Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde alm. anliggender og eksterne forbindelser 9.-10/12 Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 281)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
UPN, FT del - bilag FT 42 (Løbenr. 5717)
URU, Alm. del - bilag 79 (Løbenr. 5718)
FOU, Alm. del - bilag 46 (Løbenr. 5719)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

28. november 2002

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 5. december 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 9.-10. december 2002 – vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr., j.nr. 400.A.5-0-0Nordgruppen Den 28. november 2002

Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 9. - 10. december 2002Aktuelt notat

  1. Mellemøsten (side 3)
  2. Det vestlige Balkan (side 4)
  3. Migration og udvikling (side 4)
  4. Opfølgning på DER Sevilla: Finansiering af migrationshåndtering (side 5)
  5. Moldova (side 5)
  6. EU/Afrika forbindelser (side 6)
  7. Grønland: Præsentation af Kommissionens meddelelse om midtvejs-
  8. evaluering af fiskeriprotokollen mellem EU og Grønland (side 6)

  9. Rådsbeslutning vedr. mandat til Kommissionen til at åbne forhandlinger om
  10. tilpasning af EØS-aftalen med Norge, Island og Liechtenstein i lyset af

    udvidelsen af EU (side 7)

  11. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer (side 7)
  12. Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i København (side 8)
  13. Rådets arbejdsprogram 2003 (side 10)
  14. Interinstitutionel aftale om bedre lovgivning (side 11)
  15. Terrorisme: Rapport om handlingsplanen (side 12)
  16. EU’s informationsstrategi (side 12)
  17. Menneskerettigheder og demokratisering: Opfølgning på rådsmødet
  18. 25. juni 2001 (side 12)

  19. Kimberley-processen: Indførelse af certifikationssystem for rå-diamanter (side 14)
  20. Manoflodsområdet (side 14)
  21. Udkast til forordning vedrørende hindring af ulovlig parallelhandel med
  22. medicin (side 15)

  23. Aftale med Norge vedrørende liberalisering af handel med landbrugsvarer (side 15)

20. Aftale med Norge vedrørende eliminering af den ikke-landbrugsmæssige

komponent af toldsatserne på forarbejdede landbrugsvarer (side 15)

21. Somalia: Vedtagelse af fælles holdning om våbenembargo (side 16)

22. Den nordlige Dimension: Årlig fremskridtsrapport (side 16)

23. Årlig rapport vedrørende gennemførelse af den fælles strategi overfor Ukraine (side 16)

  1. Cuba: Revision/forlængelse af den fælles holdning (side 17)
  2. Colombia (side 17)

26. Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP) (side 18)

  1. Forberedelse af EU/Canada-topmøde den 19. december 2002 (side 19)
  2. Eventuelt

 

1. Mellemøsten

Nyt notat.

På rådsmødet ventes en drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til at bedre situationen, fremskynde den palæstinensiske reformproces og fremme en genoptagelse af politiske forhandlinger om etableringen af en palæstinensisk stat.

Situationen i Mellemøsten er fortsat spændt. En palæstinensisk selvmordsbombe mod en bus i Jerusalem den 21. november kostede mindst 11 civile israelere livet. Israelske militære aktioner i Gaza og på Vestbredden har desuden resulteret i adskillige dræbte palæstinensere. EU-for-mandskabet har på det kraftigste fordømt selvmordsaktionen og de palæstinensiske ofre for de israelske gengældelsesaktioner. Israelske styrker er desuden rykket ind flere steder både på Vestbredden og i Gazastriben i en målrettet jagt på militante palæstinensere og har igen besat Betlehem – som blev rømmet i oktober 2002. En britisk ansat i FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge (UNWRA) blev i forbindelse med en skudveksling den 22. november i Jenin dræbt af skud fra israelsk militær.

Omfanget af de israelske bosættelser øges fortsat både på Vestbredden og i Gaza, bl.a. i forbindelse med såkaldt ’naturlig vækst’ af eksisterende bosættelser. Siden 1993 er bosættelsesbefolkningen steget fra omkring 250.000 til knap 400.000. 42% af Vestbredden anvendes nu direkte eller indirekte til bosættelser. For Gaza er tallet omkring 20%.

Kvartet-task forcen om palæstinensiske reformer mødtes den 14. november under formandskabets ledelse. Der var på mødet enighed om, at palæstinenserne aktivt bør fortsætte reformprocessen, ikke mindst på områder, hvor tiltag kunne gennemføres på trods af de israelske restriktioner (udgangsforbud, spærringer etc.). Desuden var der enighed om, at Israel må genoptage den månedlige overførsel af tilbageholdt palæstinensisk skat og moms og lempe restriktionerne på bevægelsesfriheden.

EU og USA forhandler fortsat om en fælles køreplan for oprettelsen af en palæstinensisk stat i 2005, som forventes godkendt på Mellemøst-Kvartettens næste møde den 20. december 2002 i Washington.

Der forventes desuden en drøftelse om den seneste udvikling i Irak-spørgsmålet.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevant for dette punkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. november 2002.

 

 

2. Det vestlige Balkan

 

Nyt notat.

