Rådsmøde udenrigsministre 19-20/11 01 Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 147)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 16. november 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde (udenrigsministre) den 19.-20. november 2001 – vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr. j.nr. 400.A.5-0-0
Nordgruppen Den 8. november 2001
Rådsmøde (udenrigsministre) den 19.-20. november 2001
Aktuelt notat
- Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension (side 3)
- Det vestlige Balkan (side 4)
- Fredsprocessen i Mellemøsten (side 4)
- Status over arbejdet i de øvrige rådsformationer (side 5)
- Udvidelsen (side 5)
- (Evt.) WTO (side 5)
- Udkast til GSP-forordning (side 6)
- (Evt.) Statut og finansiering af europæiske politiske partier (side 7)
- Forberedelse af EU-Indien topmøde i New Delhi 23. november 2001 (side 9)
10. Associeringen med Tjekkiet (side 9)
11. Associeringen med Bulgarien (side 10)
12. Associeringen med Polen (side 10)
13. Israel: Fastlæggelse af EU’s holdning med henblik på mødet i
Associeringsrådet den 20. november 2001 (side 10)
14. (Evt.) Forslag til Rådets afgørelser om ansøgerlandenes deltagelse i
Fællesskabets programmer (side 11)
15. Associering af OLT (side 12)
16. Opfølgning på begivenhederne i USA den 11. september 2001 (side 13)
17. Europas fremtid (side 14)
18. Møde mellem Rådets formand og EU-institutionernes arbejdsgiver- og
arbejdstagerorganisationer (side 16)
19. Afrika (side 17)
20. "Code of conduct" vedr. våbeneksport: 3. årsrapport (side 18)
21. Indarbejdelse af gennemførelsesbestemmelser om aktindsigt i
Rådets forretningsorden (side 19)
22. Forhandlinger med Rusland, Ukraine og Kasakhstan om fornyelse af
aftalerne om handel med visse stålprodukter (side 20)
23. Eventuelt
1. Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension
Nyt notat.
Der kan forventes en generel drøftelse af status for udviklingen af den europæiske sikkerheds- og forsvarsdimension (ESDP). Forsvarsministrene forventes at deltage i drøftelsen.
I henhold til erklæringen fra Nice-topmødet vil en erklæring om EU’s operationalitet senest skulle afgives på Det Europæiske Råd i Laeken i december 2001. Der sigtes her primært på strukturelle og proceduremæssige forhold, der skal gøre EU i stand til at varetage mindre krisestyringsopgaver. Med hensyn til fuld operationalitet på det civile og det militære område er de gne måldatoer stadig 2003.
Udviklingen af såvel de civile som militære aspekter af ESDP er fortsat under det belgiske formandskab.
I marginen af rådsmødet afholdes den 19.-20. november 2001 en kapacitetskonference på forsvarsministerniveau, hvor der gøres status over udviklingen af de militære kapaciteter inden for ESDP. Forud for kapacitetskonferencen har man analyseret de tilmeldte bidrag til "headline goal" og identificeret mangler i forhold til de opstillede mål, hvorefter man vil skulle prioritere udfyldningen af manglerne.
Tilsvarende afholdes på politiområdet en tilsagnskonference på ministerniveau den 19.-20. november 2001. På konferencen vil EU-medlemslandene bl.a. have lejlighed til formelt at tilmelde bidrag med henblik på at indfri de målsætninger for politiområdet, som blev vedtaget på Det Europæiske Råd i Feira (I 2003 kapacitet til udsendelse af 5000 politifolk, heraf 1000 inden 30 dage).
I forbindelse med de to konferencer vil der blive afholdt møder med allierede ikke-EU-medlemmer samt kandidatlandene med henblik på at orientere om konferencernes resultater samt give tredjelande lejlighed til at indikere bidrag på politiområdet samt supplerende tilsagn på det militære område.
For så vidt angår de civile aspekter af krisestyring, fortsætter Formandskabet endvidere arbejdet på følgende områder: Styrkelse af retsstaten, civil administration samt civilbeskyttelse.
På det militære område er en hovedprioritet indgåelse af en aftale mellem EU og NATO om EU’s adgang til NATO’s planlægningskapacitet og krisestyringsaktiver. Forhandlingerne om aftalen er endnu ikke afsluttet.
Man har påbegyndt forberedelserne til den første krisestyringsøvelse i maj/juni 2002, hvor særligt de interne arbejdsgange i og mellem EU-institutionerne skal afprøves. NATO-eksperter er inviteret til at deltage i forberedelsesmøderne.
Sagen har senest været forelagt Europaudvalget forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 11.-12. juni 2001, den 25.-26. juni 2001 samt den 16.-17. juli 2001.
2. Det vestlige Balkan
Nyt notat.
Makedonien (FYROM)
Der ventes en drøftelse af den aktuelle situation i Makedonien (FYROM), herunder situationen i forhold til den endelige godkendelse af forfatningsændringerne og implementering af rammeaftalens øvrige elementer. Drøftelsen ventes at koncentrere sig om de midler, hvormed EU fortsat kan fastholde parterne på rammeaftalen samt medvirke til at understøtte dens gennemførelse.
Kosovo
Der afholdes regionalvalg den 17. november 2001. Der kan forventes en drøftelse af situationen i Kosovo efter valget, herunder en drøftelse af opbygningen af de nye provisoriske selvstyreorganer, og hvorledes inddragelsen af den serbiske befolkningsgruppe i Kosovos fremtid kan fremmes.
Stabilitetspagten for Sydøsteuropa
Der forventes en videre drøftelse af Stabilitetspagtens fremtidige aktiviteter og prioriteter. Derudover forventes på dette rådsmøde eller rådsmødet (udenrigsministre) den 10.-11. december 2001 at blive vedtaget en fælles aktion om den særlige koordinator for Pagten til afløsning for den nuværende fælles aktion, der udløber ved årets udgang.
Montenegro/Serbien
Der kan forventes en kort drøftelse af udviklingen i forholdet mellem Montenegro og Serbien, hvor de to præsidenter nyligt mødtes for at søge en afklaring på forholdet mellem de to delrepublikker.
Fælles Aktion EUMM (European Union Monitoring Mission)
Der forventes på dette eller et kommende rådsmøde vedtaget uden drøftelse en ny fælles aktion for EU´s overvågningsmission på Balkan til afløsning af den nuværende fælles aktion.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 29. - 30. oktober 2001.
