Rådsmøde miljøministre 17/10 02 Pressemeddelelse

1. HILSER resultatet af topmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg VELKOMMEN, er fuldt BESLUTTET på at gennemføre erklæringen om bæredygtig udvikling og implementeringsplanen fra Johannesburg og UNDERSTREGER betydningen af, at EU går foran og sikrer påviselige fremskridt hen imod bæredygtig udvikling på verdensplan og i EU

2. UNDERSTREGER nytteværdien af de globale mål, der blev fastlagt i Johannesburg, som instrumenter i forbindelse med den globale miljødagsorden og for at opnå en bæredygtig udvikling på verdensplan og BEKRÆFTER på ny, at EU er fast besluttet på at gennemføre opstillede EU-mål og -målsætninger ud over de krav, der blev opnået global enighed om i Johannesburg

3. MINDER OM konklusionerne fra samlingen i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. september 2002 om vurdering, prioritetsområder og opfølgning af forpligtelserne fra Johannesburg

4. som besluttet i Barcelona på forårstopmødet i 2003 AT GENNEMGÅ EU's samlede strategi for bæredygtig udvikling med fokus på gennemførelse og iværksættelse af de forpligtelser, som EU har påtaget sig på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, idet der tages hensyn til den sammenfattende rapport, som Kommissionen vil udsende, og til med henblik herpå

5. AT STYRKE Lissabon-processens miljødimension, så økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn i lige høj grad tilgodeses ved udformningen af politikkerne og i beslutningstagningen som besluttet på topmødet i Barcelona; at gøre EU til en meget ressourceeffektiv økonomi, at vedtage konkrete aktioner og tidsplaner og at styrke synergier mellem de tre forskellige dimensioner af bæredygtig udvikling og derfor TAGE tilstrækkelig t HENSYN TIL miljødimensionen, også i forbindelse med den igangværende proces med strømlining af den årlige koordinering af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken

6. navnlig AT SIKRE, at de relevante rådssammensætninger i overensstemmelse med bl.a. planen for opfølgning af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg om EU's strategi for bæredygtig udvikling (SDS) bidrager til at fremme og gennemføre de mål, der blev vedtaget i implementeringsplanen fra Johannesburg, samt at EU opfylder sine forpligtelser med hensyn til at yde finansiel og teknisk bistand til udviklingslandene i forbindelse med gennemf& oslash;relsen af disse mål

7. AT STYRKE Cardiff-processen vedrørende integration af miljøhensyn i Fællesskabets politikker og aktioner med det formål at skabe bæredygtig udvikling ved navnlig at HENSTILLE TIL de relevante rådssammensætninger at iværksætte afkoblingen mellem økonomisk vækst og ressourceforbrug og miljøforringelse, idet Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæ ;iske Råd i Sevilla sørger for samordningen, og hvert andet år at aflægge rapport om tiltag og resultater inden for miljøintegration på Det Europæiske Råds forårsmøde begyndende i 2003 eller 2004, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt

8. AT HENSTILLE TIL Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) at tage hensyn til bæredygtig udvikling i det treårlige strategiske program og de årlige arbejdsprogrammer for Rådet, som er nævnt i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla

9. AT OPFORDRE Rådet (henholdsvis uddannelse, sundhed, forbrugerpolitik, turisme, forskning og beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) til at udarbejde strategier med henblik på at fremme bæredygtig udvikling ved at integrere miljøhensyn i deres nuværende politikker og aktioner.

10. ERINDRER OM målsætningerne, målene, aktionerne og foranstaltningerne i den strategi for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget i Göteborg og i Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram*, navnlig målet om afkobling mellem økonomisk vækst og ressourceforbrug og miljøforringelse

11. OPFORDRER Kommissionen til at indføre en årlig status over Cardiff-processen i forbindelse med integration af miljøhensyn i Fællesskabets politikker, til at overveje at MEDTAGE resultaterne af denne status i de fremtidige sammenfattende rapporter, om muligt fra 2003, og til at videreudvikle disse statusopgørelser i de kommende år

12. OPFORDRER Kommissionen til i den kommende sammenfattende rapport for 2003 og på grundlag af meddelelsen "Mod et globalt partnerskab for bæredygtig udvikling" at vurdere, gøre status over og give forårstopmødet politisk rådgivning om, hvordan de interne og eksterne EU-forpligtelser vedrørende bæredygtig udvikling, der er indgået som følge af Johannesburg-topmødet, effektivt kan omsættes til praktisk politisk handling; ANER KENDER desuden, at Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) vil gennemgå og evaluere det arbejde, EU hidtil har udført til opfølgning af Johannesburg, og

