Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat om anvendelse af sikkerhedskontrol inden for Euratom

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 127)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

24. oktober 2002

 

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets grundnotat om Kommissionens forslag til forordning om anvendelse af sikkerhedskontrol inden for Euratom, KOM(2002) 99 endelig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Tlf 33 92 67 00

Fax 33 11 47 43

CVR-nr. 59 77 87 14

ens@ens.dk

www.ens.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

GRUNDNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens forslag til forordning om anvendelse af sikkerhedskontrol inden for Euratom (KOM (2002) 99 endelig).

 

 

Resumé

Kommissionen har udarbejdet forslag til en revision af Euratom forordningen om sikkerhedskontrol inden for Euratom ("safeguards") – KOM (2002) 99 endelig - inden for rammerne af Traktat af 1. juli 1968 om ikke-spredning af kernevåben og Tillægsprotokollen hertil af 22. september 1998.

 

  1. Baggrund og indhold

Kommissionens forordning (Euratom) nr. 3227/76 om anvendelse af bestemmelserne vedrørende sikkerhedskontrol (safeguards) inden for Euratom er blevet forældet som følge af ændring i de retlige rammer vedrørende rapporteringskrav om nukleart materiale, den forestående EU-udvidelse, udviklingen i den nukleare industri og informationsteknologiens muligheder. Kommissionens forslag indeholder de ændringer af den gældende forordning, der er n&o slash;dvendige på fællesskabsplan for gennemførelsen af Tillægsprotokollen af 22. september 1998 til Traktat om ikke-spredning af kernevåben.

Kommissionens forslag til en ny forordning (KOM (2002) 99 endelig) er fremsat under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 77, 78, 79 og 81.

Forslaget skal vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Hovedelementerne i det nye forslag til forordning er:

  • Indsættelse af artikler og bilag, der vedrører indberetning i henhold til tillægsprotokollen til kontrolaftalen mellem EU-landene, Fællesskabet og Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA), på de områder hvor Kommissionen, eventuelt sammen med medlemsstaterne, har det retlige ansvar for at afgive oplysninger til IAEA.
  • Præcisering af bestemmelserne om affald, herunder klarere definitioner af affaldskategorier, nye beholdningskoder og udvidede krav til rapportering om overførsler af affald.
  • Dispensation for indberetning, dvs. forenkling af reglerne om indberetning og nedsættelse af hyppigheden for anlæg, der opbevarer materiale af mindre strategisk betydning.
  • Nyt indberetningsformat, der indebærer ændringer i regnskabsrapporternes format og indhold, således at der opnås større fleksibilitet og øget mulighed for at indføre nye dataelementer. Indberetningerne vil efter forslaget ske elektronisk.

Rådets Arbejdsgruppe for atomspørgsmål er i gang med en teknisk gennemgang og præcisering af forslaget. Det tilstræbes, at et revideret forslag foreligger inden årets udgang.

Kommissionen planlægger et seminar for interessenter fra medlemslandene ultimo 2002 eller primo 2003.

 

  1. Europa-Parlamentets holdning
  2. Foreligger ikke på nuværende tidspunkt.

     

  3. Nærheds- og proportionalitets princippet
  4. Forslaget er fremsat i henhold til Euratom-traktaten. Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

     

  5. Gældende dansk ret
  6. Området reguleres i dag af EU (Euratom) forordning nr. 3227/76 om anvendelse af bestemmelserne vedrørende sikkerhedskontrol inden for Euratom, i henhold til aftalen (INFCIRC 153) af 1971 mellem Fællesskabet og IAEA, som Danmark tiltrådte i april 1973.

     

  7. Høring
  8. Energistyrelsen har igangsat en høring af RISØ og de øvrige virksomheder, der i dag er omfattet af indberetningspligten vedrørende nukleart materiale. Der vil blive udarbejdet et supplerende grundnotat, når høringssvarene foreligger.

     

  9. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
  10. Kommissionens forslag til en ny forordning (KOM (2002) 99 endelig) erstatter den gældende forordning (Euratom) nr. 3227/76. Forordningen er umiddelbart anvendelig. Der er derfor ikke behov for supplerende nationale bestemmelser.

    Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

     

  11. Samfundsøkonomiske konsekvenser
  12. Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige samfundsøkonomiske konsekvenser, idet dog forslaget forventes at lette den administrative byrde for anlæg (virksomheder), der opbevarer materiale af mindre strategisk betydning. Ligeledes forventes overgangen til elektronisk indberetning at indebære en administrativ lettelse for alle de indberetningspligtige virksomheder.

     

  13. Tidligere Forelæggelse

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.