Rådsmøde landbrug og fiskeri 16-19/12 02 Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 331)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
|
1 |
400.C.2-0 |
EU-sekr. |
5. december 2002 |
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 13. december 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-19. december 2002 – vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2. afdeling, 1. kontor
Den 5. december 2002
LFM 0696
AKTUELT NOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.- 19. december 2002
|
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. |
Reform af den fælles fiskeripolitik
KOM dok. (2002) 185 endelig KOM dok. (2002) 190 endelig KOM dok. (2002) 187 endelig Vedtagelse Side 5 Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en EF- handlingsplan for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeriressourcerne i Middelhavet som led i den fælles fiskeripolitik. KOM dok. (2002) 535 endelig Rådskonklusioner Side 15 Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for år 2003 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger KOM dok. foreligger ikke Vedtagelse Side 17 Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af torske- og kulmulebestande KOM dok. (2001) 724 endelig Vedtagelse Side 20 Forslag til Rådets forordning om forvaltning af fiskeriindsatsen for så vidt angår visse fiskerizoner og fiskeriressourcer i Fællesskabet (vestlige farvande). KOM dok. foreligger ikke Præsentation Side 23 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (II) KOM dok. (2000) 438 endelig Politisk enighed. Åben debat Side 24 (Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om officielle kontroller af fødevare- og fodersikkerhed KOM dok. foreligger ikke Præsentation. Åben debat Side 34 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fodertilsætningsstoffer KOM (2002)153 endelig Politisk enighed. Åben debat Side 37 Dyrevelfærd: a) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om lovgivningen om dyrevelfærd for opdrættede dyr i tredjelande og følgerne for EU KOM dok. (2002) 626 endelig Rådskonklusioner b) Memorandum fra formandskabet om dyrevelfærd: Gensidig assistance i forbindelse med. kontrol og internationale aspekter KOM dok. foreligger ikke Rådskonklusioner c) Forslag til Rådets forordning om dyrs velfærd under transport. KOM dok. foreligger ikke Statusredegørelse fra Kommissionen Side 41 (Evt.) Forslag til Rådets forordning om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EØF) nr. 3508/92 KOM dok. foreligger ikke Præsentation Side 45 (Evt.) Landdistriktsudvikling. Sammenfattende rapport om gennemførelse af programmerne til landdistriksudvikling på grundlag af medlemsstaternes årsrapporter for programperioden 2000-2006 KOM dok. foreligger ikke Statusredegørelse Side 46 Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler KOM dok. (2002) 561 endelig Vedtagelse Side 47 Arbejdsdokument fra Kommissionen: Analyse af mulighederne for en europæisk handlingsplan for økologisk landbrug og økologiske fødevarer KOM dok. foreligger ikke Præsentation/Drøftelse Side 51 Forhandlinger om den nye importordning for korn Forslag til a) Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af brevevksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne vedrørende korn omhandlet i liste CXL, der er knyttet som bilag til GATT b) Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og USA i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne vedrørende korn omhandlet i liste CXL, der er knyttet som bilaf til GATT. c) Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår beregningen af importafgifterne på visse kornsorter. KOM dok. foreligger ikke Vedtagelse Side 52 | |
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
DEN 16.-19. DECEMBER 2002
1. Reform af den fælles fiskeripolitik
a) Forslag til Rådets forordning om bevaring og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne under den fælles fiskeripolitik
KOM dok. (2002) 185 endelig
b) Forslag til Rådets forordning om en hasteforanstaltning til ophugning af fiskerfartøjer
KOM dok. (2002) 190 endelig
c) Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning nr. 2792/1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet
KOM dok. (2002) 187 endelig
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 14. november 2002. Ændringerne er markeret i marginen.
a) Forslag til Rådets forordning om bevaring og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne under den fælles fiskeripolitik
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 185 endelig udg. af 28. maj 2002 fremsat forslag til Rådets forordning om bevaring og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne under den fælles fiskeripolitik.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 37 og kan vedtages med kvalificeret flertal i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen foreslår, at der etableres en bred rådgivningsprocedure, så beslutningerne i den fremtidige fælles fiskeripolitik inddrager de berørte parters viden og erfaringer samt tager hensyn til de forskelligartede forhold i EU´s fiskeriområder. Forslaget er et led i gennemførelsen af EU´s fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Forslaget skal afløse den tidligere grundforordning (Rådets forordning nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur) samt Rådets forordning nr. 101/76 af 19. januar 1976 om etablering af en fælles strukturpolitik i fiskerisektoren og er et led i Kommissionens oplæg til reform af den fælles fiskeripolitik.
I forhold til den eksisterende grundforordning er forslaget bygget væsentligt anderledes op, og flere væsentlige politikområder har fået en mere fremtrædende placering. Det gælder bl.a. emnerne kapacitetspolitik, kontrolpolitik og beslutningstagning. Samtidig er den nuværende grundforordnings hovedafsnit om adgang til farvande og ressourcer splittet op i to selvstændige kapitler, og især bestemmelserne om ressourceudnyttelsen er blevet væsentligt omskrevne.
Forslaget er opdelt i følgende kapitler:
Kap. I: Ramme og målsætninger - art. 1-3
Kap. II: Bevaring og bæredygtighed - art. 4-9
Kap. III: Tilpasning af fiskerikapacitet - art. 10-16
Kap. IV: Regler om adgang til ressourcer - art. 17-20
Kap. V: Fællesskabskontrol- og håndhævelse - art. 21-28
Kap. VI: Beslutningstagning og rådgivning - art. 29-34
Kap. VII: Afsluttende bestemmelser - art. 35-37
Bilag I: Historiske rettigheder inden for 12-sømilegrænsen
Bilag II: Shetlandskassen
Kap. I: Ramme og målsætninger - art. 1-3
Kapitel I er en videreførelse af de eksisterende indledende bestemmelser - om end i omskrevet og udbygget form.
Den fælles fiskeripolitik udvides på to punkter: For det første til også at omfatte ferske vande (levende akvatiske ressourcer), da bestemmelsen i den eksisterende artikel 2 om alene at beskæftige sig med marine ressourcer er faldet bort; For det andet inkluderes EU-borgere udøvende fiskeri,
hvad enten det er inden for eller uden for Fællesskabets område (art. 1).
Der lægges fremover større vægt på bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, indførelse af en økosystembaseret tankegang og anvendelse af forsigtighedsprincippet, hvorimod hensynet til erhvervet nedtones (art. 2, stk. 1).
Der formuleres principper for god forvaltning ("good governance"), herunder krav om inddragelse af interessentgrupper og sammenhæng med andre EU-politikker (art. 2, stk. 2).
Listen med definitioner er udbygget (art. 3).
Kap. II: Bevaring og bæredygtighed - art. 4-9
Forudsætningen om at Rådet - efter rådgivning fra den videnskabelige komité (STECF) - fastsætter de nærmere regler for adgang til farvande og ressourcer og udnyttelse af ressourcer, bevares (art. 4).
Anvendelsen af flerårige forvaltningsplaner forudsættes udbygget, og reglerne præciseres, så de især tager sigte på bestande, for hvilke der skønnes behov for en genopbygningsplan (art. 5).
Vedtagelse af flerårige forvaltningsplaner skal ske i Rådet, hvorefter kompetencen - som noget nyt - overdrages til forvaltningskomitéen, for så vidt angår følgende års forvaltning. For bestande, der ikke omfattes af flerårige forvaltningsplaner videreføres den eksisterende ordning med TAC/kvote-fastsættelse (art. 6).
Kommissionens hidtidige hjemmel til nødforanstaltninger ændres, så Kommissionens suveræne beslutning fremover kan have varighed i op til et år mod tidligere 6 måneder. Desuden gives Kommissionen fremover en frist på 15 arbejdsdage i stedet for 10 til at træffe afgørelse om nødforanstaltninger efter anmodning fra en medlemsstat. Kun sidstnævnte beslutning vil kunne indbringes for Rådet i modsætning til tidligere, hvor begge typer beslutninger kunne forelægges Rådet (art. 7).
Medlemslandenes mulighed for ensidigt at gennemføre nødforanstaltninger (hidtil fastlagt i de tekniske bevaringsforanstaltninger) præciseres og gives virkning i op til tre måneder efter behørig underretning af andre berørte medlemslande, Kommissionen og evt. et regionalt råd. Kommissionen kan dog modsætte sig nødforanstaltningerne, og Kommissionens beslutning kan indbringes for Rådet (art. 8).
Herudover får medlemslandene mulighed for at indføre særlige bevaringsfremmende foranstaltninger inden for 12-sømilegrænsen, hvis der ikke i forvejen er sket fællesskabsregulering, dog ikke uden inddragelse af Kommissionen, et evt. rådgivende råd og andre medlemslande, hvis sidstnævnte måtte blive berørt af foranstaltningerne (art. 9).
Kap. III: Tilpasning af fiskerikapacitet - art. 10-16
Den nuværende flådepolitik fastsætter mål for medlemslandenes fiskerikapacitet eller samlede fiskeriindsats. Denne ordning, som er fastlagt i de såkaldte flerårige udviklingsprogrammer (FUP), udløber med udgangen af 2002. Mål og principper for fiskerflådernes udvikling efter 2002 skal indgå i revisionen af fiskeripolitikken og som noget nyt tildeles kapacitet et selvstændigt kapitel med det mål at skabe balance mellem flådekapacitet og fiskerimuligheder (art. 10).
Kommissionens forslag indebærer at medlemslandene fremover pålægges at tilpasse kapaciteten til fiskerimulighederne. Der etableres en informationsudvekslingsproces mellem medlemsstaterne og Kommissionen og medlemsstaterne indbyrdes. Nærmere retningslinjer for denne proces fastlægges efterfølgende af Kommissionen i forvaltningsprocedure.
Der indføres et loft for kapaciteten svarende til de nuværende FUP-program-mål (art. 11). Disse referenceniveauer reduceres løbende med den kapacitet, der udgår med støtte (art. 10, stk. 3 og 4).
Endvidere etableres en ordning for tilgang og afgang af kapacitet, som skal forhindre en forøgelse af kapaciteten (art. 12).
Det foreslås, at manglende overholdelse af kapacitetslofterne skal kunne medføre, at det pågældende medlemsland mister tilskudsmulighederne til fiskerisektoren og at det skal kunne fratages fiskerimuligheder.
Forslagene til ny flådepolitik skal ses i sammenhæng med, at Kommissionen samtidig foreslår at ændre strukturforordningen for fiskeri så tilskud til nye fiskerfartøjer afskaffes og mulighederne for at yde støtte til modernisering af eksisterende fartøjer indskrænkes. Støtten til ophugning af fartøjer bevares, men suppleres med en ny ordning med forhøjet ophugningsstøtte til fartøjer, som er omfattet af genopbygningsplaner.
Kap. IV: Regler om adgang til ressourcer - art. 17-20
Den (nye) hovedregel om adgang til ressourcer er i overensstemmelse med Traktatens principper om lige adgang til erhvervsudøvelse formuleret således, at alle fællesskabsfartøjer får lige adgang til fællesskabets ressourcer, dog under respekt af 12-sømileregimet (som således videreføres uændret) og forslagets kapitel II om bevaring og bæredygtighed (art. 17).
Shetlandskassen videreføres uændret i 2 år (art. 18), idet der inden udgangen af 2004 skal træffes afgørelse om kassens fortsatte eksistens. Ligeledes vil alle andre adgangsbestemmelser med undtagelse af 12-sømileregimet blive gjort til genstand for en revurdering med henblik på eventuelle ændringer også inden udgangen af 2004 (art. 19).
Fordeling af eksisterende fiskerimuligheder skal som hidtil foregå efter princippet om relativ stabilitet Kommissionen lægger dog op til, at fordelingen skal justeres ved en ny beregningsmetode (art. 20).
Kap. V: Fællesskabskontrol- og håndhævelse - art. 21-28
Kontrolpolitikken får i forslaget en væsentlig mere fremtrædende placering end i den eksisterende grundforordning, og indholdsmæssigt sker der omfattende udvidelser.
Som betingelse for adgang til farvande og ressourcer stilles blandt andet krav om fiskerilicens, montering af fartøjsovervågningssystemer (satellitudstyr) og rapporteringspligt i nærmere defineret omfang (art. 22, stk. 1). Også distributionsleddet stilles over for en række detaljerede krav, der giver mulighed for at følge fangsternes vej til forbrugerne (art. 22, stk. 2).
Gennemførelsen af disse krav og eventuelle undtagelser skal foregå i forvaltningskomitéprocedure (art. 22, stk. 3).
Som noget nyt fordeles ansvarsområderne inden for kontrolpolitikken mellem medlemslandene og Kommissionen, og der stilles blandt andet krav om en enstrenget kontrolstruktur i medlemslandene (art. 23, stk. 3).
Tab af ressourcer på grund af overtrædelser af reglerne kan medføre sanktioner i form af kvotereduktioner eller en beregnet værdi heraf (art. 23, stk. 4).
Herudover stilles krav til retsforfølgning og sanktionering af overtrædelser i et omfang, der fratager fiskeren en ulovligt erhvervet gevinst samt virker forebyggende mod tilsvarende overtrædelser fremover (art. 25, stk. 1 og 2). Rådet bemyndiges til at fastsætte sanktionsstørrelser ved alvorlige overtrædelser af fiskeripolitikken som defineret i forordning nr. 1447/1999 (art. 25, stk. 4), og medlemslandene forpligtes til at sikre, at personer, der tages på fersk gerning i alvorlige lovovertrædelser, forhindres i at gentage disse overtrædelser (art. 25, stk. 5).
Kommissionen forpligtes til at overvåge medlemslandenes kontrolindsats samt tage initiativ til forholdsregler, der skal sikre medlemslandenes opfyldelse af deres kontrolforpligtelser, herunder i yderste konsekvens give påbud om standsning af relevante fiskerier (art. 26). Kommissionen bemyndiges til at foretage kontrol af tredjelandsfartøjers fiskeriaktiviteter i EU-farvand, hvor fællesskabsretten giver mulighed herfor (art. 26, stk. 5).
Kommissionen bemyndiges desuden til at foretage inspektion og kontrol i meget vidt omfang, herunder på fartøjer, i forarbejdningsvirksomheder og i distributionskæden (art. 27).
Endvidere forudsættes tæt samarbejde mellem Kommissionen og den nationale kontrol samt mellem flere medlemslandes kontrolmyndigheder, herunder udveksling af kontrollører. Kommissionen forventer herudover at kunne deltage aktivt i kontrolaktiviteter med egne inspektører (art. 28).
Detaljerede bestemmelser for hele kontrolkapitlet forudsættes gennemført i forvaltningskomitéprocedure.
Kap. VI: Beslutningstagning og rådgivning - art. 29-34
Komitéen for fiskeri og akvakultur vil fremover skulle behandle forslag dels i forvaltningskomitéprocedure, dels i forskriftskomitéprocedure (art. 31).
