DER København 12.-13/12 vedr. narkotikahandlingsplan

1. Rådet finder, at retningslinjerne i følgende afsnit i dette dokument bør danne grundlag for den fremtidige gennemførelse af handlingsplanen, og at de specifikke prioriterede områder, der er udpeget, bør anses for fokusområder i de europæiske aktioner til bekæmpelse af narkotika indtil udgangen af 2004.

2. I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse finder Rådet, at der er et generelt behov for øget anvendelse af måldatoer og fastlagte frister for gennemførelsen af de enkelte EU-aktioner. Derfor bør formandskabet for Rådet i samarbejde med Kommissionen i foråret 2003 udarbejde implementeringsplaner, som fastlægger tidsrammerne, de specifikke aktiviteter og ansvaret for gennemførelsen af aktionerne på hvert af de fokusområder, der er udpeget i denne note, og planerne bør vedtages af Den Horisontale Narkotikagruppe snarest muligt herefter.

3. Med henblik på at følge udviklingen på narkotikaområdet og sikre en virkningsfuld gennemførelse af handlingsplanen og de aktioner, der er opstillet i denne note, bør Den Horisontale Narkotikagruppe på et møde om dette spørgsmål under hvert formandskab gennemgå de fremskridt, der er sket, og på grundlag af denne drøftelse og i nært samarbejde med Kommissionen forelægge en note for Coreper om den aktuelle situation, om aktioner, der er påbegyndt, og om aktioner, der er behov for.

4. Rådet støtter Kommissionens foranstaltninger med henblik på at foretage den endelige evaluering af narkotikahandlingsplanen for 2000-2004 sammen med repræsentanter for formandskaberne, Europa-Parlamentet, Europol og EONN.

1. Rådet finder, at EU's strategi fortsat skal lægge hovedvægten på de meget afhængighedsskabende stoffer heroin, kokain og crack-kokain. Man bør hele tiden være særlig opmærksom på disse stoffer, også på grund af de helbredsskader med dødelig udgang, der ofte er forbundet med stofmisbruget, den iøjnefaldende forbindelse mellem misbrug af disse stoffer og udbredt berigelseskriminalitet på gadeplan. Der må fortsat gøres noget ved forbindelserne mellem ulovlig handel med disse stoffer og finansiering af omfattende organiseret kriminalitet og endelig eventuel finansiering af terrorisme. Desuden bør man også være særlig opmærksom på cannabis, især handel med cannabis.

2. Det er desuden Rådets opfattelse, at den seneste tids udvikling i fremstillings- og forbrugsmønstrene for så vidt angår syntetisk narkotika i EU er alarmerende, og at denne udvikling kræver, at der straks gennemføres en koordineret indsats. Nye og farlige former for syntetisk narkotika er på vej, og der konstateres nye former for misbrug blandt nye typer misbrugere. Det er derfor Rådets holdning, at bekæmpelsen af syntetisk narkotika i de sidste to år af den nuværende narkotikahandlingsplans løbetid bør have form af overordentlig målrettede aktioner, og at disse aktioner bør prioriteres særlig højt ved gennemførelsen af handlingsplanen. I denne forbindelse bør den fælles aktion vedrørende nye former for syntetisk narkotika også for fremtiden betragtes som en vigtig mekanisme. Disse prioriterede aktioner vedrørende syntetisk narkotika bør supplere og ikke afsvække EU-aktionernes nødvendige fokusering på andre former for narkotika, som volder betydelig skade for vore samfund.

3. Rådet mener fortsat, at man ved håndteringen af narkotikaproblemet også bør se problemet i lyset af generelt dårlige sociale forhold og i den forbindelse se på forholdet mellem narkotikamisbrug og fattigdom, afsavn, arbejdsløshed, hjemløshed og udstødelse. Endvidere bør man løbende være opmærksom på forbindelserne mellem narkotikamisbrug, lovovertrædelser og kriminalitet.

4. Bestræbelserne på at nedbringe udbud og efterspørgsel bør være afbalancerede og forenelige. Man må konstant være opmærksom på, om de målrettede aktioner eventuelt indvirker negativt på andre områder. Undersøgelser af sådanne indvirkninger samt erfaringsudveksling bør fremmes alt efter behov.

1. På det operationelle plan finder Rådet, at samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder, der beskæftiger sig med narkotikahandel, bør intensiveres yderligere. De forskellige initiativer, som medlemsstaterne og Europol har udviklet, bør gennemgås som grundlag for en yderligere indsats på dette område. Der bør desuden fokuseres på intensivering af samarbejdet mellem forbindelsesofficererne samt på forebyggelse og bekæmpelse af narkotikasmugling via internationale lufthavne og havne. Det operationelle samarbejde om bekæmpelse af narkotikahandel bør rettes mod både eksport- og importsteder.

2. Rådet finder endvidere, at medlemsstaterne i fuldt omfang skal anvende alle retlige instrumenter, der giver mulighed for fælles efterforskningshold, med henblik på at lette oprettelsen af sådanne hold og gøre dem så effektive som muligt. Europol bør spille den størst mulige rolle ved at lette oprettelsen af sådanne fælles efterforskningshold og bistå dem i deres arbejde.

3. Med hensyn til den stigende trussel fra syntetisk narkotika finder Rådet, at eftersom syntetisk narkotika i meget høj grad stammer fra ulovlige laboratorier i EU, bør målrettede aktioner på dette område rettes mod alle aspekter ved disse narkotikaformers fremstilling og distribution. Indsatsen bør derfor rettes mod ulovlig anvendelse af prækursorer, ulovlige fremstillingsanlæg og personerne bag dem, organiserede distributionsnetværk samt distributionen på gadeplan.

