Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde miljøministerråd 17/10 Redegørelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 151)
rådsmødereferater
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

25. oktober 2002

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets redegørelse for rådsmøde (miljø) den 17. oktober 2002.

MILJØstyrelsen 22. oktober 2002

Internationalt kontor Kre/6

J. nr. 1034-1589

MEM- 444 -MST

 

 

Redegørelse om rådsmøde (miljø) den 17. oktober 2002

Ad punkt 1 - Forslag til direktiv om handel med CO2-kvoter

Rådet havde en politisk debat om forslaget. Debatten var koncentreret om 4 udestående hovedproblemer: Midlertidig undtagelse af virksomheder/sektorer, inddragelse af flere sektorer under kvotesystemet, kvotesystemets kobling til de fleksible mekanismer og metoden for allokering af kvoter. Alle delegationer med undtagelse af Luxembourg lagde vægt på at Rådet nåede til politisk enighed om en fælles holdning p&ar ing; rådsmødet (miljø) den 9.-10. december 2002.

Ad punkt 2 - Forordning om sporing og mærkning af GMO

Formandskabet redegjorde for forslagets kobling til forordningen om genmodificerede fødevarer og foderstoffer, som behandles i Rådet (landbrug). Rådet havde en politisk drøftelse af forslaget.

Ad punkt 3 – Direktiv om emballage og emballageaffald

Rådet opnåede med kvalificeret flertal politisk enighed om en fælles holdning til forslaget, som ikke blev støttet af Holland og Belgien.

Ad punkt 4 – Direktiv om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (Seveso II)

Rådet opnåede politisk enighed om en fælles holdning til forslaget. Den politiske enighed indebar enighed om en enkelt ny kompromis formulering, hvorefter det fastslås, at medlemslandene så vidt muligt skal sørge for at holde en passende afstand mellem større vejanlæg og "Seveso – virksomheder".

 

Ad punkt 5 – Forordning om grænseoverskridende overførsel af GMO (Implementering af Cartagena-protokollen om biosikkerhed)

Rådet nåede til politisk enighed om en fælles holdning, idet Tyskland og Italien dog undlod at stemme. Begge lande ville afgive erklæringer herom. Rådet enedes om, at første forsætlige grænseoverskridende overførsel kun må finde sted, når der foreligger et udtrykkeligt samtykke fra den importerende part. Kommissionen konstaterede at man var underkendt på dette punkt og ville afgive en erklæring om spørgsmålet samt om en bestemmelse, der forpligter medlemsstaterne til at forebygge utilsigtede grænseoverskridende overførsler af GMO. Rådet enedes endvidere om at tilføje en bestemmelse, som sikrer, at en GMO beregnet til foder, fødevarer eller forarbejdning kun må eksporteres, hvis den er godkendt i EU, eller hvis myndighederne i importlandet udtrykkeligt har accepteret importen. For så vidt angår reglerne for i dentifikation af GMOer i bulkforsendelser til direkte brug som fødevarer, foder eller til forarbejdning (medfølgende dokumentation) nåede Rådet til enighed om en tekst som fastslår, at disse GMOer skal identificeres i overensstemmelse med reglerne i direktiv 2001/18 (udsætningsdirektivet) samt fremtidige regler (her sigtes særligt mod forslaget til forordning om sporbarhed og mærkning af GMOer). Belgien ville afgive en erklæring om denne bestemmelse og – sammen med Østrig – en erklæring om forslagets regulering af GMOer til indesluttet anvendelse.

Ad punkt 6 – Konklusioner om EU´s strategi for bæredygtig udvikling

Rådet vedtog konklusioner som bidrag til den årlige status over gennemførelsen af Fællesskabets strategi for bæredygtig udvikling og med henblik på gennemførelsen af Fællesskabets miljømæssige forpligtelser fra Johannesborg, der skal behandles på forårstopmødet i 2003. For så vidt angår spørgsmålet om den fælles landbrugs- og fiskeripolitik enedes rådet om at hilse konklu sionerne fra rådet (landbrug og fiskeri) med hensyn til forpligtelserne fra Doha og Johannesburg velkommen og inviterede alle relevante rådsformationer til at forøge beskyttelsen af miljøet og bæredygtig udvikling idet man erindrede om 6. miljøhandlingsprograms opfordring til reform af subsidier med en væsentlig negativ effekt på miljøet og som er uforenelig med bæredygtig udvikling.

Ad punkt 7 – Konklusioner om Klimakonventionen – COP 8

Rådet vedtog konklusioner med henblik på forberedelse af Fællesskabets deltagelse i 8. partskonference under Klimakonventionen.

Ad punkt 8 – Afgørelse om CITES konventionen - COP 12

Rådet vedtog mandat for Fællesskabets deltagelse i forhandlingerne i forbindelse med 12 partskonference under konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES). Tyskland afgav en erklæring, som Frankrig tilsluttede sig, hvorefter man afstår fra at stemme om forhandlingsmandatet, da man finder, at den gældende listning af elefanter har skabt incitament for at genoptage krybskytteri og illegal handel med elfenben og andre elefantprodukter.

Ad punkt 9 – Direktiv om miljøansvar

Formanden orienterede om status for arbejdet med forslaget og oplyste i den forbindelse, at Europa-Parlamentet først forventes at afslutte sin 1. læsning i foråret 2003, hvorfor der ikke vil kunne opnås politisk enighed om forslaget i Rådet under dansk formandskab.

Danmark bad delegationerne om tilslutning til en rådserklæring, hvori Rådet opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag til supplerende regler om miljøansvar i forhold til GMOer med henblik på at fuldstændiggøre den regulering, der er nødvendig for det bioteknologiske område. Formanden konstaterede på baggrund af drøftelsen i rådet, at 7 lande kunne tilslutte sig teksten medens 8 var imod, og at den fore slåede rådserklæring derfor ikke kunne vedtages.

Ad punkt 10 – Forordning om implementering af Rotterdam-konventionen (PIC) om handel med farlige stoffer

Rådet noterede sig formandskabets redegørelse vedr. status for arbejdet

Ad punkt 11 – Forordning om skove

Rådet noterede sig formandskabets redegørelse vedr. status for arbejdet