Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde landbrugsministerråd 14.-15/10 Pressemeddelelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 240)
rådsmødereferater
(Offentligt)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde 2456 LANDBRUG OG FISKERI, d. 14-15. oktober 2002

Dette rådsmøde (12900/02 Presse 309) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 11. oktober 2002. Dansk delegationsleder: Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Mariann FISCHER BOEL og statssekretær i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Poul OTTOSEN.

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

FØDEVARESIKKERHED

ZOONOSER; Politisk drøftelse pba. formandskabets kompromisforslag, som Kommissionen accepterede, og som Spanien, Portugal, Italien og Grækenland stadig ikke kan tilslutte sig afsnittet om finansiering i (FF) *

GENETISK MODIFICEREDE FØDEVARER OG FODERSTOFFER (GMO); Politisk debat på grundlag af nogle spørgsmål fra formandskabet om de tre vigtigste elementer i forslaget *

LANDBRUG

VERDENSTOPMØDET OM BÆREDYGTIG UDVIKLING - Rådets konklusionere; Se tekst *

MIDTVEJSREVISION AF DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK; Afrapportering og indgående debat om udviklingen af landdistrikterne, bedriftsrevision, nødder, ris og mejeriprodukter, for at afklare nøglespørgsmålene for delegationerne. *

EVENTUELT

FREMME AF OLIVENOLIESEKTOREN; Portugal (med støtte fra Italien, Grækenland og Spanien) gjorde Kommissionen opmærksom på, at den frivillige EF-finansiering til fremme af olivenolie i tredjelande for nylig er blevet suspenderet og at landet ønsker, at Fællesskabet genoptager finansieringen *

SUPPLERENDE STØTTE TIL BOMULDSPRODUCENTER; Kommissionen meddelte Grækenland, at landet skal underrette Kommissionen om alle planer om ydelse af støtte i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Kommissionen er i tvivl om de juridiske aspekter af den pågældende støtte og muligheden for at tillade den *

INDFØRSEL AF HVEDE; Frankrig gjorde Kommissionen og Rådet opmærksom på den stigende mængde hvede, der indføres fra Rusland og Ukraine til EF-markedet *

FISKERI

REFORM AF DEN FÆLLES FISKERIPOLITIK; Indgåenede drøftelse om reformen af den fælles fiskeripolitik på grundlag af et spørgeskema fra formandskabet og noterede sig delegationernes bemærkninger, som vil blive tilgodeset, når der skal udarbejdes et kompromis med henblik på en kommende rådssamling *

GENOPRETNING AF TORSKE- OG KULMULEBESTANDE; Bemærkninger fra delegationerne på grundlag af Kommissionens uofficielle dokument med et forslag til genopretning af torske- og kulmulebestande *

HANDLINGSPLAN FOR FISKERIFORVALTNINGEN I MIDDELHAVSOMRÅDET; Kommissionens officielle redegørelse for meddelelsen vedrørende en handlingsplan for fiskeriforvaltningen i Middelhavsområdet samt indlæg fra fire delegationer *

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

LANDBRUG

Landbrugsstatistikker*; Vedtagelse med enstemmighed (Tyskland og Sverige undlod at stemme) af beslutningen om ændring af Rådets beslutning 96/411/EF om forbedring af Fællesskabets landbrugsstatistik, hvilket forlænger den indsats, der er gjort for at forbedre landbrugsstatistiksystemet, til 2007 (dok. 3650/02 + 11959/02 ADD 1) *

Frugt og grøntsager; Vedtagelse af forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2200/96 om frugt og grøntsager, idet den italienske delegation stemte imod (dok. 12453/02) *

Olivenolie; Vedtagelse af forordning om fastsættelse af grænser for EF-finansiering af aktivitetsprogrammerne for godkendte erhvervsorganisationer i olivensektoren (dok. 12267/02) *

UDDANNELSE

Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt 2004; Vedtagelse af fælles holdning vedrørende et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse med henblik på at gøre 2004 til Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt (dok. 9605/02) *

Revisionsrettens særberetning nr. 2/2002 om fællesskabshandlingsprogrammerne; Se tekst (dok. 12183/02) *

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN vedr. vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af Rådets beslutning 96/411/EF om forbedring af Fællesskabets landbrugsstatistik

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. landbrug og fiskeri behandlet på andre rådsmøder siden det foregående landbrug og fiskeriministerrådsmøde den 23-24. september 2002:

Ingen

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen den 11. oktober, 1. udg.:

Ingen

Bruxelles, den 19. november 2002

 

 

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

 

 

 

 

12900/02 (Presse 309)

(OR. en)

 

 

 

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2456. samling i Rådet

- LANDBRUG og FISKERI -

den 14.-15. oktober 2002 i Luxembourg

 

 

 

Formand:

Mariann FISCHER BOEL

Kongeriget Danmarks minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

 

 

 

INDHOLD

 

