Rådsmøde forbrugerpolitik 2-3/12 02 Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 248)
forbrugerministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 29. november 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitik, sundheds- og forbrugerpolitik) den 2.-3. december – vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen fsva. forbrugerdelen.
|
Erhvervsministeriet 21. november 2002
|
|
|
|
|
Samlet aktuelt notat
Rådsmøde (Beskæftigelse, sociale spørgsmål, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 2. - 3. december 2002
- forbrugerdel
1. Udkast til Rådets resolution om Fællesskabets strategi for forbrugerpolitikken 2002-2006
- Rådsresolution *
2. Forslag til Rådets resolution om ændring af produktansvarsdirek-
tivet
- Rådsresolution. *
3. (Evt.) Euroens indførelse og forbrugerne
- Information ved Kommissionen/drøftelse *
4. Rapport fra Kommissionens og formandskabets fælles seminar om forbrugerstatistik
- Information ved formandskabet og Kommissionen *
5. Europæisk netværk af nationale organer med ansvar for udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet (European Extra-judicial Network)
- Information ved Kommissionen *
1. Udkast til Rådets resolution om Fællesskabets strategi for forbrugerpolitikken 2002-2006
Nyt Notat
Kommissionen vedtog den 7. maj 2002 en ny strategi for 2002-2006, (KOM (2002) 208 endelig udgave).
Strategien indeholder tre overordnede mål for forbrugerpolitikken i EU frem til 2006:
- Et højt fælles niveau for forbrugerbeskyttelse
- Effektiv håndhævelse af forbrugernes rettigheder
- Forbrugerorganisationers deltagelse i den politiske proces i EU
På baggrund af strategien har formandskabet udarbejdet udkast til rådsresolutioner. I udkastet opfordrer Rådet Kommissionen til at gennemføre strategien ud fra de tre overordnede mål.
Kommissionen vedtog den 7. maj 2002 en ny strategi for 2002-2006, (KOM 2002 (208) endelig udgave).
Strategien indeholder tre overordnede mål for forbrugerpolitikken i EU frem til 2006:
- Et højt fælles niveau for forbrugerbeskyttelse
- Effektiv håndhævelse af forbrugernes rettigheder
- Forbrugerorganisationers deltagelse i den politiske proces i EU
På baggrund af strategien har formandskabet udarbejdet udkast til rådsresolutioner.
I udkastet opfordrer Rådet Kommissionen til at gennemføre strategien ud fra de tre overordnede mål med særlig vægt på bl.a. følgende områder:
Et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau
- at prioritere et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i de øvrige af fællesskabets politikker, der berører forbrugerne
- at tage hensyn til forbrugernes interesse i tjenesteydelser af almindelig interesse
- at fremlægge resultaterne af høringen og tage initiativer til mulige aktioner i forbindelse med opfølgningsmeddelelsen til grønbogen om EU’s forbrugerbeskyttelse
- fremsætte passende forslag til at gennemføre det indre marked for finansielle tjenesteydelser
- i tråd med handlingsplanen eEuropa 2005 bl.a. at fortsætte arbejdet med initiativer, der sigter på at fremme sikkerhed, god praksis og bevidsthed om sikkerhedsrisici og aflægge rapport om fremskridt ved udgangen af 2003, samt om nødvendigt tage initiativ til nødvendige aktioner for at øge forbrugernes tillid til grænseoverskridende handlinger, herunder betaling i det indre marked
Effektiv håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesregler
- at undersøge mulighederne for at styrke medlemstaternes administrative samarbejde om forbrugerbeskyttelse
- at evaluere arbejdet med alternative tvistbilæggelsesordninger
- forsætte drøftelserne og undersøge mulighederne for at udarbejde en fælles tilgang og mål for forbrugerstatistik og andre oplysninger, der kan udgøre det videnskabelige grundlag for en strategisk og målrettet tilgang til forbrugerpolitik og andre politikområder,
Forbrugerorganisationernes egentlige deltagelse i fællesskabspolitikkerne og de deri foreslåede opfølgende aktioner
- at tilskynde til udbygning af dialogen mellem forbrugerorganisationerne og erhvervslivet, så de bliver istand til at deltage i udarbejdelsen af andre reguleringsformer, navnlig selvregulering og samregulering,
- at sikre at forbrugernes interesser varetages i standardiseringsarbejdet på relevante områder, samt generelt at høre forbrugerorganisationerne i forbindelse med udarbejdelse af lovgivning op politikker på alle relevante politikområder.