Der ventes en generel drøftelse af den politiske situation i Det vestlige Balkan med særlig vægt på gennemførelse af aftalen mellem Serbien og Montenegro. Der synes i Beograd og Podgorica at være skabt et positivt momentum, der i bedste fald vil kunne føre til en snarlig vedtagelse af forfatningscharteret.

Makedonien (FYROM)

Rådet ventes uden drøftelse at vedtage en fælles aktion, der forlænger mandatet for EU’s Særlige Repræsentant i Makedonien (FYROM). Der kan eventuelt blive tale om en drøftelse af EU’s mulige overtagelse af NATO’s militæroperation i Makedonien (FYROM).

Stabilitetspagten for det Sydøstlige Europa

Rådet ventes uden drøftelse at vedtage en fælles aktion, der forlænger mandatet for den Særlige Koordinator for Stabilitetspagten for det Sydøstlige Europa.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. november 2002.

 

3. Migration og udvikling

Nyt notat.

Som led i opfølgningen på Det Europæiske Råd i Sevillas konklusioner forudses Kommissionen at præsentere en Meddelelse vedrørende sammenhænge mellem migration og udvikling.

Det Europæiske Råd i Sevilla understregede, at EU’s mål på langt sigt fortsat er en integreret, samlet og velafbalanceret politik, der skal tage fat på de grundlæggende årsager til den ulovlige indvandring. I den forbindelse mindede Det Europæiske Råd om, at intensivering af det økonomiske samarbejde, udvikling af samhandlen, udviklingsbistand samt konfliktforebyggelse er midler til at fremme den økonomiske velstand i de påg& ldende lande og dermed reducere de årsager, som ligger til grund for migrationen.

Kommissionens Meddelelse ventes at analysere de mange og komplekse sammenhænge mellem migration og udvikling og beskrive EU’s eksisterende politikker af betydning herfor. Endvidere forventes Meddelelsen - inden for rammerne af fællesskabsbistandens fattigdomsorientering - at behandle potentielle indsatsområder, hvor der vurderes at kunne opnås større synergi mellem politikker på henholdsvis migrations- og udviklingsområdet, samt eventuelt stille forslag ti s hvordan aspekter af migration i højere grad kan integreres ind i og styrke fællesskabsbistandens fattigdomsorientering; dels hvordan fællesskabsbistanden kan bidrage yderligere til håndtering af migrationsstrømme.

Der forudses en indledende drøftelse af aspekter af Migration og Udvikling i Rådet.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

 

4. Opfølgning på DER Sevilla: Finansiering af migrationshåndtering

Nyt notat.

Ifølge konklusionerne fra Det Europæiske Sevilla skulle Kommissionen i slutningen af oktober aflægge rapport om finansielle fællesskabsmidlers effektivitet og tilstrækkelighed for så vidt angår tilbagesendelse af indvandrere og afviste asylansøgere, forvaltning af de ydre grænser og asyl- og migrationsprojekter i tredjelande. Ifølge det oplyste vil dette ske i form af en Meddelelse. Den forv entes at blive lagt frem forud for rådsmødet den 9.-10. december 2002 og ventes at indeholde en beskrivelse af de gældende budgetmæssige rammer samt evt. en diskussion af muligheden for at øge de finansielle ressourcer på området.

Kommissionen har kompetence hvad angår fællesskabsmidlerne. Kommissionens præsentation af den foreløbige version af meddelelsen om finansiering af migrationshåndtering vurderes at være i overensstemmelse med traktatens bestemmelser for anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincipperne.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. november 2002

 

5. Moldova

Nyt notat.

Situationen i Moldova, som er det fattigste land i Europa, er bekymrende. Landets stabilitet trues af konflikten med udbryderrepublikken Transniestrien. De politiske forhandlinger om en løsning står stille på grund af transniestrisk modstand, og der er risiko for at konflikten fastfryses. De transniestriske myndigheder har betydelige økonomiske fordele af at bevare status quo, idet konflikten og den deraf følgende mangel på grænsekontrol giver mulighed for smugling og illegal handel med våben, mennesker og narkotika. Ruslands Istanbul forpligtelser til tilbagetrækning af våben og ammunition fra Transniestrien er ligeledes berørt af konflikten og kan ikke opfyldes inden den fastsatte tidsfrist ved årets udgang. Rådet forventes at drøfte situationen og EU’s holdning.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevant for dette punkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

6. EU/Afrika forbindelser

 

Nyt notat.

På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 9. – 10. december 2002 forventes en drøftelse af situationen i Afrika, herunder den humanitære situation, samt EU-Afrika dialogen.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.

 

7. Grønland: Præsentation af Kommissionens meddelelse om midtvejsevaluering af fiskeriprotokollen mellem EU og Grønland

Nyt notat.

Kommissionen forventes på rådsmødet at præsentere sin meddelelse om midtvejsevaluering af fiskeriprotokollen mellem EU og Grønland. Meddelelsen forventes vedtaget i Kommissionen umiddelbart inden rådsmødet. Formålet med præsentationen i Rådet er at give mulighed for procedurebeslutning om sagens videre behandling.