4. Rådet finder, at forebyggelse og bekæmpelse af narkotikahandel bør udvikles som en integreret del af bestræbelserne på at sikre et højt og ensartet kontrolniveau ved Den Europæiske Unions ydre grænser i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i juni 2002 i Sevilla. Gennemførelsen af Sevilla-konklusionerne vil blive koncentreret om ulovlig indvandring, men vil også skulle tage hensyn til nødvendigheden af at forebygge og bekæmpe grænseoverskridende narkotikahandel.

1. Man bør i højere grad bestræbe sig på at sikre en effektiv udveksling af oplysninger om indhøstede erfaringer, bedste praksis og videnskabelig forskning, navnlig med hensyn til narkotikaforebyggelse, behandling og nedsættelse af de risici, der er forbundet med afhængighed af narkotika. For at gøre dette lettere bør det overvejes, om der er behov for at videreudvikle de eksisterende databasers indhold og tilgængelighed, eller om der er behov for at oprette nye databaser med direkte adgang for myndigheder, fagfolk og andre berørte parter i medlemsstaterne. Der bør desuden ske en yderligere udveksling af oplysninger om erfaringer og bedste praksis vedrørende forebyggelse af narkotikarelateret kriminalitet, især ved at anvende det europæiske kriminalpræventive net som et redskab.

2. Selv om det fremhæves i handlingsplanen, at bestræbelserne på at nedbringe efterspørgslen også, når det er relevant, bør rettes mod brugen af lovlige stoffer, bør der udfoldes bestræbelser for at sikre, at signalerne ikke forvrænges, og at der skelnes klart mellem på den ene side lovlige stoffer som alkohol og tobak og på den anden side ulovlige stoffer.

3. Som en naturlig følge af fokuseringen på syntetisk narkotika i forbindelse med begrænsning af udbuddet finder Rådet, at bestræbelserne på at nedbringe efterspørgslen og risikoen bør koncentreres om ungdomskulturer i almindelighed og unges fritidsaktiviteter i særdeleshed. Indsatsen bør derfor i højere grad rettes mod nattelivet, hvor misbrug af syntetisk narkotika florerer. Der bør især udvikles et øget samarbejde med ejere af natetablissementer og andre aktører i civilsamfundet for at øge ansvarligheden blandt branchefolk og andre.

4. Der bør udfoldes bestræbelser på at udpege EU-programmer og -instrumenter, som kunne have en indvirkning på nedbringelsen af efterspørgslen og risikoen, narkotikaforebyggelsen og forebyggelsen af narkotikakriminalitet. Et vigtigt mål skal være at øge antallet af narkotikamisbrugere, der med positivt resultat gennemgår en behandling. Aktioner til bekæmpelse af narkotikakriminalitet bør generelt indgå mere aktivt i EU's samlede indsats med henblik på kriminalitetsforebyggelse.

5. Arbejdet med yderligere udarbejdelse af nøgleindikatorer vedrørende efterspørgselsnedbringelse og narkotikakriminalitet bør indledes og afsluttes i den nærmeste fremtid.

1. Det forhold, at EU er meget synlig i narkotikabekæmpelsen uden for Den Europæiske Union, kræver klare mål og højt prioriterede indsatsområder og må baseres på principperne om fælles ansvar. Det må sikres, at Den Europæiske Unions politiske indflydelse og dens disponible ressourcer til narkotikaprogrammer får størst mulig virkning på bekæmpelsen af narkotikafremstilling og -handel uden for Den Europæiske Union. Der skal fortsat i givet fald indføjes klausuler om narkotikasamarbejde i aftaler mellem EU og tredjelande.

2. Eftersom de disponible ressourcer - uanset hvor alvorligt narkotikaspørgsmålet tages - er begrænsede, mener Rådet, at der er behov for at udpege de regioner i verden, som kræver særlig opmærksomhed, og fokusere EU's indsats på disse områder. De ressourcer, EU bruger på narkotikaaktioner i en bestemt region, bør afspejle denne regions betydning for narkotikaproblemet i Europa samt narkotikaens indflydelse på regionens økonomiske og sociale udvikling. Grundlaget for overvejelserne i denne forbindelse skal være produktionsområderne og transitruterne for heroin og kokain og prækursorerne herfor samt for cannabis, især de områder, der er nævnt i handlingsplanen, nemlig kandidatlandene, Nordafrika, Latinamerika, Caribien og Centralasien samt Balkan.

3. Som følge af den nylige stigning i produktionen af opiater i Afghanistan må man i denne forbindelse være særlig opmærksom på bestræbelserne på at udrydde valmuedyrkningen, at skaffe de valmueafhængige landbrugere i Afghanistan en alternativ lovlig måde at tjene til livets ophold på og at styrke den afghanske regerings kapacitet til at klare alle aspekter af narkotikaproblemet.

4. Der er desuden et særligt behov for at styrke EU's samarbejde med og indsats i kandidatlandene både med hensyn til udveksling af oplysninger og udvikling af kompatible informationssystemer, nedbringelse af efterspørgslen og produktion og transit af ulovlige stoffer.

5. Der bør gøres en øget indsats for at sikre koordineringen mellem medlemsstaterne og Kommissionen med hensyn til aktioner i tredjelande og med hensyn til deres deltagelse i arbejdet i andre internationale fora, navnlig FN.

6. Man bør konstant være opmærksom på tegn på ændringer i forbrugs-, fremstillings- og handelsmønstre, således at EU kan reagere hurtigt og vedtage relevante aktioner til imødegåelse af disse ny mønstre.