13. OPFORDRER derfor Kommissionen til, bl.a. på baggrund af Rådets integrationsstrategier, at udvikle overordnede fællesskabsmål for afkobling og i passende omfang sektorspecifikke afkoblingsmål, idet der tages hensyn til eventuelle regionale forskelle, som retningslinjer for de relevante sektorer i den videre udvikling og gennemførelse af Cardiff-processen og Johannesburg-forpligtelserne, under hensyntagen til bl.a. Kommissionens kommende handlingsplan for milj&os lash;teknologi og det fremtidige arbejde vedrørende markedsbaserede instrumenter

14. OPFORDRER Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af den sammenfattende rapport for 2003 at overveje, hvordan Johannesburg-forpligtelserne vedrørende bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre kan integreres i de eksisterende EU-processer, herunder EU's strategi for bæredygtig udvikling og Cardiff-processen såvel som politikker, der vedrører miljøteknologier, standardisering og integreret produktpolitik, og hvordan EU kan bidrage til den glob ale proces med at udvikle en international tiårsramme for programmer om bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre; en proces, hvori de udviklede lande som besluttet i Johannesburg bør gå foran

15. HILSER VELKOMMEN, at en række udviklede lande og udviklingslande ligesom EU har forpligtet sig til at fastsætte klare og ambitiøse tidsbestemte nationale mål for, hvor stor en del af det primære energiforbrug, der skal udgøres af vedvarende energi, og til at samarbejde om at fastsætte regionale og, hvor det er muligt, globale mål og regelmæssigt vurdere, hvilke fremskridt der gøres, med henblik på i væsentlig grad at &oslas h;ge den globale andel af vedvarende energikilder, og UNDERSTREGER, at EU er rede til at arbejde for at få flere lande til at støtte dette mål, bl.a. med kommende internationale konferencer om vedvarende energi for øje, og OPFORDRER derfor Kommissionen til i sin sammenfattende rapport for 2003 at foreslå, hvordan EU yderligere kan fremme det internationale samarbejde om vedvarende energi og til at foreslå måder, hvorpå der kan nås længere end for pligtelserne i erklæringen

16. BEKRÆFTER fuldt ud på ny, at EU forpligter sig til at nå målene i sin interne strategi for bæredygtig udvikling, som vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Göteborg, samt til at bidrage til at nå målene i implementeringsplanen fra Johannesburg, bl.a. ved

inden 2015 at halvere antallet af mennesker uden adgang til sikkert drikkevand og grundlæggende sanitet, herunder gennem initiativet "Water for Life"

at genoprette udtømte fiskebestande snarest og om muligt senest i 2015

at etablere repræsentative netværk af beskyttede havområder senest i 2012, herunder ved at anvende habitatdirektivet og i forbindelse med EU's strategi for integreret kystzoneforvaltning

at tilstræbe at minimere signifikante negative virkninger på menneskers sundhed og miljøet som følge af anvendelsen og produktionen af kemikalier senest i 2020, på videnskabeligt grundlag og under hensyntagen til forsigtighedsprincippet, ved at udvikle og gennemføre den nye europæiske kemikaliestrategi, der skal være på plads i 2004

at reducere tabet af biodiversitet væsentligt inden 2010 og vende den nuværende udvikling med hensyn til nedbrydelse af naturressourcerne så hurtigt som muligt, navnlig gennem biodiversitetshandlingsplaner og -strategier både på EU-plan og på nationalt plan

OPFORDRER desuden Kommissionen til på et tidligt tidspunkt i 2003 at fremsætte forslag til gennemførelse i Fællesskabet af Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte samt et forslag til Fællesskabets godkendelse og ratifikation af konventionen

17. UNDERSTREGER, at Rådet (miljø) forpligter sig til at engagere sig fuldt ud i de globale bestræbelser for at styrke den internationale styring på miljøområdet, hvilket kan føre til, at UNEP opgraderes til en særorganisation under FN med et bredt mandat i miljøspørgsmål, og forbedre sammenhængen mellem international styring på miljøområdet og styring af en bæredygtig udvikling i de relevante FN-orga ner, navnlig Ecosoc, Kommissionen for Bæredygtig Udvikling og UNEP

