaringer samt tager hensyn til de forskelligartede forhold i EU´s fiskeriområder. Forslaget er et led i gennemførelsen af EU´s fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Forslaget skal afløse den tidligere grundforordning (Rådets forordning nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur) samt Rådets forordning nr. 101/76 af 19. januar 1976 om etablering af en fælles strukturpolitik i fiskerisektoren og er et led i Kommissionens oplæg til reform af den fælles fiskeripolitik.
I forhold til den eksisterende grundforordning er forslaget bygget væsentligt anderledes op, og flere væsentlige politikområder har fået en mere fremtrædende placering. Det gælder bl.a. emnerne kapacitetspolitik, kontrolpolitik og beslutningstagning. Samtidig er den nuværende grundforordnings hovedafsnit om adgang til farvande og ressourcer splittet op i to selvstændige kapitler, og især bestemmelserne om ressourceudnyttelsen er blevet væsentligt omskrevne.
Forslaget er opdelt i følgende kapitler:
Kap. I: Ramme og målsætninger – art. 1-3
Kap. II: Bevaring og bæredygtighed – art. 4-9
Kap. III: Tilpasning af fiskerikapacitet – art. 10-16
Kap. IV: Regler om adgang til ressourcer – art. 17-20
Kap. V: Fællesskabskontrol- og håndhævelse – art. 21-28
Kap. VI: Beslutningstagning og rådgivning – art. 29-34
Kap. VII: Afsluttende bestemmelser – art. 35-37
Bilag I: Historiske rettigheder inden for 12-sømilegrænsen
Bilag II: Shetlandskassen
Kap. I: Ramme og målsætninger – art. 1-3
Kapitel I er en videreførelse af de eksisterende indledende bestemmelser – om end i omskrevet og udbygget form.
Den fælles fiskeripolitik udvides på to punkter: For det første til også at omfatte ferske vande (levende akvatiske ressourcer), da bestemmelsen i den eksisterende artikel 2 om alene at beskæftige sig med marine ressourcer er faldet bort; For det andet inkluderes EU-borgere udøvende fiskeri,
hvad enten det er inden for eller uden for Fællesskabets område (art. 1).
Der lægges fremover større vægt på bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, indførelse af en økosystembaseret tankegang og anvendelse af forsigtighedsprincippet, hvorimod hensynet til erhvervet nedtones (art. 2, stk. 1).
Der formuleres principper for god forvaltning ("good governance"), herunder krav om inddragelse af interessentgrupper og sammenhæng med andre EU-politikker (art. 2, stk. 2).
Listen med definitioner er udbygget (art. 3).
Kap. II: Bevaring og bæredygtighed – art. 4-9
Forudsætningen om at Rådet – efter rådgivning fra den videnskabelige komité (STECF) - fastsætter de nærmere regler for adgang til farvande og ressourcer og udnyttelse af ressourcer, bevares (art. 4).
Anvendelsen af flerårige forvaltningsplaner forudsættes udbygget, og reglerne præciseres, så de især tager sigte på bestande, for hvilke der skønnes behov for en genopbygningsplan (art. 5).
Vedtagelse af flerårige forvaltningsplaner skal ske i Rådet, hvorefter kompetencen – som noget nyt – overdrages til forvaltningskomitéen, for så vidt angår følgende års forvaltning. For bestande, der ikke omfattes af flerårige forvaltningsplaner videreføres den eksisterende ordning med TAC/kvote-fastsættelse (art. 6).
Kommissionens hidtidige hjemmel til nødforanstaltninger ændres, så Kommissionens suveræne beslutning fremover kan have varighed i op til et år mod tidligere 6 måneder. Desuden gives Kommissionen fremover en frist på 15 arbejdsdage i stedet for 10 til at træffe afgørelse om nødforanstaltninger efter anmodning fra en medlemsstat. Kun sidstnævnte beslutning vil kunne indbringes for Rådet i modsætning til tidlige re, hvor begge typer beslutninger kunne forelægges Rådet (art. 7).
Medlemslandenes mulighed for ensidigt at gennemføre nødforanstaltninger (hidtil fastlagt i de tekniske bevaringsforanstaltninger) præciseres og gives virkning i op til tre måneder efter behørig underretning af andre berørte medlemslande, Kommissionen og evt. et regionalt råd. Kommissionen kan dog modsætte sig nødforanstaltningerne, og Kommissionens beslutning kan indbringes for Rådet (art. 8).