Den 4. fiskeriprotokol mellem EU og Grønland gælder for perioden 2001-2006. Som modydelse for en række fiskerirettigheder ved Grønland betaler EU hvert år 42.82 mill. EURO. EU’s betaling har i nogle år været udsat for kritik fra bl.a. Europa-Parlamentet, idet fiskerirettighederne ikke skønnes at stå mål med den finansielle kompensation. Det blev derfor et aftalevilkår ved sidste genforhandling, at fiskeriprotokolle elationerne mellem parterne skulle tages op til evaluering og mulig genforhandling i foråret 2003. Evaluering og genforhandling skal være afsluttet inden 30.6.2003.

Det forventes, at Kommissionen i sin meddelelse vil stille forslag om den fremtidige ordning mellem Grønland og EU på såvel kort som længere sigt

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet skønnes ikke at være relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

 

8. Rådsbeslutning vedr. mandat til Kommissionen til at åbne forhandlinger om tilpasning af EØS-aftalen med Norge, Island og Liechtenstein i lyset af udvidelsen af EU

Nyt notat.

Rådet forventes at vedtage et mandat til Kommissionen til at åbne forhandlinger om tilpasning af EØS-aftalen med Norge, Island og Liechtenstein i lyset af udvidelsen af EU.

EU’s udvidelse vil også indebære en udvidelse af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jfr. EØS-aftalens artikel 128, som fastslår, at en stat, som bliver medlem af EU, skal ansøge om at blive part i EØS-aftalen. Der er tale om en blandet aftale. Forhandlingerne vedrørende EØS-udvidelsen vil ud over Kommissionen og EU’s medlemslande havde deltagelse af EFTA-siden samt kandidatlandene.

Kommissionens udkast til forhandlingsmandat vedrørende EØS-udvidelsen har været genstand for drøftelser i EU-kredsen. I lyset af disse drøftelser tegner der sig følgende retningslinier for Kommissionens forhandlingsmandat:

  1. Der lægges ikke op til overgangsperioder for EFTA-siden.
  2. Der lægges ikke op til kompensation for forringet markedsadgang for fisk. Krav herom fra EFTA/EØS-landene vil skulle løses indenfor rammerne af EØS-aftalens protokol 9, som vedrører handel med fisk.
  3. Handlen med landbrugsvarer vil skulle gennemgås i lyset af den aktuelle handel.
  4. Det finansielle instrument genforhandles og gøres permanent. I udgangspunktet vil EFTA/EØS-landene skulle betale til økonomisk og social samhørighed i det udvidede EU på en måde, som kan sammenlignes med EU’s medlemslande, idet deres bidrag reduceres ud fra et netto-bidragsaspekt.
  5. Der tilstræbes simultan EU- og EØS-udvidelse, d.v.s. samtidig ikrafttræden.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

 

9. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer

Nyt notat

Formandskabet ventes at give en kort status for arbejdet i Rådet generelt, herunder i de øvrige rådsformationer med henblik på at give et generelt overblik. Der vil siden sidste rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) have været afholdt en række rådsmøder, herunder rådsmøde (økonomi og finansministre) den 25. november, rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 25. november, rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. november 2002, rådsmøde (landbrug, og fiskeri) den 27.-29. november, rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 28.-29. november, rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugere) den 2.-3. december, rådsmøde (økonomi og finans) den 3. december, rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december samt ende lig rådsmøde (miljø) den 9.-10. december 2002. Formandskabets initiativ, der er blevet videreført fra først det belgiske formandskab og senest det spanske, er en opfølgning på Trumpf/Piris-rapporten om effektivisering af Rådets arbejdsmetoder og har til hensigt at medvirke til kontinuitet i arbejdet mellem Rådets forskellige formationer.

Overvejelser vedr. proportionalitets- og nærhedsprincippet er ikke skønnet relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (generelle anliggender og eksterne forbindelser) den 18. – 19. november 2002.

10. Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i København

Nyt notat.

Formandskabet forventes at redegøre for status for forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i København den 12.-13. december 2002. Formandskabet har ønsket at koncentrere drøftelserne om to emner. Først og fremmeste udvidelsen. Der vil ligeledes være en drøftelse af Rådets funktionsmåde i lyset af udvidelsen, med fokus på spørgsmålet om fremtidige formandskaber. Derudover forventes Det E uropæiske Råd at notere sig en række rapporter i henhold til tidligere DER-beslutninger. Det kan dog ikke udelukkes, at yderligere emner kan komme på dagsordenen. Endvidere ventes stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råd i København at afholde møder med formanden for Konventet og formanden for Europa-Parlamentet.

Udvidelsen

Nyt notat.

Drøftelsen om udvidelsen ventes at koncentrere sig om udvidelsesforhandlingerne med Laeken 10 landene. Rådets drøftelser ventes koncentreret om de udestående spørgsmål, særligt vedrørende landbrug og budget. Drøftelsen vil finde sted på baggrund af de uformelle kontakter, som formandskabet og Kommissionen har haft med Laeken 10 landene siden Det Europæiske Råd i Bruxelles. Formandskabet vil tilstræbe, at forhandlingerne i videst muligt omfang afsluttes på forhandlingsmøderne på udenrigsministerniveau i forbindelse med rådsmødet, således at Det Europæiske Råd i København formelt kan konkludere forhandlingerne for afsluttet.

