svar på spm. om indbetalinger, udbetalinger, til udenrigsministeren kopi til finansministeren

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 286)
udenrigsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag	Journalnummer	Kontor
1	400.C.2-0	EU-sekr.	27. november 2002

 

Hent bilag

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 4. oktober 2002 (Alm. del – bilag 368) vedlægges Udenrigsministeriets og Finansministeriets besvarelse af spørgsmål 6.

 

 

 

NOTITS
Til:	Folketingets Europaudvalg	J.nr.:	400.D.9-1
CC:		Bilag:
Fra:	Udenrigsministeriet Finansministeriet	Dato:	20. november 2002
Emne:	Besvarelse af spørgsmål 6 fra Folketingets Europaudvalg til udenrigsministeren

Besvarelse af spørgsmål 6 (løbenr. 469) (Alm. del – bilag 36) af 4. oktober 2002 fra Folketingets Europaudvalg.

Spørgsmål 6:

"Ministeren bedes udarbejde en udførlig oversigt for Danmarks indbetalinger til EU samt udbetalinger fra EU. Oversigten skal vise indbetalinger og udbetalinger for hvert enkelt år fra Danmarks indtræden i Det Europæiske Fællesskab den 1. januar 1973 frem til i dag. Oversigten skal endvidere specificere på en række hovedgrupper, hvorledes udbetalingerne fra EU er fordelt. Oversigten over ind- og udbetalinger ønskes udarbejdet efter for skellige udregningsmodeller, således at der bliver lavet to selvstændige opgørelser som følger henholdsvis Revisionsretten og Nationalbanken. Samtidig ønskes der en redegørelse for forskellene mellem de to udregningsmetoder – hvad indeholder de, og hvad indeholder de ikke. Til sidst bedes ministeren udtale sig om, hvilken udregningsmetode regeringen anbefaler at anvende."

Svar:

I vedlagte tabel ses opgørelse over Danmarks indbetalinger til EU og udbetalinger fra EU. Opgørelser fra henholdsvis EU-Kommissionen, Revisionsretten og Danmarks Nationalbank er medtaget i det omfang tallene er tilgængelige.

Regeringen anbefaler ikke at anvende disse opgørelser over budgetbalancer som udtryk for Danmarks økonomiske fordele og ulemper ved medlemskab af EU, idet dette må anses for en klart utilstrækkelig tilgang. Vedrørende de generelle økonomiske fordele og ulemper henvises til besvarelsen i spørgsmål 7 (alm. del – bilag 36).

Hertil kommer en række generelle metodiske vanskeligheder ved opgørelse af budgetbalancer, som kan give store forskelle alt efter valg af opgørelsesmetode.

1. Skal der anvendes cash-flow-balanceopgørelser (kasseregnskab) eller aktivitetsbaserede opgørelser af EU's udgifter til et medlemsland? En opgørelse af den budgetmæssige stilling i forhold til EU for et medlemsland et givet år bør principielt set basere sig på, hvilke aktiviteter der finder sted det pågældende år, som er berettiget til EU-finansiering, frem for hvornår betalingen for denne aktivitet finder sted, dvs. kasseregnskabsprincippet. Anvendes et kasseregnskabsprincip kan eksempelvis tilbagebetaling af kasseoverskud fra tidligere budgetår fra EU til medlemsstaterne betyde udsving fra år til år. Opgørelse af kasseregnskab er imidlertid den enkleste metode og kan over en årrække give et rimeligt billede af den budgetmæssige stilling.

2. Hvilke udgiftsposter skal indregnes som fordele for eller overførsler til medlemsstaterne? Der skal især tages stilling til, om EU's støtte til 3. lande medregnes samt om EU's administrative udgifter skal indgå, eksempelvis for det land, hvor en institution er placeret.

Endvidere kan nævnes eksportrestitutioner, som tildeles eksportører af landbrugsvarer, som normalt medregnes til medlemslandets samlede betalinger fra Fællesskabet. Sådanne restitutioner kommer dog ikke alene landmænd i de lande, hvor restitutioner bogføres til gode. Eksportrestitutioner er en del af den samlede markedsordning, der tager sigte på at opretholde en høj pris i EU, hvilket kommer alle producenter til gode, herunder dem, hvis produktion afsættes indenfor EU. Det er således ikke en særlig fordel at modtage eksportrestitution frem for gunstige afsætningspriser gennem importbeskyttelse, der ikke budgetføres.

3. Skal alle budgetposter for medlemsstaternes betalinger til EU medregnes? Dette spørgsmål knytter sig specielt til told- og landbrugsafgifter (de såkaldte traditionelle egne indtægter), som medlemsstaterne opkræver på EU's vegne, men som ikke er en direkte udgift for medlemsstaterne. Eksempelvis afkræves varer, der anløber Rotterdam Havn, en afgift, der i sidste ende betales af forbrugeren i det land, hvor varen ender.

4. Skal den samlede balance for medlemsstaterne i forhold til EU være nul? Såfremt en række budgetposter ikke medregnes, jf. punkt 2 og 3 ovenfor, eller der tilbagebetales kasseoverskud fra tidligere år, opstår der ubalance mellem de samlede indtægter og udgifter. Dette kan beregningsteknisk reguleres ved at indregne en justeringsfaktor.

