Rådsmøde konkurrence .....Pressemeddelelse

Rapporten var udarbejdet som svar på den opfordring, som Rådet på samlingen den 1. marts 2002 rettede til De Faste Repræsentanters Komité om nøje at gennemgå de metoder, der har været anvendt i forbindelse med Cardiff-processen med hensyn til aspekterne vedrørende det indre marked, og aflægge rapport i september.

Det foreslås i rapporten, at Rådet (konkurrenceevne) skal bidrage til Det Europæiske Råds forårsmøde fra et indre marked-synspunkt, og at det skal bidrage til forberedelsen af de overordnede retningslinjer for den økonomisk politik og bidrage til forberedelsen af Kommissionens årlige revision af strategien for det indre marked.

Rådet (konkurrenceevne) skal på sin første samling hvert år:

● vurdere de fremskridt, der er sket med hensyn til strukturreformer fra et indre marked-synspunkt;

● identificere strukturelle hindringer for, at det indre marked kan fungere hensigtsmæssigt;

● opstille prioriteter for politiske initiativer til at fjerne hindringerne.

Der erindres om, at Det Europæiske Råd i juni 1998 i Cardiff indledte en proces til omfattende økonomiske reformer som grundlag for vækst, velfærd og beskæftigelse, som blev udviklet yderligere i Lissabon (marts 2000) og Barcelona (marts 2002). Dette indebærer, at såvel medlemsstaterne som Kommissionen hvert år skal udarbejde rapporter om produkt- og kapitalmarkeder. I tråd med Kommissionens meddelelse om strømlining af processerne til k oordinering af politikkerne foreslås det i gruppens rapport, at man går over til en lettere procedure, så der kun skal udarbejdes ét dokument om året.

Rådet fremhævede under sin drøftelse den betydning, det tillægger en effektiv gennemførelse af Kommissionens handlingsplan for bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer, og vedtog følgende konklusioner:

"Rådet,

1) SOM ERINDRER OM sin resolution af 21. maj 2002 om "bedre regulering", hvori det bl.a. "så frem til Kommissionens handlingsplan og dens meddelelser om konsekvensvurdering og om minimumsnormer for offentlig høring"; SOM IGEN BEKRÆFTER, at det giver høj prioritet til at forenkle og forbedre de lovgivningsmæssige rammer gennem hensigtsmæssige tiltag på alle stadier i Fællesskabets lovgivningsproces og på nationalt plan, idet det tager hensyn til a nbefalingerne i Mandelkern-rapporten vedrørende administrativ forenkling; og SOM UNDERSTREGER betydningen af en hurtig og effektiv gennemførelse af handlingsplanen i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla,

2) SER MED TILFREDSHED PÅ meddelelsen om styreformer i EU: Bedre lovgivning, som Kommissionen den 5. juni 2002 vedtog sammen med sin handlingsplan om "bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer" og sine meddelelser om konsekvensanalyse og om minimumsstandarder for offentlig høring;

3) UNDERSTREGER betydningen af, at EU-reglerne og den nationale lovgivning er afstemt efter deres mål for at øge deres legitimitet og sikre retssikkerhed, og at de bliver lettere at forstå og anvende til gavn for borgere, forbrugere og virksomheder; SER MED TILFREDSHED PÅ, at Kommissionen også vil overveje konkrete foranstaltninger for at forbedre kvaliteten af fællesskabslovgivningen allerede i den forberedende fase;

4) UNDERSTREGER, at det er af afgørende betydning at mindske den administrative byrde og fastlægge effektive lovgivningsmæssige rammer for at bistå det europæiske erhvervsliv, navnlig de små og mellemstore virksomheder, med at blive mere konkurrencedygtige og skabe bæredygtig økonomisk vækst og flere job i overensstemmelse med de mål, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds møder i Lissabon og Göteborg; UNDERS TREGER i denne forbindelse betydningen af relevante overvejelser om alternativer til lovgivning;

5) SER MED TILFREDSHED på de foreslåede foranstaltninger, der falder inden for Kommissionens kompetence, navnlig med henblik på at sikre en systematisk høring af de berørte parter og en hensigtsmæssig konsekvensanalyse af alle vigtige politiske initiativer, herunder forslag til lovgivning; OPFORDRER Kommissionen til, når det er hensigtsmæssigt, at give mulighed for en betydelig længere høringsperiode end det foreslåede minimum p&arin g; 6 uger;