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

FØDEVARESIKKERHED *

ZOONOSER *

GENETISK MODIFICEREDE FØDEVARER OG FODERSTOFFER (GMO) *

LANDBRUG *

VERDENSTOPMØDET OM BÆREDYGTIG UDVIKLING - Rådets konklusioner *

MIDTVEJSREVISION AF DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK *

EVENTUELT *

FREMME AF OLIVENOLIESEKTOREN *

SUPPLERENDE STØTTE TIL BOMULDSPRODUCENTER *

INDFØRSEL AF HVEDE *

FISKERI *

REFORM AF DEN FÆLLES FISKERIPOLITIK *

GENOPRETNING AF TORSKE- OG KULMULEBESTANDE *

HANDLINGSPLAN FOR FISKERIFORVALTNINGEN I MIDDELHAVSOMRÅDET *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

LANDBRUG

Landbrugsstatistikker * *

Frugt og grøntsager *

Olivenolie *

UDDANNELSE

Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt 2004 *

Revisionsrettens særberetning nr. 2/2002 om fællesskabshandlingsprogrammerne *

 

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Annemie NEYTS-UYTTEBROECK

Minister under udenrigsministeren, med ansvar for landbrug

José HAPPART

Landbrugsminister og minister for landdistrikter (regionen Vallonien)

Vera DUA

Flamsk miljø- og landbrugsminister

Danmark:

Mariann FISCHER BOEL

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

Poul OTTOSEN

Statssekretær i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Tyskland:

Martin WILLE

Statssekretær i Forbundsministeriet for Forbrugerbeskyttelse, Fødevarer og Landbrug

Grækenland:

Georgios DRYS

Landbrugsminister

Spanien:

Miguel ARIAS CAÑETE

Minister for landbrug, fiskeri og fødevarer

Frankrig:

Hervé GAYMARD

Minister for landbrug, fødevarer, fiskeri og landdistriktspørgsmål

Irland:

Joe WALSH

Minister for landbrug og fødevarer

Dermot AHERN

Minister for kommunikation, marine ressourcer og naturressourcer

Italien:

Giovanni ALEMANNO

Paolo SCARPA BONAZZA BUORA

Landbrugs- og skovbrugsminister

Statssekretær for landbrug og skovbrug

Luxembourg:

Fernand BODEN

Minister for landbrug, vinavl og udvikling af landdistrikterne

Nederlandene:

Cees VEERMAN

Minister for landbrug, naturforvaltning og fiskeri

Jan ODINK

Statssekretær for landbrug, naturforvaltning og fiskeri

Østrig:

Wilhelm MOLTERER

Forbundsminister for landbrug og skovbrug samt miljø og vandforvaltning

Portugal:

Armando SEVINATE PINTO

Minister for landbrug, udvikling af landdistrikter og fiskeri

Luis FRAZÃO GOMES

Statssekretær under fiskeriministeren, med ansvar for fiskeri

Finland:

Jari KOSKINEN

Minister for landbrug og skovbrug

Sverige:

Margareta WINBERG

Landbrugsminister og minister med ansvar for ligestilling

Per-Göran ÖJEHEIM

Statssekretær under landbrugsministeren

Det Forenede Kongerige:

Elliot MORLEY

Statssekretær, Ministeriet for Miljø, Fødevarer og Landdistriktspørgsmål

* * *

Kommissionen:

Franz FISCHLER

Medlem

David BYRNE

Medlem

 

 

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

FØDEVARESIKKERHED

ZOONOSER

Rådet havde en politisk drøftelse af spørgsmålet

2 på grundlag af formandskabets kompromisforslag, som Kommissionen accepterede, og det noterede sig, at den spanske, portugisiske, italienske og græske delegation stadig ikke kan tilslutte sig den nuværende affattelse af afsnittet om finansiering. Rådet enedes om at pålægge De Faste Repræsentanters Komité at fortsætte den grundige gennemgang af sagen og melde tilbage til Rådet på en kommende samling med henblik på at opnå politisk enighed.

Formandskabets kompromis omfatter tre nøglespørgsmål, som især vedrører:

Bekæmpelsesforanstaltningernes rækkevidde:

Fællesskabsmålet for avlsflokke af Gallus gallus skal i en overgangsperiode på tre år omfatte de fem mest udbredte salmonella serotyper inden for salmonellose hos mennesker. For rugehøns, slagtehøns og kalkuner skal fællesskabsmålet i ovennævnte periode omfatte to serotyper med mulighed for udvidelse til fem serotyper.

Tidsplanen for gennemførelsen:

Datoerne for gennemførelsen af bekæmpelsesforanstaltningerne udtrykkes i måneder efter forordningens ikrafttræden.

Finansiering af foranstaltningerne:

Alle omkostninger, der følger af gennemførelsen af obligatoriske bekæmpelsesforanstaltninger, vil principielt kunne gøres til genstand for EF-samfinansiering. Afgørelsen om størrelsen af de ressourcer, der skal bevilges, vil dog blive truffet senere.