Blandt andet vil implementering af internationale regionale fiskeriaftaler skulle ske i forskriftskomitéprocedure (art. 30). Fordelingen af EU-rådighedsmængder, der følger af internationale aftaler, foreslås også fastsat i forskriftskomitéprocedure, efter at Rådet har vedtaget de overordnede rammer herfor.
Der etableres regionale rådgivende råd, der skal rådgive Kommissionen om lokale og regionale fiskeriforhold. Rådene skal bestå af repræsentanter fra fiskerierhvervet, forbrugerorganisationer, miljøorganisationer, videnskabelige eksperter m.fl. og skal inddrages, når Kommissionen planlægger at fremsætte forslag i henhold til Traktatens art. 37, der har særlig lokal eller regional interesse. Rådene får derudover mulighed for af egen drift at tage sager op over for Kommissionen samt komme med anbefalinger og opfordringer til Kommissionen (art. 32).
Ministerrådet nedsætter rådene, der skal dække havområder omfattet af to eller flere medlemslandes jurisdiktion (art. 33).
Kap. VII: Afsluttende bestemmelser - art. 35-37
Ophævelses- og ikrafttrædelsesbestemmelser. Der indsættes en klausul om revision af forslaget inden udgangen af 2008 (art. 36).
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Der kan forventes øgede udgifter til den danske kontrolindsats, især til udbygning af fartøjsovervågning (satellitkontrol), hvis forslaget gennemføres i sin nuværende udformning. Omfanget af udgifterne vil afhænge dels af omfanget af denne udbygning, dels af størrelsen af en eventuel EU-medfinansiering, der tidligere har udgjort 100%. Den maksimale ekstraudgift fremgår af tabel 1 (beløb i kr.).
Tabel 1.
Med hensyn til de samfundsøkonomiske konsekvenser af reformforslagene har Kommissionen fremlagt en meddelelse om Handlingsplan til afhjælpning af de sociale, økonomiske og regionale konsekvenser af omstruktureringen af fiskeriet i EU.
Høring
I §5-udvalget henviste Danmarks Fiskeriforening generelt til sit positionspapir om reformforslagene.
Specialarbejderforbundet i Danmark fandt, at der var behov for en vurdering af forslagenes socioøkonomiske konsekvenser, og at forslagene manglede at tage højde for miljøfaktorer, som påvirker havmiljøet og dermed ressourcegrundlaget for fiskeriet.
Ressourceforvaltning
Danmarks Fiskeriforening var generelt tilhænger af flerårig forvaltning, men fandt at der var behov for at begrænse de årlige udsvingsgrænser for TAC/kvoter. Henviste til, at en begrænsning af udsvingsgrænserne ikke ville være til hinder for genopbygningsplanernes mål om at genoprette truede bestande. Påpegede en betydelig risiko for discard, hvis for mange bestande blev omfattet af genopbygningsplaner og blev "låst fast" på en fiskeridødelighed, der var lavere i forhold til en bestands faktiske vækst eller ujævne geografiske fordeling.
Danmarks Fiskeriforening var modstander af forslagets muligheder for at kombinere begrænsning af fiskeriindsatsen med kvoteforvaltning og fandt, at systemet med indsatsstyring var meget bureaukratisk. Danmarks Fiskeriforening understregede, at indsatsbegrænsning bør ske igennem reduktion af flådekapacitet og ikke gennem regulering af havdage m.m.
Danmarks Fiskeriforening og Specialarbejderforbundet i Danmark udtalte sig imod mulighederne for at fastsætte kvoter under flerårig forvaltning i forvaltningskomitéprocedure, da denne fremgangsmåde ville udelukke erhvervets mulighed for at blive hørt.
Danmarks Fiskeriforening fandt, at de foreslåede Regionale Rådgivende Råd burde rådgive Rådet i forbindelse med TAC/kvotebeslutninger. Specialarbejderforbundet i Danmark fandt behov for at præcisere sammensætning af de rådgivende råd og af den udvidede videnskabelige, tekniske og økonomiske komité (STECF).
Kapacitetspolitik
Danmarks Fiskeriforening fandt, at Kommissionens forslag vedr. flådekapacitet ikke var vidtgående nok og understregede behovet for at tilpasse kapaciteten i medlemslandene til fangstmulighederne svarende til deres andel af relativ stabilitet. Foreningen fandt det tvivlsomt, at et system med øget ansvar til medlemslandene for at tilpasse kapaciteten kunne virke bedre end de flerårige flådeprogrammer, som ikke var blevet overholdt. Fandt endvidere, at referenceloftet for den fremtidige flådepolitik på grundlag af FUP IV ikke var acceptabelt, og at målene fra FUP I ville være mere rimelige i forhold til de medlemslande, der har overholdt flådeprogrammerne. Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening mente ikke, at kapacitet kunne reduceres ved hjælp af begrænsninger i havdage.
Adgang til ressourcer
Danmarks Fiskeriforening støttet af Specialarbejderforbundet i Danmark udtalte sig imod ændringer i den relative stabilitet og ønskede muligheden for at anvende de såkaldte Haag-præferencer afskaffet. Fandt, at den foreslåede vurdering af Shetlands-kassen inden 2004 skal gælde alle lukkede områder og bygge på et videnskabeligt grundlag. Danmarks Fiskeriforening fandt endvidere, at lukning af områder som led i nødforanstaltninger skulle ske på grundlag af indberetninger fra fiskerne.
Kontrolpolitik
Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening kunne generelt tilslutte sig forslaget vedr. kontrol og håndhævelse og efterlyste mere samarbejde mellem medlemslandene og Kommissionen for at afsløre ulovlige landinger. Specialarbejderforbundet i Danmark fandt behov for at fastsætte minimumskrav for den nationale kontrolindsats. Danmarks Fiskeriforening var principielt imod satellitkontrol men ville ikke modsætte sig udvidede krav til satellitkontrol, idet man understregede, at det ikke måtte indebære ekstra omkostninger for fiskerne.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat af 25. juni 2002.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 7. juni 2002, jf. aktuelt notat af 31. maj 2002 og den 20. september 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.-24. september 2002, jf. aktuelt notat af 13. september 2002 og den 11. oktober 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri)den 14.-15. oktober 2002, jf. aktuelt notat af 3. oktober 2002. Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. november 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27.-29. november 2002, jf. aktuelt notat af 14. november 2002.
b) Forslag til Rådets forordning om en hasteforanstaltning til ophugning af fiskerfartøjer
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 190 endelig udgave af 28. maj 2002 stillet forslag til Rådets forordning om en EF-hasteforanstaltning for ophugning af fiskerfartøjer. Forslaget er oversendt til Rådet den 7. juni 2002.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Formålet med forslaget er at bistå medlemsstaterne med at opnå de yderligere reduktioner af fiskeriindsatsen, der vil følge af de flerårige forvaltningsplaner for perioden 2003-2006 som fastlagt i Kommissionens forslag til ny grundforordning. Foranstaltningen består af en midlertidig forhøjelse af ophugningspræmien for fiskerfartøjer, der er særlig berørt af flerårige forvaltningsplaner. Den gælder kun for medlemsstater, der både har opfyldt de samlede mål i de flerårige udviklingsplaner (FUP IV) og FUP IV-målene for de enkelte fartøjskategorier for deres flåde. Kun fartøjer, der er også er berettiget til ophugningspræmier i henhold til forordning (EF) nr. 2792/1999 (den almindelig ophugningsstøtte), og som har måttet reducere fiskeriindsatsen med mindst 25% som følge af en flerårig forvaltningsplan, er omfattet af forslaget.
Støtten for de berettigede fartøjer fastsættes på grundlag af de beløb, der omhandles i forordning (EF) nr. 2792/1999, forhøjet med 20%.
Forslaget fastlægger en procedure, hvorefter medlemslandene årligt kan ansøge om EU-midler til ordningen. Ved tildelingen af midler tages hensyn til de midler, der i forvejen er afsat til tilpasning af fiskeriindsats i medlemslandenes strukturprogrammer for fiskeriet 2000-2006.
Ifølge bilaget til forslaget skønnes det, at der skal anvendes i alt 272 mio. EUR i perioden 2003-2007. Udgiften for 2003 er i bilaget beregnet til 32 mio. EUR, som foreslås finansieret via budgettets fleksibilitetsinstrument. For de øvrige år bygger Kommissionen på en forventning om, at midlerne vil komme fra en omprogrammering af strukturmidlerne.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Udnyttelsen af forslagets muligheder for ekstraordinær ophugning forudsætter national medfinansiering.
Høring
I §5-udvalget tog Danmarks Fiskeriforening afstand fra Kommissionens beregninger af omkostningerne ved ophugningsforanstaltningerne og det deraf følgende skøn over behovet for flådereduktioner i de enkelte lande.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat af 25. juni 2002.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 7. juni 2002, jf. aktuelt notat af 31. maj 2002 og den 20. september 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.-24. september 2002, jf. aktuelt notat af 13. september 2002 og den 11. oktober 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2002, jf. aktuelt notat af 3. oktober 2002. Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. november 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27.-29. november 2002, jf. aktuelt notat af 14. november 2002.
c) Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning nr. 2792/1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 187 endelig udg. af 28. maj 2002 stillet forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning nr. 2792/1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet. Forslaget er oversendt til Rådet den 7. juni 2002.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Kommissionen har i forslag til ny grundforordning foreslået, at de flerårige udviklingsprogrammer (FUP) for fiskerflådernes kapacitet afskaffes. Nærværende forslag indeholder forslag til en række konsekvensændringer i forordning 2792/93 af bestemmelser med reference til ordningen for FUP samt af bestemmelser med reference til den nuværende grundforordning, forordning nr. 3760/92.
Derudover foreslås følgende ændringer:
- Afskaffelse af tilskud til etablering af blandede selskaber. Der er tale om en støtte, som ydes i forbindelse med udflagning af EU fartøjer til selskaber som etableres i 3. lande med deltagelse af partnere både fra EU og det pågældende 3. land. Formålet med støtten har været at reducere kapaciteten i EU's fiskerflåder og samtidig forøge forsyningerne af fisk til EU's marked.
- Støtten til ophugning bevares uændret. Muligheden for at anvende støtte til at overføre fartøjer til andre formål end fiskeri eller til eksport af fartøjer ud af EU afskaffes.
- Al støtte til bygning af nye fiskerfartøjer bortfalder.
- Støtte til modernisering af fiskerfartøjer bevares, men må ikke vedrøre fartøjets kapacitet udtrykt i tonnage eller motorkraft.
- Støtten til kystfiskeriet, som nu omfatter alle fartøjer under 12 m, ændres, så fartøjer med slæberedskaber udelukkes, og der stilles krav om, at denne støtte ikke må forøge fiskeriindsatsen.
- Loftet for socioøkonomisk støtte til omstilling nedsættes for fiskere, der optager aktiviteter uden for fiskeriet fra 50.000 EUR til 20.000 EUR. Hvis der er tale om et uddannelsesprojekt er loftet uændret. Der stilles krav om, at projektet reducerer fiskeriindsatsen.
- Støtten til oplægning af fiskerfartøjer ændres, så de tilladte perioder forlænges fra 2 til 3 på hinanden følgende måneder. Den samlede periode i tiden 2000-2006 er uændret 6 måneder. Hvis det pågældende fiskeri er omfattet af en flerårig forvaltningsplan som fastlagt i den nye grundforordning, foreslås det, at perioden skal kunne forlænges til 1 år. Når et fiskeri er omfattet af en flerårig forvaltningsplan, foreslås det endvidere, at der skal kunne ses væk fra de nuværende lofter for den samlede oplægningsstøtte (på 1 mill. EUR eller 4% af et medlemslands støtteramme), men kun under forudsætning af, at der også gennemføres en ophugningsordning. Denne ophugningsordning skal reducere fiskeriindsatsen lige så meget, som det er formålet med forvaltningsplanen.
- Notifikationsproceduren vedrørende medlemslandenes gennemførelse af ordningerne forenkles.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Der er igangsat et arbejde mellem Kommissionen og medlemslandene for at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af reformforslagene.
Høring
I §5-udvalget kunne Danmarks Fiskeriforening støtte forslaget om bortfald af offentlige tilskud, så længe det gælder for alle medlemslande i EU.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat af 25. juni 2002.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 7. juni 2002, jf. aktuelt notat af 31. maj 2002 og den 20. september 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.-24. september 2002, jf. aktuelt notat af 13. september 2002 og den 11. oktober 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2002, jf. aktuelt notat af 3. oktober 2002. Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. november 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27.-29. november 2002, jf. aktuelt notat af 14. november 2002.
2. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en EF- handlingsplan for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeriressourcerne i Middelhavet som led i den fælles fiskeripolitik.
KOM dok. (2002) 535 endelig
Nyt notat.
Baggrund
EU-Kommissionen fremlagde på rådsmødet den 14.-15. oktober 2002 en handlingsplan om fiskeriforvaltningen i Middelhavet som led i reformen af den fælles fiskeripolitik.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der ikke er tale om forslag til en retsakt.
Formål og indhold
Kommissionens handlingsplan indarbejder de generelle principper for EUs politik for fiskeriforvaltning under hensyn til de særlige forhold i Middelhavet. Aktionsplanen beskriver en række foranstaltninger og tiltag, som kunne gennemføres m.h.p. at sikre et bæredygtigt fiskeri i Middelhavet. Der tages højde for de specifikke egenskaber for Middelhavet og tilstedeværelsen af tredjelandsfiskerier i Middelhavets internationale farvande.
Kommissionen foreslår for Middelhavet en række tiltag over en 3-årig horisont i forbindelse med den fælles fiskeripolitik og i relation til forbindelserne til tredjelande.
I forhold til den fælles fiskeripolitik nævnes følgende initiativer:
· En fælles holdning til jurisdiktion af farvande, herunder etablering af fiskeribeskyttelseszoner (Fisheries Protection Zones),
· Forslag til regulering af fiskeriindsats i overensstemmelse med initiativer drøftet i GFCM (Den generelle fiskerikommission for Middelhavet),
· Fangstbegrænsninger i visse fiskerier som sværdfisk, nordlig hvidtun, små pelagiske arter (sardiner, ansjos),
· Bedre tekniske foranstaltninger vedr. redskaber, mindstelandingsstørrelser, fiskerimetoder og regler vedr. discard,
· Kontrolforanstaltninger, som forudsætter et dybtgående kendskab til de lokale fiskerier og et tæt samarbejde med fiskere lokalt, nationalt og internationalt,
· Forbedret videnskabelig viden,
· Gennemsigtighed og inddragelse af fiskerierhvervet,
· Forhold til andre politikker under den fælles fiskeripolitik: dvs. strukturpolitik, markedsordningen og akvakultur,
I forhold til tredjelande nævnes følgende aktioner:
· Samarbejde med relevante fiskeriorganisationer især GFCM, hvor der foreslås afholdt en multilateral konference vedr. kontrol og håndhævelse og IUU (illegalt, urapporteret og ureguleret) fiskeri, samt hvordan det videnskabelige grundlag for fiskeriforvaltning kan forbedres
· En harmonisering af fiskeriforvaltningen i Middelhavet
· At fremme et samarbejdsprogram på tværs af Middelhavet blandt EU-lande og tredjelande m.h.t. dataindsamling, undersøgelser, kontrol m.v.
