Rådsmøde udenrigsministre 2449

(dok. 11988/02)

Rådet vedtog en afgørelse om indgåelse af den aftale, der er forhandlet mellem Den Europæiske Union og Bosnien-Hercegovina (BiH) om Den Europæiske Unions politimission (EUPM)'s aktiviteter i Bosnien-Hercegovina. I aftalen fastlægges status for EUPM's personale i Bosnien-Hercegovina, herunder privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der kræves for at EUPM kan gennemføres og fungere godt. Der erindres om, at EUPM blev oprettet den 11. marts 2002 ve d fælles aktion 2002/210/FUSP og vil begynde at fungere fra 1. januar 2003, hvor den afløser FN's nuværende internationale politistyrke.

I anledning af samarbejdsrådenes forestående møder den 1. oktober 2002 med henholdsvis Armenien, Georgien og Aserbajdsjan tilsluttede Rådet sig Den Europæiske Unions holdninger med henblik på disse møder (se også pressemeddelelse 12458/02, 12462/02 og 12459/02)

"Rådet erindrer om sin udtalte vilje til aktivt at støtte en ad hoc international forhandlingsproces med henblik på en endelig udformning af den internationale adfærdskodeks mod spredning af ballistiske missiler, således at den kan vedtages inden udgangen af 2002.

Rådet kan til fulde støtte den ICOC-tekst, der er blevet udarbejdet i en åben og transparent procedure med adgang for alle parter. Rådet konstaterer med tilfredshed, at Nederlandene indbyder til en international åbningskonference i Haag den 25.-26. november med henblik på vedtagelse af ICOC.

Rådet opfordrer alle stater til at undertegne kodeksen for derved at bidrage til ikke-spredningsindsatsen for ballistiske missilers vedkommende."

"Den Europæiske Union er dybt bekymret over den fortsatte anvendelse af dødsstraf i mange dele af verden og rystet over anvendelsen af særlig grusomme former for henrettelse som f.eks. stening, der indebærer voldsomme lidelser. Den Europæiske Union henstiller kraftigt, at enhver anvendelse af stening eller anden form for grusom og umenneskelig straf omgående bringes til ophør.

Henrettelse ved stening er en særlig grusom og umenneskelig straf og er derfor forbudt i henhold til verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Den Europæiske Union gentager, at den længe har været imod og fortsat tager kraftig afstand fra anvendelse af dødsstraf - en straf, der krænker den menneskelige værdighed, øger graden af brutalitet og på ingen måde virker præventivt. Dødsstraf er derfor afskaffet i alle EU-lande. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at det internationale samfund har udelukket brugen af dødsstraf ved oprettelsen af internationale straffedomstole med kompetence til at pådømme de mest grusomme forbrydelser, såsom folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.

Den Europæiske Union appellerer indtrængende til alle regeringer om at afstå fra at eksekvere nogen som helst form for dødsstraf, til gradvis at begrænse anvendelsen af dødsstraf, til at indføre og fastholde et moratorium i forbindelse med henrettelse og til med tiden at afskaffe dødsstraf i deres interne retsorden. Den Europæiske Union finder, at det specielt ikke kan retfærdiggøres at idømme dødsstraf for ikke-voldelig e forbrydelser. Det er Den Europæiske Unions håb, at alle lande i verden afskaffer dødsstraf såvel i lovgivning som i praksis.

Den Europæiske Union vil fortsat arbejde målrettet mod dødsstraf og tortur i overensstemmelse med sine faste retningslinjer i disse spørgsmål".

"Rådet:

1. er enigt i de synspunkter, Kommissionen giver udtryk for i sin anden rapport af 24. september.

2. mener navnlig, at de produktfritagelser, som USA traf beslutning om i august, har bidraget til at afdæmpe den negative virkning, som de amerikanske beskyttelsesforanstaltninger inden for stålsektoren har på samhandelen.

3. beklager imidlertid, at produktfritagelserne repræsenterer mindre end 30% af de amerikanske beskyttelsesforanstaltningers samlede indvirkning på EU's eksport, og at 40% af EU's samlede ståleksport til USA stadig er omfattet af USA's protektionistiske foranstaltninger.