6) OPFORDRER Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjer for konsekvensanalyse og konkrete procedurer for offentlig høring at drage fordel af eksisterende initiativer på dette område;

7) FORVENTER, at Kommissionen fra 2003 lader alle væsentlige lovgivningsmæssige forslag være ledsaget af konsekvensanalyser; ERKLÆRER i den forbindelse, at DET principielt kun AGTER at tage stilling til sådanne forslag, hvis de er ledsaget af passende konsekvensanalyser, der bl.a. omfatter økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter af bæredygtig udvikling i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i G& ouml;teborg, medmindre der er tale om yderst hastende tilfælde, eller der foreligger andre helt usædvanlige omstændigheder;

8) NOTERER MED TILFREDSHED, at Kommissionen i nært samarbejde med medlemsstaterne agter at oprette et repræsentativt permanent europæisk virksomhedspanel for at få kendskab til erhvervslivets holdninger til vigtige udkast til foranstaltninger; OPFORDRER Kommissionen til at benytte panelet, navnlig i forbindelse med forslag, der vil blive omfattet af en udvidet konsekvensanalyse; TILSKYNDER medlemsstaterne til at bidrage til, at panelet kan påbegynde sit arbejde snarest;

9) NOTERER MED TILFREDSHED, at Kommissionen så hurtigt som muligt i 2003 agter at gøre høringssvar og konsekvensanalyser offentligt tilgængelige og indarbejde de væsentligste resultater i begrundelsen, når den foreslår lovgivning;

NOTERER SIG de fremskridt, der er gjort med hensyn til at forbedre kvaliteten af den nationale lovgivning, og TILSKYNDER medlemsstaterne til at fortsætte med at forbedre procedurerne for høring og konsekvensanalyse, herunder, hvor det er relevant, i forbindelse med væsentlige supplerende bestemmelser, der tilføjes til retsakter om gennemførelse af fællesskabslovgivning, idet der tages hensyn til bedste praksis og erfaringer i andre medlemsstater og til de retningsli njer, der skal udarbejdes af Kommissionen;

10) OPFORDRER INDTRÆNGENDE Kommissionen til aktivt at søge input fra medlemsstaterne og berørte parter med henblik på at finde frem til de lovgivningsområder, hvor behovet for forenkling er størst, og inden årets udgang at foreslå et løbende program for gennemførelse af forenklinger, idet der lægges særlig vægt på områder, der kan give borgerne konkrete fordele og virksomhederne og de offentlige myndigheder omkostningsbesparelser og et mindre tidsforbrug;

11) ERINDRER OM resultaterne af SLIM-programmet (enklere lovgivning for det indre marked), som Kommissionen iværksatte i 1997, og BEKRÆFTER sit tilsagn om at prioritere behandlingen af udestående og kommende SLIM-forslag; OPFORDRER Kommissionen til at arbejde for, at eksisterende forenklingsinitiativer (f.eks. SLIM) indarbejdes i forenklingsprogrammet, når det er muligt;

12) UNDERSTREGER - som det fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla - betydningen af, at der opnås enighed om en passende interinstitutionel ramme for at forbedre fællesskabslovgivningens kvalitet; ANERKENDER, at alle fællesskabsinstitutionerne og medlemsstaterne fuldt ud skal bidrage til gennemførelsen af aktioner, som de tre parter har vedtaget; BEKRÆFTER, at det agter at indgå i et konstruktivt samarbejde med Komm issionen og Europa-Parlamentet på dette grundlag;

13) OPFORDRER medlemsstaterne til at sikre, at fællesskabsdirektiverne bliver korrekt gennemført i national ret inden for de fastsatte frister i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Stockholm og Barcelona;

14) NOTERER i denne forbindelse MED TILFREDSHED, at Kommissionen har taget initiativ til at stille en effektiv samlet portal til rådighed i Kommissionen til medlemsstaternes elektroniske indberetninger om gennemførelse; OPFORDRER de medlemsstater, der endnu ikke har udpeget en gennemførelseskoordinator, til snarest at gøre det;

15) NOTERER MED TILFREDSHED, at Kommissionen én gang om året agter at vurdere, hvilke fremskridt der er gjort i gennemførelsen af handlingsplanen; TILSKYNDER Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og på grundlag af den bedste praksis at udvikle instrumenter til at overvåge fremskridtene i forbedringen og forenklingen af de lovgivningsmæssige rammer, herunder passende indikatorer; OPFORDRER Kommissionen til inden udgangen af 2005 at forelægge en om fattende revision af handlingsplanen for Europa-Parlamentet og Rådet;