5. Hvordan skal udgifter som udbetales direkte til modtagerne håndteres? Eksempelvis udbetales en række forskningsmidler direkte til specifikke virksomheder og ikke via statskassen. Midler der går via et medlemslands statskasse kan endvidere ikke nødvendigvis placeres entydigt i samme medlemsstat.

Ovennævnte forhold betyder, at der kan opstilles en række forskellige opgørelsesmetoder for budgetbalancer i forhold til EU.

I vedlagte skema er nærmere redegjort for opgørelsesmetoder hos forskellige institutioner. Kommissionens hovedmetode og Revisionsrettens metode har samme udgangspunkt. De tager udgangspunkt i kasseregnskabsprincippet baseret på Kommissionens regnskabssystem og fraregner begge EU's støtte til 3. lande samt administrative udgifter. Kommissionens metode foretager imidlertid korrektion for ubalancen mellem de samlede indtægter og udgifter udregnet ud fra BNI-fo rdelingen mellem medlemslandene. Derudover er der en række mindre forskelle. Kommissionens metode blev anvendt i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Berlin i 1999, hvor EU's finansielle rammer for 2000-2006 blev fastlagt.

Nationalbankens metode baseres på en enkel tilgang, hvor der fokuseres på pengestrømme over Danmarks grænse. Metoden skal naturligvis ses i lyset af, at Nationalbankens formål med opgørelsen er at kunne håndtere Danmarks likviditet. Resultaterne ligger tæt på Revisionsrettens tal.

Danmarks Statistik baserer sig på en aktivitetsbaseret tilgang frem for kasseregnskabsprincippet i henhold til de europæiske nationalregnskabsprincipper ENS95.

Udenrigsministeriet/Finansministeriet

 

 

 

Metodologi i opgørelse af medlemslandes budgetbalancer i forhold til EU

Institution	Regnskabsprincip	Medtager administrative omkostninger (kat. 5)	Medtager eksterne foranstaltninger (kat. 4)	Bemærkninger
Kommissionen,	Kasseregnskabsdata, dvs. postering på betalingstidspunktet. Anvender tal fra Kommissionens regnskabssystem SINCOM2.	Nej	Nej	- Medtager udgifter, der umiddelbart kan fordeles på medlemsstaterne, dvs. udgifter til landbrug, strukturforanstaltninger, og interne politikker, men ikke udgifter til eksterne politikker og bevillinger til 3. lande i øvrigt, administration, reserver og førtiltrædelsesstøtte til kandidatlandene. Betalinger fra den monetære reserve indgår dog, når der sker udbetalinger fra denne. - Indbetalingerne af traditionelle egne indtægter (told- og landbrugsafgifter) medregnes ikke i Kommissionens nye metode. - For at få indtægter og udgifter til at stemme foretages korrektion af indbetalingerne, så balancesummen giver nul. Dette sker efter en fordelingsnøgle udregnet fra medlemsstaternes andel af BNI-indtægterne. - Som grundprincip opføres en ydelse fra EU under hjemlandet for hovedmodtageren af en ydelse, dvs. som regel hovedunderskriveren af kontrakten. På en række områder har Kommissionen dog specificeret dette yderligere.
Revisionsretten	Kasseregnskabsdata. Anvender tal fra Kommissionens regnskabssystem SINCOM2.	Nej	I mindre omfang.	Følger Kommissionen på nær: - Der foretages ikke korrektion således at indtægter og udgifter udlignes. - Traditionelle egne indtægter indregnes i medlemsstaternes bidrag. - Medtager mindre beløb vedrørende førtiltrædelsesstøtten, som kan siges at tilfalde nuværende medlemsstater. - Medtager mindre beløb for EU's udgifter til eksterne politikker i det omfang disse kan siges at tilfalde medlemsstaterne selv. - Medtager reserver under udgiftskategori 6, hvis disse bliver anvendt. - Fordeler alene udgifter efter hovedmodtageren af en ydelse.
National-banken	Kasseregnskabsprincip.	Kun hvis betalingen krydser Danmarks grænse.	Kun hvis betalingen krydser Danmarks grænse.	- Medtager kun betalinger, der krydser Danmarks grænse. Dette udelukker f.eks. betalinger fra Danmark til EU-institutioner/funktionærer i Danmark. - Af de danske overførsler af traditionelle egne indtægter (told- og landbrugsafgifter) indgår ikke 25 pct. heraf som tilbageholdes til administrationsomkostninger (udgjorde 10 pct. frem til 2001).
Danmarks Statistik	Transaktionsprincip, dvs. som udgangspunkt postering på tidspunktet for forpligtelsens indgåelse frem for hvornår betalingen falder.	Afhænger af den enkelte betalings natur	Afhænger af den enkelte betalings natur	- Baserer sig på overførsler via staten. - Administrationsgebyret for opkrævning af told- og landbrugsafgifter medregnes i balancen som betaling til EU, men optræder ikke som en EU-indtægt, da det regnskabsteknisk er en tjenesteydelse. Der optræder således en "indtægt" fra EU-indbetalingerne andetsteds i nationalregnskabet.