Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde udenrigsministre 29-30/10 2001 Redegørelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 133)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
URU, Alm. del - bilag 66 (Løbenr. 2467)
UPN, FT del - bilag FT 43 (Løbenr. 2468)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

2. november 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets referat af rådsmøde (udenrigsministre) den 29.-30. oktober 2001.

 

 

 

UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr. j.nr. 400.A.5-0-0

Nordgruppen Den 1. november 2001

 

 

 

Rådsmøde (udenrigsministre) den 29.-30. oktober 2001.

 

 

1. Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension

Punktet blev taget af dagsordenen.

2. Det vestlige Balkan

Rådet vedtog konklusioner om situationen i Makedonien og Kosovo, samt om Stabilitetspagtens fremtid og Kroatiens tilnærmelse til EU.

 

Rådet understregede, at iværksættelsen af fredsaftalen i Makedonien var landets eneste garanti for fred, stabilitet, økonomisk udvikling og tilnærmelse til EU. Rådet hilste i den forbindelse de seneste positive skridt i den parlamentariske proces velkommen. Disse skridt skal sikre vedtagelsen af de forfatningsmæssige ændringer. Rådet godkendte udnævnelsen af Alain Le Roy som efterfølger for den nuværende Særli ge Udsending Léotard og udtrykte anerkendelse af den Høje Repræsentant Solana og den nyudnævnte Særlige Udsending Le Roy’s indsats i sikringen af de seneste positive skridt i den parlamentariske proces.

 

Rådet understregede vigtigheden af, at regionalvalget i Kosovo den 17. november 2001 foregik efter internationale standarder. Rådet gentog i den forbindelse nødvendigheden af en massiv deltagelse i valget fra alle befolkningsgrupper i Kosovo, således at alle grupper – også den kosovo-serbiske – kunne være retmæssigt repræsenteret i de nye selvstyreinstitutioner. Med det mål for øje, indbød Rådet Beograd e en opfordring til kosovo-serberne om at deltage i valget. Endvidere erindrede Rådet om vigtigheden af et tæt og godt samarbejde mellem UNMIK og Beograd og udtrykte sin anerkendelse af UNMIK og KFOR’s indsats for at sikre en hensigtsmæssig og fredelig afvikling af valget.

 

Rådet hilste resultaterne af den nyligt afholdte Regionale Konference for Stabilitetspagten i Bukarest velkommen og bekræftede den Europæiske Unions fortsatte hensigt om at spille en ledende rolle i Stabilitetspagten. Rådet indbød relevante instanser til at fortsætte drøftelsen af Stabilitetspagtens fremtid med udgangspunkt i ministrenes drøftelse på Rådsmødet, den Høje Repræsentant Solana og Kommissæ r Pattens bidrag, men også med inddragelse af Pagtens andre medlemmer.

Endelig blev en stabiliserings- og associeringsaftale mellem Kroatien og EU-landene underskrevet i forbindelse med rådsmødet. Dette repræsenterer et vigtigt skridt i Kroatiens tilnærmelse til EU og blev hilst velkommen af Rådet. Rådet traf endvidere beslutning om en midlertidig iværksættelse af aftalens bestemmelser om handelsmæssige spørgsmål fra den 1. januar 2002, samt igangsættelsen af en formaliseret fæll es politisk dialog.

3. Fredsprocessen i Mellemøsten

På rådsmødet var der en drøftelse af den aktuelle situation i Mellemøsten. Den Høje Repræsentant, Solana, og Luxembourgs udenrigsminister, Polfer, redegjorde for nylige besøg i regionen. Der var efterfølgende bred enighed om, at især USA måtte bringes til at lægge yderligere pres på parterne. Drøftelsen mundede ud i vedtagelsen af en erklæring, hvor der blev refereret til tiårsdagen – den 30. oktober 2001 – for Madrid Konferencen. EU opfordrede parterne til øjeblikkeligt og uden forhåndsbetingelser at genoptage fredsforhandlingerne på basis af anbefalingerne i Mitchell/Tenet-planerne. Fraværet af et politisk perspektiv bidrog kun til yderligere konfrontation og spillerum til ekstremister. Israel blev opfordret til straks at trække sine styrker tilbage fra de palæstinensisk kontrollerede A-områder, mens det palæstinensiske sel opfordret til at gøre det yderste for at anholde personer skyldige i vold. Det hidtidige forløb af fredsprocessen havde skabt berettigede forventninger hos det palæstinensiske og israelske folk, der måtte realiseres. For palæstinenserne drejede det sig om etableringen af en levedygtig og demokratisk stat og et ophør af besættelsen. For israelerne, retten til at leve i fred og sikkerhed bag internationalt anerkendte grænser. Varig fred i regionen ville kr&ae lig;ve, at der også blev fundet et løsning på fredsprocessens libanesiske og syriske spor.

4. Afrika

  • Zimbabwe
  • De store søers område

Der blev vedtaget rådskonklusioner om Afrika omhandlende Den Demokratiske Republik Congo, Burundi, Zimbabwe, Eritrea samt Euro-Afrika dialogen.

Drøftelserne koncentrerede sig om udviklingen i Zimbabwe. I lyset af den fortsat forværrede politiske situation i landet var der enighed om så hurtigt som muligt at indlede konsultationer med Zimbabwe i henhold til artikel 96 i Cotonou-aftalen.

