Rådsmøde udenrigsministre 2450

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

HANDEL OG UDVIKLING - Offentlig debat *

FORBINDELSERNE MELLEM EU OG SCHWEIZ - Rådets konklusioner *

RUSLAND - KALININGRAD - Rådets konklusioner *

INITIATIV VEDRØRENDE NYE NABOLANDE *

DEN INTERNATIONALE STRAFFEDOMSTOL (ICC) - Rådets konklusioner *

DET VESTLIGE BALKAN - Rådets konklusioner *

MELLEMØSTEN - Rådets konklusioner *

ZIMBABWE *

EURO-MIDDELHAVS-INVESTERINGSFACILITET *

EVENTUELT *

– COTE D'IVOIRE *

– ESFP *

– SKIBSBYGNING/KOREA *

– STÅL - INTERNATIONAL KONTEKST *

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Rådet havde en offentlig debat, der blev tv-transmitteret til pressen og til den interesserede offentlighed om Kommissionens meddelelse af 18. september 2002 om "Handel og udvikling: bistå udviklingslandene med at drage nytte af handelen".

Efter de tre store internationale konferencer i Doha, Monterrey og Johannesburg var det formålet at vise, at handel og udvikling står højt på EU's dagsorden, og at EU er parat til yderligere at overveje, hvordan det kan hjælpe udviklingslandene, så de kan drage nytte af de internationale økonomiske forbindelser.

Rådet fik først forelagt en meddelelse af kommissær LAMY, og derefter var der indlæg fra ministrene især om spørgsmål i forbindelse med elementer til en udviklingsvenlig handelspolitik, integration af handelen i udviklingspolitikken og den overordnede sammenhæng mellem politikkerne.

Mange delegationer gav udtryk for tilfredshed med Kommissionens forslag om teknisk bistand som et middel til at udvikle institutionel kapacitet, så udviklingslandene effektivt kan drage fordel af de internationale handelsmekanismer. Mens dette generelt blev betragtet som vigtigt, gik nogle delegationer også ind for større markedsadgang og henviste i den forbindelse til de igangværende drøftelser om reformen af den fælles landbrugspolitik.

Afslutningsvis takkede formandskabet delegationerne for deres bemærkninger, og opfordrede Rådets forberedende organer til at fortsætte debatten med henblik på at udarbejde Rådets konklusioner til samlingen den 18. november.

"EU lægger stor vægt på, at der i god tid inden årets udgang opnås et positivt resultat af de igangværende forhandlinger med Schweiz om beskatning af renteindtægter fra opsparing. Resultatet skal være foreneligt med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Feira, hvori det hedder, "at udveksling af oplysninger på et så bredt grundlag som muligt skal være EU's endelige mål i overensstemmelse med den internationale u dvikling".

De schweiziske myndigheder har fastholdt, at forhandlingerne om beskatning ikke kan påbegyndes, før EU har vedtaget forhandlingsmandaterne på andre områder, hvor Schweiz har vist særlig interesse. Med henblik på at imødekomme dette ønske vedtog EU den 17. juni 2002 de pågældende mandater. EU er fuldt ud rede til at arbejde hurtigt i alle forhandlingerne med henblik på at opnå positive resultater snarest muligt. I dette perspektiv er det dog af afgørende betydning, at de schweiziske myndigheder vedtager de nødvendige foranstaltninger, så der kan ske hurtige fremskridt i forhandlingerne om beskatning af renteindtægter fra opsparing. Dette råd er ligesom økonomi- og finansministrene skuffet over, at der endnu ikke er gjort fremskridt i forhandlingerne om beskatning af renteindtægter fra opsparing.

Hvis der ikke opnås et positivt resultat, er Rådet af den opfattelse, at det vil være vanskeligt at nå til enighed i Rådet om at afslutte forhandlingerne med Schweiz på andre områder.

Rådet (økofin) vil vurdere situationen med hensyn til disse forhandlinger på samlingen den 8. oktober under hensyntagen til EU's væsentlige interesser."

"Rådet så positivt på den meddelelse om transit til og fra Kaliningrad, som Kommissionen forelagde den 18. september 2002 som svar på anmodningen fra Det Europæiske Råd i Sevilla.