18. UNDERSTREGER, at målet er en mere ansvarlig forvaltning af naturressourcerne ved hjælp af økosystemtilgangen med særlig fokus på biodiversitetshensyn, ØNSKER at prioritere fuld etablering og gennemførelse af Natura 2000-nettet samtidig med, at overvågningen af biodiversiteten forbedres; ANSER den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik for at være nøgleområder for miljøintegration

19. HILSER VELKOMMEN, at Rådet (landbrug og fiskeri) i sine konklusioner fra samlingen den 14.-15. oktober 2002 fuldt ud tilslutter sig samtlige de forpligtelser (såvel interne som eksterne), der er indgået både i Doha og i Johannesburg, og agter at tage hensyn til dem, når det træffer beslutning om den fremtidige kurs for den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik

20. OPFORDRER de relevante rådssammensætninger til at fremme miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling, idet de tager hensyn til artikel 3, stk. 4, i sjette miljøhandlingsprogram om tilskyndelse til reformer af subsidier, der har betydelige negative miljøvirkninger og er uforenelige med bæredygtig udvikling, og til at sikre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker og forpligtelser

21. HILSER Kommissionens rapport om miljøteknologi og bæredygtig udvikling VELKOMMEN, UNDERSTREGER, at miljøteknologiens potentiale for at fremme afkobling af økonomisk vækst fra ressourceforbrug og miljøforringelse er betydeligt, men at en stor del af potentialet forbliver ubrugt, da en række hindringer lægger sig i vejen for teknologiens fornyelse, optagelse, udvikling og indtrængen på markedet, og OPFORDRER Kommissionen til at overvind e disse hindringer i den kommende handlingsplan for miljøteknologi og efterfølgende initiativer samt gøre fuld brug af sjette forskningsrammeprogram til at styrke udviklingen og udbredelsen af miljøteknologier

22. MINDER OM, at økonomiske instrumenter ved at sikre korrekt prissætning kan give incitamenter og fleksibilitet til at afkoble økonomisk vækst fra ressourceforbrug og miljøforringelse på en omkostningseffektiv måde; HENSTILLER TIL medlemsstaterne at nedbringe offentlig støtte, som har en væsentlig negativ indvirkning på miljøet og er uforenelig med bæredygtig udvikling; MINDER OM, at Det Europæiske Råd i Barcelo na henstillede, at Rådet når til enighed om direktivet om energibeskatning senest i december 2002 sideløbende med enigheden om åbning af energimarkederne; NOTERER SIG, at Kommissionen har til hensigt at undersøge, hvordan der kan skabes en mere omfattende ramme for miljøbeskatning

23. ANERKENDER, at den seneste tids ekstreme vejrforhold i Europa og i mange andre dele af verden på dramatisk vis har vist, hvor sårbare de menneskelige samfund er over for klimaændringer, og UNDERSTREGER behovet for yderligere internationale aktioner og EF-aktioner samt forebyggende foranstaltninger på områderne klima, energi og transport som beskrevet i sjette miljøhandlingsprogram og inden for bekæmpelse af oversvømmelser, og henviser til konklusio nerne om forberedelsen af ottende partskonference (COP 8) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (23. oktober - 1. november 2002 i New Delhi)

24. OPFORDRER EU-institutionerne til at udfolde yderligere bestræbelser for at etablere en ny tilgang til politisk beslutningstagning, som er af høj kvalitet og sammenhængende på alle niveauer, og hvor økonomiske, sociale og miljømæssige mål integreres og understøtter hinanden, samt OPFORDRER til gennemførelse af bæredygtig udvikling på alle beslutningsniveauer

25. OPFORDRER INDTRÆNGENDE medlemsstaterne til at fortsætte udarbejdelsen og gennemførelsen af deres nationale strategier for bæredygtig udvikling inden 2005 i henhold til implementeringsplanen fra Johannesburg og på uformel basis fremme udveksling af oplysninger om deres strategier eller planer for bæredygtig udvikling

26. MINDER OM konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona og OPFORDRER Kommissionen til i Lissabon-processen at tilgodese økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn i lige høj grad i sine sammenfattende rapporter og i sine rapporter om strukturelle indikatorer, og endvidere til i disse rapporter at basere de miljømæssige overvejelser på nøglebudskaber fra Kommissionens årlige revision af miljøpolitikken

