Rådsmøde landbrugsministre

LANDBRUG

TRANSPORT AF LEVENDE DYR *

BSE *

GENETISK MODIFICEREDE FØDEVARER OG FODERSTOFFER *

MIDTVEJSREVISION *

– Korn: prispolitik *

– Rug *

– Hård hvede *

– Tørret foder *

– Miljøvenlig jordudtagning *

– Støtte til energiafgrøder - en CO₂-kreditering *

ØKOLOGISK LANDBRUG *

EVENTUELT *

– EU's aftaler om vin med tredjelande (USA) *

– Oplysninger fra Kommissionen om topmødet i Johannesburg *

– Oversvømmelserne i det sydlige Frankrig *

– Økologisk landbrug *

– Supplerende støtte til bomuldsproducenter *

FISKERI

REFORMEN AF DEN FÆLLES FISKERIPOLITIK *

STRATEGI FOR AKVAKULTUR I EUROPA *

EVENTUELT *

– Handlingsplan for Middelhavet *

FØDEVARESIKKERHED

Tilsætningsstoffer i foderstoffer *

Animalske biprodukter * *

FISKERI

TAC og KVOTER for 2002* *

EKSTERNE FORBINDELSER

UNWRA *

Forlængelse af gyldigheden af konventionen om fødevarehjælp fra 1999 *

Forbindelserne med kandidatlandene - Letland *

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - Statistikker *

AVS

Centret for Virksomhedsudvikling (CVU) og Det Tekniske Center for Samarbejde på Landbrugsområdet og i Landdistrikterne (TCL) *

HANDEL

Antidumping - Import af svejsede rør af jern og ulegeret stål *

Antidumping - Import af fjernsynskamerasystemer fra Japan *

ØKOFIN

Lamfalussy-overvågningsudvalget *

Lønomkostningsindekset * *

BESKÆFTIGELSE OG SOCIALPOLITIK

Beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest * *

DET INDRE MARKED

EF-EFTA fælles forsendelsesprocedure *

Estland, Letland, Litauen og Slovenien - Forsendelse og forenkling af formaliteterne i samhandelen *

TELEKOMMUNIKATION

Elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (IDA) *

BESKIKKELSER

Regionsudvalget *

AFGØRELSER VEDTAGET VED SKRIFTLIG PROCEDURE

Kina *

MILJØ

Bunkeroliekonventionen *

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Rådet havde en offentlig debat om nogle af de vigtige spørgsmål i forbindelse med forbedring af dyrs velfærd og beskyttelse under transport, nemlig maksimale transporttider og kontrol med bestemmelserne om transport af levende dyr. Drøftelserne fandt sted på grundlag af et memorandum, som formandskabet havde udsendt med det formål at strukturere debatten (11699/02).

I det store og hele bifaldt delegationerne tanken om at forbedre dyrs velfærd under transport og skærpe håndhævelsen af den nuværende lovgivning. Nogle delegationer bad Kommissionen forelægge sit forslag om et revideret direktiv om dyretransport snarest muligt.

1. Første spørgsmål, der vedrørte transporttider:

Flere delegationer støttede det memorandum, som formandskabet havde fremlagt, og som går ud på at fastsætte et loft på otte timer eller 500 km for transport af levende dyr, idet de understregede:

det etiske element i forbedringen af dyrs vilkår under transport

forbindelsen mellem kortere transport og en bedre dyrevelfærd på grundlag af ekspertudtalelser, mens nogle af dem fremhævede, at dyr skal slagtes tæt ved deres oprindelsessted

at en kortere transport hindrer spredning af sygdomme og kontaminering

enkelte delegationer gik ind for, at levende dyr kun transporteres til avlsformål, ikke til slagtning.