Endvidere vil Rådet forberede beslutninger vedrørende "pakker" til Bulgarien og Rumænien, der skal vedtages af Det Europæiske Råd i København. Kommissionen præsenterede 13. november sin meddelelse om road maps for Bulgarien og Rumænien, herunder forslag om øget førtiltrædelsesbistand. Kommissionen foreslår at øge førtiltrædelsesbistanden yderligere 20 pct. i 2004, 30 pct. i 2005 og 40 pct. i 2006 i f orhold til gennemsnitsniveauet for den støtte landene modtog i perioden 2001-03.

Der ventes en drøftelse af Tyrkiet. I konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla blev det understreget, at der på DER/København ville kunne træffes beslutning om indledning af næste etape af Tyrkiet kandidatur. På Det Europæiske Råd i Bruxelles besluttedes, at Rådet forud for Det Europæiske Råd i København skulle udarbejde de elementer, der skulle indgå i den næste fase af Tyrkiets EU- kandidatur. Der ventes i denne forbindelse taget udgangspunkt i elementerne foreslået i Kommissionens strategipapir fra oktober, herunder fremlæggelse af revideret tiltrædelsespartnerskab, øget førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet, samt anbefaling af fornyede bestræbelser på at udbrede toldunionen og forbedre dens virkemåde med sigte på øget samhandel og stigende investeringer. Herudover ventes Rådet at drøfte, hvorledes EU skal forholde sig til Tyrkiets ønsker om en dato for åbning af tiltrædelsesforhandlinger.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om EU’s udvidelse forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. november 2002.

Fremtidens formandskaber

Nyt notat.

Set i lyset af EU’ s udvidelse er fremtidens formandskaber på dagsordenen med henblik på en første orienterende drøftelse. Som grundlag for debatten har formandskabet udarbejdet en rapport med tre modeller for hvordan fremtidens formandskab kan udforme sig. Rapporten opererer med tre modeller for fremtidens formandskab og berører herunder spørgsmålet om styrkelse af Den Høje Repræsentant og v ormand for Det Europæiske Råd.

Den første model tager udgangspunkt i det nuværende formandskabsregime med halvårlig rotation og bygger på Sevilla-konklusionernes anbefalinger om klare og bindende regler om samarbejde mellem det siddende formandskab og kommende formandskab(er). Den anden model er en form for institutionaliseret formandskab med faste formænd for Rådets koordinerende led. Den sidste model er baseret på gruppeformandskaber, d.v.s. at formandskabet for rådsfo rmationerne deles mellem 3 eller 5 lande (fordelt størrelsesmæssigt og geografisk) for en periode af 1½ - 2½ år. Skift af formandskab vil enten kunne ske på fastsatte tidspunkter eller som "rullende udskiftning" (således at kun et land udskiftes af gangen). Kombinationsmodeller af hele eller dele af de tre vil også kunne komme på tale.

Den første model kræver formentlig ikke traktatændringer modsat de to øvrige, der således i sidste ende vil skulle træffes beslutning om på den kommende regeringskonference.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

Sprogregimer i et udvidet EU

Nyt notat.

Spørgsmålet om sprogregimer og reform af arbejdet med oversættelse og tolkning har været rejst ved tidligere lejligheder med en løbende ajourføring til følge. På baggrund af EU’s forestående udvidelse til 25-28 medlemslande besluttedes på det Europæiske Råd i Sevilla den 21.-22- juni 2002, at spørgsmålet om sprog i et udvidet EU skal undersøges. Det Eur ig;iske Råd i Sevilla vedtog i den forbindelse, at der bør fremlægges et forslag i god tid, og at der under alle omstændigheder bør forelægges en første rapport om spørgsmålet på Det Europæiske Råd i København. Sprogspørgsmålet ventes forud for Det Europæiske Råds møde i Købehavn drøftet på rådsmødet.

Rapporten ventes at skelne mellem oversættelse af dokumenter og tolkning til møder, uden at de grundlæggende principper bag det nuværende sprogregime anfægtes. Der forudses således opstillet en række optioner for, hvorledes man indenfor de gældende juridiske og økonomisk-logistiske rammer kan forbedre den nuværende situation og forberede sig på en udvidet union. Det understreges, at forslagene kun relaterer sig til arbejd sgrupper på embedsmandsniveau og ikke stiller spørgsmålstegn ved fuldt tolkeregime ved rådsmøder (ministerniveau) eller oversættelse til alle sprog af væsentlige dokumenter (lovgivning og policy), der forelægges Rådet (ministerniveau).

Overvejelser vedr. proportionalitets- og nærhedsprincippet skønnes ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

11. Rådets arbejdsprogram 2003

Nyt notat.

På det europæiske Råds møde i Sevilla blev det besluttet, at Rådets to kommende formandskaber i december 2002 fremlægger et fælles arbejdsprogram for Rådet bl.a. på grundlag af drøftelserne af Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2003. Det vil være det græske og italienske formandskab, der udarbejder Rådets arbejdsprogram, der ventes drøftet på r&ari ng;dsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 9.-11. december. Indholdet af arbejdsprogrammet er endnu ikke kendt.