Kommissionen forelagde disse forslag i august 2001 med henblik på en revision af de gældende forordninger for at forbedre bekæmpelsen og overvågningen af disse sygdomme, der kan overføres fra dyr til mennesker. Formålet med direktivet er at garantere en effektiv og harmoniseret overvågning i medlemsstaterne. Formålet med forordningen er at fastsætte mål for forekomsten af infektioner hos dyrearter og eventuelt i hele fødevarekæden . Europa-Parlamentet afgav førstebehandlingsudtalelse den 15. maj 2002.

GENETISK MODIFICEREDE FØDEVARER OG FODERSTOFFER (GMO)

Rådet havde en politisk debat på grundlag af nogle spørgsmål fra formandskabet om de tre vigtigste elementer i forslaget. Coreper vil tage hensyn til resultaterne af denne debat i forbindelse med forberedelsen af drøftelserne på Rådets næste samling i november.

▪ Med hensyn til proceduren for at få tilladelse til markedsføring af GMO'er ønskede langt de fleste delegationer at bevare en centraliseret procedure som foreslået af Kommissionen.

▪ For så vidt angår overgangsforanstaltningerne for den tærskel, der er sat for spor af GMO'er, som ikke er tilladt, men som vurderes at være uden risici, havde de fleste delegationer en åben holdning til formandskabets forslag, mens andre havde betænkeligheder ved tærskelværdien eller var i tvivl om tidsfristen. Formandskabet foreslår at begrænse anvendelsen til kun at omfatte de GMO'er, for hvilke der har været foretaget en posi tiv videnskabelig vurdering inden den 31. december 2002, og at begrænse tolerancen til 1% (der kan nedsættes efter udvalgsproceduren) for den maksimale andel af GMO'er i en overgangsperiode på tre år. Kommissionen støttede formandskabets forslag.

▪ Med hensyn til anvendelsesområdet for mærkningsregler og den mindste tærskelværdi for mærkede produkter mente de fleste delegationer, at formandskabets forslag er et godt grundlag for de videre drøftelser, mens andre var betænkelige ved udelukkelsen fra anvendelsesområdet af levende dyr, der er blevet fodret med GMO'er, og den foreslåede tærskelværdi på 1% for mærkede produkter. Formandskabet foreslår en t&ael ig;rskelværdi på 1% for mærkning af GMO'er (der kan nedsættes efter udvalgsproceduren). Kommissionen støttede formandskabets forslag.

LANDBRUG

VERDENSTOPMØDET OM BÆREDYGTIG UDVIKLING - Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner

3

"RÅDET

1. SER MED TILFREDSHED PÅ den enighed, der blev opnået blandt stats- og regeringscheferne på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i august-september 2002 i Johannesburg om den politiske erklæring og om implementeringsplanen;

2. HENVISER TIL konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. september 2002 om vurdering, prioriteter og opfølgning af Johannesburg-forpligtelserne;

3. ANERKENDER Johannesburg-implementeringsplanens fiskerirelaterede aspekter og nødvendigheden af at opfylde dens mål gennem den igangværende reform af den fælles fiskeripolitik. Et af den fælles fiskeripolitiks centrale mål er at sikre en bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer i miljømæssig, økonomisk og social henseende ved at overholde forsigtighedsprincippet, styrke økosystemtilgangen og integrere miljøh ensyn i fiskeriforvaltningen. Et andet klart formål med reformen er at skabe balance mellem flådekapaciteten og fiskerimulighederne. Reformen skal afhjælpe behovet for at genoprette udtømte fiskebestande gennem specifikke forvaltningsplaner, og det er hensigten at nå dette mål hurtigt og om muligt senest i 2015;

4. ER ENIGT I Johannesburg-implementeringsplanens fokus på den centrale rolle, som landbruget spiller for at tilgodese den voksende verdensbefolknings behov, og i, at landbrug og udryddelsen af fattigdom hænger uløseligt sammen, samt i, at bæredygtigt landbrug og landdistriktudvikling er afgørende for implementeringen af en integreret tilgang til øget fødevareproduktion og fremme af forsyningssikkerhed på fødevareområdet og fødeva resikkerhed på en miljømæssigt bæredygtig måde. FREMHÆVER bekræftelsen i Johannesburg af målsætningen i millenium-erklæringen om, at antallet af mennesker i verden, der sulter, skal være halveret senest i 2015, og STØTTER foranstaltninger til fremme af fødevaresikkerhed og landdistriktudvikling, jf. erklæringen fra Verdensfødevaretopmødet "Fem år senere". TILSLUTTER SIG forpligtelsen til at styrke kvin ders deltagelse i alle henseender og på alle niveauer i forbindelse med bæredygtigt landbrug og fødevaresikkerhed.

