Rådsmøde forbrugerpolitik 2-3/12 02 Samlenotat

1. Udkast til Rådets resolution om Fællesskabets strategi for forbrugerpolitikken 2002-2006

Strategien indeholder tre overordnede mål for forbrugerpolitikken i EU frem til 2006:

1. Et højt fælles niveau for forbrugerbeskyttelse
2. Effektiv håndhævelse af forbrugernes rettigheder
3. Forbrugerorganisationers deltagelse i den politiske proces i EU

På baggrund af strategien har formandskabet udarbejdet udkast til rådsresolutioner.

I udkastet opfordrer Rådet Kommissionen til at gennemføre strategien ud fra de tre overordnede mål med særlig vægt på bl.a. følgende områder:

Et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau

• at prioritere et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i de øvrige af fællesskabets politikker, der berører forbrugerne
• at tage hensyn til forbrugernes interesse i tjenesteydelser af almindelig interesse
• at fremlægge resultaterne af høringen og tage initiativer til mulige aktioner i forbindelse med opfølgningsmeddelelsen til grønbogen om EU’s forbrugerbeskyttelse
• fremsætte passende forslag til at gennemføre det indre marked for finansielle tjenesteydelser
• i tråd med handlingsplanen eEuropa 2005 bl.a. at fortsætte arbejdet med initiativer, der sigter på at fremme sikkerhed, god praksis og bevidsthed om sikkerhedsrisici og aflægge rapport om fremskridt ved udgangen af 2003, samt om nødvendigt tage initiativ til nødvendige aktioner for at øge forbrugernes tillid til grænseoverskridende handlinger, herunder betaling i det indre marked

Effektiv håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesregler

• at undersøge mulighederne for at styrke medlemstaternes administrative samarbejde om forbrugerbeskyttelse
• at evaluere arbejdet med alternative tvistbilæggelsesordninger
• forsætte drøftelserne og undersøge mulighederne for at udarbejde en fælles tilgang og mål for forbrugerstatistik og andre oplysninger, der kan udgøre det videnskabelige grundlag for en strategisk og målrettet tilgang til forbrugerpolitik og andre politikområder,

Forbrugerorganisationernes egentlige deltagelse i fællesskabspolitikkerne og de deri foreslåede opfølgende aktioner

• at tilskynde til udbygning af dialogen mellem forbrugerorganisationerne og erhvervslivet, så de bliver istand til at deltage i udarbejdelsen af andre reguleringsformer, navnlig selvregulering og samregulering,
• at sikre at forbrugernes interesser varetages i standardiseringsarbejdet på relevante områder, samt generelt at høre forbrugerorganisationerne i forbindelse med udarbejdelse af lovgivning op politikker på alle relevante politikområder.

Kommissionen skal med 18 måneders mellemrum forelægge Rådet en revision af strategien for forbrugerpolitikken 2002-2006 indeholdende en vurdering og evaluering.

Europa-Parlamentet har ikke afgivet en holdning.

Resolutionsudkastet har ikke i sig selv konsekvenser for principperne om nærhed og proportionalitet.

Lovgivningen på forbrugerbeskyttelsesområdet omfatter i dag blandt andet markedsføringsloven, betalingsmiddelloven, prismærkningsloven, produktsikkerhedsloven, lov om Forbrugerklagenævnet og lov om Forbrugerinformationen, der varetages af Forbrugerstyrelsen, samt fødevarelovgivningen, der varetages af Fødevareministeriet. Hertil kommer en omfattende særlovgivning samt almindelige civilretlige re gler, herunder kreditaftaleloven, lov om pakkerejser samt lov om forbrugeraftaler, der giver brugsret til fast ejendom på timesharebasis.

Kommissionens strategi for forbrugerpolitikken 2002-2006 blev sendt i høring hos bl.a. Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Nationalbank, Dansk Annoncørforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Markedsføringsforbund, Dansk Postordreforening, De Samvirkende Købmænd, Det Danske Handelskammer, FDB, FDM, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, Realkreditrådet.

Håndværksrådet meddelte at de ikke havde betænkeligheder ved Kommissionens ønske om at forbedre forbrugerorganisationernes deltagelse i den politiske proces, når blot det ikke skete på bekostning af erhvervsorganisationernes deltagelse i rådgivende komiteer, standardiseringsorganer m.v.

Forsikring & Pension fandt det uklart, hvordan forbrugerstrategien forholdt sig i forhold til handlingsplanen for den finansielle sektor fra 1999.

Forbrugerrådet hilste strategien velkommen og var enige i de tre overordnede mål og ønsket om horisontal integration af forbrugerpolitikken. Forbrugerrådet var imidlertid alvorligt bekymret for Kommissionens udtalelser om i større grad at anvende oprindelseslandsprincippet og gensidig anerkendelse. Forbrugerrådet fandt, at dette på sigt ville føre til lave forbrugerbeskyttelsesregler på de områder, der ikke var harmoniseret p& aring; højt niveau. Forbrugerrådet fandt endvidere, at det var ubegrundet at forlade princippet om minimumsdirektiver til fordel for maksimumsharmonisering. Forbrugerrådet var stærkt bekymret over Kommissionens forslag om revision af forbrugerdirektiver med henblik på totalharmonisering, idet de frygtede, at det ville føre til ringere forbrugerbeskyttelse.