Tiltagene i forbindelse med aktionsplanen foreslås i videst muligt omfang taget i samråd med fiskerierhvervet, forskere og nationale administrationer.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Konsekvenser
Meddelelsen forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
I §5-udvalget fandt Danmarks Fiskeriforening, at man burde være opmærksom på elementer i fiskeriforvaltningen i Middelhavet, som kunne have betydning for fiskeriforvaltningen i de nordlige farvande.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.- 15. oktober 2002, jf. aktuelt notat af 3. oktober 2002
3. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for år 2003 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger
KOM dok. foreligger ikke
Nyt notat.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremlægge forslagtil Rådets forordning om fastsættelse for 2003 af de samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande samt visse betingelser for fiskeri af disse fangstmængder i EU-farvande, og for EU-fartøjer i andre farvande, hvor der er fastsat fangstbegrænsninger.
Forslaget vil blive fremsat med hjemmel i artikel 8 (4) i Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Formålet med forslaget er at fastsætte TAC og fordele Fællesskabets rådighedsmængder i 2003 blandt medlemslandene samt fastsætte visse tekniske foranstaltninger for fiskeriet for 2003.
Forslaget omfatter dels autonome EU-bestande, herunder Svalbard, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande.
For alle farvande gælder, at fiskerimulighederne foreslås fastsat på grundlag af videnskabelig rådgivning med henblik på, at alle bestande sikres en positiv bestandsudvikling, der på kort sigt kan bringe bestandene inden for sikre biologiske grænser.
Kommissionen opdeler bestandene i 6 kategorier:
1) Bestande, som STECF (Scientific, Technical and Economic Committe for Fisheries) og ICES (International Council for the Exploration of the Seas) anbefaler et stop overfor. Her foreslår Kommissionen de løsninger, der henhører under genopbygningsplanen for torsk og kulmule.
2) Bestande, hvor STECF og ICES anbefaler, at fiskeridødeligheden reduceres så meget som muligt eventuelt i forbindelse med en genopbygningsplan. Kommissionen foreslår her, at TAC'en højst reduceres med 50% fra et år til et andet.
3) Bestande, som er associerede med bestande under kategori 1 og 2. Her foreslår Kommissionen reduktioner på ca. 10% i fiskeridødeligheden afhængig af art.
4) Bestande, som STECF og ICES anser for at være uden for sikre biologiske grænser, men hvor situationen ikke vurderes som kritisk. Kommissionen foreslår for disse bestande reduktioner på linie med STECF's og ICES' anbefalinger, men aldrig mere end 40% reduktion.
5) Bestande, som ligger inden for sikre biologiske grænser og som ikke er associerede med bestande i kategori 1 og 2. Her foreslås forebyggende foranstaltninger.
6) Bestande, som man ikke har sikker videnskabelig viden om. Kommissionen foreslår her status quo, men har en fleksibel holdning.
Kommissionen foreslår, som led i genopretningsplanen for torsk og kulmule, reduktioner af fiskeridødeligheden på 80% for torsk, kuller og hvilling, 40% for rødspætte og tunge, 5% for jomfruhummer og 10% for industriarter.
For kulmule foreslår Kommissionen en strategi, der sikrer en stigning på 10% af gydebiomassen om året.
Aftaler med tredjelande:
Forslaget vil implementere fiskeriaftalerne med en række tredjelande, herunder Norge, Færøerne, Grønland, Island, Estland, Letland, Litauen og Polen og fordele de kvoter, som blev vedtaget på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Kommissionen for fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav) og IBSFC (Den Internationale Baltiske Fiskerikommission).
Forhandlingerne med Norge og Færøerne om fiskeriaftaler er ikke afsluttede. Forhandlingerne med Færøerne forventes afsluttet den 10. december 2002, mens resultatet af forhandlingerne med Norge først kan forventes i forbindelse med afholdelsen af rådsmødet den 16. - 19. december 2002.
EU og Norge fastsætter i de årlige bilaterale aftaler TAC/kvoter for torsk, kuller, hvilling, sej, rødspætte, makrel og sild i Nordsøen ud fra fælles vedtagne forvaltningsplaner. Derudover aftales transfereringer af egne bestande, der ikke forvaltes i fællesskab.
I Nordsøen forventes stigende fiskerimuligheder for sild. Der forventes uændrede fiskerimuligheder for sej og faldende fiskerimuligheder for torsk, kuller, hvilling, tunge og makrel.
I Skagerrak forventes uændrede fiskerimuligheder for rejer og brisling. Der forventes en svag forøgelse af fiskerimulighederne for sild, en forøgelse i fiskerimulighederne for rødspætte og et fald i fiskerimulighederne for torsk, kuller og hvilling.
For så vidt angår Østersøen, blev man på IBSFC's årsmøde i september enige om følgende anbefalinger for fiskeriet i 2003: TAC'en for torsk og sild reduceres med henholdsvis 1% og 17%. TAC'en for brisling reduceres med 18%, mens TAC'en for laks stiger med 2%. Ved EU's efterfølgende bilaterale forhandlinger med de baltiske lande forøgede EU sine køb af torsk fra Estland og Letland og Litauen i forhold til 2002, så Danmark i 2003 netto stort set har uændrede fiskerimuligheder efter torsk i Østersøen i forhold til i år. EU's køb af sild fra de baltiske lande er uændrede, mens EU's køb af brisling og laks reduceres med henholdsvis 9% og 24%.
Man blev på IBSFC's årsmøde endvidere enige om at anbefale en forhøjelse af den mindste tilladte maskestørrelse i traditionelle diamantmaskede trawl fra 130 mm til 140 mm fra 1. september 2003. Endelig blev det besluttet at anbefale en videreførsel i 2003 af sommerstoppet for fiskeri efter torsk fra 1. juni til 31. august og lukning af Bornholmsdybet for al fiskeri fra 15. maj til 31. august.
Det kan ikke udelukkes, at Kommissionen vil foreslå en videreførsel af det lukkede område for tobisfiskeri ved den skotske østkyst. Området har været lukket i årene 2000 til 2002, da det ikke kunne udelukkes, at fiskeriet efter tobis havde en negativ indflydelse på visse fuglearters ynglesucces.
Der er udarbejdet en rapport om effekter af det lukkede område. Der kan ikke drages entydige konklusioner af rapporten og yderligere undersøgelser er nødvendige for at fastslå en eventuel sammenhæng mellem fiskeriet efter tobis og fuglenes ynglesucces.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
I §5-udvalget udtrykte Danmarks Fiskeriforening utilfredshed med Kommissionens foreløbige udmeldinger om TAC og kvoter i 2003. Foreningen er ikke enig i Kommissionens vurdering af torskesituationen og man er imod, at fangstmulighederne for en lang række arter, bl.a. kuller, hvilling og jomfruhummer, fastsættes udelukkende ud fra hensynet til torsken.
SID støttede Danmarks Fiskeriforening og fandt, at TAC'en ikke bør reduceres for arter, der bestandsmæssigt har det godt.
Dansk Fisk fandt, at der var behov for en indsats for at reducere discard, hvis omfang kunne forventes at stige ved kraftige kvotereduktioner.
4. Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af torske- og kulmulebestande
KOM dok. (2001) 724 endelig
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 14. november 2002. Ændringerne er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2001) 724 endelig udg. af 11. december 2001 fremsat forslag til Rådets forordning om tekniske foranstaltninger til genopretning af torske- og kulmulebestande.
Forslaget er oversendt til Rådet den 13. december 2001.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
I november 2000 erklærede ICES, at torskebestanden i Nordsøen og vest for Skotland samt den nordlige kulmulebestand var i alvorlig fare for at bryde sammen. I december 2000 besluttede Rådet derfor, at EU måtte udarbejde en genopretningsplan for disse bestande.
I februar, juni og oktober 2001 traf Kommissionen efter en nødprocedure en række hasteforanstaltninger til begrænsning af fiskeriet efter disse arter, herunder blev et område i Nordsøen lukket for fiskeri fra 14. februar - 31. april 2001. Der blev desuden vedtaget en række ændrede tekniske regler med henblik på større selektivitet i de fleste fiskerier i Nordsøen.
Det foreliggende forslag udgør den langsigtede genopretningsplan for de nævnte bestande samt torsk i Kattegat og Det Irske Hav. I lyset af den seneste videnskabelige rådgivning har Kommissionen fremsat et revideret forslag, der for så vidt angår torsk indeholder yderligere begrænsninger end tidligere foreslået.
Forslaget indeholder følgende elementer:
- opstilling af biologiske mål for genopretning af de berørte bestande,
- en metode til fastsættelse af TAC´er for disse bestande,
- en reduktion af fiskeriindsatsen - især for fartøjer med fangst af torsk og/eller kulmule,
- nye kontrolregler,
- en justering af markedsordningen og
- mulighed for midlertidige områdelukninger.
Opstilling af biologiske mål for genopretning af de berørte bestande
Målet for genopretningsplanen er at genskabe bestandene af gydemodne fisk til følgende niveauer:
Torsk i Kattegat 10.500 tons
Torsk i Nordsøen, Skagerrak og Den Engelske Kanal 150.000 tons
Torsk vest for Skotland 22.000 tons
Torsk i Det Irske Hav 10.000 tons
Kulmule 143.000 tons
Målet anses først for nået, når bestanden vurderes at have opnået den ønskede størrelse i to på hinanden følgende år.
En metode til fastsættelse af TAC´er for de berørte bestande
Der fastsættes som nu årlige tilladte fangstmængder for de berørte bestande. Fangstmængden fastsættes således, at der tilsigtes en stigning i gydemodne fisk ved et års udgang i forhold til et års begyndelse med 10% for kulmule og 30% for torsk. Der indføres en grænse for årlige udsving i fangstmængden på 30%, idet fiskeridødeligheden dog ikke må overstige 0,60 for torsk i Kattegat og vest for Skotland, 0,65 for torsk i Nordsøen, Skagerrak og Den Engelske Kanal, 0,72 i Det Irske Hav og 0,20 for kulmule.
Der defineres desuden en grænse for gydebestanden (Blim), som markerer det nedre niveau, hvorfra TAC´en beregnes på basis af værdien for fiskeridødeligheden (F) fastsat i forordningen.
Reduktion af fiskeriindsatsen for fartøjer med fangst af torsk og/eller kulmule
Som basis for en regulering ved brug af fiskeriindsats oprettes en database baseret på oplysninger fra 1999-2001 på fartøjsniveau om bl.a. motorkraft, landinger af torsk eller kulmule og antal havdage i referenceperioden. Databasen skal også indeholde oplysninger om fartøjer, der lander tobis og/eller sperling. Fartøjerne henføres herefter til et segment baseret på den primære fangst, idet der skelnes mellem følgende segmenter:
- torsk, kuller, hvilling
- rødspætte og søtunge
- jomfruhummer
- kulmule
- glashvarre og havtaske
- tobis og sperling
For 2003 tildeles fartøjer i de respektive segmenter fordelt på farvandsområderne 1) Kattegat, 2) Nordsøen, Skagerrak og østlige del af Den engelske kanal, 3) Vest for Skotland og 4) øvrige områder et antal havdage reduceret med mellem 5% (jomfruhummer) og 80% (torsk, kuller, hvilling).
For følgende år fastsættes indsatsreduktionen i en forvaltningskomiteprocedure.
Der etableres mulighed for omfordeling af fiskeriindsats mellem fartøjer inden for samme segment og fangstområde.
Nye kontrolregler
Der foreslås et forbud mod landing af arter omfattet af genopretningsplanen fra fartøjer, der ikke er opført på den ovenfor nævnte fartøjsliste med undtagelse af usorterede fangster taget med redskaber med mindre end 32 mm (industrifiskeri).
Derudover foreslås:
- indsatskontrol i overensstemmelse med reglerne for indsatskontrol i de vestlige farvande,
- meldepligt ved visse farvandsskift for fartøjer over 10 m,
- meldepligt forud for landing af mere end 1.000 kg torsk eller 250 kg kulmule,
- krav om udpegning af havne, hvor der kan landes mere end 2.000 kg torsk eller 500 kg kulmule,
- krav om at torsk og kulmule holdes adskilt fra den øvrige fangst,
- mulighed for nationalt at stille krav om vejning ved landing samt
- krav om fangst- og landingsoplysninger i transportdokumenter.
En justering af markedsordningen
Producentorganisationerne pålægges at opstille fangstplaner for de berørte arter, uanset hvor betydelig en del af medlemmernes landinger, de udgør.
Mulighed for midlertidige områdelukninger
Konstateres fiskeri af store mængder ungfisk i et bestemt område under et medlemslands jurisdiktion, kan det pågældende land anmode Kommissionen om midlertidig lukning af nærmere bestemte fiskerier i det pågældende område i op til 60 dage. Området kan højst udgøre 4.000 kvadratsømil.
Anmodningen skal ledsages af en række nærmere bestemte faktuelle oplysninger, og der er mulighed for undtagelser. En beslutning om lukning kan omstødes, hvis der fremkommer nye oplysninger.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har i sin udtalelse af 13. juni 2002 vedrørende det oprindelige forslag godkendt forslaget, men anbefalet en lempelse for planens målsætning for kulmule. Det anbefales endvidere at forenkle forslagets del om indsatsregulering samt udføre en vurdering af de socioøkonomiske virkninger af planen.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Der kan dog forventes ekstra personaleomkostninger (op til 6,5 mio. kroner), hvis forslagets kontrolbestemmelser gennemføres fuldt ud.
Høring
I §5-udvalget fandt Danmarks Fiskeriforening, at den seneste biologiske rådgivning gav et forkert billede af torskens forekomst i Nordsøen, og at foranstaltninger til genopbygning af torsk i Nordsøen på denne baggrund ville ramme fiskerier på bestande, der ikke var truet.
Foreningen kritiserede forslagets sammenblanding af to forvaltningsinstrumenter: TAC/kvoteregulering og indsatsstyring, idet det vil forringe erhvervets muligheder for at udnytte kvoterne. I stedet bør ophugning anvendes til at fjerne overskydende kapacitet. Foreningen er desuden af den opfattelse, at de allerede eksisterende foranstaltninger (torskeplanens fase I og II) har medført større discard. Endelig mener foreningen ikke, at Kommissionen seriøst tager erhvervet med på råd. Herudover henviste Danmarks Fiskeriforening til fremsendte skriftlige bemærkninger af hvilke det bl.a. fremgår, at man først bør afvente virkningerne af fase I og II, før fase III implementeres, og at eventuelle yderligere foranstaltninger ikke bør træde i kraft uden den fornødne indkøringsperiode.