5. BIFALDER konstateringen af, at der er nær sammenhæng mellem forbrugs- og produktionsmønstre og bæredygtig udvikling, og fremhæver nødvendigheden af at udvikle og gennemføre en global ramme for programmer for at opnå bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.

6. ANERKENDER, at alle delegationerne på verdenstopmødet, herunder navnlig udviklingslandenes delegationer, lagde vægt på de forpligtelser, der blev indgået i Doha om fortsat at gøre fremskridt hen imod et retfærdigt og markedsorienteret handelssystem gennem omfattende forhandlinger, der uden at foregribe resultatet tager sigte på at opnå væsentlige forbedringer af markedsadgangen, nedsættelse af alle former for eksportstøtte m ed henblik på afvikling deraf og en væsentlig begrænsning af handelsforvridende national støtte. Særlig og differentieret behandling af udviklingslandene skal være en integrerende del af hvert enkelt led i disse forhandlinger. Der skal endvidere tages hensyn til de ikke-handelsmæssige aspekter, der er omhandlet i medlemmernes bidrag;

7. AGTER at bidrage aktivt til forhandlingerne. Det bakker fuldstændigt op om alle de forpligtelser (interne og eksterne), der er blevet indgået i både Doha og Johannesburg, og vil holde sig disse for øje, når det træffer afgørelse om, hvad der videre skal ske med den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik;

8. ANERKENDER, at Rådet (almindelige anliggender) i november 2002 vil gennemgå og evaluere det arbejde, EU hidtil har udført til opfølgning af Johannesburg."

MIDTVEJSREVISION AF DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK

Rådet noterede sig de forskellige rapporter, der ledsagede meddelelsen om midtvejsrevisionen, og havde på grundlag af en række spørgsmål fra formandskabet en indgående debat om udviklingen af landdistrikterne, bedriftsrevision, nødder, ris og mejeriprodukter, for at afklare nøglespørgsmålene for delegationerne.

Rådet anmodede Specialkomitéen for Landbrug om at fortsætte behandlingen af Kommissionens meddelelse og aflægge rapport herom på en kommende samling.

Udvikling af landdistrikterne

De fleste delegationer gik ind for at styrke anden søjle for at forbedre ordningen for udvikling af landdistrikterne. Flere delegationer fandt det imidlertid nødvendigt at bevare en stærk første søjle (de fælles markedsordninger). Nogle delegationer var betænkelige ved frigrænsen på 5 000 EUR, som vil fritage de fleste landbrugsbedrifter fra obligatorisk graduering. Nogle få delegationer anmodede om større besparelser i form af en fast nedsættelse af de direkte betalinger på 3% .

De fleste delegationer værdsatte tendensen hen imod en forenkling som foreslået af Kommissionen og understregede behovet for at forbedre reglerne for finansiering af ordningen for udvikling af landdistrikterne i betragtning af begrænsningerne i EUGFL.

Med hensyn til ydelse af direkte støtte til de landbrugere, der overholder restriktive normer vedrørende miljøkoblingsspørgsmål, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd, samt til fremme af fødevarekvalitet bemærkede nogle delegationer, at disse nye foranstaltninger ført og fremmest skal komme landbrugere til gode, idet bedrifter i mål 1-områderne de facto udelukkes.

Bedriftsrevision

Flere delegationer ønskede gradvis indførelse af en periode med frivillig deltagelse for efter den påfølgende evaluering at overveje muligheden for at gøre ordningen obligatorisk. Mange delegationer gik også ind for, at bedriftsrevisionen skal have en rådgivende funktion, der skal hjælpe producenterne med at overholde normerne for landbrugsmiljø, fødevarekvalitet og dyrevelfærd. De fleste gik ind for en udvidelse af anvendelsesom rådet for bedriftsrevision, idet de påpegede at tærsklen på 5 000 EUR ville fritage de fleste landbrugsbedrifter fra denne bestemmelse.

Nødder

Producentmedlemsstaterne havde betænkeligheder ved den foreslåede faste betaling på 100 EUR/ha, der eventuelt vil kunne forhøjes med 109 EUR/ha, der betales af medlemsstaterne. Nogle af dem frygtede, at Fællesskabets andel, som vil være meget mindre end nu, ville skabe konkurrenceforvridninger mellem medlemsstaterne og medføre nationalisering af en fælles markedsordningsforanstaltning. De bad om yderligere oplysninger vedrørende de foreslå ;ede støtteberettigede maksimale garantiarealer (800 000 ha) for så vidt angår det nuværende produktionsareal.

Andre delegationer foreslog, at der med fordel kunne ydes støtte gennem ordningerne for udvikling af landdistrikterne, da det understreges i Kommissionens rapport, at nøddeproduktion hovedsagelig er placeret i ugunstigt stillede områder, og at forbedringsplanerne ikke fungerer tilfredsstillende.

Ris

Producentmedlemsstaterne var bekymrede over niveauet for de direkte betalinger, der skal udligne prisnedskæringerne og det private oplagringssystem, mens andre delegationer mente, at udligningen i form af direkte betalinger risikerer at blive for stor.

