Rådsmøde udviklingsministre 8/11 01 Samlenotat

I forslaget til rådsresolution støttes det endvidere, at der arbejdes for større sammenhæng mellem Fællesskabets og medlemsstaternes politikker for fiskeri og fattigdomsbekæmpelse. Disse politikker bør i relation til samarbejdslandene koordineres under samarbejdslandets ledelse.

Ligeledes betones det i resolutionsteksten, at gennemførelsen af fiskeripolitikker, i det omfang disse kan påvirke udviklingslandene, bør tage hensyn til målsætningerne for bæredygtig udvikling og kampen imod fattigdom. Det slås fast, at fiskeriaftaler bidrager til udviklingspolitiske målsætninger, når de indeholder bl.a. følgende elementer:

1. Velfunderet viden om fiskerressourcer og en sikkerhed for, at der ikke er fare for overfiskning.
1. Fiskeriaftalerne skal respektere art. 62 i FN’s havretskonvention, der giver kyststaten ret til at afgøre, hvilken andel af de marine ressourcer den selv kan udnytte, og hvor meget man vil tillade andre stater at udnytte.
1. Fleksibel tilpasning af fiskerimulighederne på basis af den bedst mulige vurdering af naturressourcerne og i overensstemmelse med det lokale fiskerierhvervs behov.
1. Iværksættelse af beskyttende foranstaltninger for mindre erhvervsfiskere.
1. Overholdelse af principperne for god regeringsførelse.
   

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.

(Dok. KOM(2001) 162 endelig – bind V/V)

Kommissionen vedtog i 1998 en meddelelse (KOM(1998) 42) til Rådet og Europa-Parlamentet om Det europæiske Fællesskabs biodiversitetsstrategi. Rådet og Parlamentet godkendte strategien i juni hhv. oktober samme år.

Med vedtagelsen af biodiversitetsstrategien tog Kommissionen det første skridt til at gennemføre sine forpligtelser som underskriver af FN’s konvention om biologisk mangfoldighed. Det andet skridt er udvikling og gennemførelse af handlingsplaner. Kommissionens meddelelse herom, der er fremsendt til Rådet og Europa-Parlamentet den 28.3.2001, indeholder fire specifikke "sektorale" biodiversitetshandlingsplaner: bevaring af naturressourcer, landbru keri samt økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde.

Størstedelen af verdens biodiversitet findes i tropiske områder i udviklingslandene. Den er en vigtig ressource i fattige samfund, og bæredygtig udnyttelse af dens komponenter bidrager til nedbringelse af fattigdom. Men biodiversitet går tabt med hidtil uset hast. De direkte årsager til dette tab er blandt andet overudnyttelse af naturressourcer, tab af naturlige levesteder og indførelse af fremmede arter. Disse årsager skal ofte ses sammen med de bagvedliggende grunde som bunder i den førte politiks, markedernes og myndighedernes svigt, demografiske og klimatiske forhold samt mangel på viden og institutionel kapacitet. Som følge heraf bliver mange fattige grupper fattigere, og svindet i biodiversitet sker hurtigere og hurtigere.

Målsætningerne for EF’s biodiversitetsstrategi og de dertil knyttede handlingsplaner er bevaring af biologisk mangfoldighed (ved at sætte ind ved kilden over for årsagerne til betydelig formindskelse eller tab af biologisk mangfoldighed), bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele og fair og rimelig fordeling af de goder, der fremkommer ved udnyttelse af genetiske ressourcer. Formålet er både at vende de nuværende tendenser til formind eller tab af biologisk mangfoldighed og at anbringe arter og økosystemer på et tilfredsstillende bevaringsstade, herunder en bæredygtig udnyttelse af bestanddele af biologisk mangfoldighed.

I udkastet til rådskonklusioner gentager Rådet, at det går stærkt ind for FN’s konvention om biologisk mangfoldighed og støtter udviklingslandenes bestræbelser på at gennemføre den effektivt gennem udarbejdelse og gennemførelse af nationale biodiversitetsstrategier og handlingsplaner. Det understreges, at handlingsplanen skal ses i sammenhæng med EF’s udviklingspolitik og med gennemførelse af de internation gsmål om mindst en halvering af fattigdommen mellem 1990 og 2015.

Rådet bifalder Kommissionens udførlige forslag til prioriterede indsatser og fremhæver vigtigheden af at sikre større sammenhæng mellem Fællesskabets udviklingspolitik og andre fællesskabspolitikker på områder som handel, landbrug, skovbrug og fiskeri for at nå målene i handlingsplanen og bidrage til den overordnede målsætning om nedbringelse af fattigdommen.

Rådet understreger betydningen af de nye landestrategipapirer som grundlag for EF’s udviklingssamarbejde på nationalt plan og tilskynder, at der tages hensyn til relevante aspekter i EF’s handlingsplan for biodiversitet i de politiske drøftelser, der skal føre frem til udformningen af landestrategipapirerne. Disse bør støtte partnerlandenes prioriteter og planer, såsom deres oplæg om nedbringelse af fattigdommen (PRSP) m.v.