Drøftelsen af Rådets arbejdsprogram vurderes at være i overensstemmelse med proportionalitets- og nærhedsprincipperne. Herudover vil det være op til en konkret vurdering i de enkelte tilfælde om udmøntningen af Rådets arbejdsprogram er i overensstemmelse med proportionalitets- og nærhedsprincipperne.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

 


12. Interinstitutionel aftale om bedre lovgivning

Nyt notat.

Kommissionen fremlagde handlingsplanen (KOM (2002) 278) for bedre regulering på DER i Sevilla den 20.-21. juni 2002. I konklusionerne fra DER i Sevilla opfordres "de tre berørte institutioner (Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen) til på grundlag af drøftelserne i Den Tekniske Gruppe på Højt Plan at vedtage en interinstitutionel aftale inden udgangen af 2002 for at forbedre kvaliteten af fællesskabslovgivningen og beting elserne for omskrivningen til national lovgivning, herunder tidsfristerne." Følgende elementer forventes at indgå i en kommende aftale:

  1. Beskrivelse af fælles principper og målsætninger ml. institutionerne for bedre lovgivning, herunder arbejdets betydning for borgerne og civilsamfundet
  2. Opfordring til institutionerne om at forbedre den generelle planlægning af lovgivningsaktiviteten, dvs. bl.a. styrket udveksling af information om kalendre.
  3. Forbedring af gennemsigtighed og tilgængelighed af lovgivning, herunder forbedring af adgang til lovgivningsregistre, som f.eks. EUR-LEX.
  4. Lovgivningsinstrumenter: Bedre begrundelse af forslag samt på det rette niveau og kriterier for evt. brug af alternative lovgivningsformer (selv- og samregulering).
  5. Forbedring af kvaliteten i fællesskabslovgivningen, dvs. dens klarhed, enkelhed og effektivitet via f.eks. forbedrede høringsprocedurer og konsekvensanalyse af fællesskabslovgivning.
  6. Transposition og gennemførelse i medlemsstaterne f.eks. styrkelse elektronisk rapportering til Kommissionen.
  7. Vigtigheden af forenkling og reduktion af eksisterende fællesskabslovgivning med reference til opfølgningen på Kommissionens handlingsplan om bedre lovgivning.

Europa-Parlamentet har et højt ambitionsniveau og ønsker udover ovennævnte emner også at inddrage spørgsmål som bedre koordinering af de tre institutioners lovprogrammer, herunder bl.a. flerårig programmering og komitologi.

Indholdet af en kommende interinstitutionel aftale vedr. bedre regulering inddrager ikke forhold, der berører gældende traktatmæssige bestemmelser vedr. subsidiaritet og proportionalitet.

Der er fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg vedr. handlingsplanen om bedre lovgivning i juli 2002.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

 

 

13. Terrorisme: Rapport om handlingsplanen

Nyt notat.

Rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) forventes at drøfte og godkende en rapport om resultaterne opnået i opfølgning af EU’s handlingsplan af 21. september 2001 om bekæmpelse af terrorisme. Udgangspunktet for rapporten vil være den køreplan (road map), der løbende opdateres, og som viser status på de enkelte indsatsområder. Rapporten vil særligt ere på de eksterne aspekter af EU’s indsats mod terrorisme og vil indeholde en række anbefalinger til, hvordan EU opretholder dynamikken og en væsentlig international rolle i den fremtidige terrorbekæmpelse.

Fokus i EU’s opfølgning lå frem til det danske EU-formandskab navnlig på EU’s interne foranstaltninger (særligt EU’s implementering af FN’s Sikkerhedsrådsresolution 1373). Med udgangspunkt i DER/Sevilla den 21.-22. juni 2002 og EU’s handlingsplan blev vægten lagt på eksterne aspekter og navnlig følgende to områder: 1) EU’s internationale rolle i kampen mod terror nstaltninger over for tredjelande og samarbejde med relevante internationale organisationer; 2) Sikring af bedre intern koordination i EU og sammenhæng mellem de mange initiativer og fora, der er involveret i kampen mod terrorisme. Til gennemførelse heraf vedtog Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22. juli 2002 konklusioner om EU’s eksterne tiltag med terrorisme, som danner den nuværende ramme for EU’s eksterne anti-terrorpolitik.

Der er ikke særlige hensyn at tage til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i denne sammenhæng.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøderne (udenrigsministre) den 8.-9. oktober 2001, den 17.-18. oktober 2001, den 29.-30. oktober 2001, den 19.-20. november 2002, den 10.-11. december 2001, den 16.-17. april 2002 samt (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. juli 2002 og 18.-19. november 2002.

 

14. EU’s informationsstrategi

Nyt notat.