4. bekræfter, at EU fortsat er fast besluttet på at anfægte disse foranstaltninger i WTO-regi, og at panelet forventes at fordømme USA's ulovlige beskyttelsesforanstaltninger i marts 2003.

5. opfordrer USA til at trække sine beskyttelsesforanstaltninger tilbage umiddelbart efter, at panelet har aflagt beretning, uden at søge den endelige afgørelse af ståltvisten uretmæssigt udsat.

6. minder om, at USA i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 1031/2002 af 13. juni automatisk vil blive pålagt rebalanceringsforanstaltninger, hvis de amerikanske foranstaltninger ikke omgående bringes til ophør, når WTO's endelige afgørelse foreligger.

7. bekræfter, at EU agter at fremme et bredt internationalt initiativ med henblik på at imødegå de vanskeligheder, som verdens stålindustri står over for.

8. minder om, at spørgsmålet om kompensation fortsat har stor betydning for hele systemet i bestræbelserne på at undgå misbrug af beskyttelsesforanstaltninger.

9. opfordrer Kommissionen til fortsat at udøve pres på USA for at få beskyttelsesforanstaltningernes negative virkning på samhandelen yderligere begrænset gennem flere produktfritagelser og/eller handelskompensation.

10. tager i betragtning, at EU ved sin underretning af WTO den 14. maj har forbeholdt sig ret til efter den 18. juni 2002 at forhøje toldsatserne på et mindre antal produkter med oprindelse i USA.

11. agter at vende tilbage til denne sag på baggrund af en ny rapport fra Kommissionen."

(Dok. 12026/02 og 12027/02)

Rådet vedtog fælles holdninger med henblik på tiltrædelseskonferencerne på ministerplan med Cypern, Malta, Ungarn, Polen, Rumænien, Slovakiet, Letland, Estland, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik og Slovenien den 1. oktober 2002.

Der er vedtaget fælles holdninger med henblik på følgende kapitler i forhandlingerne: landbrug, miljø, fiskeri, fiskale bestemmelser, Den Økonomiske og Monetære Union, energi, industripolitik, kultur og audiovisuel politik, regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenterne, samarbejde inden for retlige og indre anliggender, toldunionen og finanskontrol.

(dok. 11489/02)

Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1950/97 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sække og poser af polyethylen eller polypropylen med oprindelse i bl.a. Indien.

Rådet vedtog en fælles holdning på grundlag af artikel 34, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Union vedrørende forhandlingerne i De Forenede Nationer med henblik på udarbejdelse af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af korruption.

Kongeriget Danmark forelagde den 29. august 2002 et initiativ med henblik på tredje fælles holdning fastlagt af Rådet vedrørende forhandlingerne i De Forenede Nationer med henblik på udarbejdelse af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af korruption.

"RÅDET:

1. SOM HENVISER TIL konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Gøteborg den 15.-16. juni 2001, fra Rådet (miljø) den 4. marts 2002, fra Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts 2002, fra Rådet (udviklingssamarbejde) den 30. maj 2002, fra Rådet (økonomi og finans) den 4. juni 2002, fra Rådet (almindelige anliggender) den 17. juni 2002, fra Det Europæiske Råd i Sevilla den 21.-22. juni 2002 og fra Rådet (almindelige anliggender) den 22. juli 2002;

2. SOM HENVISER TIL det mandat, som De Forenede Nationers Generalforsamling har givet Johannesburg-topmødet til at fastlægge yderligere foranstaltninger til gennemførelse af Rio-aftalerne, opnåelse af resultater og indkredsning af områder, hvor der er behov for en større indsats og flere handlingsorienterede beslutninger samt til at afdække nye udfordringer og muligheder;

3. SOM UNDERSTREGER, at gennemførelse af resultaterne af de fire på hinanden følgende konferencer - nemlig WTO's Ministerkonference i Doha i November 2001, FN-konferencen om finansiering af udvikling i marts 2002 i Monterrey, verdensfødevaretopmødet - fem år senere - i juni 2002 i Rom og verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i august-september 2002 - sammen med bestræbelserne på at opfylde millenium-udviklingsmålene, Agenda 21 og resultaterne af andre relevante FN-konferencer vil sætte den multilaterale dagsorden for bæredygtig udvikling i de kommende år;

