Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde (alm. anl. og eks. forb.) 5/12 02 Tillæg til samlenotat bilag 281

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 307)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
FIU, Alm. del - bilag 52 (Løbenr. 6435)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

3. december 2002

 

 

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 5. december 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 9.-10. december 2002 – vedlægges Finansministeriets supplerende notat vedrørende dagsordenspunkt 29.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2. december 2002

7. kt HKI

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag til ændringsskrivelse nr. 4 til budgetforslaget for 2003

1. Baggrund og indhold

Kommissionen præsenterede den 29. november 2002 sit forslag til ændringsskrivelse nr. 4 til budgetforslaget for 2003 (SEK (2002) 1286). Forslaget indeholder to elementer:

1. Tekniske ændringer som følge af ny finansforordning

Den nye finansforordning blev vedtaget af Rådet den 25. juni 2002 og træder i kraft den 1. januar 2003. Kommissionen foreslår i denne anledning en række tekniske ændringer af budgetforslaget for 2003:

  1. Det foreslås at oprette konti i indtægtsoversigten til nye formålsbestemte indtægter og justere anmærkninger for allerede eksisterende formålsbestemte indtægter. De nye formålsbestemte indtægter afløser en procedure, som i visse tilfælde gjorde det muligt at genanvende en indtægt knyttet til en bestemt udgift til denne udgift, uden at dette fremgik af budgetanmærkningerne.
  2. Der foreslås en række generelle og specifikke ændringer af anmærkninger i anledning af, at alle konti i udgiftsoversigten nu principielt kan omfatte bevillinger, hvis oprindelse er formålsbestemte indtægter.
  3. Det foreslås, at overslagene over traditionelle egne indtægter opføres som nettobeløb, idet der ikke længere kan budgetteres med negative indtægter.
  4. Det foreslås at oprette nye budgetkonti i indtægtsoversigten grundet krav om udspecificering af forskellige indtægtstyper.
  5. Der foreslås en opdatering af henvisninger til artikelnumre i finansforordningen i budgetforslagets anmærkninger.
  6. Det foreslås at indføje en stillingsfortegnelse for Det Europæiske Genopbygningsagentur i anmærkningen til agenturets budgetlinie, idet der stilles krav herom i gennemførelsesbestemmelserne til den nye finansforordning.

2. Harmonisering af anmærkninger til BA-linier

BA-linier er administrative budgetlinier uden for udgiftskategorien administrative udgifter (kategori 5), hvorpå der posteres midler til brug for administration af EU-programmer.

Kommissionen foreslår indførelsen af harmoniserede anmærkning til disse linier, idet det erkendes, at det oprindelige budgetforslag anvender mange forskellige formuleringer til at beskrive aktiviteterne under disse linier. Således foreslår Kommissionen bestemte formuleringer svarende til bestemte aktiviteter.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau, og det er derfor i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

3. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser.

4. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DA

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 28.11.2002

SEK(2002) 1286 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

ÆNDRINGSSKRIVELSE NR. 4
TIL DET FORELØBIGE BUDGETFORSLAG FOR 2003

SEKTION I - EUROPA-PARLAMENTET
SEKTION II - RÅDET
SEKTION III - KOMMISSIONEN
SEKTION IV - DOMSTOLEN
SEKTION V - REVISIONSRETTEN
SEKTION VI - DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
SEKTION VII - REGIONSUDVALGET
SEKTION VIII a - DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND
SEKTION VIII b - DEN EUROPÆISKE TILSYNSFØRENDE FOR DATABESKYTTELSE

I henhold til

  • traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 272,
  • traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 177,
  • finansforordningen af 21. december 1977 vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, senest ændret ved forordning nr. 762/2001 af 9. April 2001, særlig artikel 14,

forelægger Europa-Kommissionen herved ændringsskrivelse nr. 4 til det foreløbige budgetforslag for regnskabsåret 2003 af de årsager, der er anført i nedenstående begrundelse.