27. FINDER, at det reviderede sæt af indikatorer i bilag 1 bør indgå i Kommissionens sammenfattende rapport for 2003

28. OPFORDRER Kommissionen til at udarbejde et arbejdsprogram for indikatorer som anbefalet af Rådet (miljø) den 3. december 2001 og den 4. marts 2002 og til som en førsteprioritet for 2003 at fremskynde udviklingen af indikatorer i henhold til bilag 2, navnlig indikatorer, der omfatter de væsentligste miljøområder som vand, kemikalier og biodiversitet, således at Rådet (miljø) kan opdatere og vedtage indikatorer efter miljørelevante kri terier hvert efterår med henblik på den efterfølgende sammenfattende rapport

29. HILSER Kommissionens meddelelse om konsekvensanalyse VELKOMMEN som en del af pakken vedrørende bedre lovgivning; UNDERSTREGER de principper, som denne meddelelse bygger på, især med hensyn til kvalitative aspekter, langsigtede virkninger, irreversibilitetsgraden og forsigtighedsprincippet; TILSKYNDER Kommissionen til at foretage konsekvensanalyser af de forskellige politiske alternativers bæredygtighed både inden for og uden for EU, der i henhold til anmodningen fra Det Europæiske Råd i Göteborg navnlig omfatter de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, og OPFORDRER INDTRÆNGENDE Kommissionen til at sikre, at resultaterne er fuldt gennemskuelige; OPFORDRER desuden EU-institutionerne til at bruge resultaterne af disse vurderinger som et værktøj til at forbedre Fællesskabets beslutningstagning og til at gennemføre artikel 6 i Amsterdam-traktaten og strategien for bæredygtig udvikling

30. SER MED TILFREDSHED på, at Kommissionen har til hensigt at fremsætte forslag til et rammedirektiv for et sammenhængende, forbedret og forenklet rapporteringssystem med henblik på at opfylde behovet for information og data vedrørende miljø og bæredygtig udvikling, og sammen med Rådet at fortsætte det internationale samarbejde om rapportering og forbedret informationsstyring med tredjeparter.

* = intensiveret udvikling af denne indikator prioriteres fra 2003."

Rådet vedtog følgende konklusioner, der fastlægger EU's forhandlingsposition på ottende partskonference (COP 8) under FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som afholdes fra den 23. oktober til den 1. november 2002 i New Delhi:

1. ERKENDER, at den seneste tids ekstreme vejrforhold i Europa og mange andre dele af verden på dramatisk vis har illustreret, hvor sårbare de menneskelige samfund er over for klimaændringer. Oversvømmelser, tørke og andre forhold har forårsaget i tusindvis af ulykkesofre og materiel skade for mange milliarder euro. Rådet NOTERER med stor bekymring, at videnskaben erklærer, at sådanne begivenheder må forventes at blive hyppigere og mere intense i mange områder, efterhånden som klimaet bliver varmere, og at størstedelen af den globale opvarmning kan tilskrives menneskelige aktiviteter. Dette vil kunne få negative følger for en bæredygtig udvikling og konsekvenser for eksistensgrundlaget for millioner af mennesker verden over;

2. BEKRÆFTER PÅ NY under henvisning til tidligere konklusioner, navnlig konklusionerne af 29. oktober 2001, sin støtte til Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) og BIFALDER de store fremskridt, IPCC har gjort i sin tredje vurderingsrapport. Rådet UNDERSTREGER på ny sin dybe bekymring over de konkrete resultater i tredje vurderingsrapport og NOTERER sig med stor bekymring IPCC's vigtige budskab om, at menneskelig indgriben i klimasystemet risikerer at f orårsage uafvendelige eller pludselige forandringer. Rådet FREMHÆVER betydningen af, at resultaterne af videnskabelig forskning til stadighed indgår i den politiske beslutningsproces under konventionen, og nødvendigheden af, at partskonferencen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og dens underorganer også fremover indgående overvejer følgerne af oplysningerne i tredje vurderingsrapport med henblik på arbejdet in den for rammerne af konventionen, navnlig for at vurdere de fremskridt, der gøres i retning af dens endelige mål;

3. NOTERER SIG, at alle parter i overensstemmelse med UNFCCC har et ansvar for at formulere og gennemføre foranstaltninger til at imødegå klimaændringer og foranstaltninger til at lette relevant tilpasning til klimaændringer, og at de industrialiserede lande i henhold til konventionen skal være forkæmpere for at imødegå klimaændringer og de negative følger heraf;