Kommissionen foreslår, at man for ris nedsætter interventionsprisen med 50% på én gang (298,35 EUR/t til 150 EUR/t) og indfører en privat oplagringsmekanisme, som udløses, når markedsprisen bliver lavere end basisprisen. Der indføres en sikkerhedsnetsintervention på 120 EUR/t. Kommissionen foreslog desuden at reducere de garanterede maksimumsarealer og at forhøje de direkte betalinger (fra 52,65 EUR/t til 177 EUR/t), hvoraf kun en del vil blive koblet til risproduktion.

Mælk

De fleste delegationer gik ind for status quo for mælkekvotaordningen i Agenda 2000, selv om nogle af disse delegationer var rede til at overveje en asymmetrisk prissænkning for smør og skummetmælkspulver på sigt. Én delegation ønskede sin kvote forhøjet.

Et begrænset antal delegationer gik ind for en afskaffelse af kvoteordningen. Nogle delegationer foreslog en ret fremskyndet prisnedsættelse sammen med den kompensation, der er omhandlet i midtvejsrevisionen.

Kommissionen forelagde i juli en rapport om mælkekvotaordningen siden dens indførelse i 1984 og gjorde rede for den fremtidige ordning, der indeholder fire alternative scenarier for denne sektor i perioden 2008 til 2015. Den nuværende ordning blev ændret under Agenda 2000. Reformen omfattede en nedsættelse af interventionsprisen for smør og skummetmælkspulver, indførelse af direkte betalinger til udligning af denne nedsættelse og en forhøjel se af kvoterne. Alternativerne er:

▪ status quo, hvor Agenda 2000 forbliver uændret til 2015

▪ gentagelse af Agenda 2000-reformen

▪ to adskilte kvoter (for forbrug i EU og for eksport)

▪ afskaffelse af kvotesystemet.

EVENTUELT

FREMME AF OLIVENOLIESEKTOREN

Den portugisiske delegation, der blev støttet af den italienske, græske og spanske delegation, gjorde Rådet og Kommissionen opmærksom på, at den frivillige EF-finansiering til fremme af olivenolie i tredjelande for nylig er blevet suspenderet. Den portugisiske delegation fremhævede betydningen af denne aktivitet for EF's eksport og understregede, at den ønsker, at Fællesskabet genoptager finansieringen heraf.

Kommissær Fischler noterede sig disse delegationers bemærkninger og nævnte, at det fremgår af en revision, som blev gennemført i 2001, at Det Internationale Olivenolieråd (IOOC) ikke fuldt ud har fulgt den sædvanlige udbudsprocedure for så vidt angår salgsfremmende aktiviteter, hvilket har ført til, at de igangværende udbud er blevet annulleret. Også med hensyn til spørgsmålet om forlængelsen af den international e olivenolieoverenskomst, der udløber den 31. december 2002, bekræftede han, at Kommissionen snart vil forelægge et forslag om forlængelse af overenskomstens gyldighedsperiode. Han lovede, at Rådet vil blive holdt orienteret om den seneste udvikling i disse sager.

Denne EF-finansiering ydes til IOOC, for at der kan gennemføres salgs- og markedsføringsaktiviteter i tredjelande, hvor forbruget af olivenolie ikke er særlig udbredt (bl.a. USA, Japan og Australien). Denne midlertidige afgørelse om at suspendere salgsfremmende aktiviteter for olivenolie følger af en revision af IOOC's budget, efter at Kommissionen havde bedt om supplerende oplysninger om udbud i forbindelse med salgsfremmende aktiviteter. EF's bidrag udgør 91% af IOOC's budget til salgsfremmende aktiviteter.

SUPPLERENDE STØTTE TIL BOMULDSPRODUCENTER

Efter en udtalelse fra den græske delegation om eventuel ydelse af national støtte til bomuldsproducenter, som blev forelagt for Rådet den 23. september 2002

4, meddelte kommissær Fischler Rådet, at den græske delegation formelt skal underrette Kommissionen om alle planer om ydelse af støtte i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Med hensyn til substansen i den græske anmodning bemærkede han, at Kommissionen er i tvivl om de juridiske aspekter af en sådan støtte og muligheden for at tillade den.

Den græske delegation erindrede om sin oprindelige udtalelse og nævnte, at den havde forelagt Kommissionen en formel ansøgning i henhold til traktatens artikel 88, stk. 2, tredje afsnit, og at en formel ansøgning var blevet forelagt Kommissionen.

Formandskabet besluttede at vende tilbage til dette spørgsmål på næste rådssamling.

INDFØRSEL AF HVEDE

Den franske delegation gjorde Kommissionen og Rådet opmærksom på den stigende mængde hvede, der indføres fra Rusland og Ukraine til EF-markedet.