4. SOM UNDERSTREGER EU's gentagne tilsagn i Johannesburg og i tiden derefter om at tage udfordringerne op i forbindelse med både den interne og den globale dimension af bæredygtig udvikling, og som SER MED TILFREDSHED på den fortsatte dialog med og støtte fra de associerede lande i denne forbindelse og den igangværende dialog med AVS-landene og andre partnere;

5. SER MED TILFREDSHED på den enighed, der blev opnået blandt stats- og regeringscheferne i Johannesburg om den politiske erklæring og om implementeringsplanen, hvorved det mandat, som konferencen havde fået fra FN's Generalforsamling, opfyldes, bl.a. ved fastlæggelse af nye udfordringer og muligheder for bæredygtig udvikling, som f.eks. globalisering, anerkendelse af behovet for udryddelse af fattigdom, ændring af ikke-bæredygtige forbrugs- og produ ktionsmønstre samt beskyttelse og forvaltning af naturressourcegrundlaget for økonomisk og social udvikling som værende de overordnede mål, og ved at understrege det kraftige behov for mål, politikker og foranstaltninger på lokalt, nationalt og internationalt plan, med henblik på hjælp og vejledning til alle lande, således at de kan reagere effektivt;

6. NOTERER SIG, at milleniummålsætningen for udvikling blev bekræftet i Johannesburg, og at det desuden blev bekræftet, at udryddelse af fattigdom er en af de største udfordringer, verden står over for i dag, og et uomgængeligt krav, for at der kan opnås bæredygtig udvikling gennem en flerdimensional tilgang, der integrerer køns- og miljøspørgsmål og sikrer adgang til vand, sanitet, energi, sundhedspleje, uddannelse, jord og en passende bolig samt indkomstskabende aktiviteter baseret på anstændig beskæftigelse, samt katastrofeforebyggelse, og GENTAGER EU's tilsagn om at sikre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker, herunder dens programmer for udviklingsbistand, for at nå dette mål; ER ENIGT OM AT FREMME fødevaresikkerhed og udvikling i landdistrikterne i overensstemmelse med ånden i erklæringen fra verdensfødevaretopmødet - fem å r senere - i Rom;

7. SER MED TILFREDSHED PÅ Johannesburg-aftalerne om nye mål, tidsplaner og særlige arbejdsprogrammer på områderne vand og sanitet, fiskebestande, havområder, kemikalier, biologisk mangfoldighed, energi, bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre og strategier for bæredygtig udvikling;

8. BEKRÆFTER PÅ NY EU's forpligtelse til, dels i de interne, dels i de eksterne politikker, at opfylde de mål, der blev nedfældet i Johannesburg-implementeringsplanen, ved inden 2015 at halvere antallet af mennesker uden adgang til sikkert drikkevand og grundlæggende sanitet, ved at genoprette udtømte fiskebestande snarest og om muligt senest i 2015, ved at etablere repræsentative netværk af beskyttede havområder senest i 2012, ved at tilstræ ;be at minimere signifikante negative virkninger på menneskers sundhed og miljøet som følge af anvendelsen og produktionen af kemikalier senest i 2020, på videnskabeligt grundlag, og under hensyntagen til forsigtighedsprincippet, ved at reducere tabet af biodiversitet inden 2010 og vende den nuværende udvikling med hensyn til nedbrydelse af naturressourcerne så hurtigt som muligt, idet målet er i væsentlig grad at øge den globale andel af vedvarende e nergikilder, ved at gennemføre fælles aktioner til tilvejebringelse af energi i tilstrækkeligt omfang til at understøtte opfyldelsen af millenium-målsætningen og fremme en reform af de offentlige tilskud, der har en betydelig negativ indvirkning på miljøet og er uforenelige med bæredygtig udvikling, samtidig med fremme og udvikling af en tiårsramme for programmer til støtte for bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre;

9. BEKRÆFTER PÅ NY EU's fortsatte vilje til at gennemføre de opstillede EU-mål og -målsætninger ud over de krav, der blev opnået global enighed om i Johannesburg;