Herudover får medlemslandene mulighed for at indføre særlige bevaringsfremmende foranstaltninger inden for 12-sømilegrænsen, hvis der ikke i forvejen er sket fællesskabsregulering, dog ikke uden inddragelse af Kommissionen, et evt. rådgivende råd og andre medlemslande, hvis sidstnævnte måtte blive berørt af foranstaltningerne (art. 9).
Kap. III: Tilpasning af fiskerikapacitet – art. 10-16
Den nuværende flådepolitik fastsætter mål for medlemslandenes fiskerikapacitet eller samlede fiskeriindsats. Denne ordning, som er fastlagt i de såkaldte flerårige udviklingsprogrammer (FUP), udløber med udgangen af 2002. Mål og principper for fiskerflådernes udvikling efter 2002 skal indgå i revisionen af fiskeripolitikken og som noget nyt tildeles kapacitet et selvstændigt kapitel med det mål at skabe balan ce mellem flådekapacitet og fiskerimuligheder (art. 10).
Kommissionens forslag indebærer at medlemslandene fremover pålægges at tilpasse kapaciteten til fiskerimulighederne. Der etableres en informationsudvekslingsproces mellem medlemsstaterne og Kommissionen og medlemsstaterne indbyrdes. Nærmere retningslinjer for denne proces fastlægges efterfølgende af Kommissionen i forvaltningsprocedure.
Der indføres et loft for kapaciteten svarende til de nuværende FUP-program-mål (art. 11). Disse referenceniveauer reduceres løbende med den kapacitet, der udgår med støtte (art. 10, stk. 3 og 4).
Endvidere etableres en ordning for tilgang og afgang af kapacitet, som skal forhindre en forøgelse af kapaciteten (art. 12).
Det foreslås, at manglende overholdelse af kapacitetslofterne skal kunne medføre, at det pågældende medlemsland mister tilskudsmulighederne til fiskerisektoren og at det skal kunne fratages fiskerimuligheder.
Forslagene til ny flådepolitik skal ses i sammenhæng med, at Kommissionen samtidig foreslår at ændre strukturforordningen for fiskeri så tilskud til nye fiskerfartøjer afskaffes og mulighederne for at yde støtte til modernisering af eksisterende fartøjer indskrænkes. Støtten til ophugning af fartøjer bevares, men suppleres med en ny ordning med forhøjet ophugningsstøtte til fartøjer, som er omfatte t af genopbygningsplaner.
Kap. IV: Regler om adgang til ressourcer – art. 17-20
Den (nye) hovedregel om adgang til ressourcer er i overensstemmelse med Traktatens principper om lige adgang til erhvervsudøvelse formuleret således, at alle fællesskabsfartøjer får lige adgang til fællesskabets ressourcer, dog under respekt af 12-sømileregimet (som således videreføres uændret) og forslagets kapitel II om bevaring og bæredygtighed (art. 17).
Shetlandskassen videreføres uændret i 2 år (art. 18), idet der inden udgangen af 2004 skal træffes afgørelse om kassens fortsatte eksistens. Ligeledes vil alle andre adgangsbestemmelser med undtagelse af 12-sømileregimet blive gjort til genstand for en revurdering med henblik på eventuelle ændringer også inden udgangen af 2004 (art. 19).
Fordeling af eksisterende fiskerimuligheder skal som hidtil foregå efter princippet om relativ stabilitet Kommissionen lægger dog op til, at fordelingen skal justeres ved en ny beregningsmetode (art. 20).
Kap. V: Fællesskabskontrol- og håndhævelse – art. 21-28
Kontrolpolitikken får i forslaget en væsentlig mere fremtrædende placering end i den eksisterende grundforordning, og indholdsmæssigt sker der omfattende udvidelser.
Som betingelse for adgang til farvande og ressourcer stilles blandt andet krav om fiskerilicens, montering af fartøjsovervågningssystemer (satellitudstyr) og rapporteringspligt i nærmere defineret omfang (art. 22, stk. 1). Også distributionsleddet stilles over for en række detaljerede krav, der giver mulighed for at følge fangsternes vej til forbrugerne (art. 22, stk. 2).