Resolutionsudkastet har ligeledes været sendt i høring hos organisationerne. Der var ingen bemærkninger til udkastet.

Resolutionsudkastet har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Resolutionsudkastet har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Resolutionsudkastet har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.

Kommissionens Strategi for forbrugerpolitikken 2002-2006 har været forelagt udvalget den 17. maj 2002 forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 21. maj 2002. Notat blev fremsendt den 8. maj 2002.

Det danske EU-formandskab har fremlagt et forslag til rådsresolution, der har til formål at præcisere anvendelsesområdet for Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985, som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 99/34/EF af 10. maj 1999 (produktansvarsdirektivet).

Baggrunden for EU-initiativet er en dom fra EF-Domstolen af 25. april 2002 i sag C-52/00, Kommissionen mod Frankrig, der har skabt usikkerhed om, i hvilket omfang EU-landene kan fastsætte regler om mellemhandleransvar, hvorefter mellemhandleren er ansvarlig på samme grundlag som producenten.

Forslaget til rådsresolution opfordrer Kommissionen til senest den 1. juli 2003 at fremlægge en rapport om ansvar for leverandører og om nødvendigt fremsætte et direktivforslag, der skal ændre produktansvarsdirektivet, således at direktivet ikke – bortset fra den særlige regel i artikel 3, stk. 3, jf. nedenfor – omfatter ansvar for leverandører.

Efter produktansvarsdirektivet og produktansvarsloven, som gennemfører direktivet i dansk ret, er en producent objektiv ansvarlig for skader forvoldt af et defekt produkt. Producenten er med andre ord ansvarlig, selv om den pågældende ikke har begået fejl eller forsømmelser.

Direktivet indeholder ikke regler om ansvar for mellemhandlere (f.eks. sælgeren af en vare), men alene en regel om, at en leverandør skal anses som varens producent, hvis den rigtige producent ikke kan identificeres (direktivets artikel 3, stk. 3).

Af en erklæring afgivet af Rådet og Kommissionen til rådsmødeprotokollen i forbindelse med vedtagelsen af direktivet fremgår det, at der ikke er noget til hinder for, at de enkelte medlemslande i deres nationale lovgivning kan fastsætte regler om ansvar for mellemhandlere, idet ansvar for mellemhandlere ikke omfattes af direktivet. En række medlemsstater, herunder Danmark, har fastsat sådanne regler.

EF-Domstolen har i sin dom af 25. april 2002 i sag C-52/00 fastslået, at produktansvarsdirektivet fastsætter totalharmoniseringsregler med hensyn til objektivt ansvar for produktskader. Dette indebærer, at medlemsstaterne ved gennemførelsen af direktivet ikke har mulighed for at fastsætte regler, der fraviger direktivets regler, medmindre direktivet udtrykkeligt giver mulighed herfor. EF-Domstolen har i dommen endvidere fastslået, at en regel i fransk ret, hvorefter bl.a. en sælger er ansvarlig for defekter i et produkts sikkerhed under samme betingelser som producenten, var i strid med direktivet.

EF-Domstolens dom må antages at indebære, at medlemsstaterne ikke – bortset fra de tilfælde, der er omfattet af direktivets artikel 3, stk. 3 – kan fastsætte regler om selvstændigt ansvar for mellemhandlere for defekte produkter, hvorefter mellemhandleren er ansvarlig på samme grundlag som producenten.

Det danske EU-formandskab har fremlagt et forslag til rådsresolution, der har til formål at præcisere anvendelsesområdet for Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985, som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 99/34/EF af 10. maj 1999 (produktansvarsdirektivet).

Forslaget har i lyset af den ovennævnte dom fra EF-Domstolen til hensigt at få gennemført en ændring af produktansvarsdirektivet, således at det – i overensstemmelse med den ovenfor nævnte rådsmødeerklæring – står klart, at direktivet bortset fra den særlige bestemmelse i artikel 3, stk. 3, ikke omfatter ansvar for mellemhandlere. Der tages ikke hermed stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der p&a ere tidspunkt bør indføres EU-regler på området.

Med henblik på at opnå dette formål foreslås det, at Rådet opfordrer Kommissionen til inden den 1. juli 2003 at fremlægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende ansvar for mellemhandlere og om nødvendigt foreslå den fornødne ændring af produktansvarsdirektivet.

Det fremhæves i forslaget, at regler om mellemhandleransvar på objektivt grundlag kan indebære fordele for den skadelidte forbruger. Sidstnævnte kan således rejse sit krav over for mellemhandleren, herunder sælgeren, uden at behøve at bevise, at denne har handlet uagtsomt. Endvidere kan det forbedre forbrugerens muligheder for at opnå erstatning, når kravet kan rettes mod både producenter og mellemhandlere.

Efter produktansvarsloven § 4 anses som producent den, der fremstiller et produkt, den, der ved at anbringe sit navn eller lignende på produktet udgiver sig for at være dets producent, og den, der erhvervsmæssigt importerer produktet til EU med henblik på videresalg mv. Hvis skadelidte ikke kan konstatere, hvem der har produceret eller importeret produktet, anses enhver mellemhandler af produktet som producent, medmindre mellemhandleren inden rimelig tid op lyser skadelidte om, hvem der er producent eller importør. Disse regler svarer til direktivets artikel 3.