På mødet ventes en drøftelse af EU’s informations- og kommunikationsstrategi. Kommissionen fremlagde tidligere i år en meddelelse (KOM(2002)350) om en informations- og kommunikationsstrategi for EU. Heri opfordrede Kommissionen Parlamentet og Rådet til at forene deres bestræbelser for at gennemføre forbedringer af Fællesskabets informations- og kommunikationsstrategi gennem et frivilligt partnersk llem institutionerne og medlemsstaterne. Specifikt præsenterede Kommissionen et forslag til udvikling af en samordnet informationsstrategi baseret på EU’s politiske prioriteter i de kommende år. Kommissionen foreslår således, at informationsstrategien fokuserer på følgende temaer: 1) udvidelsen, 2) EU’s fremtid og 3) et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed samt 4) EU’s rolle i verden.

Det er frivilligt om medlemsstaterne ønsker at deltage i fælles informationsaktiviteter.

Overvejelser vedr. proportionalitets- og nærhedsprincippet skønnes ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt, da det vedrører fastlæggelsen af en fælles informationsstrategi for Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet. Den fælles informationsstrategi vil ikke i sig selv have betydning for dansk ret.

Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat om Kommissionens meddelelse den 14. oktober 2002.

 

15. Menneskerettigheder og demokratisering: Opfølgning på rådsmødet 25. juni 2001

Nyt notat.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 25. juni 2001 besluttede Rådet at gøre EU’s menneskerettigheds- og demokratiseringspolitik mere veldokumenteret, troværdig, sammenhængende, konsekvent og effektiv.

På formandskabets initiativ er der udfærdiget en rapport, som indeholder en bred vifte af konkrete forslag til en styrkelse af EU’s politik vedrørende menneskerettigheder og demokratisering på de af rådet udstukne områder, og som Rådet ventes at godkende. Forslagene vil bl.a. indebære,

  1. At Rådet fremover regelmæssigt vil drøfte menneskerettigheder og demokratisering, herunder i forbindelse med de årlige samlinger i FN’s menneskerettighedskommission og FN’s generalforsamling,
  2. At samarbejdet mellem Rådssekretariatet og Kommissionen om menneskerettigheder og demokratisering vil blive søgt intensiveret,
  3. At Europaparlamentets synspunkter mere effektivt søges afspejlet i overvejelser om EU’s politik vedrørende menneskerettigheds- og demokratisering,
  4. At der indføres større åbenhed i relation til offentligheden og civilsamfundet, herunder ved øget inddragelse af NGO’er i EU’s menneskerettighedsarbejde,
  5. At EU’s samarbejde med internationale organisationer som FN, OSCE og Europarådet søges intensiveret, samt
  6. At EU’s indsats for bekæmpelse af tortur og afskaffelse af dødsstraf søges gjort mere effektiv.

De omtalte forslag reflekterer formandskabets målsætninger om større effektivitet og mere åbenhed i EU’s politik vedrørende menneskerettigheds- og demokratisering.

Overvejelser som nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

 

16. Kimberley-processen: Indførelse af certifikationssystem for rå-diamanter

 

Genoptryk af aktuelt notat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), herunder møde mellem forsvarsministrene den 18. – 19. november 2002.

På rådsmødet den 9. – 10. december 2002 forventes drøftet beslutning om et certificeringssystem for rå-diamanter i EU, der er blevet udarbejdet i lyset af forhandlingerne under Kimberley-processen. Kimberley-processen er betegnelsen på de igangværende internationale forhandlinger om regulering af handel med rå-diamanter, herunder muligheden for at indføre et internationalt certificeringssystem for diamanter forventeligt in nuar 2003.

Formålet med at indføre certificeringssystemet for handel med rå-diamanter i EU er at skabe et effektivt forbud mod import og eksport af konfliktdiamanter og derved fratage oprørsbevægelser i lande som f.eks. Demokratisk Republik Congo (DRC), Angola eller Sierra Leone deres mulighed for at finansiere illegale våbenindkøb. Endvidere har systemet også til formål at beskytte den lovlige diamantindustri. Systemet indebærer, at dia mantproducenter skal kontrollere produktion og transport af rå-diamanter fra mine til sted for eksport. Forsendelser vil blive forseglet, og et oprindelsescertifikat vil blive udstedt for hver forsendelse. Rå-diamanter uden det fornødne certifikat vil blive afvist af import-landene, ligesom eksport til lande, der ikke deltager i Kimberley-processen, vil blive forbudt.

Certificeringssystemet vurderes at være i overensstemmelse med traktatens bestemmelser for anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincipperne.

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18. – 19. november 2002.

 

17. Manoflodsområdet

 

Nyt notat.

På rådsmødet den 9. – 10. december 2002 ventes Rådet at beslutte en række målsætninger for EU i forhold til Manoflodsområdet (Sierra Leone, Liberia og Guinea), herunder de forskellige fredsprocesser i området og EU’s bistand til processen.

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med traktatens bestemmelser for anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincipperne.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

18. Udkast til forordning vedrørende hindring af ulovlig parallelhandel med medicin

Punktet er taget af dagsordenen.

 

19. Aftale med Norge vedrørende liberalisering af handel med landbrugsvarer

Nyt notat.

Punktet er sat på dagsordenen med henblik på, at Kommissionen giver Rådet en skriftlig redegørelse for status i forhandlingerne med Norge vedrørende liberalisering af handel med landbrugsvarer, jfr. EØS-aftatalens paragraf 19, som indeholder en forpligtelse til en gradvis liberalisering af handelen med landbrugsvarer.

