Svar på spm. om EU-lovgivning, embedsmænd, til udenrigsministeren

Spørgsmål:

Svar:

0. Lad mig indledningsvis sige, at jeg forventer ikke, at der er nogle embedsmænd, som bevidst forsøger at omgå demokratiet og dermed Folketingets Europaudvalg i håndteringen af EU sagerne. Enhver god embedsmand vil altid sørge for at dække sig ind. Tilsvarende er ministre selvfølgelig kun interesserede i at have parlamentarisk dækning i alle sagerne. Alt andet ville være dumt. Spørgsmålet handler om procedure .
1. Spørgsmålet er så – som rejst af spørgeren - om den tidligere og den nuværende regering har været god nok til at inddrage Europaudvalget siden det i maj 1999 blev muligt at lukke en række sager, der kører efter den fælles beslutningsprocedure, allerede i 1. læsning. Dvs. meget hurtigere end vi er vandt til. Det som i Politiken har givet anledning til navnet turbodemokratiet.

Først tillad mig at nævne, hvad der egentligt er forandret siden maj 1999, da Amsterdam-traktaten trådte i kraft.

Den fælles beslutningsprocedure gør Europa-Parlamentet til medlovgiver. Det har medført, at mange beslutninger i EU nu træffes relativt hurtigt. I princippet kan sager afsluttes i den 1. læsning i fælles beslutningstagen, dvs. på under 9 måneder. Stadig flere sager søges afsluttet i 1. læsning.

Som Folketingets eget småtryk nr. 4 beskriver det, har den øgede brug af fælles beslutningstagen medført et øget arbejdspres på både Rådet og Europa-Parlamentet. Som småtrykket dog også konstaterer, så må man sige, at den fælles beslutningsprocedure fungerer godt.

Denne hurtigere og mere effektiv sagsgang stiller naturligvis øgede krav til så regeringens håndtering af sagerne, samt til overvejelser om fastsættelsen af tidspunkt for Folketingets inddragelse. I den forbindelse vil jeg gerne erindre om Europaudvalgets beretning fra sidste år, hvoraf det fremgår at bl.a. i sager, der kan tænkes at blive afsluttet tidligt i proceduren for fælles beslutningstagen vil regeringen være positiv over for ønsker om via notater og samråd på et tidligere tidspunkt end hidtil at drøfte sagerne med fagudvalgene og forelægge dem i Europaudvalget.

Tidlig inddragelse af Folketingets udvalg kan, som aftalt, absolut være en hensigtsmæssig måde at drøfte sager, der kører hurtigt igennem den fælles beslutningstagning. På den måde kan man på et tidligt tidspunkt identificere danske problemområder, som regeringen efterfølgende kan tage højde for i forhandlingsprocessen.

Når vi taler om forhandlingsoplæg for sager i proceduren for fælles beslutningstagen, som jo bliver givet her i Europaudvalget, så er tidsperspektivet imidlertid mere kompliceret.

Forelæggelsen skal naturligvis ske på et så tilpas tidligt tidspunkt, at Europaudvalget ikke bliver præsenteret for et "fait accomplis". Men samtidig også først på et tidspunkt, hvor der er noget konkret for Folketinget at forholde sig til – ellers vil vi jo kunne komme til at spilde Folketingets tid.

I vejledningen opfordrer Udenrigsministeriet de andre ministerier til at være opmærksomme på muligheden for sager, der kunne blive lukket allerede i 1. læsning. Der blev gjort specifikt opmærksom på, at der i disse tilfælde kunne være behov for tidligere forelæggelse, samt inddragelse af Folketingets relevante udvalg.

For at understrege vigtigheden af konkrete overvejelser om behandling af denne type sager, blev det i forbindelse med udarbejdelsen af den føromtalte administrative vejledning også besluttet at iværksætte en intern overvågningsprocedure for sager i den fælles beslutningstagen.

Denne procedure indebærer, at ministerierne med få måneders mellemrum opfordres til at overveje, hvilke sager i proceduren for fælles beslutningstagen, som de forventer kan blive lukket i 1. læsning – og hvor der følgelig kan være behov for tidlig inddragelse af Folketinget.

Vi drøftede spørgsmålet i fredags i regeringens formandskabsudvalg med henblik på at sikre ministeriernes opmærksomhed om Folketingets rettidige inddragelse ifm. behandlingen af sager i den fælles beslutningstagen.

Undersøgelse af behov for forandring

Som det fremgår er spørgsmålet om at inddrage Europaudvalget rettidigt – også i sager under fælles beslutningstagen – et spørgsmål som regeringen tillægger stor vægt. De ændringer i EU's beslutningsprocedure, som blev indført i 1999, må ikke medføre at Europaudvalget ikke inddrages på den rigtige måde. Jeg er derfor villig til at undersøge, og d g; svaret på første spørgsmål, om regeringen kan gøre det bedre, end der er blevet gjort siden 1999. Først må regeringen dog have lejlighed til at undersøge, hvordan de sager, som blev lukket i 1. læsning, blev forelagt Europaudvalget og Folketingets fagudvalg for at vurdere, om der er et problem og hvordan problemet i givet fald kan håndteres. Af hensyn til formandskabet vil jeg bede om Europaudvalgets forståelse for, at dette arbejde f ørst gennemføres i januar.

Udenrigsministeriet