10. SER MED TILFREDSHED PÅ, at viljen til at nå de ultimative mål i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer for så vidt angår stabilisering af koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren blev bekræftet i Johannesburg, og på den indtrængende opfordring til de stater, der endnu ikke har ratificeret Kyoto-protokollen, om at gøre dette rettidigt, og hilser det også velkomment, at adskillige andre lande har erkl æret, at de vil ratificere Kyoto-protokollen;

11. NOTERER SIG, at der i Johannesburg var enighed om, at det er nødvendigt at tage fat om årsagerne til dårligt helbred, herunder de miljømæssige årsager, og deres indvirkning på udviklingen, og at støtte sociale beskyttelsessystemer samt yde grundlæggende sundhedstjenester til alle på en effektiv måde, og på en sådan måde, at ydelserne er tilgængelige til en overkommelig pris med det formål at fore bygge, få kontrol med og behandle overførbare sygdomme, især HIV/AIDS, og at fremme den sociale dimension af bæredygtig udvikling ved at bygge på det sociale topmøde i København og navnlig ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, og BEKRÆFTER EU's vilje til at fremme bæredygtig udvikling i både dens interne og dens eksterne politikker ved hjælp af en integreret tilgang til økono misk udvikling, social udvikling og miljøbeskyttelse;

12. SER MED TILFREDSHED PÅ, at det i Johannesburg blev bekræftet, at god regeringsførelse, større inddragelse af civilsamfundet og overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er afgørende for bestræbelserne for at opnå en bæredygtig udvikling; UNDERSTREGER, at kvinder bør kunne deltage fuldt ud og på lige fod i formuleringen af politikker og beslutningstagning samt få fuld og lige adgang ti l økonomiske muligheder, herunder ret til at eje jord og ret til at arve, og GENTAGER, at fremme af alle menneskerettigheder, demokrati, retssamfund og god regeringsførelse er en integreret del af EU's politikker,

13. UNDERSTREGER, at samtlige Rio-principper blev bekræftet i Johannesburg, herunder principperne om fælles, men differentieret ansvar med henblik på beskyttelsen af det globale miljø og forsigtighedsprincippet, således som det fremgår af princip nr. 15 i Rio-erklæringen, og MINDER OM, at Rådets resolution af 4. december 2000 om anvendelse af forsigtighedsprincippet, som den fremgår af bilaget til formandskabets konklusioner fra Det Europ&aeli g;iske Råd i Nice, henviser til EF-traktatens artikel 174, stk. 2, og gentager, at forsigtighedsprincippet er et af de principper, der skal tages hensyn til i forbindelse med Fællesskabets miljøpolitik, og at det også gælder for menneskers sundhed samt for dyresundheds- og plantesundhedssektoren, at det skal ses ud fra et bæredygtighedsperspektiv og at det er medtaget i mange forskellige internationale tekster;

14. SER MED TILFREDSHED PÅ, at den centrale rolle, som globaliseringen kan spille for en bæredygtig udvikling, blev bekræftet i Johannesburg, idet den både indebærer muligheder og udfordringer, NOTERER SIG, at globaliseringen må bringes til at fungere til gavn for bæredygtig udvikling, navnlig for de fattigste, samtidig med at den kulturelle mangfoldighed respekteres, og BEKRÆFTER PÅ NY EU's tilsagn om aktivt at fremme idéen om virksomhe dernes ansvar, bl.a. via fuldstændig udvikling og effektiv gennemførelse af regeringsaftaler og foranstaltninger, internationale initiativer og offentlig-private partnerskaber samt relevante nationale bestemmelser og via fortsat forbedring af virksomhedernes praksis i de enkelte lande samt støtte til ILO og dens igangværende arbejde om globaliseringens sociale dimension;

15. NOTERER SIG, at det i Johannesburg blev bekræftet, at man støtter en vellykket gennemførelse af det arbejdsprogram, der indgår i Doha-ministererklæringen, og WTO-medlemmernes forpligtelse til at gennemføre resultaterne af denne konference inden for de fastsatte frister, ligesom det noterer sig de elementer af EU's positive dagsorden, der er blevet medtaget, som for eksempel bekræftelsen af behovet for, at andre industrialiserede lande efterligner EB A-initiativet, og støtten til miljøvenlige og økologiske produkter og viljen til at fremme den gensidige støtte mellem handel og miljø; BEKRÆFTER PÅ NY EU's tilsagn om yderligere at styrke den handelsrelaterede tekniske bistand og kapacitetsopbygning og GENTAGER EU's tilsagn om at ville arbejde hen imod dette mål i erkendelse af den betydelige rolle, som handel kan spille for opnåelsen af bæredygtig udvikling og udryddelsen af fattigdom;