Delegationen bad kommissær Fischler orientere Rådet om den seneste udvikling i forhandlingerne med tredjelande, som har fundet sted i henhold til artikel XXVIII i GATT-overenskomsten.

Kommissær Fischler forklarede, at man skal fortsætte drøftelser med de parter, der har forhandlingsret, og bemærkede, at der allerede finder forhandlinger sted med Argentina og Australien, og at der meget snart vil blive indledt forhandlinger med Canada. Han understregede, at USA endnu ikke har besluttet, hvorvidt der skal indledes forhandlinger, og fremhævede nødvendigheden af, at man hurtigt når til enighed om dette spørgsmål i overensstemmelse m ed Verdenshandelsorganisationens regler og påpegede, at importkvoterne ikke kan reduceres til et niveau, som ligger under de traditionelle importstrømme.

FISKERI

REFORM AF DEN FÆLLES FISKERIPOLITIK

Rådet havde en indgående drøftelse om reformen af den fælles fiskeripolitik på grundlag af et spørgeskema fra formandskabet og noterede sig delegationernes bemærkninger, som vil blive tilgodeset, når der skal udarbejdes et kompromis med henblik på en kommende rådssamling.

Formandskabet oplyste, at der i mellemtiden vil blive afholdt bilaterale høringer for at løse de udestående tekniske spørgsmål, og at arbejdet vil fortsætte på politisk plan på rådssamlingen i november.

▪ Med hensyn til det vigtige spørgsmål vedrørende adgang til vand og ressourcer støttede de fleste delegationer tanken om at opretholde den nuværende ordning med begrænset adgang til kystfarvande inden for 6-12 sømil. Nogle delegationer understregede, at denne ordning ikke kan være permanent med en revisionsklausul, der skal anvendes efter ti år. De fleste delegationer fremhævede, at ordningen bør opretholdes uden tids begrænsning.

▪ Med hensyn til kontrol og håndhævelse kunne de fleste delegationer acceptere et katalog af sanktioner i EF-lovgivningen. Nogle af dem fremhævede nødvendigheden af at få administrative EF-sanktioner snarere end strafferetlige sanktioner. Under alle omstændigheder bør gennemførelsen af enhver sanktionsordning henhøre under medlemsstaternes kompetence. Flere delegationer kunne støtte multinationale inspektioner i medlemsstate rnes eksklusive økonomiske zone (EEZ) og i internationale farvande, hvis der er en inspektør fra den berørte kystmedlemsstat til stede under disse inspektioner. Med hensyn til muligheden af, at det satellitbaserede fartøjsovervågningssystem (FOS) udvides til at omfatte alle fartøjer, foretrak nogle medlemsstater, at dette kun skal gælde fartøjer på over 15 eller 18 m.

Med hensyn til adgang til farvande ud over grænsen på 12 sømil mente flere delegationer, at enhver begrænsning i fri og lige adgang bør være begrundet i et reelt behov for bevarelse. Nogle delegationer fremhævede også socioøkonomiske og regionale interesser.

▪ Med hensyn til god forvaltningspraksis støttede de fleste delegationer den generelle målsætning om at inddrage alle interessenter, især fiskere og fiskeindustrien, i regionale rådgivende råd.

Flere delegationer var betænkelige ved sammensætningen af disse råd, især ved den rolle, medlemsstaternes bør spille, og niveauet for fiskernes repræsentation. Nogle af delegationerne gik ind for, at medlemsstaterne får en observatørstatus i de regionale rådgivende råd, medens andre delegationer insisterede på nødvendigheden af, at medlemsstaterne spiller en aktiv rolle, og at fiskerne som primære interessenter får en mere fremtrædende repræsentation.

GENOPRETNING AF TORSKE- OG KULMULEBESTANDE

Rådet noterede sig bemærkningerne fra delegationerne på grundlag af Kommissionens uofficielle dokument med et forslag til genopretning af torske- og kulmulebestande og opfordrede De Faste Repræsentanters Komité til aktivt at fortsætte arbejdet, således at der kan opnås et kompromis inden årets udgang. Flere delegationer så med tilfredshed på de ændringer, som Kommissionen på grundlag af de seneste videnskabelige udtale lser havde foretaget i sit oprindelige forslag om torsk og kulmule. Nogle af dem ønskede at nå til en hurtig aftale om forslaget på baggrund af den betydelige nedfiskning af disse fiskebestande, især af torskebestanden.