Flere delegationer var imidlertid imod maksimale transporttider af følgende årsager:

et sådant loft vil ikke løse alle problemerne i forbindelse med dyrevelfærd; det er i den forbindelse vigtigere, at dyrene bliver behandlet ordentligt under transporten og regelmæssigt får foder, vand og hvile, end at transporttiden afkortes;

loft over transporttiden i EF-lovgivningen vil kun føre til mindre eksport af levende dyr fra EF-landene og større eksport fra tredjelande, som ikke skal rette sig efter de strenge EF-normer; der bør derfor anlægges et bredere syn på spørgsmålet, hvor både det internationale miljø og en forbedring af tredjelandes overholdelse af OIE-normerne tages med i betragtning;

god indtjening for erhvervet vil kunne medføre bedre opdrætsmetoder

ekspertudtalelserne til fordel for en afkortning af transporttiden tog ikke hensyn til alle de vilkår, der gælder for transport i hele EF, eller til de enkelte landes situation, og de byggede for størstedelen på oplysninger, der var indhentet før den nugældende lovgivning om dyretransport trådte i kraft.

2. Andet spørgsmål, der handlede om kontrol med dyretransport:

Mange delegationer støttede formandskabets initiativ med følgende argumenter:

beskyttelsen af dyrene er utilfredsstillende, og der mangler tilsyn på området; de pågældende delegationer ønskede bestemmelser, der kan sikre, at samtlige normer for transportmidler er opfyldt, da effektiv kontrol er en forudsætning for dyrevelfærd;

nogle af delegationerne ønskede skærpet kontrol, navnlig med de lange distancer i Fællesskabet, ved hjælp af øget samarbejde mellem medlemsstaterne, men også mellem medlemsstaterne og Kommissionen;

på grund af de administrative byrder og de nuværende overtrædelser af EF-lovgivningen er det nødvendigt at harmonisere transportdokumenterne og certificere transportformerne og at have ensartede normer for håndtering af dyr;

der kan eventuelt også anvendes sanktioner som f.eks. inddragelse af eksportrestitutioner over for eksportører, som ikke overholder EF-normerne.

Flere delegationer havde følgende argumenter imod at indføre for mange nye regler:

de juridiske rammer, der ligger i den nugældende lovgivning, er tilstrækkelige og skal først gennemføres;

enkelte delegationer ønskede en sondring mellem transport af dyr til slagtning og transport af andre dyr, da transportbetingelserne afhænger mere af, hvad dyrene skal anvendes til, end af varigheden.

Kommissær BYRNE noterede sig, at der blandt delegationerne er bred støtte til at føre kontrol med dyretransport, og at et betydeligt mindretal af delegationerne er imod en tidsbegrænsning. Han nævnte, at der i de seneste måneder er blevet indledt høringer af visse organer og repræsentanter, der er berørt af spørgsmålet, og at Kommissionen snart vil forelægge et forslag til et revideret direktiv om dyretransport.

Formandskabet bad Kommissionen tage hensyn til delegationernes bemærkninger ved den endelige udformning og sende forslagene til Europa-Parlamentet og Rådet snarest muligt.

Rådet noterede sig oplysningerne fra Kommissionens repræsentant vedrørende den seneste udvikling i kampen mod BSE og nogle af delegationernes bemærkninger herom:

Kommissær BYRNE fremhævede navnlig, at

der ikke var sket noget nævneværdigt nyt med hensyn til forekomsten af BSE og scrapie i medlemsstaterne;

Rådet havde vedtaget forordningen om animalske biprodukter (se A-punkterne);

den seneste udtalelse fra Den Videnskabelige Styringskomité ikke tydede på, at der er smitstof i fåreindvolde, og at disse derfor ikke er medtaget på listen over specificeret risikomateriale;

medlemsstaternes enighed om, at hornkvægs rygsøjle skal fjernes, ikke på nuværende tidspunkt er nok til at ændre gældende regler på området, da flere medlemsstater ønsker at gå forsigtigt frem; på foranledning af en forespørgsel fra den spanske delegation;

Kommissionen vil se konstruktivt på den videre udvikling med hensyn til den forventede udtalelse fra den franske regering som opfølgning af udtalelsen fra Agence Française de Securité des Aliments om at hæve forbuddet mod import af britisk oksekød;

der indtil nu er konstateret fem tilfælde af BSE i hornkvæg født efter den 1. januar 1999; på foranledning af en forespørgsel fra den belgiske delegation.

i henhold til TSE-forordningen skal der inden den 1. juli 2003 være fremsat forslag om klassifikation af medlemsstater og tredjelande under hensyn til den risikovurdering, der er foretaget i Den Videnskabelige Styringskomité i snævert samarbejde med OIE.