De aktuelle forhandlinger skal ses i lyset af, at Kommissionen genoptog forhandlingerne med Norge om liberalisering af handelen med landbrugsvarer i januar 2002, efter at tidligere forhandlinger blev sat i bero i 1998, da parterne ikke kunne blive enige.

Forhandlingerne med Norge i efteråret 2002 er forløbet i en positiv ånd og har indtil videre ført til en resultat, som vurderes som tilfredsstillende.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

 

20. Aftale med Norge vedrørende eliminering af den ikke-landbrugsmæssige komponent af toldsatserne på forarbejdede landbrugsvarer

Nyt notat.

Punktet er sat på dagsordenen med henblik på, at Kommissionen giver Rådet en skriftlig redegørelse for status i forhandlingerne med Norge vedrørende eliminering af den ikke-landbrugsmæssige komponent af toldsatserne på forarbejdede landbrugsvarer.

Kommissionen og Norge nåede i 2001 til enighed om udkast til en protokol 3-aftale for handel med forarbejdede landbrugsvarer mellem EU og Norge under EØS-aftalen. Aftalen blev vedtaget af Rådet i november 2001 og trådte i kraft 1. januar 2002.

Aftalen indeholder blandt andet en nedsættelse af alle toldsatser på forarbejdede landbrugsvarer med 3%, toldnedsættelser på udvalgte produkter samt en erklæring om at industrielementet i protokol 3-toldsatserne efter nærmere forhandling skal bortfalde 1. juli 2004, dog med mulighed for at opnå midlertidige undtagelser. Ifølge EØS-aftalen skulle det industrielle beskyttelseselement i protokol 3-toldsatserne afvikles helt over 5 &arin g;r, inklusive de som er gemt i kombinerede satser. En udfasning heraf pr. 1. juli 2004 vurderes imidlertid at være et godt resultat af forhandlingerne.

Om end Norge har anlagt en mere snæver tilgang til forhandlingerne, end man fra EU’s side havde ønsket, så er der forventning om, at man som aftalt i protokol 3-aftalen vil kunne afslutte forhandlingerne inden udgangen af indeværende år.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

 

21. Somalia: Vedtagelse af fælles holdning om våbenembargo

 

Nyt notat.

På rådsmødet den 9. – 10. december 2002 forventes Rådet at vedtage en fælles holdning om våbenembargo mod Somalia på baggrund af FN Sikkerhedsrådsresolution 1425 af 22. juli 2002.

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med traktatens bestemmelser for anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincipperne.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

 

22. Den nordlige Dimension: Årlig fremskridtsrapport

Nyt notat.

Kommissionen vil fremlægge sin årsrapport om arbejdet inden for Den nordlige Dimension.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincipperne er ikke skønnet relevant for dette punkt.

 

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.


23. Årlig rapport vedrørende gennemførelse af den fælles strategi overfor Ukraine

Nyt notat.

Hvert EU-formandskab udarbejder en arbejdsplan for gennemførelsen af den fælles strategi over for Ukraine. Der afrapporteres til Rådet årligt. Rådet ventes at godkende en af de spanske og danske formandskaber udarbejdet rapport om gennemførelsen af den fælles strategi for 2002.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevant for dette punkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 22.-23. juli 2002.

 

24. Cuba: Revision/forlængelse af den fælles holdning

Nyt notat.

Der forventes vedtaget en forlængelse af EU’s fælles holdning over for Cuba.

EU vedtog den 2. december 1996 en fælles holdning vedrørende forholdet til Cuba, der tilskynder til en overgang til pluralistisk demokrati og respekt for menneskerettighederne og de fundamentale frihedsrettigheder samt en bæredygtig genopretning og forbedring af den cubanske befolknings levefod. Denne holdning er efterfølgende blevet bekræftet hver sjette måned, senest på rådsmødet (udenrigsministre) den 10. – 11. december 200>

Der har i de sidste seks måneder ikke kunnet konstateres væsentlige fremskridt i menneskerettighedssituationen på Cuba, som berettiger til en grundlæggende ændring i den Fælles Holdning. Mens der er enkelte positive tegn, bl.a. er dødsstraffen ikke blevet anvendt i snart tre år, det kommunistiske styre har accepteret mere udstrakt religiøs frihed, og der er åbnet op for større ø konomiske muligheder for den enkelte cubaner, er der fortsat ingen væsentlig positiv udvikling i de politiske og civile rettigheder i Cuba.

Der blev afholdt et politiske dialog-møde med Cuba i København i november 2002 som opfølgning på genoptagelsen af den politiske dialog mellem EU og Cuba i Havanna i december 2001. Mødet vidnede ikke om væsentlige nye cubanske positioner.

På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 9.-10. december 2002 forventes vedtaget en uændret 12. forlængelse af den fælles holdning. Indtil der sker væsentlige ændringer i den cubanske regerings holdning til demokrati og menneskerettigheder vil den fælles holdning fortsat være udgangspunktet for EU’s politik over for Cuba. Det forventes, at den Fælles Holdning denne gang vil blive forl&a get for en 12 måneders periode ud fra rationaliseringshensyn.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 17. juni 2002.