Kommissionen skal med 18 måneders mellemrum forelægge Rådet en revision af strategien for forbrugerpolitikken 2002-2006 indeholdende en vurdering og evaluering.
Europa-Parlamentet har ikke afgivet en holdning.
Resolutionsudkastet har ikke i sig selv konsekvenser for principperne om nærhed og proportionalitet.
4. Gældende dansk ret
Lovgivningen på forbrugerbeskyttelsesområdet omfatter i dag blandt andet markedsføringsloven, betalingsmiddelloven, prismærkningsloven, produktsikkerhedsloven, lov om Forbrugerklagenævnet og lov om Forbrugerinformationen, der varetages af Forbrugerstyrelsen, samt fødevarelovgivningen, der varetages af Fødevareministeriet. Hertil kommer en omfattende særlovgivning samt almindelige civilretlige re gler, herunder kreditaftaleloven, lov om pakkerejser samt lov om forbrugeraftaler, der giver brugsret til fast ejendom på timesharebasis.
5. Høring
Kommissionens strategi for forbrugerpolitikken 2002-2006 blev sendt i høring hos bl.a. Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Nationalbank, Dansk Annoncørforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Markedsføringsforbund, Dansk Postordreforening, De Samvirkende Købmænd, Det Danske Handelskammer, FDB, FDM, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, Realkreditrådet.
Håndværksrådet meddelte at de ikke havde betænkeligheder ved Kommissionens ønske om at forbedre forbrugerorganisationernes deltagelse i den politiske proces, når blot det ikke skete på bekostning af erhvervsorganisationernes deltagelse i rådgivende komiteer, standardiseringsorganer m.v.
Forsikring & Pension fandt det uklart, hvordan forbrugerstrategien forholdt sig i forhold til handlingsplanen for den finansielle sektor fra 1999.
Forbrugerrådet hilste strategien velkommen og var enige i de tre overordnede mål og ønsket om horisontal integration af forbrugerpolitikken. Forbrugerrådet var imidlertid alvorligt bekymret for Kommissionens udtalelser om i større grad at anvende oprindelseslandsprincippet og gensidig anerkendelse. Forbrugerrådet fandt, at dette på sigt ville føre til lave forbrugerbeskyttelsesregler på de områder, der ikke var harmoniseret p& aring; højt niveau. Forbrugerrådet fandt endvidere, at det var ubegrundet at forlade princippet om minimumsdirektiver til fordel for maksimumsharmonisering. Forbrugerrådet var stærkt bekymret over Kommissionens forslag om revision af forbrugerdirektiver med henblik på totalharmonisering, idet de frygtede, at det ville føre til ringere forbrugerbeskyttelse.
Resolutionsudkastet har ligeledes været sendt i høring hos organisationerne. Der var ingen bemærkninger til udkastet.
6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Resolutionsudkastet har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Resolutionsudkastet har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Resolutionsudkastet har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.
Kommissionens Strategi for forbrugerpolitikken 2002-2006 har været forelagt udvalget den 17. maj 2002 forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 21. maj 2002. Notat blev fremsendt den 8. maj 2002.
2. Forslag til Rådets resolution om ændring af produktansvarsdirek-
Nyt Notat
Resumé
Det danske EU-formandskab har fremlagt et forslag til rådsresolution, der har til formål at præcisere anvendelsesområdet for Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985, som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 99/34/EF af 10. maj 1999 (produktansvarsdirektivet).