I betragtning af betydningen af det strategiske partnerskab mellem EU og Rusland er EU parat til at gøre en særlig indsats for at imødekomme de ønsker, Rusland har givet udtryk for med hensyn til den fremtidige persontransit mellem Kaliningrad oblast og det øvrige Rusland. Med henblik herpå vil EU anvende Schengen-systemet med smidighed.

EU vil støtte Ruslands bestræbelser på at fremme den økonomiske udvikling i Kaliningrad oblast og på at styrke det grænseoverskridende samarbejde langs Ruslands grænser, herunder foranstaltninger til at forbedre grænsekontrollen i bred forstand og grænseinfrastrukturerne med henblik på at lette grænsepassage med lovligt formål.

Rådet understregede behovet for at finde en løsning på spørgsmålet om person- og varetransit til og fra Kaliningrad på grundlag af følgende principper under hensyntagen til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla:

– det bør sikres, at EU og de nuværende og fremtidige medlemsstater bevarer deres suveræne ret til at garantere sikkerheden for alle nuværende og fremtidige EU-borgere ved at kontrollere deres grænser samt person- og varebevægelser på deres område;

– det bør undgås, at der træffes foranstaltninger, der kan være til hinder for udvidelsesprocessens succes. Det indebærer bevarelse af integriteten af den gældende fællesskabsret, som EU har anmodet kandidatlandene om at overtage, og sikkerhed for, at den løsning, der indføres for Kaliningrad, ikke medfører hindringer for ophævelsen af den indre grænsekontrol;

– de russiske ønsker bør behandles på en måde, der er forenelig med udvidelsesprocessen og det politiske mål om at skabe et strategisk partnerskab og styrke samarbejdet, ikke mindst om spørgsmål vedrørende grænsekontrol i bred forstand.

Rådet bekræftede, at dets fælles holdning af 13. maj 2002 stadig er relevant.

Rådet drøftede meddelelsen fra Kommissionen og besluttede, at den bør danne grundlag for de drøftelser med Rusland, som formandskabet og Kommissionen skal føre - som en del af en gensidigt acceptabel samlet pakke - i tæt samråd med kandidatlandene, og det understregede følgende elementer:

– Der vil kunne indføres et forenklet transitdokument, under forudsætning af at Rusland samarbejder i forbindelse med forenklingen af ordningen. Dokumentet vil skulle gælde for direkte transit fra et tredjeland til en anden del af det samme land i et begrænset tidsrum (f.eks. 24-36 timer). Det tekniske arbejde med indførelsen af det forenklede transitdokument bør påbegyndes snarest muligt. EU vil være rede til at drøfte situationen i det forenklede transitdokuments indførelse med de pågældende kandidatlande.

– Med hensyn til visumfri tog, der kører igennem uden stop, vil formandskabet og Kommissionen drøfte spørgsmålet om en feasibility-undersøgelse med de litauiske myndigheder. Der vil først kunne træffes beslutning herom af det udvidede EU på grundlag af en grundig evaluering af de politiske og juridiske aspekter, og først når de tekniske hindringer er blevet overvundet.

– Retsgarantier bør være en del af tiltrædelsestraktaten, således at en udvikling af Schengen-reglerne med henblik på at tage hensyn til Kaliningrads særlige situation ikke i sig selv vil forsinke eller forhindre Litauens fulde deltagelse i Schengen-systemet, herunder ophævelsen af den indre grænsekontrol.

– EU vil kunne yde Litauen bistand til ekstra omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltningerne i en "Kaliningrad-pakke".

– For at der kan findes en løsning, skal Rusland samarbejde om en række foranstaltninger, bl.a. udvidelse og åbning af konsulære repræsentationer. En forpligtelse til tilbagetagelse for personer omfattet af ovenstående vil være en integreret del af en løsning. Det generelle spørgsmål om en snarlig indgåelse af en tilbagetagelsesaftale med Rusland vil blive fulgt op.

– Med hensyn til varebevægelser er den toldforsendelsesordning, der vil gælde efter udvidelsen, og som sikrer frie varebevægelser mellem Rusland og Kaliningrad gennem Fællesskabet uden opkrævning af told, velegnet, ligesom de eksisterende konventioner/procedurer er tilstrækkeligt fleksible hvad formaliteterne angår.

Der var i Rådet enighed om, at det russiske forslag om at indlede drøftelser om fastlæggelse af de nødvendige betingelser for oprettelsen af en visumfri ordning til sin tid ikke indgår i drøftelserne om Kaliningrad, og at det betragtes som et meget langsigtet spørgsmål.