4. BIFALDER, at andre anneks I-lande og ikke-anneks I-lande har ratificeret Kyoto-konventionen, og at andre parter gør afgørende fremskridt i retning af en ratifikation. Rådet UNDERSTREGER, at flere end 90 lande nu har ratificeret protokollen, hvilket er et klart signal om, at Kyoto-protokollen er det eneste eksisterende effektive multilaterale instrument til imødegåelse af klimaændringer. Rådet ERINDRER om sine konklusioner af 25. juni og 4. marts 200 2 og opfordrer navnlig de anneks I-lande, som accepterede den omfattende og velafvejede pakke af afgørelser, som blev vedtaget i Bonn og Marrakesh i 2001, til at ratificere Kyoto-protokollen snarest muligt, så protokollen kan træde i kraft i nær fremtid. OPFORDRER de industrialiserede lande, som ikke agter at ratificere Kyoto-protokollen, til at leve op til deres ansvar i henhold til konventionen og bringe deres emissioner tilbage til 1990-niveau;

5. FINDER, at imødegåelse af klimaændringer er en udfordring og en chance til at modernisere økonomien på en måde, der sikrer, at drivhusgasserne løsrives fra økonomisk vækst, som et væsentligt bidrag til bæredygtig udvikling for såvel industrialiserede lande som udviklingslande. Rådet MENER, at iværksættelse af Kyoto-protokollen kan resultere i økonomiske fordele som følge af fremme af teknisk udvikling, bedre ressourceudnyttelse samt nye produktionsprocesser og nye produkter. I den forbindelse NOTERER Rådet sig, at IPCC understreger, at der findes mange prisbillige muligheder for at imødegå klimaændringer, og at sådanne afværgeaktioner, hvis de er korrekt udformet, kan fremme bæredygtig udvikling og ligevægt både inden for og på tværs af lande og generationer;

6. BIFALDER den politiske enighed, der i dag er opnået om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF - et omkostningseffektivt instrument, som er en del af den tosporede løsning, som blev skitseret i meddelelsen om ECCP, og som vil hjælpe EU og dens medlemsstater med at opfylde sine forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen; UNDERSTREGER alle medlemsstaternes ønske om at nå til politisk enighed så hurtigt som muligt og senest på Rådets samling i december;

7. BIFALDER de hidtidige fremskridt i gennemførelsen af det europæiske klimaændringsprogram, UNDERSTREGER NØDVENDIGHEDEN af at fortsætte med udbygningen af fælles og samordnede politikker og foranstaltninger inden for alle økonomiske sektorer i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 12. december 2001 og SER FREM TIL Kommissionens rapport om resultaterne af programmets anden fase;

8. UNDERSTREGER, at en mere bæredygtig energianvendelse er afgørende for, at der kan sættes effektivt ind over for klimaændringer, og HILSER navnlig de afgørelser VELKOMMEN, der blev truffet i Johannesburg om at fremme adgang til bæredygtige energitjenester og hurtigst muligt skabe en væsentlig forøgelse af den globale andel af vedvarende energikilder. Rådet BIFALDER endvidere erklæringen om "vejen til vedvarende energi", der er fremsat af EU og en række ligesindede lande, og som indeholder et tilsagn om at samarbejde om yderligere udvikling og fremme af teknologier til frembringelse af vedvarende energi og i erkendelse af, at det haster, om at arbejde sammen om en mærkbar forøgelse af den globale andel af vedvarende energikilder på grundlag af klare, ambitiøse og tidsbestemte mål, som fastsættes nationalt, regionalt og, hvor det er muligt, globalt. Rådet OPFORDRER alle interesserede lande ti l at gå ind i det fremtidige arbejde på grundlag af denne erklæring;

9. ERINDRER OM anmodningen fra Det Europæiske Råd i Barcelona om, at Rådet sideløbende med aftalen om åbning af energimarkederne skal nå til enighed om direktivet om energibeskatning senest i december 2002. Rådet UNDERSTREGER, at en energibeskatning muligvis vil kunne indvirke positivt på nedbringelsen af drivhusgasemissioner;