Baggrunden for EU-initiativet er en dom fra EF-Domstolen af 25. april 2002 i sag C-52/00, Kommissionen mod Frankrig, der har skabt usikkerhed om, i hvilket omfang EU-landene kan fastsætte regler om mellemhandleransvar, hvorefter mellemhandleren er ansvarlig på samme grundlag som producenten.
Forslaget til rådsresolution opfordrer Kommissionen til senest den 1. juli 2003 at fremlægge en rapport om ansvar for leverandører og om nødvendigt fremsætte et direktivforslag, der skal ændre produktansvarsdirektivet, således at direktivet ikke – bortset fra den særlige regel i artikel 3, stk. 3, jf. nedenfor – omfatter ansvar for leverandører.
1. Baggrund
Efter produktansvarsdirektivet og produktansvarsloven, som gennemfører direktivet i dansk ret, er en producent objektiv ansvarlig for skader forvoldt af et defekt produkt. Producenten er med andre ord ansvarlig, selv om den pågældende ikke har begået fejl eller forsømmelser.
Direktivet indeholder ikke regler om ansvar for mellemhandlere (f.eks. sælgeren af en vare), men alene en regel om, at en leverandør skal anses som varens producent, hvis den rigtige producent ikke kan identificeres (direktivets artikel 3, stk. 3).
Af en erklæring afgivet af Rådet og Kommissionen til rådsmødeprotokollen i forbindelse med vedtagelsen af direktivet fremgår det, at der ikke er noget til hinder for, at de enkelte medlemslande i deres nationale lovgivning kan fastsætte regler om ansvar for mellemhandlere, idet ansvar for mellemhandlere ikke omfattes af direktivet. En række medlemsstater, herunder Danmark, har fastsat sådanne regler.
EF-Domstolen har i sin dom af 25. april 2002 i sag C-52/00 fastslået, at produktansvarsdirektivet fastsætter totalharmoniseringsregler med hensyn til objektivt ansvar for produktskader. Dette indebærer, at medlemsstaterne ved gennemførelsen af direktivet ikke har mulighed for at fastsætte regler, der fraviger direktivets regler, medmindre direktivet udtrykkeligt giver mulighed herfor. EF-Domstolen har i dommen endvidere fastslået, at en regel i fransk ret, hvorefter bl.a. en sælger er ansvarlig for defekter i et produkts sikkerhed under samme betingelser som producenten, var i strid med direktivet.
EF-Domstolens dom må antages at indebære, at medlemsstaterne ikke – bortset fra de tilfælde, der er omfattet af direktivets artikel 3, stk. 3 – kan fastsætte regler om selvstændigt ansvar for mellemhandlere for defekte produkter, hvorefter mellemhandleren er ansvarlig på samme grundlag som producenten.
2. Resolutionsforslagets indhold
Det danske EU-formandskab har fremlagt et forslag til rådsresolution, der har til formål at præcisere anvendelsesområdet for Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985, som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 99/34/EF af 10. maj 1999 (produktansvarsdirektivet).
Forslaget har i lyset af den ovennævnte dom fra EF-Domstolen til hensigt at få gennemført en ændring af produktansvarsdirektivet, således at det – i overensstemmelse med den ovenfor nævnte rådsmødeerklæring – står klart, at direktivet bortset fra den særlige bestemmelse i artikel 3, stk. 3, ikke omfatter ansvar for mellemhandlere. Der tages ikke hermed stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der p&a ere tidspunkt bør indføres EU-regler på området.
Med henblik på at opnå dette formål foreslås det, at Rådet opfordrer Kommissionen til inden den 1. juli 2003 at fremlægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende ansvar for mellemhandlere og om nødvendigt foreslå den fornødne ændring af produktansvarsdirektivet.