Rådet vil på baggrund af kontakterne med Rusland vende tilbage til dette spørgsmål på samlingen den 21.-22. oktober 2002."

På grundlag af en fælles redegørelse fra den høje repræsentant Javier SOLANA og kommissær PATTEN drøftede Rådet forbindelserne mellem det kommende udvidede EU og dets østlige nabolande. Rådet var fortsat overbevist om, at EU-udvidelsen vil være en god lejlighed til at styrke forbindelserne mellem Den Europæiske Union og de berørte lande med det formål at skabe stabilitet og gøre velstandskløften mindre ved EU's nye grænser.

Rådet drøftede især forbindelserne med Ukraine, Moldova og Belarus og understregede samtidig, at tilgangen over for disse lande bør være differentieret. Rådet pålagde sine kompetente organer at fortsætte arbejdet med dette spørgsmål, så konklusionerne kan vedtages på en kommende samling med henblik på Det Europæiske Råd i København.

Det blev ligeledes understreget, at ud over spørgsmålet om de østlige naboer bør det mere generelle spørgsmål om "et bredere Europa" også drøftes.

"Rådet bekræfter, at Den Europæiske Union i EU's fælles holdning har forpligtet sig til at støtte en hurtig oprettelse og effektiv funktion af Den Internationale Straffedomstol og til at bevare Rom-statuttens fulde integritet. Den Europæiske Union bekræfter på ny, at den er fast besluttet på at tilskynde til størst mulig international støtte til ICC via ratifikation eller tiltrædelse af Rom-statutten, og at den har givet t ilsagn om at støtte ICC som et værdifuldt instrument for verdenssamfundet i kampen mod straffrihed for de groveste internationale forbrydelser.

Den Internationale Straffedomstol skal være et vigtigt instrument for det internationale samfund til at støtte retsstatsprincippet og bekæmpe straffrihed for de groveste forbrydelser. Rom-statutten giver alle nødvendige garantier mod misbrug af ICC til politisk motiverede formål. Der erindres om, at domstolens jurisdiktion er komplementær i forhold til national strafferetlig jurisdiktion, og at den er begrænset til de alvorligste forbrydelser, der vedkommer det internationale samfund som helhed.

Den Europæiske Union vil bestræbe sig på at sikre, at domstolen opfylder de højeste standarder for kompetence, rimelighed, retfærdig rettergang og international retfærdighed. Den Europæiske Union vil gøre sit yderste for at sikre, at der udvælges højt kvalificerede kandidater til hvervet som dommere og anklagere.

Rådet har noteret sig USA's forslag til nye bilaterale aftaler med stater, som er parter i ICC, om betingelserne for overgivelse til domstolen.

Rådet noterer sig, at der allerede findes en række bilaterale og multilaterale aftaler mellem individuelle medlemsstater og USA samt aftaler med tredjelande, som er relevante i denne sammenhæng, og som der er udarbejdet en liste over. Rådet noterer sig, at medlemsstaterne er rede til sammen med USA at gennemgå disse ordninger, som kan falde ind under den kategori af aftaler, som er omhandlet i Rom-statuttens artikel 98, stk. 2.

Rådet har udarbejdet et sæt principper (jf. bilaget), som kan tjene som retningslinjer for medlemsstaterne, når de overvejer nødvendigheden og omfanget af mulige aftaler eller ordninger på baggrund af forslaget fra USA.

Rådet erindrer om, at Den Europæiske Union og USA er enige om målet om individuelt ansvar for de groveste forbrydelser, som vedkommer det internationale samfund. Ad hoc-domstolene for det tidligere Jugoslavien og Rwanda blev oprettet som et resultat af vores fælles bestræbelser.

Den Europæiske Union udtrykker håb om, at USA fortsat vil arbejde sammen med sine allierede og partnere om at udvikle en effektiv og upartisk international strafferetspleje. Med dette for øje foreslår Rådet at indlede en bredere dialog mellem Den Europæiske Union og USA om alle spørgsmål vedrørende ICC, herunder de fremtidige forbindelser mellem USA og domstolen. Denne dialog bør navnlig behandle følgende spørgsmål :

– Det ønskværdige i, at USA på ny engagerer sig i ICC-processen - USA har status som observatør i Forsamlingen af Deltagerstater.