Rådet noterede sig situationsrapporten fra De Faste Repræsentanters Komité og pålagde Coreper at fortsætte behandlingen af forslaget med henblik på at vedtage en fælles holdning på en af Rådets kommende samlinger.

Rådet drøftede indgående meddelelsen fra Kommissionen for at indkredse de centrale spørgsmål vedrørende hovedafgrøder på grundlag af et spørgeskema herom, som formandskabet havde forelagt. Rådet pålagde Specialkomitéen for Landbrug at behandle disse spørgsmål grundigt og rapportere tilbage til Rådet, som vil fortsætte behandlingen af sagen på en kommende samling.

Generelt fremsatte delegationerne bemærkninger til spørgsmålene om hovedafgrøder, skønt nogle af dem også fremsatte bemærkninger om horisontale spørgsmål, såsom afkobling, gradvis nedsættelse og miljøkobling. Fire delegationer understregede, at spørgsmålet om forsyning af proteinafgrøder i EF skal medtages blandt forslagene i Kommissionens meddelelse (10879/02).

Delegationernes holdninger til formandskabets spørgeskema kan sammenfattes således:

Enkelte delegationer støttede den foreslåede nedsættelse på 5% af interventionsprisen med udligning gennem direkte finansiel støtte samt afskaffelse af de månedlige forhøjelser, idet de fremførte følgende argumenter:

interventionsprisen bør betragtes som et sikkerhedsnet og ikke som et redskab til forsyningsstyring;

prisniveauet for korn, der produceres i EF, er stadig for højt sammenlignet med kornimporten, navnlig fra Sortehavsområdet;

der bør findes nye og enkle mekanismer, hvorved der kan ydes støtte til landmænd, uden at det har form af subsidier;

denne nedsættelse af interventionsprisen er i overensstemmelse med EF's internationale forpligtelser, navnlig i betragtning af konklusionerne fra topmødet i Johannesburg (26. august - 4. september 2002);

men de fleste af delegationerne var imod dette, idet de anførte, at

EF's kornpriser er konkurrencedygtige sammenlignet med verdensmarkedspriserne;

det er længe siden, der sidst er blevet anvendt intervention;

det er længe siden, der sidst er blevet udbetalt eksportrestitution for denne eksport;

intervention bør betragtes som et redskab til forsyningsstyring;

den direkte støtte, der skal udligne nedsættelsen af interventionsprisen, er utilstrækkelig;

de månedlige forhøjelser til udligning af oplagringen af korn bør kun bruges som et styringsredskab for at undgå et prisfald i løbet af året og et eventuelt indtægtstab for landmændene.

De fleste af delegationerne anerkendte, at der er en klar uligevægt i rugsektoren. Enkelte delegationer gik ind for at afskaffe interventionen for rug, som foreslået i meddelelsen fra Kommissionen, for at undgå en dramatisk forøgelse af lagrene, som kun har meget begrænsede afsætningsmuligheder på verdensmarkedet. Flere delegationer var imidlertid imod forslaget, navnlig under henvisning til, at

interventionsordningen skal afskaffes gradvis, så den erstattes efterhånden i stedet for med øjeblikkelig virkning, på grund af produktets og producentregionernes traditionelle karakter;

denne foranstaltning bør udlignes inden for den fælles landbrugspolitiks første søjle de steder, hvor rug anvendes til konsum;

der muligvis kan findes alternativer til afskaffelsen af ordningen gennem foranstaltninger inden for den fælles landbrugspolitiks anden søjle.

Flere delegationer gik ind for Kommissionens forslag om at nedsætte den supplerende støtte og indføre en ny kvalitetspræmie for hård hvede; de fremhævede navnlig, at den nuværende supplerende støtte er meget dyr, hvilket er blevet kritiseret af Revisionsretten med den begrundelse, at der overkompenseres for denne afgrøde, og at der er behov for at højne kvaliteten af hård hvede ved hjælp af en supplerende præmie. E n delegation foreslog at fortsætte støtten til vanskeligt stillede regioner i form af afkoblet støtte.