3. Fredsprocessen i Mellemøsten
Nyt notat.
Afhængig af udviklingen i den israelsk-palæstinensiske konflikt ventes der på rådsmødet en drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til at bedre situationen og sikre fremdrift i fredsprocessen. Der synes i EU-kredsen enighed om, at især USA må bringes til at lægge yderligere pres på parterne.
Rådet ventes snarest at skulle træffe beslutning om forlængelse til udgangen af 2002 af den fælles aktion vedrørende EU’s særlige udsending for fredsprocessen i Mellemøsten, ambassadør Miguel Angel Moratinos. Der synes i EU-kredsen bred opbakning til en forlængelse. Mandatet for EU’s særlige Mellemøst-udsending, der blev udnævnt i 1996, består bl.a. i – i samarbejde med andre internationale at etablere og holde nær kontakt med alle fredsprocessens parter og på anmodning at bidrage til gennemførelsen af internationale aftaler mellem parterne mhp. at fremme udviklingen i fredsprocessen. Under den seneste tids uroligheder i de palæstinensiske selvstyreområder har EU’s særlige udsending for fredsprocessen fungeret som en af budbringerne mellem Israel på den ene side og palæstinenserne på den anden. Endvidere var Moratinos en central akt& ;r under forhandlingerne i Taba i januar i år og vil derfor kunne udgøre en vigtig brik i forbindelse med evt. kommende forhandlinger.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 29.-30. oktober 2001.
4. Status over arbejdet i de øvrige rådsformationer
Genoptryk af aktuelt notat forud for rådsmødet (udenrigsministre) 29.-30. oktober 2001.
Det er forventningen, at formandskabet vil give en kort status for arbejdet i Rådet generelt, herunder i de øvrige rådsformationer med henblik på at give et generelt overblik. Formandskabets initiativ er en opfølgning på Trumpf/Piris-rapporten om effektivisering af Rådets arbejdsmetoder.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 29.-30. oktober 2001.
5. Udvidelsen
Nyt notat.
Der ventes en drøftelse af udvidelsen på grundlag af Kommissionens årlige fremskridtsrapporter for de enkelte ansøgerlande og et sammenfattende dokument (strategipapir) for udvidelsen, som ventes fremlagt den 13. november 2001.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 8.-9. oktober 2001.
6. (Evt.) WTO
Nyt notat.
WTO’s 4. ministerkonference afholdes i Doha, Qatar, den 9.-13. november 2001
På rådsmødet forventes en redegørelse for forløbet af mødet samt en drøftelse af mødets resultat navnlig med hensyn til beslutning om at indlede en ny global runde af handelspolitiske forhandlinger.
WTO’s 4. ministerkonference i Qatar blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 29.-30. oktober 2001.
Seneste udkast til ministererklæring fra WTO-ministerkonferencen samt udkast til beslutning vedrørende emner i forbindelse med spørgsmålet om implementering blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 29. oktober 2001.
7. Udkast til GSP-forordning
Genoptryk af aktuelt notat forud for rådsmødet (udenrigsministre) 29.-30. oktober 2001.
KOM (2001) 293
Med henblik på Rådets vedtagelse har Kommissionen fremlagt et forslag til revision af EU's system for generelle toldpræferencer, GSP, for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004 (KOM (2001) 293). Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktatens art. 133 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
EU har siden 1971 åbnet for handelspræferencer til udviklingslande inden for rammerne af det generelle toldpræferencesystem, hvorunder industrilande kan tilbyde udviklingslande særligt gunstige markedsadgangsvilkår ved toldnedsættelser for industrivarer og landbrugsprodukter, som ikke udstrækkes til de øvrige WTO-lande. Systemets overordnede formål er at fremme en bæredygtig økonomisk og social udvikling i udviklingslande ne, især de mindst udviklede blandt dem.
Toldpræferencesystemet er jævnligt genstand for revision. EU’s nuværende GSP-arrangement er baseret på Rådets forordning 2820/98 af 21. december 1998 og er gyldig for perioden 1. juli 1999 til 31. december 2001.
Udover forlængelse af GSP-ordningen er hovedmålsætningen med forslaget en forenkling af ordningen med henblik på at forøge dens anvendelsesgrad. De særligt ansporende ordninger, hvorefter der kan ydes større præferencer, når særlige forudsætninger med hensyn til beskyttelse af arbejdstagerrettigheder og beskyttelse af miljøet er opfyldt, opretholdes, idet der samtidig foreslås visse modifikationer med henblik på at sikre, at ordningerne bedre lever op til formålet. Herudover foreslås mulighed for midlertidig fratagelse af adgang til GSP-ordningen ved alvorlige brud på ILO-standarder samt ved voldsomme skadevirkninger på miljøet som følge af produktionen af bestemte varer omfattet af ordningen.
Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 19. september 2001.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 29.-30. oktober 2001.
8. (Evt.) Statut og finansiering af europæiske politiske partier
Genoptryk af aktuelt notat forud for rådsmødet (udenrigsministre) 29.-30. oktober 2001.
Formandskabet ventes at lægge op til en drøftelse af forslaget til statut for europæiske politiske partier og reglerne for deres finansiering med henblik på at opnå principiel enighed.
I henhold til Nice-traktatens artikel 191 stk. 2 skal der vedtages en statut for europæiske politiske partier og navnlig reglerne for deres finansiering. Det vil til sin tid ske med kvalificeret flertal efter proceduren for fælles beslutningstagen.
Med henblik på interimsperioden frem til Nice-traktatens ikrafttræden har Kommissionen (KOM (2000) 898) fremlagt et forslag til en midlertidig forordning om vedtægt for og finansiering af europæiske politiske partier, som udløber ved udgangen af andet regnskabsår efter ikrafttrædelsen. Forslaget er baseret på artikel 308 og kræver dermed enstemmighed og høring af Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet vedtog den 17. maj 2001 en betænkning om forslaget med 25 ændringsforslag. Kommissionen har på grundlag heraf den 21. juni 2001 fremsat et revideret forslag, der i vid udstrækning imødekommer Parlamentets ændringsforslag (KOM (2001) 343).