Rådet bekræfter ligeledes betydningen af øget støtte til sikring af lokale befolkningsgruppers og oprindelige folks rettigheder til genetiske ressourcer og til en fair og rimelig fordeling af omkostninger og udbytte afledt af udnyttelse af deres traditionelle viden.

Rådet opfordrer Kommissionen til at styrke dialogen med medlemsstaterne, andre multilaterale donorer og institutioner, især Den globale Miljøfacilitet, med henblik på forbedret sammenhæng, samordning og komplementaritet.

Rådet opfordrer endelig Kommissionen til i sin årsberetning om EF’s udviklingspolitik at medtage de foranstaltninger, der er truffet til gennemførelse af handlingsplanen for biodiversitet og til en evaluering af de opnåede resultater. Yderligere opfølgning af handlingsplanen bør koordineres og integreres med processen for revision af EF’s strategi om integration af miljøhensyn og den overordnede opfølgning af EF’s genn f FN’s konvention om biologisk mangfoldighed.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

(Dok. KOM(2001) 295 endelig)

Selvom både Europa-Kommissionen, EU-medlemsstaterne og i mange tilfælde også samarbejdslandene har vedtaget passende politikker og strategier for inddragelse af kønsaspekter i udviklingssamarbejdet, er det en generel erfaring, at der til stadighed skal yderligere foranstaltninger til for at fastholde denne politik og få den ført ud i livet.

Derudover begrunder Kommissionen sin fremlæggelse af handlingsprogrammet for generel hensyntagen til kønsaspektet i Fællesskabets udviklingssamarbejde med følgende tre argumenter:

1. Et uforholdsmæssigt stort flertal af verdens fattige er kvinder, som i mange tilfælde ikke alene er forment adgang til vigtige økonomiske og sociale ressourcer, men også er berøvet deres menneskerettigheder.
1. Det har vist sig, at forbedringer i kvinders uddannelsesmuligheder, bedre sundhedstilbud og sikring af deres ret til jord og arbejde skaber større produktivitet og lavere dødelighed blandt børn og kvinder, forbedrer fødevaresikkerheden og mindsker fattigdommen.
1. EU har en lang tradition for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og har spillet en aktiv rolle for kvindernes sag ikke mindst på den 4. verdenskvindekonference i 1995. Ligestilling mellem mænd og kvinder bør nu også være et mål i udviklingssamarbejdet.

Handlingsprogrammet foreslår konkrete foranstaltninger på tre forskellige områder:

1. Analyse og integrering af kønsaspektet på seks prioritetsområder inden for Fællesskabets udviklingspolitik: fattigdomsbekæmpelse, fødevaresikkerhed, transport, god regeringsførelse, handel og udvikling samt regional integration og samarbejde.
1. Bedre integrering af kønsaspektet i projekter og programmer på regionalt og nationalt niveau.
1. Kapacitetsopbygning (især efteruddannelse) til dette arbejde af personalet i Kommissionens hovedsæde og på delegationerne.

I formandskabets forslag til rådskonklusioner lægges der op til en positiv reaktion på handlingsprogrammet, og der udtrykkes enighed i den tredelte strategi. Kommissionen opfordres til at inkludere programmets hovedelementer i det generelle handlingsprogram for fællesskabets udviklingspolitik og til at rapportere om fremskridt på området i Kommissionens årlige rapport om fællesskabets udviklingspolitik. Der forudses en midtvejs- og en afs luttende evaluering af handlingsprogrammet, der løber over en fem-årig periode (2001-05).

I udkast til Rådskonklusioner understreges, at anvendelse af kønsperspektivet i politikdialoger og aktiviteter på regionalt niveau og på landeniveau skal styrkes, og at deltagelse af det civile samfund både i nord og syd skal intensiveres. En sammenslutning af europæiske NGO’er har haft mulighed for at kommentere handlingsprogrammet.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen. Folketingets Europaudvalg er imidlertid blevet orienteret forud for vedtagelsen af Rådsresolution af december 1995, Rådskonklusioner af maj 1998 og Rådsforordning af December 1998 om inddragelse af kønsaspekter i udviklingssamarbejdet.

På basis af et uformelt baggrundsdokument fra formandskabet har formandskabet fremlagt et forslag til rådsresolution om oplysning om udviklingssamarbejde. I forslaget fremhæves behovet for øget generel oplysning om udviklingsaspekter såvel i EU-medlemslandene som i ansøgerlandene. Formandskabet peger på øgede aktiviteter fra Kommissionens og især fra visse NGO’ers side.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.