16. NOTERER SIG, at den konsensus, der blev opnået i Monterrey om finansiering af udvikling og om den vitale betydning af at have et lokalmiljø, der fremmer mobilisering af ressourcerne endnu engang blev bekræftet i Johannesburg, og GENTAGER EU's tilsagn om at stille den bebudede forøgede statslige udviklingsbistand (ODA) til rådighed, som det fremgår af Barcelona-konklusionerne og blev meddelt i Monterrey;

17. SER MED TILFREDSHED PÅ, at en række medlemsstater i Johannesburg erklærede at ville tage skridt til at sikre yderligere frivillige bidrag på i alt 80 millioner USD, hvorved det bliver muligt at supplere Den Globale Miljøfacilitet (GEF) for tredje gang, så det oprindelige mål på 3 milliarder USD kan nås;

18. NOTERER SIG enigheden i Johannesburg om at behandle spørgsmål af global, offentlig interesse på åbne, gennemsigtige og omfattende workshopper for derved at fremme en bedre forståelse for sådanne spørgsmål blandt offentligheden og ERKLÆRER, at EU har til hensigt at deltage effektivt i en åben, gennemsigtig og omfattende proces med folkelig deltagelse på globalt plan med henblik på at behandle spørgsmål med relati on til definition, identifikation og effektiv og passende fremskaffelse af globale offentlige goder;

19. SER MED TILFREDSHED PÅ de partnerskabsinitiativer, som regeringer, den private sektor, ngo'er og andre partnere har bebudet med henblik på at bidrage til gennemførelsen af de indgåede aftaler, herunder initiativer til støtte for implementeringsplanen på de prioriterede områder vand, energi, sundhed, landbrug og biodiversitet (WEHAB) og til gennemførelse af uddannelse og bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre samt inden for fo rvaltning af naturressourcer, herunder havområder, og OPFORDRER de enkelte lande og interesserede parter til at udvikle sådanne partnerskaber yderligere til støtte for implementeringsplanen og understreger samtidig behovet for at etablere en troværdig og fleksibel opfølgningsmekanisme vedrørende partnerskaber i forbindelse med CSD, på grundlag af de ledende principper fra PREPCOM-IV (Bali);

20. OPFORDRER Det Europæiske Råd til at bekræfte resultaterne af verdenstopmødet og overvåge, at de forpligtelser, som blev indgået på topmødet, bliver opfyldt i kraft af den fortsatte implementering af EU's strategi for bæredygtig udvikling og sektorintegrationsprocessen;

21. UNDERSTREGER behovet for i de kommende år at fokusere på konkrete tiltag for at implementere Agenda 21 og nå de udviklingsmål, der blev vedtaget på milleniumtopmødet og de store FN-konferencer, herunder Johannesburg-topmødet;

22. UNDERSTREGER behovet for at handle på alle planer og navnlig tage udgangspunkt i lokale Agenda 21-processer;

23. BEKRÆFTER PÅ NY, at EU i de relevante internationale organer vil arbejde for, at de langfristede mål for bæredygtig udvikling bliver indarbejdet i politikker, landespecifikke rammer og de relevante internationale organers operationelle retningslinjer, bl.a. ved at integrere alle aspekter af bæredygtig udvikling på det højeste niveau i multilaterale fora, forbedre sammenhængen og koordineringen inden for FN-systemet, de internationale finansielle institutioner og WTO samt øge sammenhængen i implementeringen af Agenda 21, Doha-, Monterrey-, Rom- og Johannesburg-resultaterne med henblik på at nå bl.a. de internationalt fastlagte udviklingsmål, herunder målene i milleniumerklæringen, og OPFORDRER FN's Generalforsamling til at anmode FN's generalsekretær om at udarbejde en rapport om implementeringen af Johannesburg-aftalen om FN's forvaltningsstrukturer;