 

25. Colombia

Nyt notat.

Rådet forventes at tage stilling til EU's politik over for Colombia forud for præsident Uribes besøg i Europa i begyndelsen af 2003.

 

Den 40 år lange konflikt i Colombia mellem regeringen, paramilitære grupper og guerillabevægelserne er den længstvarende og blodigste i Latinamerika og har resulteret i et stort antal massakrer på civilbefolkningen, politiske mord og bortførelser. Alene inden for de seneste 10 år menes over 40.000 personer, fortrinsvis civile, således at være blevet dræbt i konflikten, der endvidere har skabt mere en d 1,5 millioner internt fordrevne flygtninge i landet.

De umiddelbare årsager til konflikten er manglen på en stærk, moderne stat, som er i stand til at kontrollere det colombianske territorium; de økonomiske og sociale uligheder; samt udbredelsen af narkoproduktionen. Udsigterne til genoptagelse af fredsforhandlingerne er p.t. beskedne. Præsident Uribe, som blev indsat den 7. august efter en stor valgsejr, har indtil videre stået fast på sit krav fra valgkampen om "våbenhvile", dvs. ophør af de illegale væbnede gruppers aktiviteter i landet, som en forudsætning for at indlede forhandlinger.

På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 9.-10. december 2002 forventes der opnået enighed om at støtte præsident Uribes bestræbelser på at søge en fredelig løsning på konflikten og gennemføre reformer i overensstemmelse med demokratiske principper og respekt for menneskerettigheder; at udtrykke bekymring over den forværrede humanitære situation i landet; at opfordre reg eringen til at styrke retssikkerheden og bekæmpe straffrihed; samt at udtrykke anerkendelse af regeringens bestræbelser på at gennemføre politiske og økonomiske reformer.

 

Rådet behandlede senest den politiske situation i Colombia på rådsmødet (udenrigsministere) den 10.-11. december 2001, hvor rådskonklusioner blev vedtaget, der havde til formål at støtte op om den tidligere præsidents bestræbelser på at søge en fredelig løsning på konflikten i Colombia.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.


26. Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP)

Nyt notat.

Der ventes på rådsmødet en orientering fra SG/HR Solana og det græske formandskab vedr. status for EU/NATO-forholdet. En aftale mellem EU og NATO om EU’s adgang til NATO’s planlægnings-kapacitet og krisestyringsaktiver er en hovedprioritet på det militære område af ESDP. På NATO-topmødet i Washington i april 1999 vedtog man de såkaldte Berlin Plus-principper, der indeholder fire hovedområder for det frem EU-samarbejde om krisestyring: 1) garanteret adgang for EU til NATO’s planlægningskapacitet, 2) forhåndsformodning om adgang for EU til forlods identificerede NATO-aktiver, 3) identifikation af europæiske kommandooptioner for EU-ledede operationer samt 4) tilpasning af NATO’s forsvarsplanlægning til EU’s behov. Hensigten med en aftale om permanente samarbejdsarrangementer er bl.a. at undgå duplikation af strukturer og kapaciteter i NATO og EU. Forhandlingerne er hidtil strandet på spørgsmålet om omfanget af EU’s inddragelse af de seks europæiske NATO-lande, der ikke er medlem af EU. Der har været forhandlinger med særligt Tyrkiet herom. Solana fik på rådsmødet den 18.-19. november 2002 mandat til at finde en løsning inden Det Europæiske Råd i København den 12.-13. december 2002.

Udenrigsministrene forventes desuden på rådsmødet uden drøftelse at godkende formandskabets fremskridtsrapport om ESDP, der skal forelægges for Det Europæiske Råd i København. Rapporten redegør for de opnåede fremskridt i indeværende formandskabsperiode og danner grundlag for arbejdet under det kommende græske formandskab. Der ventes at blive tale om en kort, faktuel gennemgang af status for udviklingen af civil o g militær krisestyringskapacitet samt et mandat for det kommende græske formandskab. Det danske formandskab har fokuseret på de civile aspekter af krisestyring samt på koordinationen mellem EU’s forskellige civile og militære instrumenter. Fremskridtsrapporten bilægges en række dokumenter, herunder erklæringen fra ministerkonferencen den 19. november 2002 om opbygning af EU’s civile krisestyringskapacitet.

Grækenland varetager formandskabet for de militære aspekter af ESDP som følge af det danske forsvarsforbehold.

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. november 2002.

 

27. Forberedelse af EU/Canada-topmøde den 19. december 2002

 

Nyt notat.

Det halvårlige topmøde mellem EU og Canada afholdes den 19. december 2002 i Ottawa.

Dagsordenen for topmødet er ikke endeligt fastlagt, men der forventes en drøftelse af en række aktuelle politiske spørgsmål, økonomiske og handelsmæssige spørgsmål samt emner, der vedrører samarbejdet mellem EU og Canada.

Formatet for topmødet ventes at blive efter traditionelt tilsnit med topmøde og plenumdrøftelse.

Der forventes vedtaget en erklæring om visse af de drøftede emner.

Der er ikke særlige hensyn at tage til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i denne sammenhæng.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om det forestående EU/Canada-topmøde.