Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde udenrigsministerråd 21.-22/10 Tillæg til samlenotat bilag 54

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 77)
udenrigsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

16. oktober 2002

 

 

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 18. oktober 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. oktober 2002 – vedlægges Udenrigsministeriets supplerende notat vedrørende dagsordenspunkt 21.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUPPLERENDE AKTUELT NOTAT

Til:

Folketingets Europaudvalg

J.nr.:

CC:

Bilag:

Fra:

Udenrigsministeriet

Dato:

16. oktober 2002

Emne:

Supplerende bidrag til det samlede aktuelle notat for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne relationer) den 21. – 22. oktober 2002: Dagsordenspunkt 21: Terrorangrebet på Bali

Nyt notat.

På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) forventes bombeattentatet i Bali den 12. oktober 2002 at blive drøftet. Drøftelserne kan munde ud i, at Rådet fordømmer det tragiske attentat og udtrykker medfølelse med ofrene og deres pårørende. Derudover kan Rådet forventes at rette fokus mod behovet for yderligere at styrke det internationale samfunds kamp mod terrorisme og EU’s centrale ro ri, bl.a. med hensyn til 3. landes implementering af Sikkerhedsrådets resolution 1373.

 

Ved bombeattentatet på Bali den 12. oktober blev mindst 180 mennesker dræbt og flere hundrede såret. En stor del af de omkomne og sårede var EU-statsborgere. Formandskabet udsendte straks efter attentatet en erklæring, hvori der udtryktes chok over det skete og medfølelse med ofrene og deres familier. Erklæringen fordømte på det stærkeste denne form for terrorisme og bekræftede EU's vilje til at fortsætte kampen mod terrorismen, herunder bistå de indonesiske myndigheder med at pågribe de skyldige.

EU ønsker generelt at styrke og udvikle sit politiske, økonomiske og udviklingsmæssige samarbejde med Indonesien. Som led heri blev der den 24. september i år afholdt et EU-trojka møde på udenrigsministerniveau, hvor man bl.a. drøftede indsatsen mod terrorisme. I lyset af begivenhederne på Bali forventes øget opmærksomhed om terrorisme-aspektet i samarbejdet mellem EU og Indonesien og ligeledes i EU/ASEAN-samarbejdet og i A SEM-regi.

Der er ikke særlige hensyn at tage til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i denne sammenhæng.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøder.