Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde (miljøministeråd) 6/12 02 tillæg til samlenotat bilag 295

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 310)
miljøministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

3. december 2002

 

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 6. december 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (miljøministre) den 9.-10. december 2002 – vedlægges Finansministeriets notat vedrørende dagsordenspunkt 10b.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2. december 2002

F7 JBV

Aktuelt notat til Rådsmødet (Miljøministre) den 9-10. december vedrørende Euratom-lån

COM (2002) 456 final & COM (2002) 457 final, dateret 6.11.2002

1. Baggrund

Ved rådsbeslutning i 1977 etableredes et låneinstrument der gav mulighed for at yde lån til nukleare installationer, jf. Euratom-traktaten af 1957 (Rådsbeslutning 77/270/Euratom af 29. marts 1977). Lånerammen var oprindelig fastsat til 500 mio. europæiske regneenheder, hvilket siden hen er blevet hævet i flere omgange, senest i 1990 til 4 mia. ECU (Rådsbeslutning 90/270/Euratom af 23. april 1990).

Endvidere har Kommissionen senest i 1994 fastsat rækkevidden for ydelse af lån, idet der blev åbnet op for at yde lån i en række Øst- og Centraleuropæiske lande: Armenien, Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, Litauen, Rumænien, Slovakiet, Rusland og Ukraine (Rådsbeslutning 94/179/Euratom af 21. marts 1994).

Kommissionen kan i dag yde lån inden for det fastsatte loft på 4 mia. euro til industriel produktion af elektricitet ved nukleare installationer eller industrielle installationer i den nukleare produktionscyklus. Lån kan endvidere ydes til finansiering af projekter, der forøger sikkerhed og effektivitet ved nukleare installationer i den nævnte række af ikke-medlemsstater. Disse projekter skal desuden opfylde følgende krav:

  1. Vedrøre nukleare installationer, der er i funktion eller under opførelse, eller til nedrivning af installationer, hvor modifikationer ikke kan berettiges af tekniske eller økonomiske årsager,
  2. Skal have fået alle de nødvendige nationale autorisationer, herunder især godkendelse af sikkerhedsmyndighederne,
  3. Skal have fået en positiv udtalelse fra Kommissionen på teknisk og økonomisk niveau.
  4. Programmet har siden Rådsbeslutningen i 1994 alene fokuseret på projekter, der sigter på forøgelse af sikkerhed og effektivitet ved nukleare installationer.

    2. Indhold

    Kommissionen forventes på rådsmødet (Miljøministre) den 9-10. december at give en første præsentation af 2 forslag til Rådsbeslutning om, 1) at hæve lånerammen fra 4 til 6 mia. euro, samt 2) konsolidering af de formål, der kan ydes lån til. Forslagene forventes efterfølgende behandlet i Ecofin-Rådet. Rådet træffer beslutning ved enstemmighed efter udtalelse fra Europa-Parlamentet.

    1. Lånerammen på 4 mia. euro er næsten opbrugt, idet 3.776 mio. euro har været udlånt. Tilbagebetalte lån kan ikke genudlånes. I perioden 1977-87 blev der ydet lån til medlemslande på ca. 2,9 mia. euro. Hertil kommer to lån til henholdsvis Bulgarien (212,5 mio. euro) og Ukraine (688 mio. euro) som begge blev besluttet i 2000. Lånerammen ønskes hævet, idet Kommissionen anser lånemuligheden for et effektful dt redskab til sikring af den nukleare sikkerhed i EUs nabolande. Ifølge Kommissionen kan EU's involvering via ydelse af lån sikre, at vestlige sikkerhedskrav opfyldes.

    Kommissionen anfører, at låneinstrumentet skal ses i sammenhæng med fællesskabets øvrige tiltag indenfor nuklear sikkerhed, jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Køln i 1999 om vigtigheden af højt sikkerhedsniveau i Øst- og Centraleuropa.

    2. Kommissionen foreslår endvidere konsolidering af formålet, idet forslaget skal sikre

  5. ligebehandling af nuværende og fremtidige medlemsstater,
  6. at sikkerhed og effektivitet vedbliver med at være centrale kriterier,
  7. at afviklingsprojekter indenfor fællesskabet kan ydes lån under visse betingelser samt
  8. at der gives prioritet til projekter vedrørende forbedring af sikkerhed og effektivitet for installationer i funktion eller under opførelser og til afvikling af installationer.

Konkret foreslås, at lån til forbedring af sikkerhed og effektivitet ved nukleare installationer også kan ydes til medlemsstater, ligesom til de nævnte ikke-medlemsstater. Endvidere tilføjes, at også reaktorer til brændstofs- og materialetest kan ydes lån, såfremt de er nødvendige for at sikre sikkerheds- og effektivitetsmæssige forbedringer.

Hertil kommer, at retningslinierne for Kommissionens ydelse af lån foreslås justeret (bilag til rådsbeslutningen). Generelt anføres, at projekter til sikkerheds- og effektiviseringsmæssige forbedringer skal prioriteres. For disse projekter foreslås den nuværende lånegrænse på 50 pct. af projektets omkostninger udvidet til at gælde for både medlemsstater og de nævnte ikke-medlemsstater. For nye investeringer i e ksisterende og nye medlemsstater ønskes grænsen på 20 pct. af projektets omkostninger fastholdt.

For projekter til sikkerheds- og effektiviseringsmæssige forbedringer tilføjes desuden, at der kan ydes lån til afvikling af installationer under særlige betingelser, hvor der ikke i tilstrækkelig grad er taget højde for afviklingen (dekommissionering) under installationens produktionsperiode, herunder især såfremt de nukleare installationer skal tages ud af drift før planlagt.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Sikkerhedsmæssige og effektivitetsmæssige spørgsmål vedrørende nukleare installationer i Europa må anses for et fælles anliggende.

4. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Euratom er integreret i EU's budget via den såkaldte garantireserve, som er opført på EU-budgettets udgiftskategori 6, Reserver. Reserven udgør på 2003-budgettet 213 mio. euro. At hæve lånerammen kan således udløse udgifter over EU-budgettet i tilfælde af manglende tilbagebetaling af lån. Dette har ikke tidligere været tilfældet.

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

5. Seneste forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere fået forelagt denne sag.