Rådsmøde udenrigsministre 21.-22/10 Tillæg til samlenotat bilag 54
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 69)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 18. oktober 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. oktober 2002 – vedlægges Udenrigsministeriets reviderede notat vedrørende dagsordenspunkt 2.
Udvidelsen
Revideret nyt notat.
Som led i forberedelsen af Det Europæiske Råd i Bruxelles ventes der på rådsmødet den 21.-22. oktober en drøftelse af Kommissionens strategipapir for den samlede udvidelse og de årlige fremskridtsrapporter for de enkelte kandidatlande, der blev fremlagt den 9. oktober 2002.
Kommissionen konkluderer i sit strategipapir, at alle 12 lande, der har indledt forhandlinger, fortsat opfylder det politiske Københavnskriterium. De har over de sidste 5 år gjort betydelige fremskridt i retning af konsolidering af demokratiet, efterlevelse af menneskerettighederne og beskyttelse af mindretal. Den offentlige administration og retsvæsenet er blevet styrket, men der er brug for en fortsat indsats på dette omr&arin g;de. Også indsatsen for ligestilling af kønnene og integration af roma-mindretal bør fortsættes.
Det økonomiske Københavnskriterium består af kravet om en fungerende markedsøkonomi og kravet om at kunne modstå konkurrencepresset i det indre marked. Ligesom i 2001 opfylder alene Cypern og Malta begge krav. For Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn konkluderes, at de fortsat er fungerende markedsøkonomier, og at de vil kunne modstå konkurrencepresset i EU ved tiltrædelse n, hvis de nuværende reformtiltag fortsættes. For første gang konkluderes, at Bulgarien er en fungerende markedsøkonomi. Fortsættes de nuværende reformprogrammer, vil Bulgarien kunne modstå konkurrencepresset i EU på mellemlangt sigt. Rumæniens udsigt til at blive en fungerende markedsøkonomi er forbedret. Hvis reformplanerne fortsættes og implementeres fuldt ud, vil Rumænien kunne modstå konkurrencepresset i EU p å mellemlangt sigt.
Også i år konstaterer Kommissionen betydelige fremskridt i kandidatlandenes tilpasning af den nationale lovgivning til EU’s acquis. Der er gjort yderligere fremskridt i opbygningen af den nødvendige juridiske og administrative kapacitet. Det konkluderes, at de 10 Laeken-lande er nået så langt i overtagelsen af EU’s acquis, at de vil kunne påtage sig forpligtelserne ved medlemskab ved tiltrædelsen. Fremskridtsrapporterne r dog enkelte områder, hvor der er et særligt behov for handling. Bulgarien og Rumænien opfylder endnu ikke kravet om at kunne påtage sig forpligtelserne ved medlemskab.
Kommissionen vil fortsætte sin monitorering af kandidatlandenes opfyldelse af Københavnskriterierne og de i forhandlingerne påtagede forpligtelser frem til tiltrædelsen. Dette vil ske via eksisterende instrumenter. Som ved tidligere udvidelser vil tiltrædelsestraktaten skulle indeholde en generel økonomisk safeguard mekanisme, som kan bringes i anvendelse efter tiltrædelsen, såfremt udvidelsen fører til alvorlige vanskeligheder elle r økonomiske forringelser i en given sektor i et nuværende eller nyt medlemsland. Kommissionen foreslår, at den generelle safeguard mekanisme skal gælde i to år efter tiltrædelsen, samt at denne suppleres med en specifik safeguard mekanisme, som vil gøre det muligt for Kommissionen at gribe til handling, hvis der er en alvorlig trussel mod funktionen af det indre marked.
Bulgarien og Rumænien har gjort fortsatte fremskridt i opfyldelsen af Københavnskriterierne. Kommissionen vil støtte de to lande i at nå deres egen måldato for medlemskab, som er 2007. Med henblik på at Det Europæiske Råd i København kan træffe beslutning om den videre tiltrædelsesproces for Bulgarien og Rumænien vil Kommissionen fremlægge opdaterede "road maps" f or tiltrædelsesprocessen. Kommissionen anbefaler, at førtiltrædelsesbistanden til Bulgarien og Rumænien gradvist øges betydeligt efter de første landes tiltrædelse.