SID og Danmarks Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening støttede behovet for reduktioner i fiskeriindsatsen i forbindelse med torskegenopretning.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat om sagen den 25. januar 2002.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2001 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (fiskeri) den 17.-18. december 2001, jfr. aktuelt notat af 10. december 2001, den 7. juni 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (fiskeri) den 11. juni 2002, jf. aktuelt notat af 31. maj 2002 samt den 11. oktober 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2002, jf. aktuelt notat af 3. oktober 2002. Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. november 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde den 27. -29. november 2002, jf. aktuelt notat af 14. november 2002.
5. Forslag til Rådets forordning om forvaltning af fiskeriindsatsen for så vidt angår visse fiskerizoner og fiskeriressourcer i Fællesskabet (vestlige farvande).
KOM dok. foreligger ikke
Nyt notat.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremsætte forslag til Rådets forordning om et forvaltningssystem for fiskeriindsatsen i visse EU-fiskeriområder og ressourcer (vestlige farvande).
Forslaget fremsættes med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Som følge af udløbet af overgangsordningerne den 31. december 2002 i forbindelse med Spaniens og Portugals indstræden i EF er det Rådets juridiske tjenestes opfattelse, at reguleringen af fiskeriindsatsen i de vestlige farvande (ICES-områder Vb og VI-X), som er etableret i Rådets forordninger 685/98 og 2027/95, bortfalder i det omfang, at den er afledt af Tiltrædelsestraktaten.
For at undgå et legalt og forvaltningsmæssigt tomrum forventes Kommissionen at fremsætte forslag til et nyt forvaltningsregime i de vestlige farvande til afløsning for det eksisterende regimer.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget, da dette ikke foreligger.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Høring
§5-udvalget vil blive hørt, når forslaget foreligger.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (II)
KOM dok. (2000) 438 endelig
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 14. november 2002. Ændringerne er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen fremsendte ved KOM (2000) 438 endelig af 14. juli 2000 forslag til en hygiejnepakke bestående af 5 enkeltforslag:
Forslag 1: Forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne.
Forslag 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige
hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer.
Forslag 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nærmere bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum.
Forslag 4: Forslag til Rådets forordning om dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af animalske produkter til konsum og
Forslag 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af direktiv 89/662/EØF og 91/67/EØF.
Forslagene blev oversendt til Rådet den 14. juli 2000.
Forslag 2 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer er fremsat med hjemmel i TEF artikel 152, stk. 4, litra b, og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Hygiejnepakken skal erstatte den eksisterende EU-lovgivning og de enkelte dele/forslag er resultatet af en omarbejdning og sammenskrivning af EF-retsforskrifter for fødevarehygiejne, dyresundhed og kontrol. Omarbejdningen begrundes primært med behovet for at sikre et højt beskyttelsesniveau. Regeringen finder, at nærheds- og proportionalitetsprincippet er opfyldt.
Formål og indhold
Hygiejnepakken er udarbejdet som led i den handlingsplan, der fremgår af bilaget til Kommissionens Hvidbog om Fødevaresikkerhed (handling 8 og 28).
Hygiejnepakken har til formål at opfylde 3 målsætninger:
· Fødevarerisici skal håndteres fra "jord til bord".
· Virksomhedslederne bærer det fulde ansvar for, at de fødevarer, de producerer eller forhandler, er sikre. Gennemførelse af risikoanalyser og kontrolprincipper samt overholdelsen af hygiejnebestemmelser skal give den sikkerhed.
· Der skal sikres sporbarhed af alle fødevarer og fødevareingredienser.
Hygiejnepakken er et resultat af en omarbejdning og sammenskrivning af EF-retsforskrifter for:
· fødevarehygiejne som omhandlet i det generelle rådsdirektiv om levnedsmiddelhygiejne og i en række rådsdirektiver om folkesundhed og om produktion og afsætning af animalske produkter,
· dyresundhedsaspekter ved afsætning af animalske produkter som omhandlet i en række af de rådsdirektiver om animalske produkter, der er nævnt ovenfor, og
· officiel kontrol af animalske produkter i ovennævnte produktspecifikke direktiver.
Disse direktiver (17 i alt) er blevet udarbejdet hen ad vejen siden 1964 i takt med det indre markeds behov under hensyntagen til et højt beskyttelsesniveau. Det store antal direktiver, sammenblandingen af forskellige discipliner (hygiejne, dyresundhed og officiel kontrol) og det forhold, at der i dag findes forskellige hygiejneordninger for animalske produkter og for andre fødevarer, har ført til en kompleks situation.
Kommissionen anfører, at situationen vil kunne forbedres, hvis retsforskrifterne blev omarbejdet, og hvis fødevarehygiejneaspekter blev adskilt fra spørgsmål vedrørende dyresundhed og officiel kontrol.
Forslag 1 om fødevarehygiejne gælder for alle fødevarevirksomheder, herunder primærproduktionen.
Forslag 2 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, som beskrives nærmere nedenfor, stiller supplerende krav til animalsk fødevareproduktion, som dermed både skal opfylde kravene i forslag 1 og i forslag 2.
Forslag 2: Forslaget om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer
Siden 1964 er der vedtaget 14 direktiver om hygiejne inden for det animalske område. Disse særlige bestemmelser har medvirket til at opretholde et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, sikre fri omsætning inden for EU og gennemføre ensartede procedurer for import af animalske produkter fra tredjelande. Imidlertid er det erkendt, at direktiverne er unødigt komplicerede og indeholder gentagelser af tilsvarende eller identiske krav og dermed overlapper hinanden, og i enkelte tilfælde endog er modstridende. Alle disse mangler har givet fortolknings- og gennemførelsesvanskeligheder.
I forslaget om særlige hygiejnebestemmelser for animalsk produktion er der sket en omarbejdning af de forskellige direktiver, og det er forsøgt at undgå gentagelser og overlapninger. Reglerne skal, som før nævnt, gælde som supplement til bestemmelserne i den generelle forordning om fødevarehygiejne.
DETAILSALG
I detailleddet skal hygiejnen sikres ved hjælp af de generelle hygiejnebestemmelser, der er indeholdt i forslaget om fødevarehygiejne. Fastlæggelse af definitionen på detailhandel har afgørende betydning for, om en virksomhed, der fremstiller animalske produkter, alene skal opfylde reglerne i det generelle hygiejneforslag, eller om den også skal opfylde kravene i forslaget om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. Virksomheder, der kategoriseres som detailvirksomheder, skal som hovedregel alene opfylde kravene i det generelle hygiejneforslag. De særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer har også tidligere været anset for at være for detaljerede til at kunne blive gennemført i detailleddet.
DEFINITIONER
Med forslaget udformes definitionerne på animalske produkter på en ensartet måde. Animalske produkter inddeles i uforarbejdede (rå) produkter, fx kød, rå mælk, æg fisk og bløddyr, og forarbejdede produkter, fx kødprodukter, ægprodukter og forarbejdet fisk.
For sammensatte produkter, dvs. produkter, der udover forarbejdede animalske produkter også indeholder vegetabilske produkter, betyder forslaget, at hygiejnen skal sikres ved, at produkterne alene skal fremstilles i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i det generelle forslag om fødevarehygiejne, mens de forarbejdede animalske produkter, som indgår i de sammensatte produkter, skal overholde de supplerende bestemmelser i det animalske forslag.
AUTORISATION AF VIRKSOMHEDER
Systemet med, at virksomheder, der producerer og forarbejder animalske fødevarer, skal autoriseres af myndighederne, forinden de må afsætte deres produkter, videreføres. Dog er der undtagelse for visse virksomheder, som udfører aktiviteter, der ikke skønnes at indebære særlige hygiejnerisici, f.eks. opbevaring af produkter, som ikke kræver køling, idet disse virksomheder dog stadig skal registreres iht. reglerne i forslag 1.
MÆLK
Forslaget giver mulighed for at afsætte mælk og mælkeprodukter fremstillet af rå mælk under overholdelse af de fastsatte mikrobiologiske kriterier (som fastsættes i forskriftkomitéprocedure). Hvis virksomhederne foretager varmebehandling af produkterne fastsættes specifikke krav til varmebehandlingen, f.eks. krav til pasteuriseringen af mælken.
SUNDHEDSMÆRKNING
Det foreslås indtil videre at opretholde kravet om, at animalske produkter forsynes med et sundhedsmærke. Sundhedsmærket er en officiel anerkendelse af, at produkterne er fremstillet og kontrolleret på virksomheder, som er i overensstemmelse med de foreskrevne sundhedsbestemmelser.
MIKROBIOLOGISKE KRITERIER OG OPLAGRINGS- OG TRANSPORTSTEMPERATURER
Med forslaget videreføres de eksisterende mikrobiologiske kriterier og oplagrings- og transporttemperaturer. Det er dog samtidig blevet besluttet at forelægge kriterierne og temperaturerne for de relevante videnskabelige komitéer til vurdering. Kriterierne og temperaturerne vil efter høring af den relevante videnskabelige komité kunne ændres efter forskriftskomitéprocedure.
MINDRE VIRKSOMHEDER
Forslaget giver mulighed for, at medlemsstaterne kan tilpasse visse bestemmelser for at tilgodese virksomheder, der ligger i områder med særligt vanskelige geografiske forhold, eller som har forsyningsvanskeligheder eller leverer til det lokale marked, under forudsætning af, at det er hygiejnisk forsvarligt.
IMPORT
Forslaget indeholder en ensartet procedure for import af animalske produkter til konsum fra tredjelande.
KVALITET OG MÆRKNING
Forslaget viderefører visse bestemmelser vedrørende kvalitet og mærkning, der egentlig ikke anses at have direkte hygiejnemæssig betydning. Kommissionen anfører, at det skal undersøges, hvordan bestemmelserne kan indarbejdes i andre EU-bestemmelser.
KOMITÉPROCEDURER
Forslaget indeholder en række hjemler til, at Kommissionen kan fastsætte nærmere bestemmelser efter forskriftskomitéprocedure i henhold til artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF om komitéprocedurer. Kommissionen kan i forskriftskomiteprocedure:
- ophæve, ændre, tilpasse eller supplere bestemmelserne i bilagene for at tage hensyn til udarbejdelsen af kodekser for god praksis, virksomhedsledernes gennemførelse af fødevaresikkerhedsprogrammer, nye risikovurderinger og eventuel fastsættelse af fødevaresikkerhedsmål og præstationsstandarder,
- vedtage gennemførelsesforanstaltninger og overgangsforanstaltninger med henblik på en ensartet gennemførelse af bestemmelserne, herunder de specifikke bestemmelser i bilagene,
- godkende stoffer, udover drikkevand, der bruges på produkter for at mindske sundhedsfaren,
- ændre og ajourføre medlemsstaternes operationelle programmer samt status vedr. specifikke fødevarer med hensyn til Salmonella, som svarer til de tiltag, der er godkendt for Sverige og Finland,
- fastsætte betingelser for transport af hele kroppe, halve kroppe og visse andre engros-udskæringer af kød, når disse transporteres ved højere temperaturer end dem, der er anført i forordningen,
- fastsætte for maskinsepareret kød den grænse for indhold af kalk (calcium), der skal anvendes til at skelne mellem blødt og hårdt separeret kød,
- fastsætte andre behandlingsmetoder end kogning af levende toskallede bløddyr, der stammer fra visse områder, og som ikke er blevet renset eller genudlagt,
- godkende analysemetoder og grænseværdier for algetoxiner generelt og specielt for levende toskallede bløddyr, samt i øvrigt fastsætte særlige sundhedsbestemmelser for levende toskallede bløddyr, herunder regler for virusindhold
- fastsætte særlige grænseværdier og analysemetoder, hvor den videnskabelige udvikling viser det er nødvendigt for at beskytte forbrugernes sundhed,
- give en medlemsstat tilladelse til at anvende produktionsmåden for kammuslinger også for andre muslingearter (dvs. fange uden for klassificerede områder, når der ikke er risiko for at fangstområderne er forurenede, fordi de ligger langt fra land),
- fastsætte grænseværdier for histamin og total flygtig nitrogen i fiskevarer,
- tillade medlemsstater at anvende rå mælk som råvare til visse mælkeprodukter (især visse langtidsmodnede oste), selv om mælken ikke opfylder de normale krav,
- fastsætte en grænseværdi for det samlede indhold af antibiotikarester i mælk, og
- at godkende andre produktionsprocesser for gelatine og kollagen.
Nye EU-retsakter og kommende forslag, som har betydning for de fremlagte forslag om hygiejne:
Der er siden fremsættelsen af forslaget i juli 2000 vedtaget nye EU-retsakter, og endvidere forventes der at blive fremsat og vedtaget nye EU-retsakter på fødevareområdet, som vil have betydning for det fremsatte hygiejneforslag.
- Kommissionen har med dokument KOM(2001) 749 endelig af 11. december 2001 oversendt en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om tilbagetrækning af forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nærmere bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum (forslag 3). Kommissionen fremsatte med KOM(2002) 377 endelig af 11. juli 2002 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum. Der foreligger endnu ikke bemærkninger fra Europa-Parlamentet til forslaget. Forslaget om kontrol af animalske fødevarer spiller tæt sammen med forslag 2 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, især spørgsmålet om sundheds- og identifikationsmærkning og procedure for autorisation af virksomheder, der er omfattet af forslag 2, og der har været et tæt forbundet forhandlingsforløb under det dansk formandskab.
- "EU-fødevareforordningens" vedtagelse har indvirkning på hygiejneforslaget på en række punkter. Det er enighed om, at "EU-fødevareforordningens" regler om sporbarhed og regler om tilbagetrækning fra markedet ved sundhedsfare er tilstrækkelig dækkende, og disse regler er derfor taget ud af hygiejneforslaget. Den Stående Komité for Levnedsmidler, Den Stående Veterinærkomité, Den Stående Komité for Foderstoffer samt Den Stående Fytosanitære Komité er blevet sammenlagt til en Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. "EU-fødevareforordningens" artikel 58 og 62. En række af "EU-fødevareforordningens" definitioner vil også komme til at gælde for hygiejneforslaget. I hygiejneforslaget vil der blive lavet en generel henvisning til, at definitionerne i "EU-fødevareloven" også gælder.
- Forslag om en forordning om offentlig kontrol af foder og fødevarer. Der har været afholdt indledende arbejdsgruppemøder i Kommissionen, hvor de helt overordnede principper for den fremtidige kontrol er drøftet. Der er på nuværende tidspunkt ikke fremsat forslag, men et sådan forventes fremsat medio december 2002.