Gennemførelsen af disse krav og eventuelle undtagelser skal foregå i forvaltningskomitéprocedure (art. 22, stk. 3).
Som noget nyt fordeles ansvarsområderne inden for kontrolpolitikken mellem medlemslandene og Kommissionen, og der stilles blandt andet krav om en enstrenget kontrolstruktur i medlemslandene (art. 23, stk. 3).
Tab af ressourcer på grund af overtrædelser af reglerne kan medføre sanktioner i form af kvotereduktioner eller en beregnet værdi heraf (art. 23, stk. 4).
Herudover stilles krav til retsforfølgning og sanktionering af overtrædelser i et omfang, der fratager fiskeren en ulovligt erhvervet gevinst samt virker forebyggende mod tilsvarende overtrædelser fremover (art. 25, stk. 1 og 2). Rådet bemyndiges til at fastsætte sanktionsstørrelser ved alvorlige overtrædelser af fiskeripolitikken som defineret i forordning nr. 1447/1999 (art. 25, stk. 4), og medlemslandene forpligtes til at sikre, at personer, der tages på fersk gerning i alvorlige lovovertrædelser, forhindres i at gentage disse overtrædelser (art. 25, stk. 5).
Kommissionen forpligtes til at overvåge medlemslandenes kontrolindsats samt tage initiativ til forholdsregler, der skal sikre medlemslandenes opfyldelse af deres kontrolforpligtelser, herunder i yderste konsekvens give påbud om standsning af relevante fiskerier (art. 26). Kommissionen bemyndiges til at foretage kontrol af tredjelandsfartøjers fiskeriaktiviteter i EU-farvand, hvor fællesskabsretten giver mulighed herfor (art. 26, stk. 5).
Kommissionen bemyndiges desuden til at foretage inspektion og kontrol i meget vidt omfang, herunder på fartøjer, i forarbejdningsvirksomheder og i distributionskæden (art. 27).
Endvidere forudsættes tæt samarbejde mellem Kommissionen og den nationale kontrol samt mellem flere medlemslandes kontrolmyndigheder, herunder udveksling af kontrollører.
Kommissionen forventer herudover at kunne deltage aktivt i kontrolaktiviteter med egne inspektører (art. 28).
Detaljerede bestemmelser for hele kontrolkapitlet forudsættes gennemført i forvaltningskomitéprocedure.
Kap. VI: Beslutningstagning og rådgivning – art. 29-34
Komitéen for fiskeri og akvakultur vil fremover skulle behandle forslag dels i forvaltningskomitéprocedure, dels i forskriftskomitéprocedure (art. 31).
Blandt andet vil implementering af internationale regionale fiskeriaftaler skulle ske i forskriftskomitéprocedure (art. 30). Fordelingen af EU-rådighedsmængder, der følger af internationale aftaler, foreslås også fastsat i forskriftskomitéprocedure, efter at Rådet har vedtaget de overordnede rammer herfor.
Der etableres regionale rådgivende råd, der skal rådgive Kommissionen om lokale og regionale fiskeriforhold. Rådene skal bestå af repræsentanter fra fiskerierhvervet, forbrugerorganisationer, miljøorganisationer, videnskabelige eksperter m.fl. og skal inddrages, når Kommissionen planlægger at fremsætte forslag i henhold til Traktatens art. 37, der har særlig lokal eller regional interesse. Rådene får derudover mulighed for af egen drift at tage sager op over for Kommissionen samt komme med anbefalinger og opfordringer til Kommissionen (art. 32).
Ministerrådet nedsætter rådene, der skal dække havområder omfattet af to eller flere medlemslandes jurisdiktion (art. 33).
Kap. VII: Afsluttende bestemmelser – art. 35-37
Ophævelses- og ikrafttrædelsesbestemmelser. Der indsættes en klausul om revision af forslaget inden udgangen af 2008 (art. 36).
Udtalelser
Europa-Parlamentets har den 5. december 2002 vedtaget sin betænkning.
Europa-Parlamentet finder, at der gennemgående bør tages større hensyn til socioøkonomiske faktorer og erhvervets interesser. I den forbindelse kritiseres anvendelsen af den videnskabelige rådgivning. Desuden findes det ikke relevant at anvende komitéprocedurer i kvoteforvaltningen eller ved implementering af aftaler indgået i internationale fora eller med tredjelande.