24. INDVILLIGER I at arbejde for, at opfølgningen på Johannesburg finder sted som en rummelig proces med deltagelse af alle væsentlige grupper, bl.a. ved at FN's Generalforsamling godkender planen for implementering af tilsagnene om at anvende bæredygtig udvikling som et centralt element i den overordnede ramme for FN's aktiviteter, og for at fremskridt med hensyn til bæredygtig udvikling og finansiering af udvikling bliver indarbejdet i en rapport fra generalsekret&aeli g;ren med henblik på drøftelse inden for rammerne af den igangværende dialog på højt plan om styrkelse af det internationale udviklingssamarbejde gennem partnerskab, der finder sted hvert andet år;

25. INDVILLIGER I at søge at opnå støtte fra FN's Generalforsamling til at styrke Ecosocs rolle i tilsynet med FN's koordinering og en afbalanceret integration af FN-politikkernes og FN-programmernes økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter med henblik på at fremme bæredygtig udvikling og samtidig fremme bedre koordinering, komplementaritet og effektivitet i aktiviteterne i FN's funktionelle kommissioner og andre hjælpeorganer, der er relev ante for implementeringen af Agenda 21. Ecosoc bør, i henhold til den konsensus, der blev opnået i Monterrey, undersøge, hvordan man bedst kan tackle problemerne med sammenhæng, koordinering og samarbejde på møderne med Bretton Woods-institutionerne og WTO, inden for rammerne af disse institutioners nuværende mandater;

26. INDVILLIGER I at arbejde for at styrke Kommissionen for Bæredygtig Udvikling med hensyn til vurdering og overvågning af fremskridt med implementeringen af Agenda 21, som fastlagt i implementeringsplanen, herunder CSD's rolle som et kontaktpunkt i opfølgningen af partnerskaber, der fremmer bæredygtig udvikling og støtter implementeringsplanen;

27. INDVILLIGER I at arbejde for at styrke den institutionelle ramme for bæredygtig udvikling, som fastsat i implementeringsplanen, herunder at styrke samarbejdet inden for og mellem FN-systemet, de internationale finansielle institutioner, den globale miljøfacilitet og WTO, ved inddragelse af United Nations Chief Executive Board for Coordination (CED) (FN-systemets råd af eksekutivdirektører med henblik på koordinering), FN's Udviklingsgruppe, FN's Miljøforvaltn ingsgruppe og andre koordinerende FN-organer;

28. NOTERER SIG det internationale samfunds tilsagn om fuldt ud at implementere resultaterne af afgørelse I om international styring på miljøområdet, som blev vedtaget på den syvende ekstraordinære samling i UNEP's Styrelsesråd; BEKRÆFTER PÅ NY, at EU er rede til at tage konkrete skridt for at styrke den internationale styring på miljøområdet, hvilket kan føre til, at UNEP bliver opgraderet til en særorganisation u nder FN med et bredt mandat i miljøspørgsmål, og forbedre sammenhængen mellem international styring på miljøområdet og styring af en bæredygtig udvikling; EU ser i denne forbindelse frem til en ny resultatrig samling i UNEP's Styrelsesråd, og EU's medlemsstater bekræfter på ny, at de er rede til at lade fremtidig frivillig finansiering af UNEP bygge på den frivillige vejledende bidragsskala, som der blev opnået enighed om i Car tagena, og OPFORDRER Generalforsamlingen til på dens 57. samling at drøfte det vigtige, men vanskelige spørgsmål om etablering af verdensomspændende medlemskab af Styrelsesrådet/Det Globale Miljøforum på Ministerplan, og VIL AKTIVT GÅ VIDERE MED dette spørgsmål i forbindelse med forberedelsen af Det Globale Miljøforum på Ministerplan i 2003;

29. INDVILLIGER I at søge at styrke den rolle, som FN's økonomiske kommissioner og andre regionale og subregionale organer spiller i arbejdet med at fremme bæredygtig udvikling, og OPFORDRER FN's Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) til at træffe yderligere foranstaltninger for at udvikle målsætninger, der kan omfatte specifikke mål og delmål med henblik på at imødegå negative miljømæssige, økonomiske o g sociale virkninger af den igangværende udvikling i og uden for UNECE-regionen, og til på den kommende UNECE-konference i Kiev i 2003 at arbejde for at fremme implementeringen af Johannesburg-resultaterne af i UNECE-regionen;