16) AGTER at tilføre ny dynamik, når det er nødvendigt; AGTER vedvarende at vurdere og evaluere, hvor langt gennemførelsen af handlingsplanen er nået, idet det begynder på samlingen i Rådet (konkurrenceevne) den 14.-15. november 2002; ANMODER med henblik herpå De Faste Repræsentanters Komité om seriøst at overveje at nedsætte en horisontal arbejdsgruppe om bedre regulering under hensyn til de igangværende drøftel ser om en interinstitutionel aftale på dette område og aflægge rapport for Rådet (konkurrenceevne) på samlingen den 14.-15. november 2002;

17) OPFORDRER Kommissionen til at forelægge en situationsrapport på samlingen i Rådet (konkurrenceevne) den 14.-15. november 2002, navnlig for så vidt angår dens retningslinjer for konsekvensanalyse og til i god tid også at aflægge rapport om instrumenter til overvågning af udviklingen og indkredsning af områder, der kan forenkles.

Rådet nåede med enstemmighed til politisk enighed om udkastet til direktiv om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter om vand- og energiforsyning samt post- og transportsektoren ("forsyningsvirksomhedsdirektivet"). Når teksten er blevet udarbejdet endeligt og sendt til andenbehandling i Europa-Parlamentet som led i den fælles beslutningsprocedure, vil Rådet på en kommende samling vedtage en fælles holdning.

Rådets drøftelser var åbne for offentligheden.

Direktivudkastet udgør anden del af en lovgivningspakke, der tager sigte på en reform af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter. Rådet nåede til politisk enighed om det "klassiske" direktiv (fremgangsmåder for tildeling af offentlige indkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter) den 21. maj, således at der kunne fastlægges fælles holdninger, når der var opnået en ighed om "forsyningsvirksomhedsdirektivet". De to fælles holdninger vil blive vedtaget samtidig.

Lovgivningspakken vedrørende offentlige indkøb er et nøgleelement i det program, der skal stimulere den europæiske økonomi, som blev opstillet af det Europæiske Råd i Lissabon (marts 2000) og bekræftet i Barcelona (marts 2002).

I henhold til de gældende direktiver om offentlige indkøb kræves der offentligt udbud af offentlige indkøbskontrakter, gennemsigtighed og ligebehandling af alle tilbudsgivere for at sikre, at kontrakten går til den tilbudsgiver, der afgiver det bedste tilbud. De to nye tekster er udformet således, at de forenkler og præciserer disse regler og tilpasser dem til moderne administrative behov i et økonomisk miljø, som er under forandring som fø lge af ny udvikling såsom liberaliseringen af telekommunikationssektoren og anvendelse af ny teknologi. For at øge gennemsigtigheden og forebygge korruption og organiseret kriminalitet er de nye regler klarerer med hensyn til fastlæggelse af kriterier for tildeling af kontrakter og udvælgelse af tilbudsgivere.

Rådet nåede med enstemmighed til politisk enighed om udkastet til forordning om omarbejdning af en række direktiver, som hidtil har udgjort EF-lovgivningen vedrørende gødninger. Når teksten er blevet udarbejdet endeligt og sendt til andenbehandling i Europa-Parlamentet som led i den fælles beslutningsprocedure, vil Rådet på en kommende samling vedtage en fælles holdning,

Rådets drøftelser var åbne for offentligheden.

Med forslaget opfølges Kommissionens meddelelse om forenkling af lovgivningen for det indre marked (SLIM) ved en præcisering og forenkling af den gældende lovgivning og ved at gøre den bedre tilgængelig for de økonomiske beslutningstagere. De gældende direktiver opstiller fælles regler for markedsføring af gødninger.

Det væsentligste element er, at instrumentet ændres fra direktiver til en forordning for at opnå ensartet gennemførelse af et sæt meget tekniske bestemmelser. I henhold til "miljøgarantien" i traktatens artikel 95, stk. 4, fastsætter forslaget desuden en udvidelse af de undtagelser for cadmiumindholdet i gødninger, som er fastsat i traktaterne om Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse af Unionen.