Oprettelsen af rådgivende regionale råd ses ikke som en umiddelbar styrkelse af fiskeripolitikken, men derimod – og i sammenhæng med yderligere muligheder for nationale særregler – som en hindring af den fulde gennemførelse af fiskeripolitikken som et fælleseuropæisk anliggende.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Der kan forventes øgede udgifter til den danske kontrolindsats, især til udbygning af fartøjsovervågning (satellitkontrol), hvis forslaget gennemføres i sin nuværende udformning. Omfanget af udgifterne vil afhænge dels af omfanget af denne udbygning, dels af størrelsen af en eventuel EU-medfinansiering, der tidligere har udgjort op til 100%. Den maksimale ekstraudgift fremgår af tabel 1 (beløb i kr.).
Tabel 1.
Med hensyn til de samfundsøkonomiske konsekvenser af reformforslagene har Kommissionen fremlagt en meddelelse om Handlingsplan til afhjælpning af de sociale, økonomiske og regionale konsekvenser af omstruktureringen af fiskeriet i EU.
Høring
I §5-udvalget henviste Danmarks Fiskeriforening generelt til sit positionspapir om reformforslagene.
Specialarbejderforbundet i Danmark fandt, at der var behov for en vurdering af forslagenes socioøkonomiske konsekvenser, og at forslagene manglede at tage højde for miljøfaktorer, som påvirker havmiljøet og dermed ressourcegrundlaget for fiskeriet.
Ressourceforvaltning
Danmarks Fiskeriforening var generelt tilhænger af flerårig forvaltning, men fandt at der var behov for at begrænse de årlige udsvingsgrænser for TAC/kvoter. Henviste til, at en begrænsning af udsvingsgrænserne ikke ville være til hinder for genopbygningsplanernes mål om at genoprette truede bestande. Påpegede en betydelig risiko for discard, hvis for mange bestande blev omfattet af genopbygningsplaner og blev "lås t fast" på en fiskeridødelighed, der var lavere i forhold til en bestands faktiske vækst eller ujævne geografiske fordeling.
Danmarks Fiskeriforening var modstander af forslagets muligheder for at kombinere begrænsning af fiskeriindsatsen med kvoteforvaltning og fandt, at systemet med indsatsstyring var meget bureaukratisk. Danmarks Fiskeriforening understregede, at indsatsbegrænsning bør ske igennem reduktion af flådekapacitet og ikke gennem regulering af havdage m.m.
Danmarks Fiskeriforening og Specialarbejderforbundet i Danmark udtalte sig imod mulighederne for at fastsætte kvoter under flerårig forvaltning i forvaltningskomitéprocedure, da denne fremgangsmåde ville udelukke erhvervets mulighed for at blive hørt.
Danmarks Fiskeriforening fandt, at de foreslåede Regionale Rådgivende Råd burde rådgive Rådet i forbindelse med TAC/kvotebeslutninger. Specialarbejderforbundet i Danmark fandt behov for at præcisere sammensætning af de rådgivende råd og af den udvidede videnskabelige, tekniske og økonomiske komité (STECF).
Kapacitetspolitik
Danmarks Fiskeriforening fandt, at Kommissionens forslag vedr. flådekapacitet ikke var vidtgående nok og understregede behovet for at tilpasse kapaciteten i medlemslandene til fangstmulighederne svarende til deres andel af relativ stabilitet. Foreningen fandt det tvivlsomt, at et system med øget ansvar til medlemslandene for at tilpasse kapaciteten kunne virke bedre end de flerårige flådeprogrammer, som ikke var blevet overholdt. Fandt endvidere, at refe renceloftet for den fremtidige flådepolitik på grundlag af FUP IV ikke var acceptabelt, og at målene fra FUP I ville være mere rimelige i forhold til de medlemslande, der har overholdt flådeprogrammerne. Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening mente ikke, at kapacitet kunne reduceres ved hjælp af begrænsninger i havdage.
Adgang til ressourcer
Danmarks Fiskeriforening støttet af Specialarbejderforbundet i Danmark udtalte sig imod ændringer i den relative stabilitet og ønskede muligheden for at anvende de såkaldte Haag-præferencer afskaffet. Fandt, at den foreslåede vurdering af Shetlands-kassen inden 2004 skal gælde alle lukkede områder og bygge på et videnskabeligt grundlag. Danmarks Fiskeriforening fandt endvidere, at lukning af områder som led i nødfora nstaltninger skulle ske på grundlag af indberetninger fra fiskerne.