- Forslag om zoonoser, der skal afløse det eksisterende zoonosedirektiv. Kommissionen fremsatte ved KOM (2001) 452 af 1. august 2001 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser og om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF, 72/462/EØF og 90/539/EØF. Der blev opnået politisk enighed om forslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i november 2002.
- Diverse forslag om ændring af foderstoflovgivningen.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har på plenarsamlingen den 14. maj 2002 afgivet udtalelse (1. læsning) om forslag 1 om fødevarehygiejne og om forslag 2 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. Europa-Parlamentet har således fremsat en række ændringsforslag, herunder en række forslag til tekniske ændringer i forslag 2. Europa-Parlamentet har herudover især ønsket at gøre mere brug af subsidiaritetsprincippet under henvisning til lejlighedsvis og mindre fødevareproduktion med lokal afsætning (landmanden, fiskeren eller jægeren, der afsætter produkter til den endelige forbruger, evt. via lokale detailbutikker, markeder e.l.). Under forhandlingssituationen redegøres nærmere for rådsarbejdsgruppens holdninger til disse ændringsforslag.
Gældende dansk ret
2 love og 25 bekendtgørelser:
· Lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven)
· Lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr
· Bek. nr. 626 af 14. juli 1992 om ægprodukter
· Bek. nr. 202 af 15. april 1993 om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behandling, tilvirkning og omsætning af levende, toskallede bløddyr
· Bek. nr. 418 af 23. juni 1993 om produktion og transport af mælk
· Bek. nr. 902 af 29. november 1993 om mælkeprodukter m.v.
· Bek. nr. 1001 af 14. december 1993 om kød af vildt, opdrættet vildt og kaniner
· Bek. nr. 464 af 27. maj 1994 om kontrol med levnedsmidler m.m. bestemt til eksport
· Bek. nr. 878 af 20. oktober 1994 om fersk fjerkrækød
· Bek. nr. 1022 af 3. december 1996 om virksomheder, der indvejer, tilvirker eller engrosopbevarer mælk, mælkeprodukter m.v., eller som tilvirker eller engrosopbevarer margarine m.v.
· Bek. nr. 1072 af 10. december 1996 om oplagring m.v. i forbindelse med visse godkendelser meddelt under henvisning til levnedsmiddellovens § 34
· Bek. nr. 155 af 19. februar 1997 om helbredskontrol m.v. på visse levnedsmiddelvirksomheder
· Bek. nr. 806 af 22. oktober 1997 om omsætning, tilvirkning m. v. af fisk og fiskevarer i land
· Bek. nr. 155 af 27. februar 1998 om behandling og opbevaring m. v. af fisk og fiskevarer om bord i fartøjer
· Bek. nr. 881 af 6. december 1999 om hakket kød og tilberedt kød
· Bek. nr. 1033 af 16. december 1999 om opdræt af fisk og hygiejneforhold ved strygning af rogn til konsum
· Bek. nr. 656 af 3. juli 2000 om kødprodukter m.v.
· Bek. nr. 723 af 25. juli 2000 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer
· Bek. nr. 852 af 11. september 2000 om hønseæg til konsum
· Bek. nr. 74 af 6. februar 2001 om fjerkrækontrol
· Bek. nr. 198 af 22. marts 2001 om fødevarehygiejne
· Bek. nr. 26 af 18. januar 2002 om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer
· Bek. nr. 94 af 21. februar 2002 om uddannelse i fødevarehygiejne
· Bek. nr. 352 af 30. maj 2002 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.
· Bek. nr. 670 af 14. august 2002 om indretning og drift af virksomheder med opdræt af hønniker til konsumægproduktion
· Bek. nr. 775 af 16. september 2002 om fersk kød m.v.
· Bek. nr. 826 af 3. oktober 2002 om mikrobiologiske grænseværdier for fødevarer
Konsekvenser
Da forslaget i væsentlig grad er en sammenskrivning af eksisterende bestemmelser, vil en vedtagelse af forslaget ikke i sig selv ændre beskyttelsesniveauet. Det bemærkes dog, at det forhold, at der ikke altid vil være krav om, at mælk og mælkeprodukter skal varmebehandles, forudsætter, at virksomheder, der fremstiller mælkeprodukter fremover skal kunne leve op til kravene om egenkontrol i forhold til at fastlægge de kritiske kontrolpunkter for produktionen af mælkeprodukter baseret på ikke varmebehandlet mælk.
Hvad angår forslaget om, at medlemsstaterne kan anvende de generelle hygiejnebestemmelser fleksibelt for mindre traditionelle virksomheders lokale afsætning i områder med særlige geografiske vanskeligheder må en vurdering af konsekvenserne for beskyttelsesniveauet afvente en præcisering af kriterierne for den foreslåede fleksible anvendelse af hygiejnebestemmelserne.
Vedtages forslagene som forordninger, vil det medføre, at en række danske bekendtgørelser skal ophæves eller ændres. En vedtagelse af forslagene vil ikke kræve lovændring.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser, da der i langt overvejende grad er tale om en sammenskrivning og forenkling af eksisterende forskrifter. Indførelse af egenkontrolsystemer i primærproduktionen kan medføre mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet landmanden som noget nyt løbende skal kontrollere kritiske punkter i sin egen produktion.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i en bred kreds af organisationer og myndigheder umiddelbart efter fremsættelsen af forslaget.
Forslaget har endvidere været sendt i høring i det Rådgivende Fødevareudvalg og §2-udvalget (landbrug).
Der er fra det Rådgivende Fødevareudvalg indkommet følgende høringssvar:
Økonomaforeningen kan tilslutte sig en sammenskrivning af reglerne og håber, at de danske regler om autorisation, godkendelse og registrering af fødevarevirksomheder ikke svækkes ved sammenskrivningen. Økonomaforeningen anbefaler, at der i størst muligt omfang anvendes direktiver i modsætning til forordninger og tilslutter sig, at der indføres samme hygiejnekrav til fødevarer, som fremstilles med henblik på udførsel til tredjelande, som er gældende for fremstilling af fødevarer til EU. Økonomaforeningen støtter, at alle virksomheder tildeles et autorisationsnummer, der gør det muligt at spore fødevaren tilbage til producenten. Endelig finder Økonomaforeningen, at hygiejnebestemmelserne bør gælde for alle virksomheder og gør især opmærksom på, at små offentlige institutioner også bliver omfattet af bestemmelserne.
Specialarbejderforbundet i Danmark, SID og Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet, NNF understreger, at fastsættelse af regler for hygiejne i fødevarevirksomheder kan have væsentlig indflydelse på arbejdsmiljøet for fødevarearbejdere. Arbejdstagere og repræsentanter for arbejdstagere på nationalt som på europæisk niveau bør derfor inddrages i udviklingen af de endelige regler. SID og NNF ser positivt på den større anvendelse af HACCP (hazard analysis of critical control points), som forslaget lægger op til. Det er dog en forudsætning, at der ved anvendelsen lægges vægt på uddannelse af alle i produktionsprocessen. SID og NNF kan støtte, at produktion til udførsel til tredjelande underlægges samme hygiejnekrav som produktion til salg i EU. SID og NNF kan støtte, at alle virksomheder tildeles et autorisationsnummer og finder, at hygiejnebestemmelserne bør gælde for alle virksomheder og anser specielt, at lempeligere krav til virksomheder, der alene afsætter til det lokale marked vil føre til lavere fødevaresikkerhed og desuden virke konkurrenceforvridende. SID og NNF finder, at der bør foretages en samlet gennemgang af sammenhængen mellem hygiejne og arbejdsmiljø i fødevarevirksomheder, samt finder desuden, at alle forslag på hygiejneområdet bør ledsages af en offentlig tilgængelig vurdering af de arbejdsmiljømæssige konsekvenser.
Mejeriforeningen finder, at direktiver i modsætning til forordninger vil være mere gennemskuelige for virksomhederne. Mejeriforeningen finder principielt ikke, at EU skal stille krav til produkter, der eksporteres til tredjelande. Det bør være importlandets lovgivning, som skal følges. Mejeriforeningen støtter imidlertid, at der for hygiejne og sundhed opstilles grundregler og gør opmærksom på, at indførelse af sundhedsmærke vil indebære en ikke ubetydelig omkostning for erhvervet. Mejeriforeningen finder, at oplægget til fleksibilitet med traditionelle produktionsmetoder er svagt formuleret, og opfordrer til, at begrebet "traditionel" defineres nærmere. Til forslaget om særlige vilkår for små virksomheder finder Mejeriforeningen, at det må være en absolut forudsætning, at der opnås en fødevaresikkerhed svarende til den, der opnås ved at følge forordningens øvrige bestemmelser. Mejeriforeningen finder, at eventuelle lempelser begrænses til, at så få forbrugere som muligt vil blive berørt, såfremt skaden alligevel skulle ske. Detailsalg bør således alene ske fra egen forretning i direkte tilknytning til virksomheden til et velafgrænset lille geografisk område. Produktionen bør være størrelsesmæssigt begrænset. Hvad angår HACCP, finder Mejeriforeningen, at det er en forudsætning for et effektivt system, at den offentlige kontrol er fortrolig med HACCP-grundtanken, og at den offentlige kontrol i højere grad end i dag er en auditering af virksomhedens egenkontrol.
Danske Slagterier ser frem til en mere effektiv og målrettet lovgivning. Danske Slagterier finder, at forslagene kunne være mere ambitiøse og ser et stort behov for en modernisering af regelsættet med inddragelse af HACCP-princippet og internationalt anerkendte risikoanalyser. Danske Slagterier støtter, at mål for fødevaresikkerhed afløser detaljerede bestemmelser og finder, at forslaget om lempelse i kravene til visse mindre virksomheder kan være konkurrenceforvridende. Danske Slagterier finder det væsentligt, at alle fødevarer inden for samme fødevaregruppe lever op til samme hygiejnestandard uanset typen af virksomhed. Danske Slagterier finder, at bestemmelserne om kvalitet og mærkning bør overføres til andre direktiver og finder, at regelsættet bør vedtages som forordninger.
§2-udvalget (landbrug) er den 5. december 2001 blevet orienteret om status for behandlingen af forslagene. Det blev aftalt at følge tæt op på eventuelle ændringer i Kommissionens oprindelige forslag, der måtte opstå som følge af kommende forhandlinger.
I januar 2002 udsendte Fødevaredirektoratet til orientering om status konsoliderede versioner af det foreløbige udfald af de drøftelser, der har været i Rådsarbejdsgrupperne om forslaget om fødevarehygiejne (generelle hygiejneforordning) og forslaget om særlige bestemmelser for animalske fødevarer. Fødevaredirektoratet har endvidere løbende afholdt orienteringsmøder for brancheorganisationerne om forslaget.
Sagen har været drøftet i § 2-udvalget (landbrug) den 13. november 2002, hvor Landbrugsraadet har givet udtryk for generel støtte til forslaget, også f.s.v.a. mælk.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 11. september 2000.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. juli 2000 og den 17. november 2000 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (landbrug) den 17.-18. juli 2000 og den 20.- 21. november 2000, jf. aktuelt notat af 6. juli 2000 samt af den 6. november 2000. Sagen har desuden været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. september 2000 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (indre marked) den 28. september 2000, jf. aktuelt notat af 11. september 2000. Endvidere har sagen været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. marts 2001 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug), jr. aktuelt notat af 8. marts 2001, den 14. december 2001 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug) den 19.- 20. december 2001, jf. aktuelt notat af 6. december 2001 samt den 21. juni 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug) den 27. juni 2002, jf. aktuelt notat af 13. juni 2002. Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. november 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. -29. november 2002, jf. aktuelt notat af 14. november 2002.
7. (Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om officielle kontroller af fødevare- og fodersikkerhed
KOM dok. foreligger ikke
Nyt notat.
Baggrund
Kommissionen vil snarest fremsætte forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig kontrol af foder og fødevarer. Forslaget skal udfylde foranstaltning nr. 4 i Hvidbogen om fødevaresikkerhed.
Forslaget forventes fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, 95 og 152 og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget forventes alene at rette sig mod medlemsstaternes myndigheder. Forslaget forventes ikke at indskrænke danske myndigheders muligheder for kontrol af foder- og fødevarevirksomheder. En nærmere vurdering af forslagets konsekvenser vedrørende nærheds- og proportionalitetsprincippet må dog afvente fremsættelse af det endelige forslag.
Formål og indhold
Udkastet til forordning forventes at fastlægge de generelle principper for udførelse af offentlig kontrol for at sikre, at fødevarer og foder overholder fællesskabs- og nationale regler.
Kontrolstrategien forventes baseret på jord til bord princippet og at omfatte både foder- og fødevareområdet. Forslaget forventes desuden at omfatte dyre- og plantesundhed og miljøet, i det omfang foder og fødevarer kan have indflydelse herpå.
Der forventes at blive tale om horisontale regler, som alene retter sig til myndighederne i medlemsstaterne og definerer deres opgaver og forpligtelser i relation til kontrol med foder og fødevarer.
Et udkast har været drøftet på arbejdsgruppeniveau, og det forventes, at forslaget vil tage udgangspunkt i, at virksomheden er ansvarlig for dens produkter. Den nationale kontrols opgave er at udføre en regelmæssig, risikobaseret og behovsorienteret kontrol, der sikrer, at lovgivningen overholdes. Kontrollen skal forebygge risici for menneskers og dyrs sundhed, og hvad angår foder også risici for miljøet. Kontrollen skal sikre lige konkurrencevilkår og beskytte forbrugeren mod vildledning.
Det forventes endvidere, at udførelse af den offentlige kontrol skal tage hensyn til virksomhedens HACCP (Hazard Analysis of Critical Control Points) -baserede egenkontrol. Myndigheden skal sikre, at regionale kontrolopgaver bliver udført effektivt og i et samarbejde mellem det centrale og regionale kontrolorgan.
Forslaget forventes at indeholde bestemmelser om offentlig kontrol udført af medlemsstaterne om:
· kontrollens udførelse
· kompetente myndigheder
· kontrolpersonale
· kontrolprincipper og -metoder
· uddelegering af kompetence
· prøveudtagning og analyse
· laboratorier
· beredskabsplaner og samarbejde
· import fra 3. lande
· finansiering af kontrollen (afgifter og gebyrer)
· certifikatudstedelse
· flerårige kontrolplaner, dataindsamling, årsrapporter og indberetning af kontrolresultater
· uddelegering af kontrolopgaver
· rammer for sagsopfølgning.