5. Status over arbejdet i de øvrige rådsformationer

Formandskabet redegjorde for status over arbejdet i de øvrige rådsformationer og henledte særligt opmærksomheden på spørgsmålet om forhandlingsmandatet vedtaget i ECOFIN vedrørende forhandlingerne med tredjelande om beskatning af renteindtægter og den politiske enighed i Transportrådet om forhandlingsmandat vedr. oprettelse af et luftfartssikkerhedsagentur samt strategien for bæredygtig udvikling. Kommissionen bem&ae lig;rkede, at den agtede at fremlægge forslag vedrørende den eksterne dimension af bæredygtig udvikling i januar 2002 for at sikre den nødvendige tid til at forberede Johannesburg topmødet.

6. Opfølgning i EU på attentaterne i USA

Rådet havde en kort drøftelse, hvor man noterede sig fremskridtene i EU’s opfølgning af terrorangrebet på USA. Formandskabet fremhævede behovet for yderligere fremskridt i arbejdet med en europæisk arrestordre samt iværksættelse af benchmark-øvelsen med henblik på at modtage rapporter fra repræsentationscheferne den 5. november 2001.

I tillæg til frokostdrøftelsen redegjorde formanden og Den Høje Repræsentant for deres nylige kontakter til bl.a. FN. Formandskabet anbefalede EU deltagelse i den særlige gruppe Friends of the Secretary General i forbindelse med et post-Taliban Afghanistan.

Formanden ville i dagene efter rådsmødet rejse til Centralasien.Kommissionen annoncerede kommunikation om Centralasien og gjorde i den forbindelse opmærksom på behovet for at se på EU’s prioritering af ressourcer til regionen.

 

7. Associering af OLT

KOM(2000)732

Punktet blev taget af dagsordenen.

 

8. Udkast til ny GSP-forordning

Punktet blev taget af dagsordenen.

 

9. WTO

Kommissionen gav en statusredegørelse for forhandlingerne om igangsættelse af en ny runde ved WTO’s 4. ministerkonference i Doha den 9.-13. november 2001, herunder en vurdering af det seneste udkast til ministererklæring fra konferencen.

Medlemslandene vedtog et sæt rådskonklusioner, der bekræfter, at rådskonklusionerne fra oktober 1999 udgør Kommissionens mandat i de videre forhandlinger.

 

10. Statut for medlemmer af Europa-Parlamentet

Drøftelserne i forbindelse med statutten for medlemmer af Europa-Parlamentet fokuserede på spørgsmålet om beskatning af Europa-parlamentarikernes vederlag. Formandskabet præsenterede sin tilgang til beskatningsspørgsmålet, indeholdende fællesskabsaflønning (niveauet fastlagt som et vejet gennemsnit af de nationale vederlag) og fællesskabsbeskatning af vederlaget, men med mulighed for parallel national merbeskatning. Efter en drøftelse af forskellige tekniske og budgetmæssige spørgsmål konkluderede Formandskabet, at man havde opnået en politisk aftale, idet alle medlemslandene støttede formandskabets beskatningsmodel.

 

11. Statut og finansiering af europæiske politiske partier

Der opnåedes ikke politisk enighed under drøftelsen; bl.a. fordi en enkelt delegation fortsat havde problemer med medtagelse af en verifikationsmekanisme. Sagen henvistes til fornyet behandling i Coreper. Formandskabet vil overveje at sætte sagen på dagsordenen for udenrigsministerrådsmødet den 19.-20. november 2001.

12. EU’s politiske prioriteter for 2002

Flere delegationer fandt det nødvendigt, at EU, som det var tilfældet for alle nationale regeringer, redegjorde for sine politiske prioriteter. Kommissionen var indstillet på en dialog mellem institutionerne om de politiske prioriteter; men der var behov for at organisere arbejdet, så en debat ikke kom i vejen for Kommissionens arbejde med sin årlige strategi og sit årlige arbejdsprogram. Samtidig var der behov for at sikre koordination med de komm ende formandskaber. Formandskabet konkluderede, at der var tilslutning til at gennemføre en debat, idet rammen herom dog måtte overvejes, ligesom den institutionelle balance måtte respekteres. Rådet ville vende tilbage til sagen på et senere tidspunkt.

13. Optagelse af Kina og Taiwan i WTO

Punktet blev vedtaget uden debat.

14. Barcelona-processen: EU-holdning med henblik på ministerkonferencen den 5.-6. november 2001

Punktet blev taget af dagsordenen.

15. Forberedelse af samarbejdsråd med Armenien

  • Vedtagelse af EU-holdning med henblik på det tredje møde i samarbejdsrådet EU/Armenien (Luxembourg, 30. oktober 2001)

Rådet vedtog uden debat den fælles holdning til det tredje møde i samarbejdsrådet den 30. oktober 2001.

16. Forberedelse af samarbejdsråd med Georgien

  • Vedtagelse af EU-holdning med henblik på det tredje møde i samarbejdsrådet EU/Georgien (Luxembourg, 30. oktober 2001)

Rådet vedtog uden debat den fælles holdning til det tredje møde i samarbejdsrådet den 30. oktober 2001.

17. Forberedelse af samarbejdsråd med Azerbajdjan

  • Vedtagelse af EU-holdning med henblik på det tredje møde i samarbejdsrådet EU/Azerbajdjan (Luxembourg, 30. oktober 2001)

Rådet vedtog uden debat den fælles holdning til det tredje møde i samarbejdsrådet den 30. oktober 2001.

18. Kimberley-processen

Punktet blev vedtaget uden debat.

19. Rådsbeslutning om støtte til UNDP-håndvåbenprojekt i Albanien

Punktet blev taget af dagsordenen.

20. Rådsbeslutning om forlængelse af håndvåbenprojekt i Cambodia

Punktet blev taget af dagsordenen.