Det fremhæves i forslaget, at regler om mellemhandleransvar på objektivt grundlag kan indebære fordele for den skadelidte forbruger. Sidstnævnte kan således rejse sit krav over for mellemhandleren, herunder sælgeren, uden at behøve at bevise, at denne har handlet uagtsomt. Endvidere kan det forbedre forbrugerens muligheder for at opnå erstatning, når kravet kan rettes mod både producenter og mellemhandlere.
3. Gældende ret
Efter produktansvarsloven § 4 anses som producent den, der fremstiller et produkt, den, der ved at anbringe sit navn eller lignende på produktet udgiver sig for at være dets producent, og den, der erhvervsmæssigt importerer produktet til EU med henblik på videresalg mv. Hvis skadelidte ikke kan konstatere, hvem der har produceret eller importeret produktet, anses enhver mellemhandler af produktet som producent, medmindre mellemhandleren inden rimelig tid op lyser skadelidte om, hvem der er producent eller importør. Disse regler svarer til direktivets artikel 3.
Produktansvarsloven indeholder herudover i § 10 en regel om mellemhandleransvar, hvorefter en mellemhandler hæfter for produktansvar umiddelbart over for skadelidte og senere mellemhandlere i omsætningskæden. § 10 lovfæster, hvad der før vedtagelsen af produktansvarsloven antoges at gælde for mellemhandlerens ansvar.
Mellemhandleren har således ikke et selvstændigt produktansvar, men er kun ansvarlig i samme omfang, der kan pålægges producenten et produktansvar. Hvis producenten f.eks. er ansvarsfri som følge af en ansvarsfrihedsgrund eller på grund af forældelse, kan skadelidte ikke påberåbe sig mellemhandlerens hæftelsesansvar (der er ikke noget produktansvar "at hæfte for").
Kommissionen har ved brev af 5. september 2002 rettet henvendelse til regeringen med anmodning om en redegørelse for fortolkningen af produktansvarsloven i lyset af den ovenfor under pkt. 2 nævnte dom. Såfremt leverandøren af et defekt produkt efter de danske regler er ansvarlig i samme omfang som producenten, beder Kommissionen om at få oplyst, hvilke skridt der agtes at blive taget for at efterkomme EF-Domstolen s fortolkning af direktivet i den førnævnte dom.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Hensigten med forslaget er en ændring af produktansvarsdirektivet med henblik på at præcisere dets anvendelsesområde. Det er regeringens opfattelse, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
5. Lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da det blot har til formål at præcisere direktivets anvendelsesområde. Forslaget har heller ikke i sig selv hverken samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.
6. Høring
Forslaget til rådsresolution er sendt i høring i Juridisk Specialudvalg og hos berørte myndigheder og organisationer mv. Høringen er pt. ikke afsluttet. Revideret notat vil blive eftersendt efter høringens afslutning.
7. Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3. Euroens indførelse og forbrugerne
Nyt Notat
1. Baggrund og indhold
Euroen blev indført i 12 EU-lande den 1. januar 2002. Med euroen er der indført en ny fælles valuta for mere end 300 millioner forbrugere. Danmark, Sverige og Storbritannien er uden for eurosamarbejdet.
Rådet har fulgt forberedelsen af euroens indførelse og løbende diskuteret mulige problemer for forbrugerne, informationsbehov mv. Sagen blev seneste taget op på rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 21. maj 2002, hvor Kommissionen mundtligt orienterede om de seneste erfaringer med indførelsen af euroen, herunder om de prisstigninger som forbrugerne havde oplevet.
På rådsmødet den 21. maj blev det besluttet, at landene skulle have en mere indgående drøftelse af emnet på baggrund af en rapport fra Kommissionen. Kommissionen har pt. ikke offentliggjort den lovede rapport.
2 Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.
3.Nærheds- og proportionalitets princippet
Der er tale om en kommende rapport fra Kommissionen om status for indførelsen af euroen i de pågældende EU-lande, hvilket ikke berører nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4. Gældende dansk ret
Emnet har ikke betydning for gældende dansk ret.