Begrundelsen for at Kommissionen har fremsat interimsforslaget er navnlig Europa-Parlamentets ønske om en hurtig vedtagelse, samt den kritik Revisionsretten i særberetning nr. 13/2000 af 28. juni 2000 har rettet mod de politiske gruppers nuværende praksis, hvor de fra deres budget og dermed over Europa-Parlamentets budget yder finansiel støtte til de politiske partier, som indgår i grupperne. Udover at komme denne af Revisionsretten betegnet ulovlige finans iering til livs, har forslaget om finansiel støtte til europæiske politiske partier ifølge Kommissionen primært til formål at styrke den politiske og folkelige Europapolitiske debat i Europa.
Det belgiske EU-formandskab arbejder for vedtagelsen af et kompromis, der på flere punkter adskiller sig fra Kommissionens oprindelige forslag. Hovedpunkterne er følgende:
art. 1 En ny art 1, først og fremmest indeholdende en (løsere) definition af et europæisk politisk parti som værende et politisk parti eller en alliance af politiske partier, med en vedtægt, der er registreret hos Europa-Parlamentet. Et politisk parti skal bestå af en forsamling af borgere, der forfølger fælles politiske mål og skal være anerkendt i mindst en medlemsstat. En alliance af politiske partier skal bes tå af et struktureret samarbejde mellem mindst 3 politiske partier.
art. 2 Indeholder regler om registrering af et politisk partis eller en alliances vedtægter og kriterierne herfor med henblik på at få statuts som et europæisk politisk parti. Partiet eller alliancen skal være repræsenteret i mindst tre medlemslande. Vedtægterne skal indeholde et program, der udstikker de politiske mål og skal videre bl.a. angive de fysiske personer, som juridisk kan repræsentere partiet i de enkelte medlemsland e. Det politiske parti eller alliancen af politiske partier skal i sine vedtægter og handlinger respektere principperne om frihed, demokrati, overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstaten.
art. 3 Indeholder bestemmelserne vedr. verifikation af efterlevelsen af betingelsen om respekt af demokratiske principper, jf. art. 2. Europa-Parlamentet verificerer herefter på anmodning fra ¼ af medlemmerne repræsenterende mindst tre politiske grupper, om betingelserne i art. 2 fortsat er opfyldt. Europa-Parlamentet træffer beslutning herom med simpelt flertal. Europa-Parlamentet hører forud herfor en komite bestående af tre højtstående og u afhængige personer udpeget af hhv. Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet.
art. 4 Bestemmer at Europa-Parlamentet skal offentliggøre de registrerede vedtægter.
art. 5 Indeholder de nærmere bestemmelser vedr. finansieringen. For at modtage støtte skal et europæisk politisk parti opfylde en række betingelser. Partiet skal herunder have juridisk status. Det skal være repræsenteret af valgte medlemmer i Europa-Parlamentet, nationale parlamenter eller regionale parlamenter i mindst 3af medlemslandene, eller have opnået mindst 5 % af stemmerne i mindst 3 af medlemsstaterne ved det seneste valg til E uropa-Parlamentet. Partiet skal herudover offentliggøre sine regnskaber. Endelig indeholder bestemmelserne regler for modtagelsen af donationer.
art. 6 Bestemmer, at de midler, som europæiske politiske partier modtager via budgettet og fra alle andre kilder, ikke må anvendes til at finansiere nationale politiske partier.
art. 7 Indeholder bestemmelserne vedrørende anvendelsen af den finansielle støtte. Den finansielle støtte må alene anvendes til udgifter, der har en direkte forbindelse med målsætningerne i statutten. Udgifterne dækker administration, teknisk støtte, møder, undersøgelser, information og publikationer. Det fastslås videre, at den finansielle støtte ikke må anvendes til finansiering af valgkamp. Bestemmelserne s varer til Europa-Parlamentets gældende regler for støtte til de politiske grupper.
art. 8 Indeholder bestemmelserne vedr. finansiel kontrol. Det fastslås bl.a., at kontrollen foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil. Der kræves en årlig godkendelse af ekstern og uafhængig revisor. De finansielle regler vedr. partierne skal fastlægges af Rådet med kvalificeret flertal efter forslag fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet.
art. 9 Indeholder bestemmelse om fordeling. I følge forslaget gives støtten som dels et grundbeløb ("flat-rate") (15%), dels et beløb afhængig af antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet (85%). Det er et vilkår, at støtten ikke må udgøre mere end 75% af det europæiske politiske partis budget. Endelig må et medlem af Europa-Parlamentet, fsva. bestemmelserne i denne forordning, ikke være medlem af mere e nd et europæisk politisk parti.
art. 10 Bestemmer, at Europa-Parlamentet, på basis af princippet om ligebehandling og mod betaling, kan stille teknisk bistand, lokaler mv. til rådighed for de europæiske politiske partier.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget grundnotat i sagen den 22. maj 2001.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 29.-30. oktober 2001.
9. Forberedelse af EU-Indien topmøde i New Delhi 23. november 2001
Nyt notat.
Det andet EU-Indien topmøde er fastlagt til at finde sted i New Delhi den 23. november 2001 med et efterfølgende "Business summit" den 24. november. Mødet, der finder sted halvanden år efter det første EU-Indien topmøde, understreger EU's interesse i at styrke den politiske dialog og samarbejdet med Indien. Dagsordenen ventes at omfatte drøftelser af situationen i Sydasien, herunder Afghanistan, forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme, økonomiske samarbejde, samarbejdet vedrørende bekæmpelse af kemiske og biologiske våben samt effektiv international kontrol med atomvåben.
Topmødet ventes at resultere i en erklæring samt et arbejdsprogram for perioden frem til topmødet i 2002, som ventes at finde sted under det danske EU-formandskab.
På rådsmødet den. 19.-20. november forventes det, at formandskabet vil informere om forberedelse af mødet.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 13.-14. juni 2000.
10. Associeringen med Tjekkiet
Nyt notat.
- Fastlæggelse af EU’s holdning m.h.p. det 7. møde i associeringsrådet
Rådet vil skulle vedtage den fælles EU-holdning til mødet i associeringsrådet med Tjekkiet, der finder sted i tilknytning til rådsmødet.