***

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 4

2. Begrebet Formålsbestemte indtægter i den ny finansforordning 4

2.1. Virkningen af de formålsbestemte indtægter på indtægtssiden 5

2.2. Virkningen af de formålsbestemte indtægter på udgiftssiden 6

3. Andre virkninger af den nye finansforordning 7

3.1. Nettobeløbet for de traditionelle egne indtægter 7

3.2. Nye budgetkonti, der skal oprettes på indtægtssiden 7

3.3. Henvisninger i budgetanmærkningerne til finansforordningen 7

3.4. Andre ændringer 7

4. Harmonisering af anmærkninger til BA-poster vedrørende eksterne politikker (B7) 8

Oversigten over indtægter og udgifter for de enkelte sektioner fremsendes særskilt via SEI-BUD-systemet. Som eksempel vedlægges en sprogversion som teknisk bilag.

BEGRUNDELSE

1. Indledning

Rådet vedtog den nye finansforordning den 25. juni 2002. Den finder anvendelse fra 1. januar 2003, og det foreløbige budgetforslag (FBF), der blev vedtaget før den endelige beslutning om den nye finansforordning blev truffet, skal derfor ændres i overensstemmelse dermed.

Kommissionen henledte allerede i sin anden ændringsskrivelse budgetmyndighedens opmærksomhed herpå og foreslog, at den tilslutter sig dette i princippet, således at de nødvendige ændringer kan indsættes i budgettet ved tekniske justeringer. Rådet har imidlertid i sit forslag til ændringsskrivelse anført, at det fra et juridisk synspunkt er nødvendigt, at Kommissionen officielt oversender en ændringsskrivelse til R& aring;det, der er i overensstemmelse med finansforordningen. Rådet har således anmodet Kommissionen om, at den snarest forelægger det en ændringsskrivelse, således at budgetmyndigheden kan vedtage 2003-budgettet endeligt i nøje overensstemmelse med den nye finansforordning.

Alle ændringer findes i det tekniske bilag til denne begrundelse.

Denne fjerde ændringsskrivelse til FBF 2003, som Kommissionen hermed foreslår, indeholder de tilpasninger, der skal til, for at 2003-budgettet kan afspejle de ændringer, der følger af Rådets vedtagelse af den nye finansforordning af 25. Juni 2002.

Derudover foreslås det i ændringsskrivelsen at harmonisere budgetanmærkningerne vedrørende BA-poster i undersektion B7. Formålet er at klargøre brugen af den faglige og administrative bistandsfacilitet i forbindelse med udlægning af opgaver til delegationerne og afvikling af kontorerne for faglig bistand.

Ændringsskrivelsen er derfor budgetmæssig neutral.

2. Begrebet Formålsbestemte indtægter i den ny finansforordning

Som følge af den nye finansforordning skal der foretages en generel ændring med henblik på opførelse af de formålsbestemte indtægter, der erstatter proceduren med genanvendelse.

For at rationalisere undtagelserne til bruttoprincippet tillades ifølge den nye finansforordning ikke længere genanvendelse som omhandlet i artikel 27, stk. 2, i finansforordningen af 1977. Denne genanvendelse gjorde det muligt for den anvisningsberettigede inden udløbet af det regnskabsår, der fulgte efter det år, hvor indtægten blev opkrævet, at genanvende bevillinger svarende til indtægter, der var tæt forbundet med den budgetpost , over hvilken udgiften blev afholdt.

På den anden side har den nye finansforordning udvidet listen over indtægter, der er formålsbestemt til en bestemt udgiftspost, idet ordningen med formålsbestemte indtægter betragtes som mere gennemsigtig end genanvendelsen, der i nogle tilfælde endog ikke behøver at blive nævnt i budgetanmærkningerne.

Ud over bestemmelser om de tilfælde af formålsbestemte indtægter, der omhandles i artikel 4 i finansforordningen af 1977, omfatter artikel 18 i den nye finansforordning bestemmelser om formålsbestemte indtægter, der stort set svarer til mulighederne for genanvendelse i finansforordningens artikel 27, stk. 2.

Ændringerne vedrørende de formålsbestemte indtægter sker på indtægts- og udgiftssiden af alle institutionernes og organernes sektioner.

2.1. Virkningen af de formålsbestemte indtægter på indtægtssiden

Ordningen for formålsbestemte indtægter medfører i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i den nye finansforordning, at der oprettes en struktur til opførelse af de forskellige kategorier af formålsbestemte indtægter med angivelse, hvor det er muligt, af de involverede beløb.

Denne struktur kræver i indtægtsoversigten en konto til opførelse af hver enkelt kategori af formålsbestemte indtægter for det pågældende år.