Fem delegationer var imod forslaget af følgende årsager:

hård hvede er et meget vigtigt produkt og en monokultur i adskillige regioner i Sydeuropa; hvis støtten nedsættes, vil det derfor medføre både flere affolkede områder og højere arbejdsløshed i nogle af disse regioner;

den foreslåede nedsættelse af den supplerende støtte til traditionelle dyrkningsområder vil kunne medføre et fald i landbrugernes indtægter;

kvalitetspræmien vil ikke kunne udligne landbrugernes indtægtstab;

forarbejdningsindustrien vil også blive berørt af et fald i Europas produktion af hård hvede.

Flere delegationer gik ind for Kommissionens forslag om at erstatte den nuværende ordning med indkomststøtte til landbrugerne til et samlet beløb af 160 mio. EUR fordelt mellem medlemsstaterne i forhold til de nationale garantimængder for kunstigt tørret og soltørret foder. En sådan ændring vil omfatte en forenklet betaling på 33 EUR/ton.

Ovennævnte delegationer gjorde opmærksom på, at støtte på lang sigt i denne sektor ikke vil være bæredygtig, og at der er behov for en enkel og retfærdig ordning.

Nogle af dem var imidlertid betænkelige ved fordelingen af garantimængder mellem medlemsstaterne og fremhævede, at ændringerne skal ske gradvis af hensyn til konsekvenserne for landbrugerne, og for at forarbejdningsindustrien kan tilpasse sig dem.

Andre delegationer gik imod en total afskaffelse af den nuværende ordning, som sikrer en værdifuld proteinkilde; de satte spørgsmålstegn ved beregningsgrundlaget i Kommissionens dokumenter og fremhævede ordningens manglende overensstemmelse med markedssituationen.

De fleste af delegationerne havde betænkeligheder med hensyn til Kommissionens forslag, hvorefter den nuværende udtagning som led i omdriften skal afløses af udtagning af 10 års varighed uden for omdrift af hensyn til miljøet. Delegationerne ønskede navnlig større fleksibilitet i udtagningen i stedet for en fast tiårsperiode, så udtagningen kan rette sig efter omfanget af produktionen og markedssituationen; i den forbindelse bør jor dudtagning også ses som et redskab til styring af forsyningen.

Kommissionen foreslår en støtteordning (areal + præmie) for energiafgrøder - CO₂-kreditering. Støtten skulle være på 45 EUR/ha energiafgrøder med et maksimalt garantiareal på 1,5 mio. ha.

Generelt stillede de fleste af delegationerne sig tvivlende til det foreslåede støttebeløb, og mange af dem var bange for, at en sådan støtte på grund af den nationale fordeling af kvoter baseret på referenceperioder navnlig vil komme traditionelle og etablerede producenter til gode i stedet for nye producenter.

Rådet noterede sig Kommissionens oplysninger om det igangværende arbejde med den europæiske handlingsplan for økologisk landbrug og økologiske fødevarer. Det opfordrede Kommissionen til at afslutte sine interne drøftelser, så Rådet kan drøfte spørgsmålet inden årets udgang på grundlag af en formel meddelelse fra Kommissionen.

Den spanske delegation, som blev støttet af den franske, portugisiske og italienske delegation, bad kommissær FISCHLER give Rådet en situationsrapport om forhandlingerne mellem EU og USA om vin i betragtning af den kommercielle betydning af denne handel og det forhold, at den nuværende delaftale om vin, der giver USA mulighed for at eksportere vin til Fællesskabet i medfør af indtagelser fra EF-bestemmelserne om økologiske fremgangsmåder, udl&osl ash;ber den 31. december 2003.

