Rådsmøde almindelige anliggender og eksterne forbindelser 9.-10/12 Tillæg til samlenotat bilag 281
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 314)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
UPN, FT del - bilag FT 49
(Løbenr. 6471)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 5. december 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 9.-10. december 2002 – vedlægges Udenrigsministeriets supplerende notat vedrørende dagsordenspunkt 30.
Nyt notat.
Rådet skal tage stilling til et forslag om, at der afsættes midler i 2003 til gennemførelse af den forståelse mellem EU og Rusland vedrørende Kaliningrad, som blev opnået på EU-Rusland topmødet i november. Dette er en konsekvens af, at Rådet i oktober gav tilsagn om, at EU vil yde bistand til Litauen svarende til de ekstra omkostninger, som Litauen får i forbindelse med gennemførelsen af forståelsen med Rusland.
Desuden skal Rådet tage stilling til et forslag om, at EU giver Litauen tilsagn om, at tilpasningen af Schengen-reglerne vil blive gennemført inden undertegnelsen af Tiltrædelsestraktaten i april 2003, og om at Litauen vil blive inddraget i dette arbejde.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincipperne er ikke skønnet relevant for dette punkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. oktober og den 30. september 2002 samt rådsmødet (udenrigsministre) den 17. juni, den 11.-12. marts og den 28.-29. januar 2002.