Forslaget forventes at indeholde bestemmelser om kontrol udført af Kommissionen, herunder
· evaluering af medlemsstaternes kontrol
· kontrol udført i 3. lande
· 3. landes kontrol i EU's medlemsstater
· kvalitetsstyring af kontrollen med egentlig systemauditering fra Kommissionens kontrolorganisation, FVO
· referencelaboratorier
Forslaget forventes at lægge op til en gennemgribende ændring af indberetning fra medlemsstaterne og EU's inspektioner og indførelse af flerårige kontrolplaner.
På flere måder forventes forslaget at overdrage kompetence til Kommissionen. Kommissionen vil i forskriftsprocedure kunne fastlægge bestemmelser for blandt andet specifikke kontrolprocedurer, grænsekontrol af ikke-animalske fødevarer, prøveudtagning og analysemetoder, certifikater og retningslinier for beredskabsplaner.
Udtalelser
Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg skal udtale sig om forslaget, når det foreligger, idet der er tale om vedtagelse efter proceduren om fælles beslutningstagen.
Gældende dansk ret
Fødevareloven - lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m.
Foderstofloven - lov om foderstoffer jfr. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2000.
Konsekvenser
Forslaget forventes at afspejle de eksisterende kontrolprincipper i Danmark. Derfor forventes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet.
Det endelige forslag foreligger endnu ikke, og det er derfor for tidligt at vurdere forslagets lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser. Det kan dog ikke afvises, at forordningen kan have konsekvenser for kontroltilrettelæggelsen og medføre statsfinansielle konsekvenser eller finansielle konsekvenser for erhvervet. En nærmere vurdering af omfanget heraf må afvente det endelige forslag.
Høring
Fødevaredirektoratet sendte i juni/juli 2002 det seneste udkast til forslag i en foreløbig høring af en bred høringskreds.
Landbrugsraadet er som udgangspunkt meget tilfreds med udkastet, fordi der sker en yderligere harmonisering og opstramning af kontrolområdet i EU. Landbrugsraadet er overordnet positiv overfor, at hyppigheden af kontrollen skal være proportional med risikoen, at kontrolopgaver kan uddelegeres til uafhængige kontrolorganer og organisationer, at der fokuseres på auditering af egenkontrol, og at der er tiltag til harmonisering af kriterier for brugerbetaling.
Mejeriforeningen finder forslaget fornuftigt. Især med hensyn til den offentlige kontrols rolle og integrering af kontrolstrategier på foder- og fødevareområdet, fokus på auditering af egenkontrol, proportionalitet mellem kontrolressourcer og risici samt harmonisering af kriterier for brugerbetaling.
Den Danske Dyrlægeforening mener ikke, at udkastet beskriver kontrollen fra jord til bord, da kun dele af primærproduktionen er omfattet af forslaget. Overvågning og kontrol i primærproduktionen skal være lige så systematisk som i forarbejdningsleddet. Foreningen beklager desuden, at dyrevelfærd kun er nævnt i en hensigtserklæring.
COOP har ikke bemærkninger til udkastet.
Økonomaforeningen udtrykker tilfredshed med udkastet, da det ensarter kontrollen i medlemsstaterne.
Plantedirektoratet sendte det foreløbige udkast i foreløbig høring i Foderstofudvalget til mødet den 10. september 2002. Udvalget havde ikke bemærkninger til arbejdsdokumentet. Udvalget vil blive holdt løbende orienteret om udviklingen.
Når det egentlig forslag foreligger vil det blive sendt i høring i §2-udvalget og Det Rådgivende Fødevareudvalg.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fodertilsætningsstoffer
KOM (2002)153 endelig
Revideret genoptryk af grundnotat af 25. april 2002. Ændringerne er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 153 af 22. marts 2002 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fodertilsætningsstoffer. Forslaget er oversendt til Rådet den 22. marts 2002.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og artikel 152, stk. 4, litra b og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251, da forslaget vedrører foderstoffer og berører folkesundheden.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget fremsættes for at sikre at anvendelse og markedsføring af fodertilsætningsstoffer:
- ikke udgør en risiko for dyrs eller menneskers sundhed eller for miljøet,
- ikke vildleder eller skader forbrugeren ved at sløre animalske produkters særlige kendetegn,
- oplyser brugeren om produktets særlige egenskaber,
- skaber sammenhæng i EU-forskrifter efter "jord til bord"- princippet ved at præcisere visse aspekter i forbindelse med proceduren, og
- tager højde for etableringen af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, som får ansvaret for at vurdere fodertilsætningsstoffer.
Forslaget anses for at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Formål og indhold
Beskrivelsen nedenfor vedrører det seneste samlede kompromisforslag fra formandskabet, der i lyset af forhandlingerne har ændret Kommissionens oprindelige forslag på visse punkter.
De gældende bestemmelser om fodertilsætningsstoffer stammer fra 1970. Direktivteksten og bilagene til direktivet er ændret utallige gange.
Formålet med forslaget er at etablere en fællesskabsprocedure for godkendelse og overvågning af fodertilsætningsstoffer samt fastsætte bestemmelser om mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger. Formålet er at sikre menneskers sundhed, dyrs sundhed og velfærd, miljøet og forbrugernes interesser og at sikre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende.
Tilsætningsstoffer reguleres i dag efter et positivlisteprincip, sådan at tilsætningsstoffer kun må markedsføres, forarbejdes eller anvendes, hvis de er godkendt i henhold til forordningen. Dette princip opretholdes i forslaget.
Som i dag er det en betingelse for godkendelsen i henhold til forslaget, at et fodertilsætningsstof ikke udgør en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, at det ikke vildleder brugeren, og at det ikke skader forbrugeren ved at forringe animalske produkters særlige kendetegn, eller vildleder forbrugeren med hensyn til de animalske produkters særlige kendetegn.
Herudover skal et fodertilsætningsstof påvirke foderstoffers egenskaber positivt, påvirke animalske produkters egenskaber positivt, påvirke selskabsfugles og prydfisks farve positivt, opfylde dyrs ernæringsbehov, påvirke den animalske produktions miljøvirkninger positivt, påvirke den animalske produktion positivt eller have en coccidiostatisk eller histomonostatisk effekt.
Forslaget deler tilsætningsstofferne op i følgende grupper:
- Teknologiske tilsætningsstoffer
- Sensoriske tilsætningsstoffer
- Tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber
- Zootekniske tilsætningsstoffer
- Coccidiostatica og histomonostatica (midler der forebygger infektioner forårsaget af coccidier og histomonas (encellede organisme/protozoer))
Aminosyrer og salte heraf samt urinstof og dets derivater, som tidligere har været omfattet af Rådets direktiv 82/471/EØF om visse produkter, der anvendes i foderstoffer, overføres til forslaget under kategorien "tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber". Ensileringsmidler, der indtil nu kun delvist har været reguleret, defineres også som tilsætningsstoffer.
Forslaget fastlægger en ny procedure for, hvordan et tilsætningsstof skal godkendes, og krav til indholdet i ansøgningen. Som noget nyt skal ansøgning om godkendelse indgives til Kommissionen og behandles af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, som udtaler sig om ansøgningen. Derefter udarbejder Kommissionen et forslag til godkendelse ved forordning, som skal vedtages i Den Stående Komite for Fødevarekæden og Dyresundhed. I dag skal de enkelte medlemsstater hver for sig gennemarbejde hele materialet.
Som led i godkendelsen af de enkelte stoffer vil der efter forslaget blive fastlagt særlige betingelser eller begrænsninger for håndtering, koncentrationer, tilsætningsprocent ved anvendelse i foder eller drikkevand, dyrearter og eventuelle særlige krav om overvågning af markedsføringen eller mærkning. Sådanne bestemmelser har tidligere været generelle bestemmelser i den generelle direktivtekst. Enkelte af de generelle regler for anvendelse af tilsætningsstoffer bliver dog opretholdt i et bilag.
Som led i godkendelsen kan det pålægges indehaveren af godkendelsen at overvåge anvendelsen af tilsætningsstoffet og rapportere resultaterne heraf til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.
Hvis rester af tilsætningsstoffet kan have skadelige virkninger for menneskers sundhed, skal der også i godkendelsen fastlægges grænseværdier for restkoncentrationer (MRL-værdier) i animalske fødevarer.
For samtlige tilsætningsstoffer gælder, at det godkendes for 10 år ad gangen med mulighed for forlængelse efter fornyet ansøgning.
Forslaget indeholder en overgangsordning for stoffer, der er godkendt i henhold til eksisterende lovgivning. Tilsætningsstoffer, der i dag er godkendt uden tidsbegrænsning, vil efter forslaget skulle revurderes og godkendes på linie med nye stoffer. Antibiotika, der er godkendt som vækstfremmere, vil dog udgå fra 1. januar 2006.
Forslaget indeholder krav til mærkning af tilsætningsstoffer og forblandinger. Mærkning af foderstoffer, der indeholder tilsætningsstoffer, vil for fremtiden blive reguleret via direktiv 79/373 om handel med foderblandinger, men indtil dette direktiv bliver revideret, vil de nuværende mærkningsregler være gældende.
Forslaget indeholder under overskriften "Almindelige bestemmelser" bestemmelser om fortrolighed, databeskyttelse, komiteprocedure, ophævelse af regler, sanktioner (udarbejdes af de enkelte medlemsstater), overgangsforanstaltninger og ikrafttræden. Desuden forpligtes Kommissionen til at oprette og vedligeholde et register over fodertilsætningsstoffer, der skal være offentligt tilgængeligt og som skal konsolideres mindst en gang om året. Desuden etableres et EF referencelaboratorium på området.
I forordningsforslagets Bilag I findes en underopdeling af de forskellige grupper tilsætningsstoffer. I Bilag II defineres EF-referencelaboratoriet, dets forpligtelser og opgaver. I Bilag III findes særlige krav til mærkning af nogle tilsætningsstoffer og forblandinger, og i bilag IV findes enkelte generelle regler for anvendelse af tilsætningsstoffer.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har den 21. november 2002 afgivet udtalelse om Kommissionens forslag og har fremsat 43 ændringsforslag.
De væsentligste er:
1. Ønske om, at de retningslinier, der i komiteprocedure skal udarbejdes for ansøgning om godkendelse af tilsætningsstoffer, skal tage højde for, at der ikke bør kræves så omfattende oplysninger for godkendelse af tilsætningsstoffer til foder til selskabsdyr, og at undersøgelsesresultater skal kunne ekstrapoleres fra nogle dyr til andre, fx skal resultater fra laks kunne underbygge ansøgninger om godkendelse til andre fisk (problematikken om major/minor species).
2. Udfasningen af antibiotika ønskes flyttet frem til den 1. januar 2005 fra 1. januar 2006.
3. For tilsætningsstoffer, der i dag er godkendt uden tidsbegrænsning, ønskes den automatiske revurdering fjernet.
4. For coccidiostatica og histomonostatica ønskes en rapport fra Kommissionen senest 1. januar 2008. Disse stoffer skal derefter udfases som tilsætningsstoffer den 31. december 2008, med mindre andet besluttes på grundlag af rapporten.
5. Sensoriske tilsætningsstoffer bør ikke mærkes enkeltvis eller med angivelse af koncentration.
Ændringsforslag, der er omfattet af punkt 1, er accepteret, mens ændringsforslag, der er omfattet af punkt 2, 3 og 5 ikke er accepteret. Ændringsforslag, der er omfattet af punkt 4 er accepteret for så vidt, at Kommissionen forpligtes til at lave en rapport og eventuelt fremsætte et forslag til regler som konsekvens heraf, men der er ikke fastlagt en konkret udfasningsdato for coccidiostatica og histomanostatica.
Gældende dansk ret
Bekendtgørelse nr. 746 af 30. september 1999 om tilsætningsstoffer til foderstoffer med senere ændringer, senest bekendtgørelse nr. 701 af 22. august 2002, og dele af bekendtgørelse nr. 448 af 25. juni 1998 om foderstoffer med senere ændringer, senest bekendtgørelse nr. 702 af 22. august 2002.
Der findes desuden en lang række forordninger, der indeholder godkendelser af de enkelte tilsætningsstoffer.
Konsekvenser
Forslaget vil medføre behov for tilpasning af bekendtgørelse nr. 746 af 30. september 1999 om tilsætningsstoffer til foderstoffer med senere ændringer, senest bekendtgørelse nr. 527 af 15. juni 2000, og bekendtgørelse nr. 448 af 25. juni 1998 om foderstoffer med senere ændringer, senest bekendtgørelse nr. 179 af 19. marts 2001.
Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet i Danmark bliver forøget, idet anvendelsen af antibiotiske vækstfremmere foreslås forbudt i EU fra den 1. januar 2006. Der er i Danmark en frivillig aftale om ikke at anvende antibiotiske vækstfremmere i dyrefoder.
Desuden skønnes en vedtagelse af forordningen at forbedre beskyttelsesniveauet i Danmark, idet en gennemskuelighed af regelsættet vil forbedre muligheden for, at reglerne overholdes. Endvidere vil stoffer, der er godkendt tilbage i halvfjerdserne, løbende blive revurderet og der indføres en sundhedsmæssig vurdering af, hvor store restkoncentrationer, der kan accepteres i animalske produkter.
Det bemærkes, at der i de nugældende regler er mulighed for at give foreløbige godkendelser på fire år for tilsætningsstoffer, baseret på en fyldestgørende sikkerhedsvurdering for dyr, mennesker og miljø, og en formodning om at tilsætningsstoffet har den angivne effekt. Det foreliggende forslag kræver en fyldestgørende sikkerhedsvurdering og virkning på alle aspekter før et stof godkendes for en tiårig periode.
Kontrollen af restkoncentrationerne tages med i den kontrol, der udføres i henhold til Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF.
Høring
I § 2-udvalget har Landbrugsraadet og Dansk Industri på et foreløbigt grundlag udtrykt en generel positiv holdning overfor forslaget, men forbeholdt sig ret til senere at fremsætte bemærkninger til de mere tekniske detaljer. Dansk Industri anser forslaget for en vigtig udmøntning af en sammenhængende politik på områderne for fødevarer og foderstoffer.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalget
Sagen har tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. april 2002, jf. aktuelt notat af 11. april 2002. Der er endvidere oversendt grundnotat den 25. april 2002.
9. Dyrevelfærd:
a) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om
lovgivningen om dyrevelfærd for opdrættede dyr i tredjelande og følgerne for EU
KOM dok. (2002) 626 endelig
b) Memorandum fra formandskabet om dyrevelfærd: Gensidig assistance
i forbindelse med kontrol og internationale aspekter
KOM dok. foreligger ikke
c) Forslag til Rådets forordning om dyrs velfærd under transport.
KOM dok. foreligger ikke
Nyt notat.
a) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om
lovgivningen om dyrevelfærd for opdrættede dyr i tredjelande og følgerne for EU
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 626 af 18. november 2002 fremsendt meddelelse om lovgivningen om dyrevelfærd for opdrættede dyr i tredjelande og følgerne for EU. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 18. november 2002.
