Rådsmøde uddannelse, ungdom, kultur - kulturdelen 11/11-02 Redegørelse
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 212)
kulturministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Kulturministeriets redegørelse for rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur – kulturdelen) den 11. november 2002.
12. november 2002
Redegørelse for Rådsmøde (Uddannelse, Ungdom og Kultur) den 11. november 2002 .
"Kulturdelen"
KUM 0050
Generelt
Effektivt rådsmøde med åbne, konstruktive diskussioner og vedtagelse uden ændringer af tre udkast til henholdsvis resolutioner og konklusioner.
Ad 1. Rådsresolution om opfølgning af arbejdsplanen for det europæiske samarbejde på kulturområdet: Europæiske merværdi og bevægelighed for personer og værker i den kulturelle sektor.
- Rådet vedtog uden ændringer formandskabets forslag til resolution
- Under debatten tog de fleste delegationer ordet, og alle var enige om vigtigheden af emnet samt vigtigheden af en opfølgning, først og fremmest på nationalt plan.
Ad 2. Den Europæiske Kulturhovedstad
Rådet udpegede uden debat sine to medlemmer til juryen til bedømmelse af ansøgninger om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2007.
Ad 3. Orientering ved Kommissionen
Kommissionen gav en mundtlig orientering om dens initiativ CINED@ys. Initiativet, der finder sted i perioden 15. – 24. november 2002, omfatter et bredt, koncentreret fremstød for nyere europæiske kvalitetsfilm i biografer, på tv og festivaler i 24 lande og 200 byer i Europa. Rådet tog uden debat orienteringen til efterretning.
Ad 4. Rådsresolution om interaktivt medieindhold i Europa
Rådet vedtog uden ændringer og uden debat formandskabets udkast til resolution.
Ad 5. Rådskonklusioner vedrørende direktivet "tv uden grænser"
- Rådet vedtog uden ændringer formandskabets udkast til konklusioner
- Under debatten tog alle delegationer ordet omkring hidtidige erfaringer med og tanker om tv-direktivets fremtid i lyset af medieudviklingen. Kommissionen meddelte, at den inden udgangen af 2002 forventer at kunne fremlægge en rapport om hidtidige overvejelser og undersøgelser samt en arbejdsplan for det videre arbejde med et kommissionsudspil om direktivets fremtid. Debatten viste bred enighed om nødvendigheden af grundige konsultationer og undersøgelser med henblik på muligheden for at vurdere den fremtidige medieudvikling og tv-direktivets fremtid.
Ad 6. Formandskabets indsats på kulturområdet
Det danske formandskab gav en kort, mundtlig orientering om dets aktiviteter på kulturområdet under formandskabet. Rådet tog uden debat orienteringen til efterretning.
Ad 12. Eventuelt
- Moms på musik-cd’er. Frankrig orienterede kort om et memorandum fra den franske regering til fordel for reduceret moms på cd’er. Rådet tog uden debat orienteringen til efterretning.
- Uformelt samarbejde mellem direktørerne for de nationale, offentlige arkiver. Danmark orienterede kort om det eksisterende uformelle samarbejde mellem direktørerne for de nationale offentlige arkiver i EU-, ansøger- og EØS-landene. Rådet tog uden debat orienteringen til efterretning.