For budgetkonti under afsnit 5 "indtægter i forbindelse med institutionens administration" og 6 "bidrag til EF-programmer, refusion af udgifter, indtægter ved ydelser mod vederlag samt bidrag inden for rammerne af det europæiske økonomiske samarbejdsområde", der tidligere omfattedes af genanvendelsesordningen, må de relevante anmærkninger ændres for at vise, at de i fremtiden er omfattet af artikel 18 i den nye finansforordning. Ud for de a llerede formålsbestemte konti skal der nu sættes en henvisning til artikel 18 i anmærkningerne.

"Disse indtægter skal, i overensstemmelse med artikel 18 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248 af 16.09.2002, s.1), fra 2003 betragtes som formålsbestemte og bevirker opførelse af tillægsbevillinger, der skal opføres på de konti, hvorover de oprindelige udgifter, der har medført de tilsvarende indtægter, har været afholdt."

2.2. Virkningen af de formålsbestemte indtægter på udgiftssiden

I udgiftsoversigten kan alle konti omfatte bevillinger, hvis oprindelse er formålsbestemte indtægter efter den nye finansforordning, idet det vigtigste tilfælde af genanvendelse, der nu omfattes af ordningen for formålsbestemmelse, er fejlagtigt udbetalte beløb. Følgende generelle anmærkning bør derfor indsættes i begyndelsen af hver sektions almindelige oversigt over indtægter og udgifter:

"I forbindelse med alle indtægter, som er omhandlet i finansforordningens artikel 18. stk. 1 og opført i indtægtsoversigtens afsnit 5 og 6, kan der opføres tillægsbevillinger på de konti, hvorover de oprindelige udgifter, som har medført de tilsvarende indtægter, har været afholdt".

Desuden anføres der særlige anmærkninger i forbindelse med nogle budgetkonti, f.eks.:

  • I forbindelse med kandidatlandenes deltagelse i fællesskabsprogrammer kan følgende nye standardanmærkning anføres i aktionsbudgettet:

"Eventuelle indtægter fra kandidatlandenes medvirken i fællesskabsprogrammerne, som opføres under konto 6 0 9 1 i oversigten over indtægter, kan give anledning til åbning af tillægsbevillinger, jf. artikel 18, stk. 1, litra d), i finansforordningen."

  • EFTA-landenes deltagelse bør ledsages af følgende anmærkning i forbindelse med budgetkontoen:

"Til de bevillinger, der er opført på nærværende konto/artikel, lægges bidragene fra EFTA-landene i overensstemmelse med aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig denne aftales artikel 82 og dens protokol nr. 32. Til orientering afstedkommer disse beløb, som stammer fra EFTA-landenes bidrag konteret under artikel 6 3 0 i oversigten over indtægter, og som er formålsbestemte indtæg ter i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, litra d), i finansforordningen, afsættelse af de tilsvarende bevillinger og anvendelse heraf inden for rammerne af bilag III i nærværende del af oversigten over udgifter for denne sektion, der udgør en integrerende del af budgettet."

  • Som standardbemærkning i forbindelse med overslaget over det pågældende beløb foreslås følgende:

"Det formålsbestemte indtægtsbeløb, jf. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra e) til j), anslås til …"

ersigten over udgifter for denne sektion, der udgør en integrerende del af budgettet."

Denne anmærkning gælder kun for litra e) til j) svarende til den tidligere genanvendelse, idet overslagene over EFTA- og kandidatlandenes deltagelse findes i de relevante særbilag og der ikke kan foretages overslag over de øvrige tilfælde.

3. Andre virkninger af den nye finansforordning

3.1. Nettobeløbet for de traditionelle egne indtægter

Ifølge artikel 42 i den nye finansforordning kan budgettet ikke omfatte negative indtægter. Overslagene over de traditionelle egne indtægter skal derfor med virkning fra 2003 opføres på budgettet som nettobeløb. Fra det tidspunkt vil medlemsstaternes udgifter til opkrævningen af egne indtægter ikke længere være opført særskilt på budgettet.

3.2. Nye budgetkonti, der skal oprettes på indtægtssiden

For at tilpasse den nuværende budgetstruktur til den nye finansforordnings krav skal der oprettes nye konti. Disse skal tjene til opførelse af de modtagne forfinansieringsrenter, renter af indeståender og bøder, der omhandles i lovgivningen om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, samt af andre bidrag og refusioner (formålsbestemte og ikke-formålsbestemte).