Meddelelsen er fremsat med baggrund i drøftelserne i Ministerrådet af direktiv 98/58/EF om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål. Medlemsstaterne rejste spørgsmål om lovgivningen om dyrevelfærd i de tredjelande, som er EU's handelspartnere. I artikel 8 i direktivet blev det derfor fastsat, at Kommissionen skulle forelægge Rådet en meddelelse, hvor lovgivningen om dyrevelfærd i andre lande sammenlignes med EU's lovgivning, og hvor følgerne for EU's lovgivning og konkurrenceevne undersøges.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Da meddelelsen ikke er en retsakt, er overensstemmelsen med nærheds- og proportionalitetsprincippet ikke vurderet.
Formål og indhold
Kommissionens meddelelse om lovgivningen om dyrevelfærd for opdrættede dyr i tredjelande og følgerne for EU konkluderer, at beskyttelsesniveauet for dyrevelfærd i EU fremstår som et eksempel til efterfølgelse for mange andre lande. Kommissionen konkluderer desuden, at det arbejde, der varetages af Europarådet om forskellige aspekter af dyrevelfærd, fremmer udviklingen af konvergens om ensartede principper på europæisk plan. En udvikling, der styrkes af kandidatlandenes fremskridt med vedtagelsen af EU-lovgivning om dyrebeskyttelse. Kommissionen konkluderer dog, at der stadig ikke findes en international konsensus om dyrevelfærdens betydning, hvorfor forskellige standarder for dyrevelfærd kan give anledning til konkurrenceforvridning, som potentielt kan undergrave højere standarder for dyrevelfærd. Kommissionen påpeger desuden, at det er vigtigt, at der er forbrugeraccept af standarderne for dyrevelfærd.
Kommissionen peger på forskellige områder for yderligere indsats fra EU´s side for at fremme anerkendelsen af dyrevelfærdshensyn på internationalt plan og derigennem mindske risikoen for, at høje dyrevelfærdsstandarder i EU undergraves af konkurrence fra tredjelande med lavere standarder:
1. Bestræbelserne for international konsensus om inddragelse af dyrevelfærdshensyn via landbrugsforhandlingerne i WTO
2. Multilaterale dyrevelfærdsstandarder:
a. Vedtagelse af standarder om dyrevelfærd indenfor OIE systemet
b. Inddragelse af dyrevelfærdskrav i multilaterale og bilaterale veterinære aftaler
3. Styrkelse af sammenhængen mellem dyrevelfærd, dyresundhed og fødevaresikkerhed
4. Øget brug og international accept af mærkningsordninger for animalske produkter omfattende krav til dyrevelfærd
5. Integration af krav vedrørende dyrevelfærd i revisionen af den fælles landbrugspolitik.
Det danske formandskab har udarbejdet et oplæg til rådskonklusioner, der støtter Kommissionens konklusioner og opfordrer til yderligere indsats fra Kommissionen og Medlemsstaterne.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Konsekvenser
Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Meddelelsen er sendt i høring i §2 -udvalget (landbrug). Meddelelsen er endvidere efter aftale med Justitsministeriet sendt i høring i Det Dyreetiske Råd, Dyreværnsrådet og hos Dyrenes Beskyttelse.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
b) Memorandum fra formandskabet om dyrevelfærd: Gensidig assistance
i forbindelse med kontrol og internationale aspekter
Baggrund
Det danske formandskab har på baggrund af drøftelserne på veterinærdirektørernes uformelle møde den 9.-11. oktober 2002 udarbejdet et Memorandum om gensidig assistance i forbindelse med kontrol af dyretransporter og om visse internationale dyrevelfærdsaspekter.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Da meddelelsen ikke er en retsakt, er overensstemmelsen med nærheds- og proportionalitetsprincippet ikke vurderet.
Formål og indhold
Med udgangspunkt i den eksisterende lovgivning, hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne kan yde hinanden assistance enten efter opfordring eller spontant, har EU's veterinærdirektører opfordret til en forbedring af samarbejdet på tværs af EU, således at det sikres, at der foretages opfølgning i forhold til overtrædelse af fællesskabslovgivningen om beskyttelse af dyr under transport, uanset om overtrædelsen foregår i afsender-, transit- eller modtagerlandet.
EU's veterinærdirektører anbefaler forskellige muligheder for yderligere indsats fra Kommissionen og medlemsstaterne:
1. Samtlige medlemsstater bør udnævne en kontaktperson for informationsudveksling vedrørende beskyttelse af dyr under transport
2. Etablering af et formelt system, der sikrer, at der tilgår information til afsenderlandet om dyrevelfærdsrelaterede fund på slagterier
3. Fastlæggelse af regelmæssige møder i en arbejdsgruppe om dyrevelfærd i regi af den Stående Komité for Fødevarekæden og dyresundhed
Det danske formandskab har udarbejdet oplæg til Rådskonklusioner, der støtter Veterinærdirektørernes betragtninger og opfordrer til konkrete tiltag fra Kommissionen. Det pågældende memorandum henviser endvidere til Kommissionens meddelelse om dyrevelfærd i tredjelande og omtaler den drøftelse, der har fundet sted mellem formandskabet og Den Internationale Veterinærorganisation (OIE) om en international konference om standarder for dyrevelfærd.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabets memorandum.
Konsekvenser
Formandskabets memorandum vurderes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. En vedtagelse af foranstaltningerne omhandlet i det danske formandskabs forslag til Rådskonklusioner skønnes at medføre en styrkelse af beskyttelsesniveauet for dyrevelfærd i Danmark.
Høring
Meddelelsen er sendt i høring i §2 -udvalget (landbrug). Meddelelsen er endvidere efter aftale med Justitsministeriet sendt i høring i Det Dyreetiske Råd, Dyreværnsrådet og hos Dyrenes Beskyttelse.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Memorandummet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
c) Forslag til Rådets forordning om dyrs velfærd under transport
Baggrund
Kommissionen har endnu ikke fremlagt forslag til nye EU-regler om beskyttelse af dyr under transport. Det forventes, at Kommissionen under rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-19. december 2002 vil redegøre for status for arbejdet.
Forslaget forventes fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Det danske formandskab afholdt en åben debat på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. september 2002 om transport af dyr. Som konklusion på debatten opfordrede Rådet Kommissionen til snarest muligt at fremlægge forslag til nye regler til forbedring af dyrs velfærd under transport.
Kommissionen har som led i forberedelsen af forslaget om nye regler for beskyttelse af dyr under transport afholdt et seminar den 20. november 2002 for diverse NGO-, producent-, og forbrugerorganisationer.
Kommissionen vil endvidere afholde en åben konsultation om visse afgrænsede emner i relation til transport af dyr. Konsultationen vil finde sted fra den 2.-16. december 2002, hvor Kommissionen åbner en internet-side, som alle borgere, forbrugere og erhvervsorganisationer mv. kan logge sig ind på og tilkendegive deres synspunkter.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Da Kommissionens forslag ikke er fremlagt endnu, er der ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Formål og indhold
Formålet med forslaget vil være at forbedre forholdene for dyr under transport. Kommissionen har i den forbindelse tidligere tilkendegivet, at Kommissionens forslag vil tage udgangspunkt i rapporten af den 11. marts 2002 fra Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Velfærd om dyrs velfærd under transport.
Udtalelser
Europa-Parlamentet høres først, når forslaget er fremsat.
Gældende dansk ret
De gældende danske regler om beskyttelse af dyr under transport er Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 201 af 16. april 1993, som ændret ved bekendtgørelse nr. 810 af 29. oktober 1997 og bekendtgørelse nr. 703 af 19. juli 2001. Bekendtgørelsen implementerer Rådets direktiv nr. 91/628/EØF af 19. november 1991, som ændret ved Rådets direktiv 95/29/EF om beskyttelse af dyr under transport.
Konsekvenser
Konsekvenserne af forslaget kan først vurderes, når det er fremlagt.
Høring
Forslaget vil blive sendt i høring, når det foreligger.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om transport af levende dyr har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. september 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.- 24. september 2002, jf. aktuelt notat af 13. september 2002.
10. (Evt.) Forslag til Rådets forordning om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EØF) nr. 3508/92
KOM dok. foreligger ikke
Nyt notat.
Baggrund
På mødet den 16.- 19. december 2002 i Rådet (landbrug og fiskeri) forventes Kommissionen eventuelt at præsentere et nyt forslag om identifikation af får og geder.
Formål
Forslaget forventes at indeholde udvidede regler om mærkning og registrering af får og geder i lighed med de regler, der i dag findes for kvæg og svin.
Udtalelse
Europa-Parlamentets skal udtale sig om forslaget, når det foreligger.
Høring
Forslaget vil blive sendt i høring i §2-udvalget (landbrug), når det foreligger.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
11. (Evt.) Landdistriktsudvikling. Sammenfattende rapport om gennemførelse af programmerne til landdistriksudvikling på grundlag af medlemsstaternes årsrapporter for programperioden 2000-2006
KOM dok. foreligger ikke
Nyt notat.
Baggrund
På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-19. december 2002 forventes Kommissionen at redegøre for status for udarbejdelsen af en synteserapport om landdistriktsprogrammerne 2000-2006, der er implementeret i henhold til Rådets forordning nr. 1257/1999. Der forventes udarbejdet en endelig synteserapport i foråret 2003.
Formål og indhold
Kommissionens rapport udarbejdes på baggrund af situationsrapporter fra medlemslandene for 2000 og 2001 for landdistiktsprogrammerne. Medlemslandene er forpligtiget til at udarbejde årlige situationsrapporter, jf. Rådets forordning nr. 1257/1999 art. 48, stk. 2. Situationsrapporterne skal udarbejdes for hvert landdistriktsprogram, og opstilles ud fra en skabelon fastlagt af Kommissionen i henhold til Kommissionens forordning nr. 445/2002. Det er oplyst, at grunden til, at der ikke foreligger en endelig rapport er, at Kommissionen ikke har modtaget situationsrapporter fra alle medlemslande. Danmark har fremsendt situationsrapport for 2001 til Kommissionen den 28. juni 2002.
Kommissionens endelige synteserapport forventes at indeholde en tværgående beskrivelse og vurdering af fremdriften af landdistriktsprogrammerne. I en række medlemslande gennemføres flere regionale landdistriktsprogrammer. Danmark har et program omfattende hele landet.
Ifølge Rådets forordning nr. 1257/1999 skal medlemslandene - udover de årlige situationsrapporter til Kommissionen - i løbet af 2003 gennemføre en egentlig midtvejsevaluering af landdistriktsprogrammerne, der skal fremsendes til Kommissionen inden udgangen af 2003.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rapporten, når den foreligger.
Høring
Den endelige synteserapport vil blive sendt i høring i §2-udvalget (landbrug) når den foreligger
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
12. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler
KOM dok. (2002) 561 endelig
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 21. januar 2002. Ændringerne er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen fremsatte ved AGRI/52122/2001 forslag til Kommissionens forordning om ændring af bilag I, B samt bilag II, D og E i Rådets forordning (EØF) Nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om anvendelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets forordning nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (herefter "økologiforordningen"), særligt artikel 13, andet led.
Forslaget blev behandlet i en III a-procedure i Den Stående Komité for Økologisk Landbrug den 9. juli 2002, hvor det ikke kunne opnå kvalificeret flertal. I henhold til procedurereglerne forelægges forslaget herefter for Rådet. Rådet kan herefter vedtage forslaget uændret med kvalificeret flertal eller ændre det med enstemmighed. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede forordningen.
Kommissionen har således den 16. oktober 2002 ved KOM (2002) 561 fremlagt forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler. Forslaget er oversendt til Rådet den 16. oktober 2002.
Det bemærkes, at det endelig forslag AGRI/52122/2001, der blev sat til afstemning i den Stående Komité for Økologisk Landbrug den 9. juli 2002, alene vedrørte anvendelsen af syntetiske vitaminer (A, D og E) til drøvtyggere, idet syntetiske aminosyrer (methionin, threonin og lysin) til fjerkræ og svin i økologisk jordbrug var taget ud af forslaget.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der er tale om gennemførselsbestemmelser til en allerede vedtaget retsakt.
Formål og indhold
Forslaget åbner mulighed for at anvende syntetiske vitaminer (A, D og E) til drøvtyggere i økologisk jordbrug. Forslaget er fremsat på baggrund af tilkendegivelser om, at forbudet mod syntetiske vitaminer kan medføre og i visse tilfælde har medført dyrevelfærdsmæssige problemer hos de økologiske husdyr.
Forslaget indebærer, at myndighederne i en overgangsperiode, der udløber den 31. december 2005, kan tillade anvendelse af syntetiske vitaminer af type A, D og E til drøvtyggere, under forudsætning af, at de syntetiske vitaminer er identiske med naturlige vitaminer og at medlemsstaternes tilladelser er baseret på præcise kriterier og meddelt Kommissionen. Tilladelserne gives kun, hvis producenterne over for kontrolorganet eller medlemsstaternes myndigheder godtgør, at deres dyrs sundhed og velfærd ikke kan garanteres uden anvendelse af sådanne syntetiske vitaminer.
For at sikre tilførslen af aminosyrer til fjerkræ ændres kravet om, at for fjerkræ skal den foderblanding, der bruges ved opfedningen, indeholde mindst 65 pct. korn, til, at for fjerkræ skal den foderblanding, der bruges ved opfedningen, indeholde mindst 65 pct. af en blanding af korn, proteinafgrøder og oliefrø. Endvidere bliver det muligt at anvende æg og ægprodukter, fortrinsvis fra samme bedrift, som fjerkræfoder. Endelig tillades produktet gærfløde (restprodukt fra ølproduktion) som et ikke-økologisk fodermiddel.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Gældende dansk ret
Området er reguleret af reglerne i økologiforordningen.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Gennemførelse af forslaget vil betyde en udvidelse af listen over tilladte tilsætningsstoffer og visse stoffer der anvendes i foderstoffer i økologisk foder, ligesom det vil betyde en udvidelse i listen af fodermidler af animalsk oprindelse. Forslaget vurderes at ville have positive effekter for dyrevelfærden hos økologiske drøvtyggere og kan have positiv indflydelse på dyrevelfærden i visse fjerkræbesætninger.
Der er naturlige vitaminpræparater på det danske marked, som indeholder A og D-vitamin hhv. E-vitamin. Generelt er anvendelse af de naturlige præparater forbundet med betydelig usikkerhed, idet produkternes stabilitet og sideeffekter er uafklaret og afventer videnskabelig efterprøvning. Der har tidligere været konstateret generelle problemer med vitaminmangel hos økologiske drøvtyggere.
Syntetiske vitaminer kan anvendes i det konventionelle jordbrug.
Høring
Det oprindelige forslag, der også omfattede syntetiske aminosyrer, har været i høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg og §2-udvalget (landbrug) forud for drøftelserne i den Stående Komité for Økologisk Landbrug.