Associeringsrådet forventes især at drøfte Tjekkiets forberedelse af EU-medlemskab, herunder tiltrædelsespartnerskabet og Tjekkiets nationale program for overtagelse af EU’s acquis. EU vil anerkende de skridt, Tjekkiet har taget hen imod opfyldelse af Københavnskriterierne og udtrykke støtte til reformprocessen i Tjekkiet, herunder reform af det juridiske system, den offentlige administration og stålsektoren. EU vil anerkende Tjekkiets fr dt, for så vidt angår tilpasning af lovgivningen til EU’s acquis på en række områder og understrege vigtigheden af, at den vedtagne lovgivning implementeres, samt at den administrative kapacitet styrkes. EU vil fremhæve vigtigheden af at forbedre vilkårene for Roma-befolkningen, særligt i form af forbedrede arbejds-, uddannelses- og boligmuligheder.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.
11. Associeringen med Bulgarien
Nyt notat.
- Fastlæggelse af EU’s holdning m.h.p. det 7. møde i associeringsrådet
Rådet vil skulle vedtage den fælles EU-holdning til mødet i associeringsrådet med Bulgarien, der finder sted i tilknytning til rådsmødet.
Associeringsrådet forventes især at drøfte Bulgarien forberedelse af EU-medlemskab, herunder tiltrædelsespartnerskabet og Bulgariens nationale program for overtagelse af EU’s acquis. EU vil anerkende de skridt, Bulgarien har taget hen imod opfyldelse af Københavnskriterierne og udtrykke støtte til reformprocessen i Bulgarien, herunder reform af det juridiske system og den offentlige administration. EU vil anerkende Bulgariens fremskridt for s&a vidt angår tilpasning af lovgivningen til EU’s acquis og understrege vigtigheden af, at den vedtagne lovgivning implementeres, samt at den administrative kapacitet styrkes. EU vil fremhæve vigtigheden af at forbedre vilkårene for Roma-befolkningen, særligt i form af forbedrede job- og uddannelsesmuligheder samt forbedret adgang til offentlige sundhedsydelser.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.
12. Associeringen med Polen
Nyt notat.
- Fastlæggelse af EU’s holdning m.h.p. det 8. møde i associeringsrådet
Rådet vil skulle vedtage den fælles EU-holdning til mødet i associeringsrådet med Polen, der finder sted i tilknytning til rådsmødet.
Associeringsrådet forventes især at drøfte Polens forberedelse af EU-medlemskab, herunder tiltrædelsespartnerskabet og Polens nationale program for overtagelse af EU’s acquis. EU vil anerkende de skridt, Polen har taget hen imod opfyldelse af Københavnskriterierne og udtrykke støtte til reformprocessen i Polen, herunder reform af det juridiske system, den offentlige administration og landbrugs- og stålsektorerne. EU vil anerkende Polens f idt, for så vidt angår tilpasning af lovgivningen til EU’s acquis på en række områder, bl.a. miljø, transport og energi, og understrege vigtigheden af, at den vedtagne lovgivning implementeres samt at den administrative kapacitet styrkes.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.
13. Israel: Fastlæggelse af EU’s holdning med henblik på mødet i Associeringsrådet den 20. november 2001
Nyt notat.
Rådet vil skulle vedtage den fælles EU-holdning til det andet møde i Associeringsrådet med Israel, der finder sted i tilknytning til rådsmødet.
Associeringsrådet ventes at drøfte politiske og økonomiske spørgsmål. Et hovedemne vil være den aktuelle situation i den mellemøstlige konflikt, hvor man fra EU’s side vil give udtryk for sin holdning til den aktuelle situation samt rammerne for kommende fredsdrøftelser. På det økonomiske område vil udviklingen i samhandlen mellem EU og Israel blive taget op, herunder hvad angår Associeringsaftalens bestem om varers oprindelse.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.
14. (Evt.) Forslag til Rådets afgørelser om ansøgerlandenes deltagelse i Fællesskabets programmer
Nyt notat.
Ansøgerlandenes deltagelse i Fællesskabets programmer er en vigtig del af den førtiltrædelsesstrategi, som blev fastlagt på Det Europæiske Råd i Luxembourg i 1997 og bekræftet på Det Europæiske Råd i Helsinki i 1999. Erfaringerne har vist, at procedurerne ved forberedelse af ansøgerlandenes deltagelse i de enkelte programmer har været tidskrævende. Derfor har Kommissionen fo reslået en forenkling af procedurerne for ansøgerlandenes deltagelse i Fællesskabets programmer.
Da de respektive Europa Aftaler med de central- og østeuropæiske lande indeholder bestemmelser om landenes deltagelse i Fællesskabets programmer, defineres de nærmere vilkår for disse landes deltagelse af de respektive Associeringsråd. I modsætning hertil omfatter den juridiske rækkevidde af Associeringsaftalerne med Cypern, Malta og Tyrkiet ikke deltagelse i Fællesskabets programmer, hvorfor beting elserne for deltagelse må fastsættes ved specifikke bilaterale aftaler.
Kommissionen har på baggrund af ovenstående fremlagt forslag til vedtagelse af 10 afgørelser om Fællesskabets holdning til vedtagelse af rammeaftaler i Associeringsrådene med de central- og østeuropæiske lande, samt forslag til afgørelse om indgåelse af rammeaftaler med Cypern, Malta og Tyrkiet vedr. landenes deltagelse i Fællesskabets programmer. Herved fastlægges en generel ramme for ansøgerlandenes deltagelse i de fællesskabsprogrammer, som står åbne for dem. Rammeaftalerne indebærer, at Kommissionen, assisteret af et særligt udvalg nedsat af Rådet, herefter fastlægger de specifikke betingelser, herunder finansielle bidrag, for ansøgerlandenes deltagelse i hvert individuelt program. Landene inviteres til at deltage som observatører i programudvalgenes møder, for så vidt angår punkter, der vedrører dem. Landenes deltagelse i Fæ llesskabets programmer vil i øvrigt ske i henhold til de bestemmelser, som er gældende for de enkelte programmer.
Efter protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, deltager Danmark ikke i den del af rådsafgørelserne, der vedrører Fællesskabets programmer, der vedtages i henhold til afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og denne del a f rådsafgørelserne er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.
15. Associering af OLT
Revideret udgave af aktuelt notat forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 29.-30. oktober 2001. Nye afsnit er markeret med fed.
(KOM (2000) 732)
Kommissionen har fremlagt et forslag til rådsafgørelse om de oversøiske landes og territoriers (OLT) associering med Det Europæiske Fællesskab.