Ændringerne i forhold til den oprindelige genopretningsplan indeholder følgende hovedelementer:

kulmule: forslaget indeholder både mål for bestandenes størrelse og kriterier for fastlæggelse af de årlige TAC'er. På grundlag af reviderede videnskabelige oplysninger vil det foreslåede mål for gydebiomassen (SSB) for de nordlige kulmulebestande kunne fastsættes til 143 000 tons i stedet for 165 000 tons. Den maksimalt tilladte fiskeridødelighed for disse bestande kan forhøjes (fra 0,20 til 0,24), mens det årlige mål for væksten i biomassen vil kunne reduceres til 10% i stedet for 15%, uden at dette får alvorlige følger for genopretningsplanen. Matematiske simulationer viser desuden, at de maksimale årlige TAC-udsving kan begrænses til 30% i stedet for 50% som oprindeligt foreslået.

torsk: det årlige mål for væksten i biomassen bør bibeholdes på 30%, med en forhøjelse på 45% for torsk i Det Irske Hav; TAC-udsving kan begrænses til 30% i stedet for 50%.

begrænsninger af fiskeriindsatsen: Kommissionens forslag omfatter en metode, der bygger på de enkelte fartøjers landinger pr. medlemsstat. En ny foreslået metode skulle da baseres på den fiskeridødelighed, der forvoldes af hvert fartøj i hver bestand, snarere end på en reduktion af hele genopretningsbestanden. Niveauerne for fiskeriindsatsen fastsættes afhængigt af behovet for at reducere den samlede fiskeridødelighed i hvert område og finder ikke anvendelse på fartøjer med en årlig fangstmængde på under 100 tons.

HANDLINGSPLAN FOR FISKERIFORVALTNINGEN I MIDDELHAVSOMRÅDET

Rådet noterede sig kommissær Fischlers officielle redegørelse

5 for meddelelsen vedrørende en handlingsplan for fiskeriforvaltningen i Middelhavsområdet samt indlæg fra fire delegationer.

Kommissær Fischler understregede behovet for at tage hensyn til særlige forhold i Middelhavet, som f.eks. de disponible videnskabelige oplysninger og de mange forskellige slags fiskeri i dette hav. Han bemærkede, at der i meddelelsen nævnes fire større fornyelser, heriblandt fiskeribeskyttelseszoner for internationale farvande, bedre rapportering og forbedrede oplysninger om bestandenes udvikling, inddragelse af interessenter i de regionale rådgivende råd og for bedret forvaltning af fiskeriindsatsen på EF-plan og i medlemsstaterne.

Den italienske, franske, græske og spanske delegation noterede sig med tilfredshed Kommissionens meddelelse. Disse delegationer fremhævede med forbehold af en nærmere undersøgelse behovet for at tage hensyn til dette områdes særlige situation, at forbedre samarbejdet med tredjelandskyststater og at sikre en bedre forvaltning af ressourcerne.

Rådet opfordrede De Faste Repræsentanters Komité til at foretage en indgående undersøgelse af Kommissionens meddelelse og aflægge beretning herom på en kommende samling.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

LANDBRUG

Landbrugsstatistikker *

(dok. 3650/02 + 11959/02 ADD 1)

(Offentligheden kunne overvære vedtagelsen af dette punkt)

Rådet vedtog med enstemmighed (idet den tyske og den svenske delegation undlod at stemme) beslutningen om ændring af Rådets beslutning 96/411/EF om forbedring af Fællesskabets landbrugsstatistik, efter at Europa-Parlamentet havde afgivet førstebehandlingsudtalelse den 3. september 2002. Denne beslutning forlænger den indsats, der er gjort for at forbedre landbrugsstatistiksystemet, til 2007. En erklæring fra Kommissionen understreger nødvend igheden af at medtage projekter af en vis interesse for Fællesskabet i TAPAS-handlingsplanerne.

Frugt og grøntsager

(dok. 12453/02)

Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2200/96 om frugt og grøntsager, idet den italienske delegation stemte imod. I den nuværende forordning (EF) nr. 2200/96 er der fastsat en overgangsperiode på to år, som kan forlænges til fem år, for producentorganisationerne i artikel 13. Denne overgangsperiode er indført, for at producentorganisationerne kan blive anerkendt under den nye forordning. Ikrafttrædelsesdatoen fo r denne specifikke bestemmelse blev fastsat til den 21. november 1996, mens datoen for gennemførelse af hele forordningen blev fastsat til den 1. januar 1997. Den forordning, som er vedtaget, har til formål at berigtige denne fejl ved at ændre artikel 13 og fastsætte begyndelsen af overgangsperioden til den 1. januar 1997.

Olivenolie

(dok. 12267/02)

Rådets vedtog en forordning om fastsættelse af grænser for EF-finansiering af aktivitetsprogrammerne for godkendte erhvervsorganisationer i olivensektoren. Den sigter mod at tilskynde de erhvervsdrivende i olivenoliesektoren til at organisere sig, navnlig med henblik på at forbedre kvaliteten. På nuværende tidspunkt finansieres kvalitetsforbedringsforanstaltningerne ved to tilbageholdte beløb, som bygger på den faktiske årsproduktion i medlemssta terne. Denne nye forordning ændrer grundlaget for beregningen af det tilbageholdte beløb, så det højst må udgøre 3%, idet der henvises til enhedsbeløbet for produktionsstøtten og den nationale garantimængde, hvorved det bliver muligt at forhindre de nuværende svingninger, der er forbundet med de faktisk opnåede produktionsniveauer.