– Udvikling af forbindelser, som indebærer et praktisk samarbejde mellem USA og domstolen i specifikke sager.

– Anvendelsen af "presidential waivers" i ASPA-lovgivningen i forbindelse med de vigtigste bestemmelser i denne lovgivning, navnlig over for medlemsstaterne og de associerede lande.

Rådet noterer sig, at medlemsstaterne vil holde Rådet underrettet om enhver ny udvikling.

Formandskabet vil fremsende disse konklusioner til USA og gøre opmærksom på, at de er udtryk for EU's holdning som svar på USA's betænkeligheder.

Rådet vil fortsat støtte ICC og følge udviklingen.

BILAG:

Vejledende EU-principper for ordninger mellem en stat, som er part i Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol, og USA for så vidt angår betingelserne for overgivelse af personer til domstolen

De vejledende principper, som er anført nedenfor, vil bevare integriteten af Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol og - i overensstemmelse med Rådets fælles holdning vedrørende Den Internationale Straffedomstol - sikre, at de stater, som er parter i statutten, overholder deres forpligtelser, herunder forpligtelsen for parterne i henhold til Rom-statuttens del 9 til fuldt samarbejde med Den Internationale Straffedomstol i efterforskningen og retsforfølgni ng af forbrydelser, der hører ind under domstolens jurisdiktion.

De vejledende principper er følgende:

– Eksisterende aftaler: Der skal tages hensyn til eksisterende aftaler, navnlig mellem stater, der er parter i ICC, og USA, såsom SOFA-aftaler og aftaler om strafferetligt samarbejde, herunder udlevering.

– Aftaler foreslået af USA: Indgåelse af aftaler med USA ville - som de foreligger nu - være uforenelig med de forpligtelser, som stater, der er parter i ICC, har i henhold til ICC-statutten, og ville måske også være uforenelig med andre internationale aftaler, som ICC-staterne er parter i.

– Ingen straffrihed: Enhver løsning bør omfatte passende operative bestemmelser, der sikrer, at personer, der har begået forbrydelser, som falder ind under domstolens jurisdiktion, ikke nyder straffrihed. Sådanne bestemmelser bør sikre en passende efterforskning og - hvis der foreligger tilstrækkeligt bevis - nationale retsmyndigheders retsforfølgning af personer på ICC's anmodning.

– Nationalitet af de personer, som ikke må overgives: Enhver løsning bør kun omfatte personer, som ikke er statsborgere i en stat, der er part i ICC.

– Personkreds

– Der bør i forbindelse med enhver løsning tages hensyn til, at nogle personer er omfattet af statslig eller diplomatisk immunitet i henhold til folkeretten, jf. artikel 98, stk. 1, i Rom-statutten.

– Enhver løsning bør kun omfatte personer, som opholder sig på den anmodede stats område, fordi de er blevet sendt dertil af udsenderstaten, jf. artikel 98, stk. 2, i Rom-statutten.

– Overgivelse, jf. Rom-statuttens artikel 98, kan ikke anses for at omfatte transit, jf. Rom-statuttens artikel 89, stk. 3.

– Sunset clause: Ordningen kan indeholde en klausul om ophør eller revision, som begrænser ordningens gyldighedsperiode.

– Ratifikation: Godkendelse af en ny aftale eller en ændring af en eksisterende aftale skal finde sted i overensstemmelse med de forfatningsmæssige procedurer i hver enkelt stat."

"BOSNIEN-HERCEGOVINA

Rådet noterede sig den højtstående repræsentant Javier Solanas og kommissær Chris Pattens nylige besøg i Bosnien-Hercegovina og var enigt i, at køreplanen nu i det væsentlige er ført ud i livet, idet de bosniske myndigheder har gjort yderligere fremskridt. Det betyder, at landet bevæger sig videre frem imod Europa.

I den forbindelse fremhævede Rådet den afgørende betydning af valget den 5. oktober, der vil give borgerne i Bosnien-Hercegovina lejlighed til at vælge en regering, der vil føre deres land videre frem på vejen hen imod europæisk integration. Det vedtog nedenstående "Budskab til Bosnien-Hercegovinas befolkning".