Forslaget skal erstatte Rådets tidligere afgørelse om OLT’s associering med Fællesskabet, som senest er blevet forlænget ved rådsafgørelse den 26. februar 2001, og som udløber den 1. december 2001. Rådet foreslås på mødet den 19.-20. november at træffe beslutning om den nye rådsafgørelse.
Forslaget skal ses i sammenhæng med stats- og regeringschefernes "erklæring om de oversøiske lande og territorier" (erklæring nr. 36, til slutakten til Amsterdam-traktaten), hvori der anføres fire formål med revisionen af afgørelsen om OLT’s associering med EF. De fire hovedformål er:
- At fremme OLT’s økonomiske og sociale udvikling mere effektivt.
- At udbygge de økonomiske forbindelser mellem OLT og Den Europæiske Union.
- At tage større hensyn til forskellene mellem og de særlige forhold i de enkelte OLT, bl.a. med hensyn til fri etableringsret.
- At sørge for, at det finansielle instrument gøres mere effektivt.
Den nye afgørelse foreslås at skulle gælde indtil den 31. december 2007. Den samlede bistand til de oversøiske lande er indtil 2007 fastlagt til 175 mio. euro. Bistanden finansieres gennem Den 9. Europæiske Udviklingsfond, som er oprettet ved den interne aftale af 18. september 2000 mellem EU medlemsstaterne om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand til AVS-landene efter Cotonou-aftalen og om finansiel bistand til de oversøiske la nde og territorier. Den interne aftale træder i kraft, når den er ratificeret af samtlige EU-medlemslande.
Forslaget er i et vist omfang baseret på indholdet i Cotonou-aftalen mellem EU og de 77 AVS-lande i Afrika, Caribien og Stillehavet.
Hovedområderne i samarbejdet er bistand og handel. Ud over generelle bestemmelser omfatter forslaget bestemmelser om samarbejdsområder og samarbejdsformer herunder programmering af bistanden. På handelsområdet er det generelle udgangspunkt fortsat, at produkter med oprindelse i OLT’erne vil have fuld fri adgang til EU-markedet, uden at EU stiller modkrav. Der forventes dog særlige bestemmelser for ris og sukker.
Grønland er efter art. 1. stk. 3 omfattet af forslaget med de undtagelser, der følger af protokollen af 13. marts 1984 om den særlige ordning for Grønland. Efter protokollen er markedsadgangen i EU for varer med grønlandsk oprindelse betinget af en aftale om tilfredsstillende adgangsmuligheder for Fællesskabet til de grønlandske fiskerizoner.
For så vidt angår muligheder for bistand til Grønland gennem OLT-afgørelsen vil spørgsmålet blive undersøgt i lyset af den gennemgang, der er forudset i artikel 14 i protokollen for fiskeribetingelser i grønlandske farvande for perioden 2001-2006.
Forslaget indeholder herudover bl.a. bestemmelser om uddannelsesmuligheder og adgang til deltagelse i fællesskabsprogrammer for OLT-borgere.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget et aktuelt notat om sagen forud for mødet i Rådet (udenrigsministre) den 29.-30. oktober 2001.
16. Opfølgning på begivenhederne i USA den 11. september 2001
Nyt notat.
Der forventes en bred drøftelse af status for EU's foranstaltninger som opfølgning på begivenhederne i USA den 11. september 2001 på basis af resultaterne fra Det Europæiske Råd/Gent den 19. oktober 2001. Udgangspunktet for denne drøftelse forventes at blive den køreplan over EU’s foranstaltninger, som blev budt velkommen af det ekstraordinære rådsmøde (udenrigsministre) den 17. oktober 2001. Desuden forventes, a ing;det (udenrigsministre) vil notere sig det arbejde, som fagrådene udfører til opfølgning på begivenhederne i USA.
1. Som opfølgning på begivenhederne i USA den 11. september 2001 pålagde Det Europæiske Råd den 21. september 2001 Rådet (udenrigsministre) at påtage sig rollen som koordinator og katalysator i bekæmpelsen af terrorisme. Rådet (udenrigsministre) blev i den forbindelse pålagt at sørge for en bedre sammenhæng mellem og koordinering af alle EU’s politikker samt om systematisk at vurdere Den Europæiske Union indelser med tredjelande ud fra, hvorvidt disse lande eventuelt støtter terrorisme. Rådet (udenrigsministre) skal forelægge Det Europæiske Råd/Laeken den 14.-15. december 2001 en samlet rapport herom.
2. Rådet (udenrigsministre) vedtog den 17. oktober 2001 generelle rådskonklusioner, hvor de mest konkrete resultater var: a) tiltrædelse af formandskabets køreplan indeholdende samlet oversigt over EU’s foranstaltninger og enighed om løbende at opdatere denne, b) enighed om system til vurdering af relationerne til tredjelande på basis af deres engagement i kampen mod terrorisme (bench-mark).
3. Det Europæiske Råd/Gent den 19. oktober 2001 gjorde status over de foranstaltninger, der blev igangsat af det ekstraordinære DER den 21. september 2001. DER/Gent noterede de 79 foranstaltninger, der var iværksat i henhold DER’s handlingsplan af den 21. september 2001 til bekæmpelse af terrorisme. Fagrådene blev anmodet om hastende at koncentrere sig om fire områder: a) nærmere retningslinjer for den europæiske arrestordre, aelig;lles definition af terrorisme og indefrysning af aktiver, b) styrkelse af samarbejdet mellem de forskellige operative tjenester med ansvar for bekæmpelse af terrorisme med sigte på opstilling af en liste over terrororganisationer inden årets udgang, c) effektiv bekæmpelse af finansiering af terrorisme (godkendelse af direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, ratifikation af FN-konvention til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, udvidelse af FATF-mandat )
d) godkendelse af Kommissionens forslag vedrørende luftfartssikkerhed.
4. Rådet (udenrigsministre) den 29. oktober 2001 noterede sig fremskridtene i EU’s opfølgning af terrorangrebet på USA.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøder (udenrigsministre) den 8.-9. oktober, den 17. oktober samt den 29.-30. oktober 2001.
17. Europas fremtid
Revideret udgave af aktuelt notat forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 8.-9. oktober 2001. Nye afsnit er markeret med fed.
