Rådsmøde udenrigsministre 21.-22/10 Tillæg til samlenotat bilag 54
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 64)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 18. oktober 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. oktober 2002 – vedlægges Udenrigsministeriets reviderede notat vedrørende dagsordenspunkt 8.
Nyt notat.
På rådsmødet den 21. – 22. oktober 2002 forventes en drøftelse af implementeringen af et certificeringssystem under Kimberley-processen, herunder at udtrykke politisk støtte til processen for at fastholde en fortsat fremdrift.
Kimberley-processen er betegnelsen på de igangværende internationale forhandlinger om regulering af handel med rå-diamanter, herunder muligheden for at indføre et internationalt certificeringssystem for diamanter. Ønsket om at sikre en øget kontrol med strømmen af rå-diamanter er fremkommet på baggrund af de seneste års voldelige konflikter i Afrika, hvor salg af diamanter gør det muligt for oprørsbevægels er at finansiere illegale våbenindkøb. De relativt frie muligheder for at markedsføre de såkaldte konfliktdiamanter skaber det finansielle grundlag for, at konflikterne bliver trukket i langdrag. Den 29. november 2001 blev første del af de internationale forhandlinger afsluttet, idet der blev opnået enighed om en række standarder for et internationalt certificeringssystem. Deltagerstaterne har efterfølgende fokuseret på at implementere systemet natio nalt. Det forventes, at et internationalt certificeringssystem vil blive fuldt operationelt fra januar 2003.
Kommissionen har foreslået, at der indføres et certificeringssystemet for handel med rå-diamanter i EU. Det er hensigten, at dette system skal indføres, før det internationale certificeringssystem under Kimberley-processen bliver til en juridisk bindende forpligtelse forventeligt fra januar 2003. Der arbejdes i øjeblikket på at få løst en række udestående tekniske spørgsmål vedrørende et certificeri ngssystem i EU. Så snart disse spørgsmål er løst, er det hensigten at gennemføre systemet ved først givne lejlighed.
For at fastholde fremdriften i processen forventes det, at EU på rådsmødet vil udtrykke sin politiske støtte til Kimberley-processen og påpege, at EU vil sikre en fuld implementering af Kimberley-processens certificeringssystem uden forsinkelse.
En politisk støtte til indførelsen af et certificeringssystem i EU vurderes at være i overensstemmelse med traktatens bestemmelser for anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincipperne.
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 29. – 30. oktober 2001.