Grundnotat om handel med frø af foderplanter,formeringsmateriale
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 131)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat om forslag til Rådets Direktiv om ændring af direktiv 66/401/EØF om handel med frø af foderplanter, 66/402/EØF om handel med såsæd, 68/193/EØF om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin, 92/33/EØF om afsætning af plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter bortset fra frø, 92/34/EØF om afsæ ;tning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til produktion, 98/56/EF om afsætning af prydplanteformeringsmateriale, 2002/55/EF om handel med grønsagsfrø, 2002/56/EF om handel med læggekartofler og 2002/57/EF om handel med frø af olie- og spindplanter, for så vidt angår sammenlignende EF-prøver, KOM(2002) 523 endelig.
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
om forslag til Rådets Direktiv om ændring af direktiv 66/401/EØF om handel med frø af foderplanter, 66/402/EØF om handel med såsæd, 68/193/EØF om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin, 92/33/EØF om afsætning af plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter bortset fra frø, 92/34/EØF om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til produktion, 98/56/EF om afs ætning af prydplanteformeringsmateriale, 2002/55/EF om handel med grønsagsfrø, 2002/56/EF om handel med læggekartofler og 2002/57/EF om handel med frø af olie- og spindplanter, for så vidt angår sammenlignende EF-prøver
KOM (2002) 523 endelig
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 523 af 25. september 2002 fremsat forslag til Rådets Direktiv om ændring af direktiv 66/401/EØF om handel med frø af foderplanter, 66/402/EØF om handel med såsæd, 68/193/EØF om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin, 92/33/EØF om afsætning af plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter bortset fra frø, 92/34/EØF om afsætning af frugtplanteformeringsmater iale og frugtplanter bestemt til produktion, 98/56/EF om afsætning af prydplanteformeringsmateriale, 2002/55/EF om handel med grønsagsfrø, 2002/56/EF om handel med læggekartofler og 2002/57/EF om handel med frø af olie- og spindplanter, for så vidt angår sammenlignende EF-prøver. Forslaget er oversendt til Rådet den 25. september 2002.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget vedrører gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik..
Formål og indhold
Ovennævnte direktiver regulerer de sammenlignende fællesskabsafprøvinger af frø, planter og formeringsmateriale af planter. Ved Kommissionsbeslutning senest K(2002) 3350 af 16. september 2002 om ordningen for sammenlignende EF-prøver på og –analyser af frø og formeringsmateriale af visse planter blev det besluttet, hvilke arter, der skal afprøves i en given periode og hvilke medlemsstater, der skal forestå afprøvningen. Afpr&osla ngerne bliver fordelt efter medlemsstaternes interesser og muligheder. Medlemsstaternes omkostninger ved kontrol af afprøvningerne finansieres af Fællesskabet.
De seneste 25 år har Kommissionen organiseret de fællesskabsafprøvninger, der foretages i de enkelte medlemsstater. I de senere år har nye bestemmelser om afsætning af formeringsmateriale af frugt-, grønt- og prydplanter aktualiseret afprøvningen inden for disse områder.
Fællesskabet har igennem en årrække forestået finansieringen af de sammenlignende fællesskabsafprøvninger uden direkte hjemmel i direktiverne. Finansieringen af udgifterne er sket under landbrugsbudgettet, og den foreslåede finansiering er uændret i forhold til tidligere, men ved nærværende forslag søges en klarere hjemmel tilvejebragt.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
De berørte områder er omfattet af lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 26. april 1999, som ændret ved lov nr. 279 af 25. april 2001 om ændring af lov om fødevarer m.fl. Finansieringen af fællesskabsafprøvningen som forslaget vedrører, reguleres ikke i dansk ret, idet den retter sig direkte til medlemsstaterne.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser ud over indvirkningerne på EU-budgettet.
Høring
§2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.