UDDANNELSE

Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt 2004

(dok. 9605/02)

(Offentligheden kunne overvære vedtagelsen af dette punkt)

Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse med henblik på at gøre 2004 til Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt. Teksten vil blive sendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling efter proceduren med fælles beslutningstagning.

Programmet sigter mod at fremme idrættens pædagogiske værdi, navnlig blandt unge. Der er afsat et budget på 11,5 mio. EUR til gennemførelse af programmets aktiviteter.

Revisionsrettens særberetning nr. 2/2002 om fællesskabshandlingsprogrammerne

Socrates og Ungdom for Europa

(dok. 12183/02)

"1. Rådet udtrykker tilfredshed med forelæggelsen af særberetningen om fællesskabshandlingsprogrammerne Socrates (1995-1999) og Ungdom for Europa (1995-1999) og har nøje mærket sig dels Rettens bemærkninger og anbefalinger, dels de svar fra Kommissionen, som er vedlagt beretningen.

2. Mere specielt har Rådet noteret sig følgende:

programmerne har bidraget til at styrke samarbejdet mellem de forskellige aktører på uddannelsesområdet i Den Europæiske Union og i de øvrige deltagerlande og har givet unge mulighed for at deltage i multikulturelle udvekslingsaktioner,

kritikken af programmernes udformning, herunder navnlig Socrates-programmets komplekse karakter, og den manglende synergi mellem programmets aktioner ogmed andre fællesskabsprogrammer,

for så vidt angår de centraliserede aktiviteter blev der peget på en række mangler i arbejdsgangen på kontorerne for faglig bistand (KFB), specielt med hensyn til regnskabsføringen,

for så vidt angår de decentraliserede aktioner, var der et presserende behov for at skabe klarhed om de nationale kontorers retlige status og takle spørgsmålet om deres mangel på ressourcer,

forsinkelser og utilstrækkelig styring i forbindelse med programmernes gennemførelse,

forsinkelser og mangler i evalueringsprocessen.

3. For så vidt angår Revisionsrettens beretning og Kommissionens svar, erkender Rådet, at der i forbindelse med udformningen af de nuværende fællesskabshandlingsprogrammer Socrates (1995-1999) og Ungdom for Europa (2000-2006) er foretaget en lang række forbedringer med hensyn til sammenhæng, læsbarhed, tilgængelighed og administrative procedurer. I det nuværende Ungdom for Europa-program er en række løsrevne aktioner bleve t rationaliseret, og i det nuværende Socrates-program, der stadig har en ret kompliceret opbygning, er mange af det foregående programs mangler i forbindelse med administration og gennemførelse blevet afhjulpet.

4. For så vidt angår KFB, noterer Rådet sig de reformer, der er på vej, idet Kommissionen foreslår at erstatte KFB'erne med gennemførelsesorganer, som den har direkte kontrol med i overensstemmelse med en rammeforordning.

5. Med hensyn til de nationale kontorer noterer Rådet sig de forbedringer, der er indført i de nuværende programmer, således at pligterne og ansvaret er blevet entydigt placeret for både Kommissionens og de nationale myndigheders vedkommende (f.eks. kontraktforhold inden for en fast defineret retlig ramme), samt at der er planer om yderligere forbedringer i fremtiden.

6. Rådet understreger, at Fællesskabets indsats på områder som uddannelse og ungdom er en hovedhjørnesten i forbindelse med skabelsen af et europæisk vidensområde dels gennem udviklingen af en europæisk dimension i uddannelsen og erhvervsuddannelsen (med særligt henblik på de fremtidige mål for uddannelsessystemerne i Europa for 2010) og dels gennem etableringen af et europæisk samarbejdsområde om ungdomspolitik baseret p&a ring; ikke-formel oguformel læring.

7. Rådet ser derfor frem til udarbejdelsen af den nye generation af fællesskabstiltag inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom, som kan baseres på de indvundne erfaringer, som er klart og sammenhængende opbygget, som undgår at gøre programmerne unødigt komplicerede, og som er brugervenlige for målgrupperne. Disse tiltag vil formentlig sammen med andre initiativer, navnlig et detaljeret arbejdsprogram for opfølgning af uddannelsessystem ernes mål i Europa, bidrage til etableringen af et europæisk vidensområde og til at opfylde det strategiske mål, der er opstillet i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon om, at EU skal blive den mest dynamiske videnbaserede økonomi i verden."

ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN vedr. vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af Rådets beslutning 96/411/EF om forbedring af Fællesskabets landbrugsstatistik

"Kommissionen bekræfter, at den kun ønsker at medtage projekter af en vis interesse for Fællesskabet i TAPAS-handlingsplanerne. Kommissionen vil fortsætte og øge sine bestræbelser på at udbrede resultaterne og forbedre kendskabet til de metodologiske fremskridt, der er gjort ved hjælp af TAPAS-projekterne".