5. Høring
Der foreligger ikke forslag eller dokumenter, som kan sendes i høring.
6 Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har tidligere været forelagt Europaudvalget den 30. oktober 1998 forud for rådsmødet (forbruger) den 3. november 1998, 22. september 2000 forud for rådsmødet (indre marked, forbruger og turisme) 28. september 2000, 23. maj 2001 forud for rådsmødet (indre marked, forbruger og turisme) den 30. maj 2001, den 21. september 2001 forud for rådsmødet (indre marked, forbruger og turisme) den 27. september 2001, den 22. februar 2002 forud for rådsmødet (indre marked, forbruger og turisme) den 1. marts 2002 og den 17. maj 2002 forud for rådsmødet (indre marked, forbruger og turisme) den 21. maj 2002. Notat om sagen er senest oversendt den 8. maj 2002.
4. Rapport fra Kommissionens og formandskabets fælles seminar om forbrugerstatistik
Nyt Notat
1. Baggrund og indhold
Kommissionen og det danske formandskab afholdt den 7. og 8. november 2002 et seminar med titlen "Forbrugerne og det europæiske marked – udvikling af en videnbase".
Europæiske forbrugere og virksomheder står i dag overfor en række nye udfordringer og muligheder - bl.a. som følge af ny teknologi og nye måder at handle på. Nye handelsformer og nye teknologier øger behovet for en målrettet forbrugerpolitik, der kan sikre, at forbrugere og virksomheder får mest muligt ud af udviklingen.
Kommissionens og de enkelte medlemsstaters forsøg på at indsamle relevante data og foretage større undersøgelser skal koordineres og synliggøres, så den fælles pulje af viden bliver mere ensartet og anvendelig – med henblik på politikudviklingen i hele fællesskabet.
Formålet med seminaret var at afdække mulighederne for opbygning af en fælles-europæisk videnbase om forbrugerforhold, som kan danne baggrund for formulering og evaluering af en forbedret forbrugerpolitik.
På baggrund af seminaret er der udarbejdet formandskabskonklusioner.
Konklusionerne opfordrer Kommissionen og medlemslandene til at fremme arbejdet med at udvikle en fælles videnbase, der er funderet i fælles metoder og definitioner på europæisk plan, for at kunne producere sammenlignelige data og analyser.
Formandskabet opfordrer endvidere til særligt at støtte blandt andet udvikling af fælles definitioner og metoder til at måle forbrugerviden og information, tillid og tilfredshed på nationalt og EU plan.
Formandskabet opfordrer endelig til inddragelse af de nationale og internationale statistiske organer og endelig til etablering af netværk bestående af Kommissionen og interesserede lande.
2. Europa-Parlamentets holdning
Formandskabskonklusionerne har ikke været forelagt Europa-Parlamentet, da der ikke er tale om et forslag.
3. Nærheds- og proportionalitets princippet
Formandskabskonklusionerne berører ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4. Gældende dansk ret
Der findes ingen gældende dansk ret på området.
5. Høring
Formandskabskonklusionerne har ikke været sendt i høring. Konklusionerne har baggrund i konklusioner, som blev vedtaget på seminaret den 7. – 8. november, hvor forbrugerorganisationerne deltog.
6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Formandskabskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Formandskabskonklusionerne skønnes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.
Nyt Notat
Resumé
Som et led i Kommissionens handlingsplan vedrørende forbrugernes klagemuligheder og bilæggelse af tvister på forbrugerområdet, KOM (1996) 13, og som opfølgning på Kommissionens meddelelse om udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet, KOM (1998) 198, blev der i maj 2000 vedtaget en rådsresolution om et EU-netværk af nationale organer med ansvar for udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugeromr ådet.
Netværkssamarbejdet blev lanceret den 16. oktober 2001 og består af EU-landene samt Norge og Island. Netværkssamarbejdet har i det første år fungeret som et pilotprojekt. Siden lanceringen har samtlige medlemslande etableret nationale kontaktcentre.
