Hjælpemenu

Hovedmenu

Bloddonation i Danmark

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 196)
sundhedsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

16. november 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Sundhedsministeriets notat om bloddonation i Danmark.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Notat om bloddonation i Danmark

På mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. november 2001 lovede sundhedsministeren at tilstille udvalget et notat om, hvorvidt privathospitaler ifølge direktivforslaget vil kunne købe donorblod, hvis det private hospital kan dokumentere, at der ikke kan skaffes tilstrækkeligt donorblod på anden måde.

Sundhedsministeriet kan i den forbindelse oplyse følgende:

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af humant blod og blodkomponenter og om ændring af Rådets direktiv 89/381/EØF har hjemmel i EU-traktatens artikel 152, stk. 4, litra a), hvorefter der kan vedtages foranstaltninger til fastsættelse af en høj standard for kvaliteten og sikkerheden af bl.a. blod og blodproduk ter.

Regler fastsat i medfør af denne bestemmelse er ikke til hinder for, at den enkelte medlemsstat opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger.

Traktatens artikel 152, stk. 5, fastslår, at eventuelle fællesskabsforanstaltninger vedrørende kvalitet og sikkerhed af blod og blodprodukter ikke berører nationale bestemmelser om donation eller medicinsk anvendelse af blod.

Traktatens artikel 152, stk. 5, er således til hinder for, at der på fællesskabsplan med direktiver eller forordninger kan fastsættes regler om de enkelte landes donorordninger.

Ifølge § 1, stk. 1, i lov nr. 465 af 10. juni 1997 om fremskaffelse og anvendelse af humant blod og blodprodukter til lægemiddelformål m.v. med senere ændringer må tapning af humant blod kun ske fra frivillige og ubetalte donorer.

Efter bestemmelserne i § 1, stk. 2 og 3, i samme lov må tapning af humant blod eller dele heraf, der skal anvendes som lægemiddel – det vil bl.a. sige til blodtransfusion – eller til fremstilling af lægemidler, alene iværksættes af blodbanker tilknyttet det offentlige sygehusvæsen. Det samme gælder tapning af blod eller dele heraf til fremstilling af andre varer fx medicinsk udstyr.

Dette indebærer bl.a., at privathospitaler uden tilknytning til det offentlige sygehusvæsen i Danmark ikke lovligt kan tappe blod eller dele heraf med de oven for nævnte formål. Det samme gælder lægemiddelvirksomheder.

Den danske ordning for bloddonation er som nævnt beskyttet af EU-traktaten, idet medlemslandene selv har ansvaret for at fastsætte nationale bestemmelser om donation og medicinsk anvendelse af blod. Direktivforslaget ændrer ikke herved.