På det Europæiske Råds møde i Nice den 7.- 9. december 2000 var der enighed om at optage en erklæring til Nice-traktaten om Unionens fremtid. Baggrunden herfor var debatten om EU´s folkelige forankring, der indledtes i foråret 2000. Ud fra erkendelsen af, at der er behov for at forbedre og overvåge EU´s og dens institutioners demokratiske legitimitet og åbenhed med henblik på at bringe dem tættere på borgerne, peger erkl&a elig;ringen bl.a. på følgende fire spørgsmål:
– Mulighederne for at fastlægge og overvåge en mere præcis afgrænsning af kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne, der tager hensyn til subsidiaritetsprincippet
– Status for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
– En forenkling af traktaterne med henblik på at gøre dem klarere og lettere at forstå uden at ændre deres indhold
– De nationale parlamenters rolle i den europæiske arkitektur.
De fire emner skal være genstand for en bred og dybdegående debat, der skal omfatte alle involverede parter: repræsentanter for de nationale parlamenter og for den offentlige mening som helhed, dvs. politiske og økonomiske kredse og universitetskredse, repræsentanter for civilsamfundet osv.. Kandidatlandene skal inddrages på en måde, der skal fastsættes nærmere. Det fastslås i erklæringen, at denne proces ikke må udg øre nogen form for hindring eller forudsætning for udvidelsesprocessen.
I 2004 skal indkaldes til en ny regeringskonference, der skal behandle spørgsmålene med henblik på at foretage de hermed forbundne traktatændringer. Konferencen mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer må ikke udgøre nogen form for hindring eller forudsætning for udvidelsesprocessen. Endvidere vil de kandidatlande, der har afsluttet tiltrædelsesforhandlingerne med Unionen, blive indbudt til at deltage i konferencen. De kandidatlande, der ikke har afsluttet forhandlingerne om deres tiltrædelse, vil blive indbudt som observatører.
Det svenske formandskab fremlagde til mødet i det Europæiske Råd i juni 2001 i Göteborg en fremskridtsrapport, der beskriver de forskellige initiativer taget i medlemslande, kandidatlande og EU´s institutioner. Blandt initiativerne fremhæves bl.a. hjemmesiden ("europa.eu.int/futurum"), på hvilken der allerede ligger adskillelige bidrag fra både medlemsstater og kandidatlande om Europas fremtid. Det Europæiske Råd opfordrer i konklusionerne fra Göteborg til at fortsætte arbejdet herunder bidrage med overvejelser om hvordan den forberedende fase op til regeringskonferencen 2004 skal struktureres.
Spørgsmålet om Europas fremtid kommer på dagsordenen for Det Europæiske Råd i Laeken den 14.-15. december 2001, hvor beslutningerne om den videre tilrettelæggelse af processen skal træffes. Det er det belgiske formandskabs hensigt, at Det Europæiske Råd i Laeken skal vedtage en erklæring, der skal nedsætte et konvent som led i forberedelsen af regeringskonferencen 2004.
Europas Fremtid var genstand for en første drøftelse på det uformelle udenrigsministermøde i Genval den 9. september 2001 efterfulgt af en formel drøftelse på det generelle råd den 8.- 9. oktober 2001.
Fra rådsmødet den 8.- 9. oktober 2001 konkluderede formandskabet følgende, jf. skriftligt referat til Folketingets Europaudvalg (Alm. del bilag 68):
- at der skal nedsættes et konvent,
- at konventet sammensættes med repræsentanter fra medlemsstaternes regeringer (15), de nationale parlamenter (30), Europa-Parlamentet (16), Kommissionen (1) og repræsentanter fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget i form af observatørstatus,
- at formanden for konventet skal udpeges af Det Europæiske Råd i Laeken, at der til konventet knyttes et præsidium med deltagelse fra hver repræsentantgruppe i konventet, og at konventet bistås af et sekretariat forankret i Rådssekretariatet,
- at konventets mandat vil være at udarbejde optioner til regeringskonferencen i 2004,
- at konventet indleder sit arbejde så tidligt som muligt under det spanske formandskab i 1. halvdel af 2002 med en varighed på omkring ét år, hvorefter der vil være en refleksionsperiode inden regeringskonferencens start.
Der var endvidere en drøftelse af kandidatlandenes inddragelse i processen. Der var tilslutning til, at kandidatlandene får samme repræsentation som medlemslandene.
Der var derudover tilslutning til, at det civile samfund repræsenteres i et struktureret netværk af europæiske eller nationale organisationer.
Endelig var der enighed om, at udgangspunktet for konventets arbejde skulle være de fire emner anført i erklæringen til Nice-traktaten om Unionens fremtid uddybet med en række spørgsmål.
På det uformelle stats- og regeringschefsmøde den 19. oktober 2001 i Gent var der en bred drøftelse af ovennævnte elementer.
På rådsmødet den 19.- 20. november 2001 ventes især spørgsmålet om kandidatlandenes herunder Tyrkiets deltagelse at blive taget op.
Det forventes ikke, at der vil skulle træffes endelig beslutning herom.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 8.- 9. oktober 2001 (Alm. Del. 1726).
18. Møde mellem Rådets formand og EU-institutionernes arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer
Nyt notat.
På Rådsmødet forventes det belgiske formandskab at give en afrapportering fra et møde med EU-institutionernes arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer vedrørende reform af institutionerne, særligt hvad angår personalepolitikken.
Som en følge af omstændighederne forud for udnævnelsen af den nye Kommission i september 1999 og i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæisk Råds møder i Berlin og Köln er reformer af Kommissionens administration en af Prodi-Kommissionens hovedopgaver. Kommissionen vedtog den 1. marts 2000 en hvidbog om reform af Kommissionen (KOM (2000) 200) med det formål at skabe en moderne forvaltningsorganisation kendetegnet ved uafh&ae lig;ngighed, ansvarlighed, effektivitet og åbenhed. Kommissionen har med henblik på at føre reformen ud i livet udarbejdet en til hvidbogen hørende handlingsplan med 98 konkrete aktioner inden for følgende 4 hovedmål: 1) Fremme af en mere serviceorienteret kultur; 2) Styrkelse af Kommissionens evne til at prioritere og fordele ressourcer; 3) Personalepolitik; 4) Finanskontrol og bekæmpelse af svig.