30. BEKRÆFTER IGEN EU's støtte til nationale og regionale strategier for bæredygtig udvikling i overensstemmelse med erklæringen fra Det Europæiske Råd i Göteborg;

31. NOTERER MED TILFREDSHED, at en række udviklede lande og udviklingslande sammen med EU gav tilsagn om at opstille klare og ambitiøse nationale målsætninger med fastsat tidsfrist for den andel, som vedvarende energi skal udgøre, og om at samarbejde om at opstille regionale og, hvor det er muligt, globale målsætninger med regelmæssig vurdering af fremskridt med henblik på at sikre en betydelig stigning i den globale andel af vedvarende energ ikilder, og UNDERSTREGER, at EU er rede til at arbejde for at sikre støtte fra andre lande for at nå dette mål, bl.a. med henblik på kommende internationale konferencer om vedvarende energi, og INDVILLIGER I at fastholde dynamikken i denne henseende og regelmæssigt vurdere fremskridtene;

32. BESLUTTER, at EU vil fortsætte udviklingen og implementeringen af sine hidtil succesrige initiativer "Water for Life" og "Energy for Sustainable Development" i samarbejde med sine partnere; OPFORDRER Kommissionen til sideløbende med planlægningen af opfølgningsseminarer på regionalt plan og i samarbejde med medlemsstaterne at indlede en policy-dialog med interesserede lande og interessenter på landeniveau med henblik på at udpege samarbejdsområder inden for rammerne af initiativerne og inden for rammerne af landenes strategier til fattigdomsbekæmpelse, hvor det er relevant, og jævnligt rapportere om fremskridt til Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), FN og offentligheden;

33. ER ENIGT I, at der er behov for at bidrage til at ændre forbrugs- og produktionsmønstre inden for rammerne af EU's strategi for bæredygtig udvikling; INDVILLIGER desuden i at arbejde for, at der meget hurtigt udvikles en international ramme for programmer om bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre;

34. ANERKENDER, at bæredygtig udvikling kræver sektorejerskab og ansvar, og OPFORDRER Rådet til i andre sammensætninger, med henblik på at forberede mødet i Det Europæiske Råd i foråret 2003 og, som et bidrag til implementeringen af EU's strategi for bæredygtig udvikling og Cardiff-sektorintegrationsprocessen, at gennemgå de tilsagn, der blev givet på Johannesburg-topmødet, og inden for deres respektive kompetenceområ ;de for at afklare, hvordan disse tilsagn kan omsættes til handling, og forelægge resultaterne af de indledende overvejelser for Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) inden samlingen i november;

35. BESLUTTER, at det på samlingen i november 2002 vil gennemgå resultaterne af de indledende drøftelser, som har fundet sted i andre rådssammensætninger om implementeringen af den eksterne dimension af EU's strategi for bæredygtig udvikling, opfølgningen på Johannesburg og de tilsagn, der blev givet på den internationale konference om udviklingsfinansiering, med henblik på at påbegynde udarbejdelsen af en implementeringsplan, der fas tsætter, hvilke aktioner Rådet i alle relevante sammensætninger skal iværksætte;

36. ANMODER i denne forbindelse, og med henblik på forberedelsen af mødet i Det Europæiske Råd i foråret 2003, Kommissionen om i sin sammenfattende rapport at behandle opfølgningen af Johannesburg på en sådan måde, at de tre søjler i en bæredygtig udvikling afspejles på en afbalanceret måde; rapporten skal navnlig omfatte forslag til centrale foranstaltninger til implementering af resultaterne fra Johannesburg inden for r ammerne af EU's strategi for bæredygtig udvikling og Cardiff-sektorintegrationsprocessen."

Rådet vedtog en afgørelse om beskikkelse af :

Dieter SCHIFFMANN som suppleant til Regionsudvalget som efterfølger for Nicole MORSBLECH for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 25. januar 2006.

Aktindsigt i Rådets dokumenter

Rådet vedtog et svar til Den Europæiske Ombudsmand, Jakob SÖDERMAN, i forlængelse af en klage fra MEP Jens-Peter BONDE (1015/2002/PB) (idet den danske, nederlandske, finske og svenske delegation stemte imod).