Kontrolpolitik
Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening kunne generelt tilslutte sig forslaget vedr. kontrol og håndhævelse og efterlyste mere samarbejde mellem medlemslandene og Kommissionen for at afsløre ulovlige landinger. Specialarbejderforbundet i Danmark fandt behov for at fastsætte minimumskrav for den nationale kontrolindsats. Danmarks Fiskeriforening var principielt imod satellitkontrol men ville ikke modsætte sig udvidede krav t il satellitkontrol, idet man understregede, at det ikke måtte indebære ekstra omkostninger for fiskerne.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat af 25. juni 2002.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 7. juni 2002, jf. aktuelt notat af 31. maj 2002 og (orientering) den 20. september 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.-24. september 2002, jf. aktuelt notat af 13. september 2002 og (orientering) den 11. oktober 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2002, jf. aktuelt notat af 3 . oktober 2002. Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 20. november 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27.-29. november 2002, jf. aktuelt notat af 14. november 2002.
b) Forslag til Rådets forordning om en hasteforanstaltning til ophugning af fiskerfartøjer
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 190 endelig udgave af 28. maj 2002 stillet forslag til Rådets forordning om en EF-hasteforanstaltning for ophugning af fiskerfartøjer. Forslaget er oversendt til Rådet den 7. juni 2002.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Formålet med forslaget er at bistå medlemsstaterne med at opnå de yderligere reduktioner af fiskeriindsatsen, der vil følge af de flerårige forvaltningsplaner for perioden 2003-2006 som fastlagt i Kommissionens forslag til ny grundforordning. Foranstaltningen består af en midlertidig forhøjelse af ophugningspræmien for fiskerfartøjer, der er særlig berørt af flerårige forvaltningsplaner. Den gælder kun f or medlemsstater, der både har opfyldt de samlede mål i de flerårige udviklingsplaner (FUP IV) og FUP IV-målene for de enkelte fartøjskategorier for deres flåde. Kun fartøjer, der er også er berettiget til ophugningspræmier i henhold til forordning (EF) nr. 2792/1999 (den almindelig ophugningsstøtte), og som har måttet reducere fiskeriindsatsen med mindst 25% som følge af en flerårig forvaltningsplan, er omfattet af forslaget .
Støtten for de berettigede fartøjer fastsættes på grundlag af de beløb, der omhandles i forordning (EF) nr. 2792/1999, forhøjet med 20%.
Forslaget fastlægger en procedure, hvorefter medlemslandene årligt kan ansøge om EU-midler til ordningen. Ved tildelingen af midler tages hensyn til de midler, der i forvejen er afsat til tilpasning af fiskeriindsats i medlemslandenes strukturprogrammer for fiskeriet 2000-2006.
Ifølge bilaget til forslaget skønnes det, at der skal anvendes i alt 272 mio. EUR i perioden 2003-2007. Udgiften for 2003 er i bilaget beregnet til 32 mio. EUR, som foreslås finansieret via budgettets fleksibilitetsinstrument. For de øvrige år bygger Kommissionen på en forventning om, at midlerne vil komme fra en omprogrammering af strukturmidlerne.
Udtalelser
Europa-Parlamentets har den 5. december 2002 vedtaget sin betænkning.
Europa-Parlamentet anbefaler, at der tilvejebringes yderligere midler til foranstaltningerne, idet man ikke finder mulighed for at overføre midler via en omprogrammering af strukturfondene.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Udnyttelsen af forslagets muligheder for ekstraordinær ophugning forudsætter national medfinansiering.
