Svar på spm. om GMO, genmodificerede fødevarer, til udenrigsministeren kopi til ministeren for fødevarer, landbrug
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 45)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 24. september 2002 (alm. del – bilag 1130) vedlægges Fødevareministeriets besvarelse af spørgsmål 47.
|
København, den 8. oktober 2002 LFM 0680 |
Folketingets Europaudvalg har med skrivelse af 24. september 2002 (Alm.del - bilag 1130) udbedt sig besvarel se af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 47
"Ministeren bedes – som lovet på Europaudvalgsmødet fredag den 20 september 2002 – oversende en redegørelse om, hvor stor en del af den samlede produktion af GMO-afgrøder, der bruges til henholdsvis foder og fødevarer. "
Svar
Der henvises til vedlagte notat fra Plantedirektoratet.
Plantedirektoratet
SFS
Den 7. oktober 2002
J.nr.: PD 2002-619-39
SVP/svp
Notat
om produktion af GMO-afgrøder til
foder og fødevarer
Folketingets Europaudvalg har med spørgsmål 47 af 24. september 2002 anmodet udenrigsministeren om at oversende en redegørelse om, hvor stor en del af den samlede produktion af GMO-afgrøder, der bruges til henholdsvis foder og fødevarer.
Da der ikke foreligger særskilte opgørelser over fordelingen af anvendelsen af GMO-afgrøder til henholdsvis foder og fødevarer, kan spørgsmålet vanskeligt besvares direkte. Der henvises derfor til nedenstående generelle betragtninger for så vidt angår anvendelsen i EU.
Så godt som hele det globale areal med GMO-afgrøder udgøres i dag af soja, majs, bomuld og raps. En redegørelse for størrelsen af den samlede produktion af GMO-afgrøder, der bruges til henholdsvis foder og fødevarer, er derfor kun relevant for disse afgrøder.
Ifølge den årlige opgørelse over globale GMO-dyrkningsarealer fra organisationen ISAAA (International Service for the Acquisition of Agri-Biotech Applica-tions) udgjorde GMO-soja i 2001 46% af det samlede dyrkede areal med soja. For bomuld var det tilsvarende tal 20%, for raps 11% og for majs 7%.
99% af det samlede GMO-areal blev i 2001 dyrket i USA, Argentina, Canada og Kina. Bortset fra mindre arealer med GMO-majs i Spanien og Tyskland dyrkes der ikke GMO-afgrøder kommercielt i EU. Anvendelse af GMO-afgrøder til produktion af foder og fødevarer i EU sker derfor hovedsageligt på basis af import af høstprodukter fra de lande, som dyrker GMO-afgrøderne.
Fødevareproducenterne i EU har indtil nu foretrukket at markedsføre produkter, der ikke skal mærkes efter reglerne i Novel Foods-forordningen. Ifølge denne skal fødevarer mærkes, hvis de består af eller indeholder mere end 1%, som hidrører fra GMO-planter på ingrediensniveau. Derimod skal produkter afledt fra GMO'er (f.eks. olie eller stivelse) ikke mærkes, såfremt produkterne ikke afviger fra de eksisterende produkter og ikke indeholder DNA eller protein fra gensplejsningen.
I modsætning til GMO-fødevarer er der endnu ikke vedtaget særskilte regler i EU for anvendelse af genmodificerede foderstoffer. Der formodes derfor at forekomme en vis andel GMO i de konventionelle foderstoffer, som indeholder soja-, bomulds, majs- eller rapsprodukter.
Da der ikke er regler for anvendelse af GMO'er i konventionelle forarbejdede foderstoffer, foregår der ingen kontrol med GMO-indholdet. Plantedirektoratet er ikke bekendt med, at der foreligger undersøgelser over, hvor meget GMO, der forekommer i de nævnte foderstoffer i EU.
For så vidt angår foderstoffer til økologisk jordbrug foregår der en kontrol for GMO-indhold, da foderstofferne ifølge økologiforordningen ikke må indeholde eller være fremstillet af GMO'er.
Soja importeres til EU i form af sojabønner og sojaskrå fra hovedsageligt USA, Brasilien og Argentina.
Eftersom USA og Argentina dyrker de største arealer med GMO-soja - og der derudover angiveligt illegalt dyrkes GMO-soja på store arealer i Brasilien - må der formodes at være GMO-soja til stede i det meste soja, der anvendes til konventionelt foder i EU. Soja dyrkes kun i ringe omfang i EU (Italien og Frankrig).
Det anslås, at ca. 90% af den importerede soja anvendes til foder. Den resterende del anvendes til fødevarer. Den soja, der bruges til produktion af fødevarer i EU, er fortrinsvis ikke-GMO.
EU er stort set selvforsynende med majs. Importen af majskerner fra USA, som globalt set dyrker de største arealer med GMO-majs, er de seneste år mindsket kraftigt. EU importerer dog en vis mængde majsgluten fra USA til brug som foder.
I EU dyrkes GMO-majs kommercielt udelukkende i Spanien (12.000 ha i 2001) samt på begrænsede arealer i Tyskland efter en særlig ordning. I såvel Spanien som Tyskland anvendes den producerede GMO-majs til foder.
Majs anvendes i Europa overvejende som foder (80%). Resten anvendes i ca. lige store andele henholdsvis til fødevarer og til industriformål (stivelsesindustrien).
Bomuld dyrkes primært med henblik på produktion af bomuldsfibre. Som biprodukt fra denne produktion anvendes bomuldsfrø samt bomuldsfrøskrå- og -kager, der stammer fra udvinding af olie, til foder. Bomuldsolien anvendes til fødevarer.
Hovedparten af dyrkningen af GMO-bomuld foregår i USA og Kina. Såvel bomuldsfrø som olie, skrå og kager eksporteres fra USA til EU.
Dyrkning af GMO-raps foregår hovedsageligt i Canada. Derudover dyrkes mindre arealer i USA. Størsteparten af produktionen af den rapssåsæd, der udsås i EU, foregår inden for EU. Der er ikke siden 1999 blevet importeret rapssåsæd fra Canada til Danmark.
Raps dyrkes for sit indhold af olie, som ligger på 40-50%. Olien anvendes til fødevarer eller til industriel brug. Restprodukter fra olieudvindingen (rapsskrå, rapskager) anvendes til foder.
Konklusion
Såfremt anvendelsen af GMO-soja, -majs, -raps og -bomuld til foder og fødevarer svarede til anvendelsen af de konventionelle afgrøder, ville fordelingen mellem foder og fødevareanvendelsen i EU være henholdsvis ca. 90% og 10% for soja, 90% og 10% for majs, 55% og 45% for raps, samt 85% og 15% for bomuld.
Som følge af at der indtil nu kun er godkendt relativt få GMO-produkter til fødevareanvendelse i henhold til Novel Foods-forordningen - samt på grund af de europæiske fødevareproducenters uvilje mod at markedsføre produkter, der skal mærkes for GMO-indhold - vurderes det aktuelle GMO-indhold i fødevarer imidlertid at være meget lavt. Det må derfor antages, at stort set alle de GMO-høst-produkter, som importeres til EU, anvendes til konventionelt foder.