Formandskabet afholdt sammen med AVS-staternes generalsekretariat den 6.-7. juli 2001 en konference bl.a. for medlemmer af AVS-landenes civilsamfund om involvering af civilsamfundet i gennemførelsen af Cotonou-aftalen. Målet for konferencen var at se på civilsamfundets voksende betydning i AVS-landene og at beskæftige sig med praktiske arrangementer for civilsamfundets samarbejde med regeringer.

Under konferencen gav repræsentanterne fra civilsamfundet i AVS-staterne udtryk for et stærkt ønske om at deltage i udformningen af politikker og strategier vedrørende generelle aspekter af udviklingsområdet, herunder handelsliberalisering. AVS-civilsamfundet havde fire hovedmålsætninger for sine handlinger; dialog og interessevaretagelse, strukturering af civilsamfundet, kapacitetsopbygning samt institutionalisering af mekanismer for opfø ;lgning og måling af kvaliteten af civilsamfundets deltagelse.

Formandskabet har i forbindelse med konferencen tilkendegivet at ville orientere Rådet (udviklingsministre) om konferencen på dets møde den 8. november 2001. Efterfølgende har formandskabet fremlagt et udkast til rådsresolutioner udfærdiget på baggrund af konferencen.

I udkastet til rådsresolution, der endnu ikke er færdigforhandlet, opfordres Kommissionen til at tage resultaterne af konferencen til indtægt i forbindelse med gennemførelse af Cotonou-aftalen, ligesom Kommissionen opfordres til hurtigst muligt at færdiggøre sin meddelelse om civilsamfundets deltagelse i udviklingspolitikken.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.

Formandskabet har fremlagt forslag til rådskonklusioner om samarbejdet med AVS-lande, der er berørt af kriser og konflikt. I rådskonklusionerne identificeres fire områder som særligt vigtige for realiseringen af Cotonou aftalens bestemmelser f.s.v.a. AVS-lande præget af krise og konflikt: Styrket politisk dialog, strategisk tilgang til de relevante udviklingspolitiske partnere, tilpasning af udviklingsprogrammerne til de enkelte lande, og forbedret forvaltning. R& aring;dskonklusionerne indeholder en række operationelle konklusioner med sigte på opfølgning heraf.

Overordnet set kan initiativet til at følge op på arbejdet med konfliktforebyggelse og -håndtering i udviklingspolitikken hilses velkommen fra dansk side. Der er i vidt omfang tale om en videre bearbejdelse af initiativer fra tidligere formandskaber, herunder det svenske. Fra dansk side er der overordnet set tale om enighed i forhold til policylinien i rådskonklusionerne. En styrket EU-rolle i forbindelse med konfliktforebyggelse og -hånd tering i udviklingspolitikken er således i fuld overensstemmelse med danske tiltag og tanker på området, bl.a. udtrykt i regeringens policypapir optrykt i UM-temahæftet "Voldelige konflikter i udviklingslandene", "Partnerskab 2000" og senest i "Handlingsplan for danske konfliktindsatser i Afrika", der alle fremhæver behovet for at realisere EU’s fulde potentiale på området, herunder en styrkelse af Kommissionens kapacitet og samsp med medlemsstaterne.

Drøftelserne under den konference, som formandskabet havde arrangeret i Bruxelles i dagene 1.-2. oktober 2001, og som har virket som indspil i forbindelse med forberedelsen af rådskonklusionerne, viste også, at der synes at være bred opbakning i AVS-landene til anbefalingen af at styrke EU’s evne til at realisere sit potentiale på konflikthåndteringsområdet.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

Under henvisning til og i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 11. november 1999 og 10. november 2000 og ACP-EF fællesdeklarationen om klimaforandringer af 11. maj 2001 har formanden for Rådet (udviklingsministre) i brev af 27. september 2001 til Kommissæren for udvikling og humanitær hjælp gentaget opfordringen til Kommissionen om at tage initiativ til i højere grad at integrere klimaforandringer i Fællesskabets udviklingssamarbejd e. I den forbindelse og med henblik på at højne EU’s synlighed i henseende til øget finansiering af tiltag mod klimaforandring opfordres Kommissionen til at overveje muligheden af at udvikle rammerne for et handlingsprogram ("European Climate Cooperation Initiative"), der vil kunne udgøre en europæisk bistandspakke til udviklingslandene. Den vil skulle fokusere på koordinering og komplementaritet mellem Fællesskabets og medlemslandenes klimaforand rogrammer og bl.a. baseres på et bidrag fra Fællesskabets bistandsramme. Rådet (udviklingsministre) vil på sit møde den 8. november 2001 have en første drøftelse af spørgsmålet, ligesom Kommissionen anmodes om at fremlægge sine intentioner i den henseende.

Også rådsmødet (miljø) den 29. oktober 2001 forventes at invitere Kommissionen til at udarbejde forslag om, hvordan klimaforandringer bedre kan integreres i Fællesskabets udviklingssamarbejde, parallelt med at udviklingslandene stræber efter bæredygtig udvikling, herunder fattigdomsbekæmpelse og prioritering af økonomisk og social udvikling.