Hjælpemenu

Hovedmenu

Forbud mod organiske tinforbindelser på skibe

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 128)
industriministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

23. oktober 2002

 

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets notat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe, KOM(2002) 396.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Økonomi- og Erhvervsministeriet

15. oktober 2002

Sag 199922136

/AJN

 

 

 

TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe – KOM(2002) 396

Supplerende notat om høringsresultatet

Den 5. august 2002 modtog Folketingets Europaudvalg grundnotat om ovennævnte forslag. Det blev i grundnotatet oplyst, at et supplerende notat om høringsresultatet senere ville blive fremsendt. Resultatet af høringen, som er foretaget i forbindelse med forslagets behandling i EF-specialudvalget vedrørende skibsfartspolitiske spørgsmål, kan opsummeres på følgende måde.

Rederiforeningen af 1895 erklærer sig principielt uenige i, at EU-landes skibe omfattes af forbud, som endnu ikke finder global anvendelse. Foreningen finder, at forslaget derved vil påføre dansk skibsfart urimelig konkurrenceforvridning.

Danmarks Rederiforening finder det bekymrende, at forbudet kun omfatter EU-landes skibe indtil TBT-konventionen træder i kraft. Foreningen anfører, at disse skibes konkurrencemæssige situation derved forringes i forhold til det internationale marked. Desuden finder foreningen, at forslaget vil kunne forsinke ratifikation og ikrafttrædelse af TBT-konventionen, som foreningen i øvrigt udtrykker tilfredshed med.

Skibsværftsforeningen tager afstand fra forslagets sondring mellem EU-landes skibe og tredjelandes skibe, hvorefter tredjelandes skibe i overgangsperioden fortsat kan males med TBT-holdig maling på reparationsværfter uden for EU. Foreningen finder, at sondringen vil have en konkurrencevridende effekt i forhold til skibsværfter i EU. Desuden vurderer foreningen, at friholdelsen af tredjelandes skibe i overgangsperioden vil begrænse forslagets milj&oslas h;effekt.