Kommissær FISCHLER underrettede Rådet om de nylige direkte kontakter med USTR ZOELLICK og om, at det var blevet besluttet at intensivere bestræbelserne på at opnå afgørende fremskridt i dette spørgsmål inden årets udgang. Kommissæren redegjorde for de vanskeligheder, der må forventes i de fortsatte forhandlinger i betragtning af USA's ønsker med hensyn til ønologiske fremgangsmåder, landets modvilje mod at anvende Det Internationale Vinkontor som reference og dets tøvende holdning med hensyn til en række af Fællesskabets ønsker om endelig beskyttelse af EF's oprindelsesbetegnelser. Kommissæren oplyste endvidere, at USA og visse andre vinproducerende lande kraftigt modsætter sig de nyligt vedtagne EF-bestemmelser om mærkning, navnlig vedrørende "traditionelle betegnelser". Det er Kommissionens hensigt at redegøre klart for disse bestemmelser over for de berø ;rte lande.

Kommissær FISCHLER orienterede Rådet om de drøftelser om landbrugsspørgsmål, der fandt sted på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg (26. august - 4. september 2002). For så vidt angår eksportsubsidier havde Kommissionen gjort det klart, at EF nøje overholder de nuværende WTO-forpligtelser og er fuldt engageret i de forhandlinger, som WTO-ministermødet i Doha har givet mandat til. Kommissionen frem hævede også den fortsatte reformproces inden for landbrugspolitikken, som tager sigte på foranstaltninger, der er mindre handelsforvridende. Han udtrykte med støtte fra den svenske delegation ønske om, at EF fuldt ud kan gå ind for at gennemføre det handlingsprogram, der blev vedtaget i Johannesburg.

Den franske delegation underrettede Rådet og Kommissionen om de seneste oversvømmelser (8.-10. september 2002) i tre departementer i Sydfrankrig (Gard, Hérault og Vaucluse).

Den franske delegation omtalte navnlig tabet af menneskeliv og den massive ødelæggelse af vinmarker og frugtplantager samt forarbejdningsudstyr og infrastruktur. Delegationen bad Kommissionen være særligt opmærksom på landbrugernes situation i disse departementer. Kommissær FISCHLER udtrykte sin deltagelse over for ofrene for oversvømmelserne. Han nævnte, at Frankrig muligvis vil anvende de resterende midler under mål 2. Han lagde ligeled es op til en eventuel forlængelse af fristen for krisedestillation for vinproducenter og en eventuel tildeling af støtte fra EU's solidaritetsfond.

Den svenske delegation gjorde Rådet og Kommissionen opmærksom på bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1788/2001 om kontrolattesten for import af økologiske varer fra tredjelande.

Delegationen finder, at forordningen kan have en negativ virkning på importen af økologiske varer fra tredjelande, navnlig for eksportører af friske varer, på grund af den tid, der går med at behandle kontrolattesten. Under henvisning til resultatet af Johannesburg-topmødet lagde delegationen vægt på, at EF skal sikre, at dets bestemmelser ikke er unødigt vanskelige at overholde.

Den græske delegation oplyste Rådet om den negative udvikling i den nye ordning for bomuldsproducenter i Grækenland. Den nye EF-ordning for bomuld blev vedtaget i maj 2001. Den forsinkede gennemførelse af den nye forordning skabte tilpasningsproblemer for producenterne, som havde sået, inden den blev gennemført. Som følge deraf blev 206 362 tons bomuld uden frø udelukket af de græske myndigheder som ikke-støtteberettiget. En vi s mængde blev imidlertid anset for støtteberettiget i henhold til de nye EF-bestemmelser om bomuld. Den græske delegation har derfor til hensigt at anmode Rådet om, at det i medfør af traktatens artikel 88, stk. 2, tredje afsnit, godkender bevilling af national støtte til bomuldsproducenter i 2001-2002 for så vidt angår de mængder bomuld, der findes støtteberettigede, som kompensation for deres store indtægtstab.

Rådet havde en politisk debat på grundlag af et skriftligt oplæg fra formandskabet. Formandskabet og Kommissionen noterede sig hovedelementerne i drøftelserne med henblik på at opnå et kompromis på Rådets samling i november. I mellemtiden vil arbejdsgruppen behandle de tekniske spørgsmål. Formandskabet vil underrette delegationerne om, hvilke emner der skal drøftes på Rådets samling den 14.-15. oktober 2002.

Delegationerne udtrykte generelt tilfredshed med, at formandskabet havde taget initiativ til at udarbejde et oplæg, og de fandt, at det var et godt udgangspunkt for drøftelserne med henblik på at rydde nogle af de væsentligste udestående spørgsmål af vejen.