10. BEKRÆFTER på ny, at klimaændringernes globale karakter kræver det størst mulige samarbejde mellem alle lande og disses deltagelse i en effektiv og relevant international aktion i overensstemmelse med deres fælles, men differentierede ansvar og deres respektive kapacitet. ERKENDER, at Kyoto-protokollens første forpligtelsesperiode er et vigtigt skridt i retning af den nødvendige vending i de industrialiserede landes emissioner, og at der kræv es en yderligere indsats i tiden efter 2012 for at sikre, at konventionens endelige mål nås. Rådet ERINDRER om EU's fælles mål, som er anført i afgørelsen om Fællesskabets sjette miljøhandlings-program, hvori der slås til lyd for strengere mål for nedbringelse efter 2012. Rådet ERINDRER i øvrigt om, at det er Fællesskabets holdning, at den globale indsats skal have et langfristet mål om, at de globale gennemsnitste mperaturer ikke må ligge mere end 2 grader celsius over det førindustrielle niveau, og at CO2 koncentrationerne skal stabiliseres under 550 ppm. Dette kræver sandsynligvis, at drivhusgasserne globalt nedbringes med 70% i forhold til 1990 som anført af IPCC;

11. BIFALDER den indiske regerings beslutning om at være vært for ottende partskonference (COP 8) under UNFCCC i New Delhi og GENTAGER, at EU ønsker et nært samarbejde med den indiske regering og alle andre parter, således at man i New Delhi kan nå frem til et positivt og fremsynet resultat, som fastholder dynamikken i den globale klimaproces;

12. UNDERSTREGER, at COP 8 er en væsentlig mulighed for at vurdere både konventionens gennemførelse og forberedelsen af protokollens gennemførelse, samt indlede drøftelser om, hvilken indsats der kræves som næste skridt for at nå konventionens endelige mål. Rådet OPFORDRER derfor alle lande til at gå ind i en dialog, så de under COP 8 kan indlede en proces med henblik på den videre indsats i henhold til konventionen og pr otokollen. Processen skal tage sigte på at nedbringe de globale emissioner mærkbart samt udvide og fremme deltagelsen i det langfristede globale samarbejde, som baseres på fuldstændigt og ligevægtigt partnerskab, samtidig med at der tages hensyn til landenes fælles, men differentierede ansvar og respektive kapacitet, samt til nødvendigheden af at opnå en globalt set mere ligelig fordeling af drivhusgasemissioner. Dette bør omfatte en revision af forpli gtelserne på baggrund af det endelige mål for konventionen og de bedste tilgængelige videnskabelige oplysninger; man bør søge at finde frem til et passende niveau for koncentrationer af drivhusgasemissioner i atmosfæren, der kan forebygge farlig antropogen interferens med klimasystemet, samt overveje et niveau for globale emissioner, som kan sikre virkeliggørelsen af disse koncentrationer og bane vejen for forhandlinger om en yderligere indsats med henblik p&arin g; at formindske drivhusgasserne fra 2012;

13. Rådet ERKENDER betydningen af et samarbejde mellem industrialiserede lande og udviklingslande med henblik på at fremme kapacitetsopbygning og teknologisk udvikling samt formidling af information om nedbringelse og tilpasning;

14. Rådet er fortsat dybt BEKYMRET over, at udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede lande og de små østater, der er udviklingslande, er de mest sårbare over for klimaændringer, og ERKENDER, at klimaændringerne også er en væsentlig trussel mod bestræbelserne på at mindske fattigdom og opnå bæredygtig udvikling i disse lande;

15. Rådet UNDERSTREGER, at COP 8 bør afslutte revisionen af retningslinjerne for de nationale meddelelser fra udviklingslandene, og PEGER PÅ, at disse meddelelser er et vigtigt grundlag for bedre at indkredse behovene hos de parter, der er udviklingslande, og forbedre mulighederne for at bistå dem effektivt i deres gennemførelse af konventionen og i deres bestræbelser på at opnå bæredygtig udvikling;

16. Rådet UNDERSTREGER også betydningen af, at mekanismen for bæredygtig udvikling starter straks efter COP 7, samt at bestyrelsen har gjort fremskridt på dette punkt. En hurtig start er betinget af, at bestyrelsen får støtte til sine aktiviteter med henblik på at skabe de institutionelle rammer, der gør en hurtig start mulig;

17. BIFALDER den vellykkede og omfattende tredje genopfyldning af den globale miljøfacilitet, som blev afsluttet i Washington den 7. august 2002 med et historisk højt beløb på 2,92 mia. USD, samt en række EU-medlemsstaters oplysning om, at de vil bidrage til at sikre yderligere frivillige bidrag på i alt 80 mio. USD, således at den tredje genopfyldning af den globale miljøfacilitet kan nå det oprindelige mål på 3 mia. USD; NOTERER SIG med tilfredshed, at der således er blevet stillet flere midler til rådighed for aktiviteter til løsning af globale miljøproblemer, herunder klimaændringer;