Der er ligeledes oprettet en ny budgetkonto til opførelse af tilbagebetalinger af forskud i forbindelse med de forskellige strukturfonde og Samhørighedsfonden.

3.3. Henvisninger i budgetanmærkningerne til finansforordningen

Et stort antal budgetanmærkninger i både oversigten over indtægter og udgifter indeholder henvisninger til artikler i finansforordningen. Hver af disse skal naturligvis tilpasses strukturen i den nye finansforordning. Det er en rent teknisk opgave, der har ført til, at et antal standardanmærkninger er blevet ændret og harmoniseret.

3.4. Andre ændringer

Det præciseres i artikel 46.1.3.d, at budgettet skal indeholde "en stillingsfortegnelse, der for hvert af de i artikel 185 omhandlede organer, som modtager tilskud over budgettet, angiver antallet af stillinger for hver lønklasse og for hver kategori" (stillinger, der er godkendt for regnskabsåret og for foregående regnskabsår).

I udkastet til forordning om gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen anføres udtrykkeligt for finansforordningens artikel 185, at Det Europæiske Genopbygningsagentur er et organ, der kan modtage tilskud fra fællesskabsbudgettet.

Det forslås derfor at tilføje agenturets godkendte stillingsfortegnelse i anmærkningerne til artikel B7-541 (og at anføre deri, at dette personale også varetager de programmer, der forvaltes af Det Europæiske Genopbygningsagentur under konto B7-542 og B7-546).

4. Harmonisering af anmærkninger til BA-poster vedrørende eksterne politikker (B7)

Drøftelserne med budgetmyndigheden har vist, at der i budgetanmærkningerne i FBF anvendes mange forskellige formuleringer til at beskrive aktiviteterne under BA-poster. Desuden er der ikke altid en klar forbindelse mellem anmærkningerne og de forskellige typer af faglige og administrative udgifter (ATA) således som beskrevet i de detaljerede begrundelser i arbejdsdokumentet om ATA, der ledsager FBF. Endelig har der i teksterne indsneget sig en række uove rensstemmelser mellem de forskellige sprogversioner.

Kommissionen foreslår derfor, at ændringsskrivelse nr. 4 benyttes til at få indført harmoniserede anmærkninger vedrørende BA-poster. Disse harmoniserede bemærkninger vil lette fortolkningen og øge gennemsigtigheden omkring anvendelsen af BA-poster. Der er hovedsagelig 5 typer af ATA-udgifter, der i givet fald vil figurere under BA-poster:

  • udgifter til faglig og administrativ bistand, som Kommissionen kan uddelegere til et EU-forvaltningsorgan
  • udgifter til faglig og administrativ bistand (bortset fra offentlige forvaltningsopgaver), som Kommissionen udliciterer på grundlag af kontrakter om konkrete tjenesteydelser
  • udgifter til midlertidigt støttepersonale (hjælpeansatte, udlånte nationale eksperter, vikarer) ved hovedsædet, der skal overtage arbejdsopgaverne efter kontorerne for faglig bistand, efterhånden som disse afvikles
  • udgifter til midlertidigt støttepersonale i delegationerne (udlånte nationale eksperter, individuelle eksperter, lokalt ansatte og lokalt fagligt hjælpepersonale) med henblik på decentraliseret programforvaltning i Kommissionens delegationer i tredjelande eller på internalisering af arbejdsopgaver efter kontorerne for faglig bistand, efterhånden som disse afvikles
  • udgifter til undersøgelser, ekspertmøder, information og publikationer, der er direkte forbundet med gennemførelsen af et programs målsætning.

Med hensyn til de nøjagtige bestemmelser henvises til del B7 i oversigten over udgifter fordelt på sektioner, hvor der er anført detaljerede betingelser for anvendelsen.

De foreslåede beløb under posterne og underlofterne forbliver uændrede (undtagen for så vidt angår den tekniske korrektion vedrørende post B7-410A, der allerede er indført i det foreløbige budgetforslag). Når der i anmærkningerne henvises til udgifter "med henblik på decentraliseret programforvaltning i Kommissionens delegationer i tredjelande" dækker udtrykket "decentraliseret programforvaltning" de programforval tningsfunktioner, som delegationerne udfører i henhold til de forskellige forvaltningsmodeller, hvad enten der er tale om udlægning af opgaver til delegationer (dekoncentration) eller modtagerlande (decentralisering).