Et væsentligt del af reformprogrammet vedrører Kommissionens personalepolitik, og herunder revision af den eksisterende personalevedtægt. Dette arbejde har stået på siden januar 2000, og som den foreløbige kulmination fremlagde Kommissionen den 30. oktober 2001 meddelelse indeholdende en række forslag om reform af personalepolitikken. Meddelelsen indeholder bl.a. forslag, der har til hensyn at styrke sammenhængen mellem merit og forfremmelse ved i h&oslas h;jere grad at gøre lønstigninger afhængige af forfremmelse frem for anciennitet.
Meddelelsen er bl.a. baseret på omfattende konsultationer med Kommissionens ansatte og EU-institutionernes arbejdstagerorganisationer, gennemført ved hjælp af et fælles interinstitutionelt højniveau-organ under ledelse af tidligere generalsekretær for Rådet, Niels Ersbøll.
Konsultationerne, der foregik mellem marts og oktober 2001, har mundet ud i en fælles erklæring mellem Kommissionen og de to største fagforeninger, Union syndicale (US) og Confédération/Syndicat des fonctionnaires européens (SFE) vedrørende Kommissionens forslag til revision af personalevedtægten. Erklæringen indeholder en række garantier, der af underskriverne opfattes som nødvendige for accept af reformpakken. Af de vigtigste kan n ævnes fortsættelse af den nuværende metode for justering af løn og pension, af det overordnede niveau for løn og pension og af pensionssystemet i personalevedtægten, samt overgangsregler i forhold til eksisterende personale-vederlag, herunder bevarelse af de nuværende ansattes ret til automatiske lønstigninger indenfor de allerede indplacerede lønniveauer.
De to nævnte fagforeninger omfatter tilsammen omkring 60% af Kommissionens ansatte. Fire andre større fagforeninger for EU-ansatte har ikke kunnet tilslutte sig erklæringen eller Kommissionens forslag. Dette er bl.a. sket under henvisning til, at forslaget om at gøre lønstigninger afhængig af forfremmelser frem for anciennitet ikke giver de fornødne garantier for en objektiv og fair forfremmelsespolitik.
Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om mødet mellem Rådets formand og EU-institutionernes arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer om reform af institutionernes personalepolitik.
19. Afrika
- De Store Søers Område.
Nyt notat.
Formandskabet ventes at orientere om den forestående minister-trojka mission til regionen, der forventes at finde sted fra den 21. november 2001.
Det er muligt, at spørgsmålet om etablering af en beskyttelsesstyrke i Burundi til varetagelse af tilbagevendende eksilpolitikeres sikkerhed sandsynligvis vil blive drøftet under dette punkt på Rådsmødet, herunder eventuelt spørgsmålet om finansiering af styrken.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om konflikterne i De Store Søers Område senest forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 29.-30. oktober 2001.
- Eritrea
Nyt notat.
Der ventes en drøftelse af, hvorledes EU skal reagere på den politiske krise i Eritrea og særligt på udvisningen af det lokale italienske EU-formandskab den 1. oktober 2001 efter aflevering af en kritisk EU-demarche.
Styret under præsident Isayas begyndte i midten af september 2001 at arrestere ledende medlemmer af oppositionen og lukke den private presse under henvisning til brud på gældende lovgivning. Regeringen fastholder, at iværksættelsen af landets første demokratiske grundlov og afholdelsen af de første demokratiske valg vil finde sted som planlagt.
Men få timer efter, at det lokale italienske EU-formandskab havde afleveret en kritisk EU-demarche blev den italienske ambassadør udvist af landet. Angiveligt skete det på grund af personlige forhold, men EU har ikke accepteret den forklaring. EU's missionschefer blev hjemkaldt til konsultationer, men rejste primo november 2001 tilbage til Asmara med henblik på at gennemføre en ny demarche direkte over for præsident Isayas.
På den baggrund vil rådet (udenrigsministre) eventuelt skulle tage stilling til iværksættelsen af politiske konsultationer med Eritrea under art. 96 i Cotonouaftalen.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget et aktuelt notat om sagen.
- Zimbabwe
Nyt notat.
Rådet (udenrigsministre) vedtog på mødet den 29. oktober 2001 at indlede konsultationer med Zimbabwe under Cotonouaftalens artikel 96. I opfølgning heraf vil der snarest blive afsendt en åbningsskrivelse til den zimbabwiske regering, som har 15 dage til at reagere herpå. En kort orientering af formandskabet om status for art. 96 proceduren kan forudses.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om art. 96 proceduren i forhold til Zimbabwe forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 29.-30 oktober 2001.
20. "Code of conduct" vedr. våbeneksport: 3. årsrapport
Nyt notat.
På rådsmødet ventes en godkendelse af tredje årsrapport for EU´s adfærdskodeks. EU´s adfærdskodeks for våbeneksport blev vedtaget i juni 1998. Adfærdskodeksen opregner en række fælles kriterier for konventionel våbeneksport. Med adfærdskodeksen blev der mellem EU-landene etableret et informationssystem og en konsultationsmekanisme for våbeneksport.
Ifølge kodeksen skal der hvert år udarbejdes en rapport om erfaringerne med anvendelsen af adfærdskodeksen. Rapporten for 2000 indeholder en gennemgang af de foreløbige erfaringer med anvendelsen af kodeksen og de praktiske retningslinjer, som er udstukket for at styrke kodeksens funktionsmåde. Rapporten indeholder desuden information om de enkelte medlemslandes anvendelse af kodeksen.
Den årlige rapport om EU´s adfærdskodeks for våbeneksport vil blive offentliggjort.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
21. Indarbejdelse af gennemførelsesbestemmelser om aktindsigt i Rådets forretningsorden
Nyt notat.
Siden den 1. oktober 2001 har der været drøftelser i rådsregi om ændring af Rådets forretningsorden med henblik på gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (herefter forordningen). Retsgrundlaget er EF-traktatens art. 207 stk. 3 og 255 stk. 3.
Efter forordningens artikel 18 fastsætter hver institution de nødvendige bestemmelser til forordningens gennemførelse i sin forretningsorden. Formålet er således at sætte Rådet i stand til anvende forordningen inden den 3. december 2001 som fastsat i forordningens artikel 19.
Der er hovedsagelig tale om interne procedureregler om gennemførelse af forordningens art. 4 stk. 4 og 5 samt art. 9 stk. 3.