Rådet noterede sig en situationsrapport fra formandskabet om den foreslåede ændring af direktiv 76/769/EØF om farlige stoffer og præparater med henblik på at forbyde visse stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (CMR-stoffer). Det opfordrede De Faste Repræsentanters Komité til at fortsætte sit arbejde med forslaget, så Rådet kan nå til politisk enighed herom på s amlingen den 14. og 15. november 2002.

Forslaget har forbindelse med to andre lovgivningstekster, der er under forberedelse, og som begge vedrører CMR-stoffer; den ene er også et forslag til ændring af direktiv 76/769/EØF og den anden et forslag til ændring af direktiv 76/768/EØF om kosmetiske produkter.

Rådet noterede sig Kommissionens præsentation af sin situationsrapport om det indre marked for tjenester. Det bifaldt denne rapport, fremhævede igen den betydning, det tillægger det at fjerne de sidste hindringer for grænseoverskridende levering af tjenester og opfordrede medlemsstaterne og Kommissionen til et tæt samarbejde i denne forbindelse. Rådet vedtog at tage de rejste spørgsmål op til fornyet behandling på en kommende samling fo r at kunne vedtage konklusioner med henblik på opfølgning af rapporten.

Denne rapport markerer afslutningen på den første af de to faser i Kommissionens strategi for tjenester, som blev lanceret i december 2000 i forbindelse med programmet for økonomiske reformer, som blev opstillet af Det Europæiske Råd i Lissabon (marts 2000).

I rapporten gøres der rede for de hindringer, der skyldes indbyrdes afvigende nationale, regionale og lokale bestemmelser, som fortsat er til hinder for levering af tjenester. Konklusionen er, at ti år efter at det indre marked formelt er gennemført, er de komplekse og strenge retlige hindringer, som for mange tjenesters vedkommende har erstattet de fysiske og tekniske hindringer, alvorligere end antaget. Der vil blive foreslået løsninger af disse problemer som en del af anden fase af strategien for tjenester, som Kommissionen vil påbegynde i 2003.

Rådet noterede sig Kommissionens præsentation af anden toårsrapport om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse i det indre marked. Det bifaldt rapporten og Kommissionens hensigt om at vedtage praktiske retningslinjer rettet til medlemsstaterne og de økonomiske beslutningstagere for at lette gennemførelsen af den gensidige anvendelse for så vidt angår varer.

I denne anden rapport vurderes de fremskridt, der er gjort siden 1999, hvor den første rapport gav en foreløbig vurdering af, hvor godt gensidig anerkendelse har bidraget til gennemførelsen af det indre marked, og fremhæver de områder, hvor der fortsat er problemer.

En medlemsstat kan i henhold til princippet om gensidig anerkendelse ikke forbyde salg på sit område af varer, som er lovligt fremstillet og markedsført i en anden medlemsstat, heller ikke selv om disse varer er fremstillet efter andre tekniske eller kvalitative specifikationer end dem, der er gældende for varer, der er fremstillet på dens område. Medlemsstaten må kun under meget særlige omstændigheder fravige dette princip og træffe foranstalt ninger med henblik på at forbyde eller begrænse sådanne varers adgang til det nationale marked. Disse foranstaltninger skal være nødvendige og passende i forhold til de tvingende hensyn, der skal beskyttes, herunder den offentlige sundhed, forbrugerne eller miljøet.

Rådet vedtog på grundlag af en kompromistekst fra formandskabet en generel indstilling til udkastet til direktiv om årsregnskaber og konsoliderede regnskaber for visse selskabsformer, banker og andre finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber. Rådet opfordrede formandskabet til uformelt at meddele Europa-Parlamentet denne indstilling, så der hurtigst muligt kan opnås enighed om direktivudkastet, som er omfattet af den fælles beslutningsprocedure.

Teksten, som ændrer direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF og 91/674/EØF, er et af en række forslag med sigte på at modernisere regnskabsbestemmelserne. Det giver medlemsstaterne mulighed for at vælge, om de vil anvende lettere vedtagelse af internationale regnskabsstandarder (IAS) og anvendelse af disse standarder for visse selskaber, jf. vedtagelsen i juni af forordningen om anvendelse af IAS i Fællesskabet.

Den tekst, Rådet har godkendt, tager sigte på at styrke Kommissionens mål om en sindig og gradvis indførelse af IAS, samtidig med at i det omfang, der skønnes nødvendigt, bringes overensstemmelse mellem bestemmelserne for selskaber i almindelighed, forsikringsselskaber og finansieringsinstitutter.