1. Bevarelse og bæredygtighed

Adskillige delegationer støttede den flerårige tilgang til ressourceforvaltningen, som Kommissionen har foreslået, ikke mindst fordi dette vil

sikre en stabil og forudsigelig sektor for fiskerne

garantere bevarelse og bæredygtighed af alle bestande gennem fastsættelse af præventive mål

være i overensstemmelse med EF's tilsagn på topmødet i Johannesburg (den 26. august - 4. september 2002) om bæredygtig udvikling

Nogle delegationer understregede, at fiskeressourcerne bør forvaltes afhængigt af bestandenes specifikke situation og deres biologiske sundhedstilstand samt på grundlag af fornuftig videnskabelig rådgivning, og de understregede, at de nuværende bestemmelser om flerårige udviklingsprogrammer var tilfredsstillende. Disse delegationer støttede TAC og kvoter som et afgørende forvaltningsinstrument i forbindelse med en flerårig tilgang. Nogle delegation er foreslog en anvendelse af genoprettelsesplanen, hvis bestandene ligger under den sikre biologiske grænse.

2. Flåde- og strukturpolitik

Ø Tilpasninger af fiskerikapaciteten: adskillige delegationer støttede generelt Kommissionens forslag om at lade medlemsstaterne overtage ansvaret for tilpasningerne af flådekapaciteten for at sikre en passende balance i forhold til fangstmulighederne inden for rammerne af referenceniveauerne for flåden. Kommissionen har desuden foreslået et tilgangs-/afgangsniveau på 1:1. Delegationerne støttede også en afbrydelse af de flerårige udviklingsprogrammer; ads killige delegationer støttede tanken om et flåderegister for at øge gennemsigtigheden.

Ø Strukturstøtte i fiskerisektoren: adskillige delegationer kunne tilslutte sig Kommissionens forslag om at indstille den offentlige støtte til fornyelse og modernisering af flåden og overførslen af fiskerfartøjer til tredjelande. De understregede navnlig, at

Adskillige delegationer understregede, at strukturstøtten til fornyelse og modernisering af flåden bør opretholdes.

Nogle delegationer fremsatte bemærkninger til spørgsmålet om en eventuel opretholdelse af støtten til fornyelse og modernisering af fartøjer på under 12 meter. Andre delegationer understregede, at der kun er behov for at indstille støtten til fartøjer af en bestemt størrelse, eller som fisker i bestemte områder.

3. Kontrol og håndhævelse

De fleste delegationer støttede målsætningen om at forbedre kontrollen ved bl.a. at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

Rådet noterede sig kommissær FISCHLERs forelæggelse af en meddelelse om en strategi for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur (12137/02). Rådet fremsender sagen til nærmere gennemgang i Coreper.

Kommissær FISCHLER redegjorde kort for resultaterne af drøftelserne om handlingsplanen for bevarelse og forvaltning af fiskeriet i Middelhavet, der blev afholdt i tilknytning til landbrugsministrenes uformelle møde i Nyborg (den 8.-10. september 2002) med de fem medlemsstater, der fisker i Middelhavet (Frankrig, Grækenland, Italien, Spanien og Portugal).

Han understregede, at handlingsplanen ville blive forelagt for Rådet i løbet af de nærmeste dage.

Handlingsplanen tager sigte på følgende:

forbedring af det videnskabelige grundlag for forvaltningen i området, navnlig ved at forelægge oplysninger om området

forbedring af kontrol og håndhævelse af forvaltningsinstrumenterne samt miljøforanstaltningerne

fremme af samarbejdet mellem kyststaterne i regionen, både på statsligt niveau og inden for erhvervslivet; i dette perspektiv bør Fællesskabet spille en ledende rolle i drøftelserne med tredjelande langs Middelhavet

fremme af debatten om en samarbejdsmetode i forbindelse med fælleserklæringen om fiskeribeskyttelsesområder i Middelhavet, som vil gøre det muligt at anvende Fællesskabets bestemmelser ud over 12-sømilegrænsen, og som vil være mere retfærdig for Fællesskabets fiskere.