Stk. 4 vedrører tilfælde, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt dokumenter fra tredjemand er omfattet af en undtagelse fra retten til aktindsigt. I så tilfælde rådfører institutionen sig med tredjemanden med henblik på at vurdere, om dokumentet er omfattet af en undtagelse. Tredjemænd er ifølge forordningen defineret som enhver fysisk eller juridisk person eller enhed uden for den pågældende institution, herunder m edlemsstaterne, andre institutioner og organer i eller uden for fællesskabsregi og tredjelande
Stk. 5 vedrører medlemsstaternes ret til at anmode en institution om ikke at give aktindsigt i et dokument, som hidrører fra denne medlemsstat, uden dens forudgående samtykke. Ifølge forordningens art. 9 stk. 3 gives ikke aktindsigt i følsomme dokumenter uden samtykke fra den, fra hvem dokumentet hidrører.
Det, der drøftes i Rådet, er, hvordan Rådet og Rådssekretariatet i praksis skal håndtere ansøgninger om aktindsigt, herunder udmøntning af forordningens regler om rådføring med tredjemænd, tidsfrister, arbejdsfordelingen mellem Rådssekretariatet og Rådet og adresser for indgivelse af ansøgninger om aktindsigt.
Herudover drøftes gennemførelsen af forordningens artikel 11 og 12 om det offentlige register over rådsdokumenter og om offentlighedens direkte adgang til dokumenter (dvs. uden forudgående begæring om aktindsigt). Tanken er her, at substansen af Rådets afgørelse 2001/320/EF af 9. april 2001 om at gøre visse rådsdokumenter tilgængelige for offentligheden skal indarbejdes i Rådets forretningsorden.
De omtalte ændringer af Rådets forretningsorden kræver ikke lovændring og skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
De omtalte gennemførelsesbestemmelser retter sig mod Rådets behandling af anmodninger om aktindsigt. Nærheds- og proportionalitetsprincippet er således ikke relevant i denne sammenhæng.
Folketingets Europaudvalg har om forordningen modtaget aktuelle notater forud for rådsmøderne (udenrigsministre) 20.-21. november 2000, 4.-5. december 2000, 26.-27. februar 2001, 19.-20. marts 2001, 9.-10. april 2001 og 14.-15. maj 2001.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notat om indarbejdelse af gennemførelsesbestemmelser om aktindsigt i Rådets forretningsorden.
22. Forhandlinger med Rusland, Ukraine og Kasakhstan om fornyelse af aftalerne om handel med visse stålprodukter
Nyt notat.
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) og Rusland, Ukraine og Kasakhstan har som led i partnerskabs- og samarbejdsaftalen indgået sektoraftaler om handel med visse stålprodukter. Disse aftaler udløber den 31. december 2001. De tre lande har anmodet om forlængelse af aftalerne for at være sikre på at kunne eksportere de aftalte mængder til EU uden risiko for, at eksporten hindres som følge af klager over dumping fra EU's produce nter.
Kommissionen har fremlagt forslag til forhandlingsmandat, der bemyndiger den til at forhandle forlængelse af aftalerne for 3 år med mængdemæssige stigninger i eksporten hvert år på i alt ca. 40%. Mandatet omfatter tillige, at der skal forhandles en løsning på problemet med de tre landes begrænsninger på eksporten af skrot til EU.
De gældende stålaftaler, der er baseret på begrænsning af eksporten fra de tre lande til EU med årlige stigninger, har til formål at forberede den bilaterale handel med stålprodukter på en fuldstændig liberalisering.
Til aftalen er knyttet en protokol (protokol B), der fastsætter, at en liberalisering er betinget af, at hvert af de tre lande vedtager regler om konkurrence, statsstøtte og miljøbeskyttelse, der ligner de regler, der anvendes i Fællesskabet. Fællesskabet yder faglig bistand til de kontraherende parter under TACIS-programmet for at lette gennemførelsen af protokol B.
Gennemførelsen af de forpligtelser, der er indgået i henhold til protokol B, er i de tre lande temmelig forsinket. Der vil således ikke i nogen af disse lande være blevet tilvejebragt en lovmæssig ramme, der fastsætter normale markeds- og konkurrencevilkår for driften af de indenlandske stålvirksomheder, inden de gældende aftaler udløber.
Verdensmarkedet for stål er præget af overkapacitet, lave priser og deraf følgende uro blandt producenterne i de store stålimporterende lande, navnlig USA og EU. I USA er regeringen i færd med at undersøge, om situationen tilsiger begrænsninger på importen dvs. iværksættelse af beskyttelsesforanstaltninger. Selvom undersøgelserne først vil være afsluttet i december, er dele af den eksport, der tidligere gik til USA, allerede blevet rettet mod EU således, at EU nu er verdens største importør. De tre lande er under sådanne forhold meget følsomme over for antidumping- og subsidieudligningstold og har derfor udtrykt ønske om at forlængelse af stålaftalerne.
Rusland har tilkendegivet, at man ikke ønsker, at protokol B indgår i den nye aftale. Kommissionen anser ikke det for et problem, men foreslår i stedet, at aftaleteksten for alle de tre lande tilpasses således, at den giver mulighed for at yde landene den bistand, de har brug for til at vedtage lovbestemmelser, der svarer til dem, der gælder i EF for konkurrence, statsstøtte og miljøbeskyttelse.
Efter mandatudkastet skal der i aftalerne tillige indgå forpligtelser for parterne til ikke at underkaste udførslen af affald og skrot af jern, der udgør et væsentligt bidrag til de genbrugsbaserede værker, kvantitative restriktioner, told, afgifter eller andre foranstaltninger med tilsvarende virkning.
Kommissionen finder, at de tre landes ønsker om fornyelse af aftalerne bør imødekommes for en periode på tre år. Aftalerne vil sikre disse lande en betydelig eksport under sikre og forudsigelige forhold uden risiko for at blive udsat for krav om handelspolitiske beskyttelsestiltag fra EU's producenter.
Sagen har været i høring i EKSF-Udvalget, der bl.a. omfatter Det Danske Stålvalseværk A/S, CO-industri, Skibsværftsforeningen, Stålforeningen og Det Danske Handelskammer. Udvalget har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Forslaget berører ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet og Kommissionen har ingen bemærkninger i relation hertil.
Sagen skønnes ikke at ville få lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.