Forbrugerrådet er principielt imod anvendelsen af syntetiske vitaminer og aminosyrer til økologiske husdyr. Med henvisning til de anførte dyrevelfærdsmæssige problemer kan man dog acceptere de foreslåede ændringer med de tilhørende betingelser om forskningsaktiviteter og planer for alternative løsninger efter dispensationsperiodens udløb.
Landbrugsraadet støtter generelt forslaget og anser især muligheden for at tillade anvendelsen af syntetiske vitaminer til drøvtyggere og syntetiske aminosyrer til fjerkræ og svin som hensigtsmæssig. Det er erfaringen, at der i øjeblikket kan opstå sundheds- og dyrevelfærdsmæssige problemer som følge af vanskelighederne ved at opfylde dyrenes fysiologiske behov, såfremt muligheden for anvendelse af syntetiske vitaminer til drøvtyggere og syntetiske aminosyrer til smågrise og fjerkræ ikke er til stede. På baggrund af denne viden kan det virke uhensigtsmæssigt, at de vandopløselige vitaminer som B og C ikke er inkluderet i den midlertidige tilladelse.
Landbrugsraadet anerkender forslaget om ændring af kravet om, at 70 pct. af foderet til slagtefjerkræ skal bestå af korn, proteinafgrøder og oliefrø.
Endvidere finder Landbrugsraadet det passende, at der åbnes mulighed for en øget vitamintilførsel ved at tillade brugen af gærfløde under forudsætning af, at de øvrige bestemmelser i EU-forordningen overholdes. Brugen af gærfløde giver en god udnyttelse af et biprodukt (udnyttelse af lokale og regionale ressourcer) med et vist proteinindhold.
Landbrugsraadet opfordrer til, at kravet om minimum 60 pct. grovfoder til drøvtyggere snarest tages op til revision, idet den høje procentsats kan skabe fodringsbetingede problemer for både kalve og små drøvtyggere.
Landbrugsraadet foreslår desuden, at der arbejdes for, at listen med tilladte biprodukter som fodermidler udvides med melasse (biprodukt fra sukkerproduktionen) og glucose, således at melasse tilføjes i forordningens bilag II, del C, punkt 1.4: Knolde og rodfrugter samt produkter og glucose tilføjes i forordningens bilag II, del C, punkt 1.7: Andre planter samt produkter og biprodukter heraf.
Mejeriforeningen har ingen bemærkninger til forslaget.
Specialarbejderforbundet (SID) er af den opfattelse, at økologisk foder ikke må indeholde nogen form for syntetiske midler. Man kan derfor ikke støtte forslaget om, at der i økologisk foder kan anvendes syntetiske vitaminer eller aminosyrer.
Med hensyn til ændring af krav til, at 65 pct. af foderet skal bestå af korn, proteinafgrøder og oliefrø har man ingen bemærkninger. Det samme gælder tilladelsen til at anvende gærfløde som fodermiddel.
DAKOFO finder de foreslåede ændringer fornuftige, og at ændringerne vil give bedre muligheder for at sammensætte afbalancerede foderrationer til husdyr i den økologiske produktion til gavn for dyrevelfærd og miljø, idet der åbnes mulighed for at anvende syntetiske vitaminer til drøvtyggere samt syntetiske aminosyrer til fjerkræ og svin.
For så vidt angår kravet om, at jordbrugeren skal dokumentere nødvendigheden af at anvende syntetiske aminosyrer mener man, at det ville være administrativt mere enkelt, hvis dokumentationskravet blev pålagt f.eks. rådgivningssystemet, hvorefter der så kunne gives en generel tilladelse på nationalt plan.
Man kan ligeledes støtte forslagene om at udvide ændringen af mindstekravet til kornandelen til slagtefjerkræ og at tillade anvendelse af gærfløde.
Hotel-, Restaurant- & Turisterhvervets Arbejdsgiverforening (HORESTA) har ikke umiddelbart kommentarer.
Foreningerne samlet i Økologiens Hus, herunder Landsforeningen for Økologisk Jordbrug (LØJ) kan tilslutte sig forslagene.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat den 8. november 2001. Revideret grundnotat er oversendt den 4. december 2001. Der er senest oversendt notater den 21. januar 2002.
13. Arbejdsdokument fra Kommissionen: Analyse af mulighederne for en europæisk handlingsplan for økologisk landbrug og økologiske fødevarer
KOM dok. foreligger ikke
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 13. september 2002. Ændringerne er markeret i marginen.
Baggrund
I forlængelse af konklusionerne vedtaget på mødet i Rådet (landbrug) den 19. juni 2001, har Kommissionen iværksat arbejdet med udformning af en Europæisk Aktionsplan om økologisk landbrug. Der er i oktober 2001 gennemført en spørgerunde til medlemsstaterne vedrørende behovet for samt ønsket indhold, timing m.v. for den Europæiske Aktionsplan.
Der er nedsat en ekspertgruppe med bred repræsentation af interessenter inden for sektoren samt med to repræsentanter for medlemsstaterne. Ekspertgruppen har bidraget med forslag til baggrundstekst og anbefalinger.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Idet der ikke foreligger et forslag til en aktionsplan, er forholdet til nærheds- og proportionalitetsprincippet ikke behandlet.
Formål og indhold
Formålet med en Europæisk Aktionsplan er at styrke mulighederne for yderligere vækst i alle led af den økologiske fødevarevarekæde.
På rådsmødet den 23. -24. september 2002 oplyste Kommissionen, at de vigtige emner for en aktionplan bl.a. ville være:
· Indførsel fra 3. lande. Det blev præciseret, at EU ikke måtte hindre EU-logoet på produkter, der levede op til EU-reglerne. Der eksisterede to ordninger for økologiske varer fra 3. lande: (1) ækvivalens vurderinger af 3. lande (aftaler med 7 lande), og (2) importørens tilsagn overfor kontrolmyndighederne, denne ordning udløb imidlertid snart, men omfattede langt flere lande.
· Kontrol. Det blev præciseret, at kontrollen var altafgørende for forbrugernes tillid. Kontrollen skulle udvides til engrosleddet og man skulle undgå dobbeltarbejde og sørge for, at myndighederne arbejdede sammen.
· EU-logo. Det blev præciseret, at man fandt det nødvendigt at fremme EU-logoet, og man var af den overbevisning, at EU-logoet sagtens kunne sameksistere med nationale kontrolmærker.
· Produktionsstandarder skulle harmoniseres.
Kommissionen fandt endvidere, at der var behov for et videnskabeligt udvalg for økologisk jordbrug.
Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet i december 2002 vil præsentere en meddelelse om arbejdet med en europæisk aktionsplan, herunder om ovenstående indhold.
Udtalelser
Europa-Parlmentet skal ikke udtale sig.
Gældende dansk ret
Økologiområdet reguleres ved Rådets forordning (EØF) Nr. 2092/91 af 24. juni 1991 samt lov nr. 118 af 3. marts 1999 med senere ændringer samt tilhørende bekendtgørelser.
Konsekvenser
Idet der ikke foreligger konkrete forslag i forbindelse med aktionsplanen, er det på det foreliggende grundlag ikke muligt at vurdere konsekvenserne.
Høring
I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet tilkendegivet at kunne støtte den forventede aktionsplan fuldt ud og henviste til tilsvarende drøftelser i Det Økologiske Fødevareråd.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. september i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.-24. september 2002. jf. aktuelt notat af 13. september 2002.
14. Forhandlinger om den nye importordning for korn
Forslag til
a) Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af brevevksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne vedrørende korn omhandlet i liste CXL, der er knyttet som bilag til GATT
b) Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og USA i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne vedrørende korn omhandlet i liste CXL, der er knyttet som bilaf til GATT.
c) Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår beregningen af importafgifterne på visse kornsorter.
KOM dok. foreligger ikke
Nyt notat.
Baggrund
I juli gav Rådet (landbrug og fiskeri) Kommissionen mandat til at indlede forhandlinger i henhold til artikel 28 i GATT-aftalen med visse tredjelande om de bundne toldsatser for korn. Kommissionen er nået til enighed med USA og Canada den 12. november 2002 om ændringer af EU's importsystem for korn.
Implementeringen af aftalerne kræver imidlertid, at Rådet træffer beslutning om selve aftaleteksten med henholdsvis USA og Canada. Forslagene til rådsbeslutninger forventes fremsat med hjemmel i TEF art 133, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.
Der skal endvidere foretages en ændring af Rfo nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn for så vidt angår beregningen af importtolden. Ændringsforslaget vil blive fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet. (Der vil endelig også i forvaltningskomitéregi skulle vedtages passende gennemførelsesbestemmelser).
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslagene vil være et led i gennemførelsen af den fælles handelspolitik og den fælles landbrugspolitik og vil derfor være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Formål og indhold
På baggrund af mundtlige oplysninger fra Kommissionen i forvaltningskomiteen for korn på møder den 14. og 28. november 2002 og i CSA den 18. november 2002 samt Kommissionens egne pressemeddelelser kan følgende oplyses om den enighed, som er opnået mellem Kommissionen og henholdsvis USA og Canada:
Der fastsættes et importkontingent på 2.981.600 tons blød hvede af lav og middel kvalitet hvoraf 572.000 tons på forhånd er tildelt USA og 38.000 tons på forhånd er tildelt Canada (importtolden inden for kontingentet vil være 12 EUR/t - ifølge Kommissionens oplysninger er denne sats fremkommet ved at man har taget udgangspunkt i den gennemsnitlige importtold, som har været anvendt i medfør af ovennævnte beregning for hele kalenderåret 2001 - justeret i nedadgående retning). For import af blød hvede af lav og middel kvalitet uden for kontingentet vil importtolden være 95 EUR/t svarende til satsen i den fælles toldtarif. For så vidt angår størrelsen af importkontingentet på 2.981.600 tons er man efter det oplyste fremkommet til dette ved følgende beregning:
|
Kvote (2.981.600 tons) = (Import 2001 a - 00-aftale med Ungarnb) + 10% + kvote ønsket af USAc |
a Import 2001 (ca. 2,8 mio. tons).
b 00-aftale med Ungarn (600.000 tons).
c USA-kvote: 572.000 tons
Der fastsættes desuden et importkontingent på 50.000 tons maltbyg (importtolden vil være 8 EUR/t inden for kontingentet - ifølge Kommissionens oplysninger er denne sats fremkommet ved, at man har taget udgangspunkt i den gennemsnitlige importtold, som har været anvendt i medfør af ovennævnte beregning for hele kalenderåret 2001) og et importkontingent på 300.000 tons anden byg (importtolden vil være 16 EUR/t inden for kontingentet - ifølge Kommissionens oplysninger er denne sats fremkommet ved, at man har taget udgangspunkt i den gennemsnitlige importtold, som har været anvendt i medfør af ovennævnte beregning for hele kalenderåret 2001). Uden for kontingentet vil importtolden være på 93 EUR/t i henhold til den fælles toldtarif.
For øvrige kornafgrøder forventes det gældende system at være uændret - det vil for disse afgrøder sige, at importtolden for korn fastsættes ved en beregning, hvor kornpriserne i USA anvendes som repræsentative udtryk for kornpriserne på verdensmarkedet. En nærmere beregning omregner disse til teoretiske CIF-Rotterdam priser, som sammenlignes med EU's interventionspris for korn forhøjet med 55 pct. Differencen mellem disse to beløb udgør importtolden, som dog aldrig må overstige toldsatsen i den fælles toldtarif. Importtolden fastsættes periodisk - typisk for en 14-dages periode.
Disse aftaler kræver som nævnt ændring af Rfo 1766/92 om den fælles markedsordning for korn. Aftalerne skal imidlertid træde i kraft pr. 1. januar 2003, hvorfor det forventes, at udkastet til Rådsbeslutning vil indeholde en overgangsordning. Overgangsordningen vil betyde, at Kommissionen som en undtagelse fra Rfo 1766/92 om den fælles markedsordning for korn vil foreslå, at den bemyndiges til at åbne toldkontingenter for de aftalte mængder af hvede og byg efter høring af forvaltningskomiteen for hovedafgrøder. Denne undtagelse forventes foreslået for en periode på seks måneder, således at toldkontingenterne i første omgang åbnes frem til den 30. juni 2003. Baggrunden er, at det af praktiske årsager ikke er muligt at ændre Rfo 1766/92 inden den 1. januar 2003 bl.a. fordi en ændring af forordningen kræver udtalelse fra Europa-Parlamentet.
Der foregår i øjeblikket tekniske drøftelser med visse lande, som ikke er medlemmer af WTO, men som EU har indgået bilaterale aftaler med, herunder særligt Rusland og Ukraine.
Ukraine og Rusland oplevede i kalenderåret 2001 en kraftig stigning i salget af hvede af lav og middel kvalitet til EU. Ukraine eksporterede således i kalenderåret 2001 ca. 1 mio. tons lavkvalitetshvede og ca. 115.000 tons middelkvalitetshvede til EU i forhold til ca. 7.000 tons lavkvalitetshvede og ca. 14.000 tons middelkvalitetshvede i 2000. For Rusland er tallene for eksport til EU i kalenderåret 2001 ca. 174.000 tons lavkvalitetshvede og ca. 282.000 tons middelkvalitetshvede, mens Rusland ingen eksport havde til EU af lav- og middelkvalitetshvede i 2000.
Der findes ikke importtal for 2002, men det kan oplyses, at der fra 1. juli 2002 til 13. november 2002 er udstedt licenser for import af i alt 6,5 mio. tons blød hvede til EU. Oprindelseslandene er ikke specificeret, ligesom udnyttelsesgraden ikke er kendt. Det skal således bemærkes, at tallene er baseret på udstedte licenser - dvs. at selve importen ikke nødvendigvis har fundet sted endnu, men vil kunne finde sted inden for licensernes løbetid. Til sammenligning var der inden for samme tidsrum i 2001 udstedt importlicenser for en mængde på 2,7 mio. tons og 1,7 mio. tons i samme tidsrum i 2000. Af de 6,5 mio. tons er de 6 mio. tons blød hvede af lav og middel kvalitet.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådsbeslutningerne.
Da der endnu ikke er fremlagt et forslag til ændring af Rådets forordning 1766/92 foreligger Europa-Parlamentets udtalelse endnu ikke.
Konsekvenser
Forslagene vil ikke have nogen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet anbefalet en vedtagelse af forslaget. Landbrugsraadet har anført, at det er uholdbart at fortsatte med det gældende importsystem, som i lange peroder har resulteret i 0-told for de nævnte kornarter og -kvaliteter. Landbrugsraadet har dog samtidig understreget, at der lægges vægt på, at forslaget gennemføres i forståelse med EU's vigtigste handelspartnere, så en vedtagelse af forslaget ikke fører til modforanstaltninger, der er specielt rettet mod EU.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.