Råde vedtog på grundlag af en kompromistekst fra formandskabet en generel indstilling til udkastet til direktiv om ændring af direktiv 68/151/EØF (første selskabsdirektiv) for så vidt angår offentlighed vedrørende visse former for selskaber. Rådet opfordrede formandskabet til uformelt at meddele Europa-Parlamentet denne indstilling, så der hurtigst muligt kan opnås enighed om direktivudkastet, som er omfattet af den fælles beslutningsprocedure.

Forslaget tager sigte på at ajourføre 1968-direktivet og indkorporere den moderne teknologis fordele i det eksisterende system, ifølge hvilket selskaber har pligt til at offentliggøre dokumenter og oplysninger, samt på at tilpasse dette system til et flersprogligt miljø.

"Efter en præsentation af formanden for Gruppen på Højt Plan af Eksperter inden for Selskabsret professor Jaap Winter havde Rådet en indledende drøftelse af politikken i forbindelse med selskabsret og selskabsstyring, som fokuserede på gruppens arbejde.

Rådet konkluderede, at der er behov for at udvikle en handlingsplan for selskabsret, herunder selskabsstyring. En sådan handlingsplan skal først og fremmest være en gennemtænkt reaktion på den seneste tids selskabskonkurser. På baggrund af drøftelserne og med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla in mente mener Rådet, at handlingsplanen bør sigte imod at forbedre og modernisere EF's selskabsretlige rammer. Den bør indeholde forslag til lovgivning og andre forslag, alt efter behov, og bør fremhæve og afklare især en række spørgsmål om selskabsstyring som f.eks.:

· Eksterne bestyrelsesmedlemmers og tilsynsrådets funktion

· Vederlag til ledelsen

· Ledelsens ansvar for finansielle informationer

· Revisionspraksis

· Revisionsudvalgs funktion.

Rådet var enigt om behovet for at finde frem til passende ordninger med henblik på en permanent overvågning af udviklingen inden for selskabsret og selskabsstyring i EU. Rådet opfordrer Kommissionen til at tilrettelægge en grundig drøftelse af den kommende rapport fra Gruppen på Højt Plan af Eksperter inden for Selskabsret og - i samarbejde med medlemsstaterne - snarest muligt at udvikle en handlingsplan for selskabsret, herunder selskabsstyring, og det e rklærer, at det agter at behandle handlingsplanen som et højt prioriteret spørgsmål."

Rådet blev af kommissær Pascal Lamy orienteret om det negative resultat af de seneste forhandlinger på højt plan med Republikken Korea, hvormed formålet var at nå frem til en venskabelig bilæggelse af tvisten om skibsbygning mellem Korea og EU. Det bifaldt Kommissionens hensigt om at indlede en tvistbilæggelsesprocedure i Verdens-handelsorganisationen (WTO) vedrørende Koreas illoyale handelspraksis inden for skibsbygningssektoren sidel&oslas h;bende med gennemførelsen af de foranstaltninger, som er fastsat i den midlertidige defensive ordning til beskyttelse af Fællesskabets skibsbygningsindustri.

Der erindres om, at Rådet den 27. juni 2002 vedtog en forordning om indførelse af en midlertidig ordning til beskyttelse af EU-industrien inden for markedssegmenter, der har lidt skade som følge af illoyal konkurrence fra koreanske skibsværfter; denne ordning forbliver i kraft så længe, det er nødvendigt, og indtil tvistbilæggelsesproceduren i WTO er afsluttet. Forordningen udløber den 31. marts 2004. Samtidig har Rådet fastsat den 30. september 2002 som sidste frist for, at Kommissionen for sidste gang kan forsøge at løse problemet gennem forhandlinger med Korea, inden WTO-proceduren indledes.

I henhold til forordningen:

– kan der ydes direkte national støtte til bygning af containerskibe og produkt- og kemikalietankskibe op til en maksimal intensitet på 6% af kontraktværdien, såfremt der har været konkurrence om kontrakten fra et koreansk skibsværft, der tilbyder en lavere pris. Støtten omfattes af EF-reglerne om statsstøtte, jf. traktatens artikel 88;

– kan der først gives tilladelse til statsstøtte til bygning af tankskibe til transport af flydende naturgas, når Kommissionen på grundlag af undersøgelser vedrørende 2002 har bekræftet, at Fællesskabets industri har lidt alvorlige materielle tab inden for dette markedssegment på grund af illoyal koreansk handelspraksis.