Rådsmøde udenrigsministre 29-30/10 01 Tillæg til samlenotat bilag 88
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 104)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
URU, Alm. del - bilag 44
(Løbenr. 1893)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 26. oktober 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde (udenrigsministre) den 29.- 30. oktober 2001 – vedlægges Udenrigsministeriets supplerende aktuelle notat vedr. dagsordenspunkt 18 for rådsmødet.
|
SUPPLERENDE AKTUELT NOTAT | |||
|
Til: |
J.nr.: |
||
|
CC: |
Bilag: |
||
|
Fra: |
Dato: |
24. oktober 2001 | |
|
Emne: |
Rådsmøde (udenrigsministre) den 29.-30. oktober 2001. Dagsordenspunkt 18: Kimberley-processen |
||
Nyt notat.
- Vedtagelse af fælles holdning samt forhandlingsmandat til Kommissionen
Rådet ventes at vedtage en fælles holdning vedrørende kampen mod konfliktdiamanter samt et forhandlingsmandat til Kommissionen i forbindelse med Kimberley-processen. Kimberley-processen er betegnelsen på de igangværende internationale forhandlinger om regulering af handel med diamanter, herunder muligheden for at indføre et internationalt certificeringssystem for diamanter. Ønsket om at sikre en øget kontrol med strømmen af diaman ter er fremkommet på baggrund af de seneste års voldelige konflikter i Afrika, hvor salg af konfliktdiamanter gør det muligt for oprørsbevægelser at finansiere illegale våbenindkøb. De relativt frie muligheder for at markedsføre konfliktdiamanter er en medvirkende årsag til, at konflikterne bliver trukket i langdrag.
Sigtet med den fælles holdning er at sende et klart politisk signal fra EU om, at man støtter kampen mod anvendelse af konfliktdiamanter til finansiering af voldelige konflikter. Den fælles holdning giver udtryk for, at øget kontrol med strømmen af diamanter skal ses som et konfliktforebyggende tiltag. EU vil arbejde for indgåelse af en internationalt bindende aftale om et certificeringssystem. Det understreges, at EU vil arbejde for at sikre en &osl ash;get kontrol med konfliktdiamanter i forskellige bilaterale og multilaterale sammenhænge.
Endvidere vil man give Kommissionen mandat til at deltage på vegne af EU-landene i forhandlingerne under Kimberley-processen, der skal sikre en internationalt bindende aftale om kontrol med diamanter.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.