Kommissionen konstaterer, at Tyrkiet har foretaget gode fremskridt hen imod opfyldelse af det politiske Københavnskriterium. Udviklingen beskrives som et gennembrud i tyrkisk politisk sammenhæng.
Det fremhæves samtidig, at Tyrkiet ikke fuldt ud lever op til det politiske Københavnskriterium. Kommissionen understreger, at reformerne fortsat indeholder en række begrænsninger, der berører fundamentale rettigheder og friheder. Der peges på, at en stor del af reformerne afhænger af vedtagelsen af nødvendig følgelovgivning og effektiv implementering i praksis.
På baggrund af det seneste års reformer i Tyrkiet, herunder i særdeleshed reformerne vedtaget i august 2002, anbefaler Kommissionen, at EU’s tiltrædelsespartnerskab med Tyrkiet revideres. Kommissionen foreslår, at før-tiltrædelsesbistanden til Tyrkiet øges med henblik på en fordobling af midlerne i 2006, ligesom det anbefales at toldunionen mellem EU og Tyrkiet styrkes yderligere.
Herudover vil rådsmødet drøfte forhandlingerne med kandidatlandene. Målet er at nå så langt som muligt med henblik på, at DER/Bruxelles kan nå til enighed om fælles EU-holdninger på alle udestående finansielle og institutionelle spørgsmål, således at disse kan præsenteres for kandidatlandene i begyndelsen af november i overensstemmelse med tidsplanen fra Sevilla.
Udgangspunktet for forhandlingerne i EU-kredsen om de finansielle spørgsmål er Kommissionens udspil af 30. januar 2002.
I sit udspil tager Kommissionen udgangspunkt i eksisterende acquis og lægger op til, at en udvidelse med op til 10 lande kan holdes inden for det samlede finansielle overslag fra DER/Berlin. Med respekt for denne ramme foreslår Kommissionen visse justeringer, der giver mulighed for, at 10 lande optages i 2004 (og ikke seks lande i 2002 som forudset i Berlin). Kommissionen understreger, at de opstillede løsningsmodeller ikke præjudicerer fremtidige ændringer i f.eks. den f&a elig;lles landbrugspolitik og principperne for EU’s fremtidige finansiering.
Der lægges i Kommissionens udspil op til hovedvægt på landdistriktsstøtte for at støtte omstrukturering og modernisering af landbrugssektoren i kandidatlandene. Der foreslås en gradvis indfasning i den direkte støtte i to tempi. De nye medlemmer modtager 25% af fuld direkte støtte i 2004, 30% i 2005 og 35% i 2006. Derefter fortsætter indfasningen gradvist procentuelt, så kandidatlandene i 2013 deltager fuldt ud i den fæll es landbrugspolitik, som den måtte se ud til den tid. Fsva. strukturfondene lægger Kommissionen op til, at midlerne i højere grad end for de nuværende medlemslande anvendes under Samhørighedsfonden til infrastruktur og miljøforbedringer. Endelig lægger Kommissionen op til, at kandidatlande skal modtage budgetkompensation, såfremt de efter medlemskab (i 2004) ellers stilles ringere sammenlignet med deres stilling som modtagere af førtiltræ ;delsesstøtte (i 2003).
Vedr. de institutionelle spørgsmål i udvidelsesforhandlingerne har formandskabet fremlagt et forslag til en samlet pakke, der tilpasser Nice-traktatens institutionelle bestemmelser til et EU med 25 medlemslande. Formandskabets forslag består af følgende elementer: fastsættelse af tærsklen for kvalificeret flertal i Rådet efter 1. januar 2005, principper for fastsættelsen af antallet af Europaparlamentarikere i valgperioden 2004-2009, bestemmelser for t&ae lig;rskelværdien for kvalificeret flertal og antallet af Europaparlamentarikere i overgangsperioden i 2004 samt forlængelse af den nuværende formandskabsrækkefølge efter udvidelsen.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om EU’s udvidelse forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. september – 1. oktober 2002.