FORBUNDSREPUBLIKKEN JUGOSLAVIEN

Rådet erindrede om, at en hurtig vedtagelse af det forfatningsmæssige grundlag og handlingsplanen for det indre marked samt handels- og toldspørgsmål i fuld overensstemmelse med aftalen af 14. marts 2002 er af afgørende betydning for, at landet kan gøre yderligere fremskridt hen imod EU.

Rådet glædede sig over, at den første runde af præsidentvalget i Serbien er forløbet på en velordnet måde, og opfordrede alle parter til at yde deres bidrag til, at de igangværende valgprocesser i Serbien og Montenegro fortsat afvikles på en tilfredsstillende måde.

DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN

Rådet udtrykte tilfredshed med den velordnede måde, hvorpå valget i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien blev afholdt. Det så frem til, at der hurtigt dannes en ny regering, der er fast besluttet på at gennemføre Ohrid-rammeaftalen fuldt ud og på at gennemføre stabiliserings- og associeringsprocessen. Den Europæiske Union vil fortsat være stærkt engageret i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens fremtid og vil aktivt s tøtte et reformorienteret Makedonien på dets vej hen imod Europa.

Rådet gav udtryk for sin påskønnelse af den ekstraordinære indsats, som den afgående særlige repræsentant for EU, Alain Le Roy, har gjort for stabilitet og demokrati i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, og af de resultater, han har opnået. Rådet besluttede at udpege ambassadør Alexis Brouhns til EU's nye særlige repræsentant med bopæl i Skopje og opfordrede sine kompetente organer til hurtigt at forberede de n&os lash;dvendige afgørelser i den henseende.

ALBANIEN

Rådet udtrykte tilfredshed med den nuværende politiske stabilitet i Albanien efter præsidentvalget i juni og med den nye regerings vilje til at iværksætte afgørende reformer. Det opfordrede Albanien til at udnytte den nuværende situation til at sikre hurtig gennemførelse af reformprogrammet.

SAMARBEJDE MED ICTY/KROATIEN

Rådet bekræftede sin fulde støtte til det arbejde, der udføres af Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY). Alle lande og parter i området har pligt til at samarbejde med domstolen uanset deres nationale love. Hvis de ikke samarbejder fuldt ud med ICTY, vil det kunne bringe en yderligere tilnærmelse til Den Europæiske Union i fare.

Rådet opfordrede i den forbindelse Kroatiens myndigheder til at samarbejde fuldt ud med ICTY i sagen vedrørende general Janko Bobetko.

"Budskab til Bosnien-Hercegovinas befolkning fra Rådet for Den Europæiske Union

De står over for et afgørende valg den 5. oktober: De skal beslutte, om De vil stemme for forandring, velstand og en lovende fremtid som en del af den generelle udvikling i Europa.

Vi opfordrer Dem til at møde talstærkt op og stemme på valgdagen. Deres stemme vil gøre en forskel, ligesom vælgerne i Bosnien-Hercegovinas nabolande har gjort en forskel. Vi opfordrer Dem til at give et mandat til personer, der for alvor er besluttet på at gennemføre de økonomiske og juridiske reformer, der er nødvendige i Bosnien-Hercegovina.

Fortiden kan der ikke laves om på, men De kan sætte Deres præg på fremtiden. Vi opfordrer Dem indtrængende til at gribe denne lejlighed til at gøre dette.""

"Rådet udtrykte alvorlig bekymring over den aktuelle situation i Mellemøsten. Det fordømte uforbeholdent den seneste voldsbølge og terrorisme og de ansvarlige herfor. Efter en periode på seks uger uden større terrorangreb var der håb om en genoptagelse af de politiske forhandlinger mellem parterne. Rådet udtrykte tilfredshed med vedtagelsen af Sikkerhedsrådets resolution 1435. Rådet opfordrede indtrængende begge parter til at u dvise den størst mulige tilbageholdenhed og rette sig fuldstændig efter denne resolution. Rådet bemærkede, at de israelske styrker er begyndt at trække sig tilbage fra Den Palæstinensiske Myndigheds præsidents hovedkvarter, og det understregede atter, at det ikke bidrager til bekæmpelse af terror eller til at opfylde Israels legitime ønske om sikkerhed, at palæstinensernes og den palæstinensiske leders bevægelsesfrihed indskrænk es, og deres infrastruktur ødelægges. Det er mere end nogensinde nødvendigt, at israelerne og palæstinenserne vender tilbage til forhandlingsbordet.

Rådet udtrykte tilfredshed med resultatet af Mellemøsten-kvartettens møde den 17. september i New York, navnlig elementerne til en "køreplan", der omfatter afholdelse af en international konference, som fører hen imod en endelig, retfærdig og omfattende løsning, hvor to stater lever side om side i fred og sikkerhed senest i 2005. Denne køreplan bør bygge på sideløbende og gensidige skridt fra parternes side på de politiske, s ikkerhedsmæssige og økonomiske områder og indeholde klare tidsfrister. Parternes gennemførelse bør overvåges og vurderes af kvartetten.

Det opfordrede indtrængende palæstinenserne til at sætte skub i reformbestræbelserne og især til at samarbejde med Israel, USA, EU og regionale partnere om en reform af den palæstinensiske sikkerhedstjeneste med henblik på at sætte en stopper for terrorisme i alle dens afskygninger. Rådet opfordrer palæstinenserne til at afholde frie og retfærdige valg i begyndelsen af 2003, erklærer, at EU er villig til at yde passende bistand, og m inder om, at Israel må tage skridt til at sikre, at disse valg kan afholdes på tilfredsstillende måde. Rådet opfordrede indtrængende Israel til at fremme reformbestræbelserne ved at hæve udgangsforbuddene og spærringerne, trække sig tilbage til de stillinger, det indtog inden den 28. september 2000, genoptage overførslen af palæstinensiske moms- og toldindtægter og stoppe bosættelserne i de besatte områder. Rådet forv enter, at EU's repræsentanter fortsat får adgang til præsidenten og andre repræsentanter for Den Palæstinensiske Myndighed.

Råder understregede, at der er et akut behov for at forbedre den humanitære situation, og opfordrede Israel til at tillade fuld, sikker og uhindret adgang for internationalt og humanitært personale. Rådet insisterede igen på nødvendigheden af at overholde den humanitære folkeret."

Under frokosten havde ministrene også en udveksling af synspunkter om situationen i Irak, og - på baggrund af briefinger fra EU's medlemmer af Sikkerhedsrådet - om de aktuelle bestræbelser i New York på at udarbejde en Sikkerhedsrådsresolution. De gentog den holdning, de havde givet udtryk for på deres møde i Helsingør sidste måned, herunder også at det overordnede mål er at eliminere alle masseødelæggelsesvåben, behovet for FN-inspektørernes betingelsesløse tilbagevenden og uhindrede adgang og behovet for, at situationen fortsat behandles i FN-Sikkerhedsrådets regi.

Ministrene drøftede under frokosten kort forberedelsen af EU-SADC-ministermødet den 7.-8. november 2002 i København og pålagde De Faste Repræsentanters Komité at fortsætte med at behandle sagen.

Rådet noterede sig den italienske delegations og Kommissionens holdning til finansieringen af Euro-Middelhavsinvesteringsfaciliteten. Formanden mindede om, at Økofin-Rådet på samlingen den 20. juni 2002 enstemmigt havde tilsluttet sig at igangsætte faciliteten med en finansieringsramme på € 255 mio. i perioden 2003-2006.

Formanden noterede sig ligeledes, at faciliteten vil blive taget op igen et år efter igangsættelsen, når man har en klarere begreb om, hvilke programmer der støttes, og når der foreligger en oversigt over de samlede finansieringsbehov.

Der mindes om, at de 27 Euromed-partnerlande vil foretage den officielle igangsættelse af faciliteten den 18. oktober i Barcelona.

Under frokosten havde ministrene en udveksling af synspunkter om udviklingen i Côte d'Ivoire, herunder evakueringsoperationer og det seneste krisetopmøde i ECOWAS.

Generalsekretær/højtstående repræsentant Javier SOLANA gav under frokosten ministrene en briefing om, hvordan det gik med de igangværende kontakter om spørgsmålet vedrørende kontakterne mellem EU og NATO.

Med hensyn til skibsbygning noterede Rådet sig på grundlag af et indlæg fra kommissær LAMY det negative resultat af forhandlingerne mellem Kommissionen og de koreanske myndigheder og de næste skridt, der skal tages i den forbindelse.

Rådet noterede sig kommissær LAMYs redegørelse om den generelle situation på det internationale stålmarked.