18. ERINDRER OM de vigtige aftaler fra Bonn og Marrakesh om støtte til udviklingslandene, herunder oprettelse af en fond til fordel for de mindst udviklede lande, en særlig fond for klimaændringer og en fond for tilpasning til Kyoto-protokollen;

19. ERINDRER OM, at Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater samt Canada, Island, New Zealand, Norge og Schweiz under den udvidede sjette partskonference i juli 2001 i Bonn fremsatte en politisk erklæring med løfte om, at de fra 2005 hvert år vil bidrage med et beløb på 410 mio. USD med sigte på klimaændringer i udviklingslande;

20. BEKRÆFTER PÅ NY, at det er fast besluttet på at gennemføre disse aftaler og forpligtelser og leve op til den politiske erklæring;

21. NOTERER SIG, at EU-medlemsstaterne allerede har taget skridt til at indlede finansieringen i tråd med den politiske erklæring, og TILSKYNDER Fællesskabet og dets medlemsstater til nå til en fælles forståelse om deres respektive bidrag, således at de kan udarbejde deres respektive budgetoverslag snarest muligt, idet de tager hensyn til Rådets konklusioner af 11. november 1999, 10. november 2000 og 8. november 2001; SER ME D TILFREDSHED PÅ andre signatarstaters første initiativer, TILSKYNDER dem til fortsat at deltage i en fælles indsats for at sikre, at alle parter i den politiske erklæring kollektivt opfylder forpligtelsen på 410 mio. USD senest i 2005, og OPFORDRER desuden andre parter til at indgå lignende forpligtelser;

22. UNDERSTREGER, at det er rede til at se nærmere på de mindst udviklede landes specifikke behov og særlige situation, og BIFALDER resultaterne af donorkonsultationen den 26. september 2002 i Stockholm;

23. UNDERSTREGER vigtigheden af at forbedre samarbejdet mellem FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (CCD) og FN's biodiversitets-konvention (CBD) både nationalt og internationalt. I den forbindelse TILSKYNDER Rådet COP 8 til at træffe en afgørelse om samarbejde mellem konventionerne som reaktion på de afgørelser, der allerede er truffet af partskonferencerne under CCD og CBD;

24. ERINDRER OM sine tidligere konklusioner om emissioner fra international luft- og søtransport, særlig konklusionerne af 29. oktober 2001, og GENTAGER sine bekymringer over, at sådanne emissioner fortsat stiger hastigt uden begrænsninger i henhold til Kyoto-protokollen. Rådet TILSKYNDER ICAO og IMO til at styrke samarbejdet med UNFCCC's partskonference og dens underorganer, herunder gå aktivt ind i UNFCCC's arbejde, således at metoder og sammenlignelighed v edrørende overvågning og rapportering om emissioner fra brændstof, som er solgt til skibe og fly i international transport, kan forbedres yderligere;

25. Rådet OPFORDRER ICAO til at fortsætte udviklingen af markedsbaserede instrumenter til luftfartssektoren, som skal være i overensstemmelse med principperne i Kyoto-protokollen og ikke må skade dens miljømæssige integritet;

26. NOTERER SIG det foreløbige udkast til IMO-resolution om en IMO-strategi/politik vedrørende drivhusgasemissioner fra skibe, som er udarbejdet af IMO's Komité til Beskyttelse af Havmiljøet. Rådet FREMHÆVER nødvendigheden af, at resolutionen indeholder en klar tidsplan for gennemførelse af de enkelte elementer i en sådan strategi;

27. ERINDRER om Kommissionens meddelelse om lufttransport og miljø (dok. 13736/99 - KOM(1999) 640 endelig) samt Rådets konklusioner af 12. december 2001 og opfordrer Kommissionen til i god tid at undersøge, hvilken specifik indsats der vil kunne nedbringe drivhusgasemissioner fra luftfart og søtransport, i overensstemmelse med sjette miljøhandlingsprogram."

Rådet vedtog, idet den tyske og den franske delegation afholdt sig fra at stemme, en afgørelse om fastlæggelse af Fællesskabets og medlemsstaternes forhandlingsposition på 12. møde i konferencen mellem parterne (COP 12) i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) den 3.–15. november 2002 i Santiago i Chile.