Høring
I §5-udvalget tog Danmarks Fiskeriforening afstand fra Kommissionens beregninger af omkostningerne ved ophugningsforanstaltningerne og det deraf følgende skøn over behovet for flådereduktioner i de enkelte lande.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat af 25. juni 2002.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 7. juni 2002, jf. aktuelt notat af 31. maj 2002 og (orientering) den 20. september 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.-24. september 2002, jf. aktuelt notat af 13. september 2002 og (orientering) den 11. oktober 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2002, jf. aktuelt notat af 3 . oktober 2002. Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 20. november 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27.-29. november 2002, jf. aktuelt notat af 14. november 2002.
c) Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning nr. 2792/1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 187 endelig udg. af 28. maj 2002 stillet forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning nr. 2792/1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet. Forslaget er oversendt til Rådet den 7. juni 2002.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Kommissionen har i forslag til ny grundforordning foreslået, at de flerårige udviklingsprogrammer (FUP) for fiskerflådernes kapacitet afskaffes. Nærværende forslag indeholder forslag til en række konsekvensændringer i forordning 2792/93 af bestemmelser med reference til ordningen for FUP samt af bestemmelser med reference til den nuværende grundforordning, forordning nr. 3760/92.
Derudover foreslås følgende ændringer:
- Afskaffelse af tilskud til etablering af blandede selskaber. Der er tale om en støtte, som ydes i forbindelse med udflagning af EU fartøjer til selskaber som etableres i 3. lande med deltagelse af partnere både fra EU og det pågældende 3. land. Formålet med støtten har været at reducere kapaciteten i EU’s fiskerflåder og samtidig forøge forsyningerne af fisk til EU’s marked.
- Støtten til ophugning bevares uændret. Muligheden for at anvende støtte til at overføre fartøjer til andre formål end fiskeri eller til eksport af fartøjer ud af EU afskaffes.
- Al støtte til bygning af nye fiskerfartøjer bortfalder.
- Støtte til modernisering af fiskerfartøjer bevares, men må ikke vedrøre fartøjets kapacitet udtrykt i tonnage eller motorkraft.
- Støtten til kystfiskeriet, som nu omfatter alle fartøjer under 12 m, ændres, så fartøjer med slæberedskaber udelukkes, og der stilles krav om, at denne støtte ikke må forøge fiskeriindsatsen.
- Loftet for socioøkonomisk støtte til omstilling nedsættes for fiskere, der optager aktiviteter uden for fiskeriet fra 50.000 EUR til 20.000 EUR. Hvis der er tale om et uddannelsesprojekt er loftet uændret. Der stilles krav om, at projektet reducerer fiskeriindsatsen.
- Støtten til oplægning af fiskerfartøjer ændres, så de tilladte perioder forlænges fra 2 til 3 på hinanden følgende måneder. Den samlede periode i tiden 2000-2006 er uændret 6 måneder. Hvis det pågældende fiskeri er omfattet af en flerårig forvaltningsplan som fastlagt i den nye grundforordning, foreslås det, at perioden skal kunne forlænges til 1 år. Når et fiskeri e r omfattet af en flerårig forvaltningsplan, foreslås det endvidere, at der skal kunne ses væk fra de nuværende lofter for den samlede oplægningsstøtte (på 1 mill. EUR eller 4% af et medlemslands støtteramme), men kun under forudsætning af, at der også gennemføres en ophugningsordning. Denne ophugningsordning skal reducere fiskeriindsatsen lige så meget, som det er formålet med forvaltningsplanen.
- Notifikationsproceduren vedrørende medlemslandenes gennemførelse af ordningerne forenkles.
Udtalelser
Europa-Parlamentets har den 5. december 2002 vedtaget sin betænkning.
Europa-Parlamentet finder, at alle hidtidige foranstaltninger bør kunne fortsætte, herunder nybygning, modernisering, støtte til blandede selskaber og støtte til eksport af fartøjer til tredjelande, hvis der samtidig føres effektiv kontrol med, at der ikke sker en forøgelse af kapaciteten, og at principperne om bæredygtigt fiskeri overholdes. Udtalelsen understreger i den forbindelse de socioøkonomiske hensyn.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Der er igangsat et arbejde mellem Kommissionen og medlemslandene for at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af reformforslagene.
Høring
I §5-udvalget kunne Danmarks Fiskeriforening støtte forslaget om bortfald af offentlige tilskud, så længe det gælder for alle medlemslande i EU.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat af 25. juni 2002.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 7. juni 2002, jf. aktuelt notat af 31. maj 2002 og (orientering) den 20. september 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.-24. september 2002, jf. aktuelt notat af 13. september 2002 og (orientering) den 11. oktober 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2002, jf. aktuelt notat af 3 . oktober 2002. Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 20. november 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27.-29. november 2002, jf. aktuelt notat af 14. november 2002.