Kommissionen har på et møde i netværkssamarbejdet den 14. oktober 2002 meddelt, at pilotfasen forlænges indtil 1. april 2003. På dette tidspunkt forventes det, at Kommissionen vil arrangere en konference, som skal gøre status over det hidtidige samarbejde.
1. Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 14. februar 1996 med hjemmel i traktatens artikel 129 A en handlingsplan vedrørende forbrugernes klagemuligheder og bilæggelse af tvister på forbrugerområdet, KOM (96) 13. Handlingsplanen var opdelt i to hovedelementer: Fremme af udenretlig tvistløsning og forenklet adgang til domstolene.
Kommissionen har ved meddelelse om udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet, KOM (98) 198, fulgt op på handlingsplanen. Der er vedtaget en henstilling om de principper, der bør finde anvendelse for organer med ansvar for udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet. Kommissionen har opgivet den del af planen, der relaterer sig til en forenklet adgang til domstolene.
Som opfølgning på Kommissionens meddelelse blev der i maj 2000 vedtaget en rådsresolution om etablering af et netværk (EEJ-Net - European Extra-judicial Network) mellem de europæiske myndigheder med ansvar for udenretlig tvistløsning på forbrugerområdet og etablering af nationale kontaktcentre - Clearing Houses. Hensigten med etablering af nationale kontaktcentre er at lette forbrugernes adgang til relevante udenretlige organer i de andre medlemsstater. De oprettes som centrale kontaktsteder i de enkelte medlemsstater og skal levere information og vejledning til forbrugere, der ønsker at klage over varer eller tjenester købt i et andet medlemsland. I Danmark er Forbrugerstyrelsen nationalt kontaktcenter.
Netværkssamarbejdet blev lanceret den 16. oktober 2001 og består af EU-landene samt Norge og Island. Netværkssamarbejdet har i det første år fungeret som et pilotprojekt. Siden lanceringen har samtlige medlemslande etableret nationale kontaktcentre.
Kommissionen har på et møde i netværkssamarbejdet den 14. oktober 2002 meddelt, at pilotfasen forlænges indtil 1. april 2003. På dette tidspunkt forventes det, at Kommissionen vil arrangere en konference, som skal gøre status over det hidtidige samarbejde.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke været inddraget i processen omkring etableringen af netværkssamarbejdet og oprettelsen af kontaktcentre.
3. Nærheds- og proportionalitets princippet
I Kommissionens meddelelse KOM (98) 198 om udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet udtaler Kommissionen, at de to foreslåede løsninger om iværksættelse af frivillige procedurer er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet foranstaltningen nu begrænser sig til, hvad der er nødvendigt for at opnå det planlagte mål, ligesom det foreslåede initiativ iv&aeli g;rksættes på frivillig basis. Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.
4. Gældende dansk ret
Udenretlig løsning af forbrugertvister sker i Danmark i henhold til lovbekendtgørelse nr. 282 af 10. maj 1988 om Forbrugerklagenævnet og ved en række af Forbrugerklagenævnet godkendte private klage- og ankenævn, samt hvor der i lovgivningen er foreskrevet en særlig klageadgang.
Forbrugerklagenævnet og de godkendte klagenævn behandler klager, der falder indenfor deres virksomhedsområder. Klager over erhvervsdrivende kan derudover også behandles ved en dansk domstol efter retsplejelovens regler.
5. Høring
Da der er tale om en mundtlig orientering om status for netværkssamarbejdet, har sagen ikke været i høring.
6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
En forlængelse af netværkssamarbejdet medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
En forlængelse af netværkssamarbejdet skønnes ikke at ville medføre samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Udkast til Rådets resolution om etablering af et netværkssamarbejde har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 7. april 2000 forud for rådsmøde (Forbruger) den 13. april 2000.
I forbindelse med ovennævnte forelæggelse blev notat fremsendt den 5. april 2000.