Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde forskningsministre 30/10-01 - samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 90)
forskningsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

18. oktober 2001

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 26. oktober 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde (forskning) den 30. oktober 2001 – vedlægges IT- og Forskningsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

 

 

 

 

  1. Rammeprogrammer for forskning (EF og

EURATOM) 2002-2006

 

  1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs flerårige rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration 2002-2006 som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum
  2. Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Atomenergifællesskabs flerårige rammeprogram for forskning og uddannelse 2002-2006 som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum

KOM(2001) 94 endelig udgave

  • Orienterende generel debat

Resumé: Kommissionens forslag vedrører indretningen af Fællesskabets forskningssamarbejde i det næste 4-årige Rammeprogram for forskning frem til udløbet af 2006. Målsætningen med forslaget om næste Rammeprogram er medvirken til realiseringen af et europæisk forskningsrum som tiltrådt af Det Europæiske Råd ved topmødet i Lissabon i marts 2000. Forslaget præsenterer 7 forskningstemaer, som fore slås prioriteret i den fælles forskningsindsats ved de 3 nye og større instrumenter "ekspertisenetværk", "integrerede projekter" og "EU-tilskud til nationale forskningsprogrammer". Instrumenterne skal skabe øget integration samt en forenklet administration af forskningsprogrammerne. Forslaget rummer desuden en række initiativer til strukturering af den europæiske forskning samt til styrkelse af det organisatoriske og politiske fundame nt for det europæiske forskningsrum.

Fællesskabets forsknings- og uddannelsesaktiviteter på det nukleare område omfatter alle aktiviteter vedrørende forskning, teknologisk udvikling, internationalt samarbejde, formidling og nyttiggørelse samt uddannelse vedr. behandling og opbevaring af nukleart affald fra fission, energi på grundlag af fusionsforskning samt sikkerhed ved nukleare anlæg.

I. Baggrund

Kommissionen vedtog den 21. februar 2001 forslag til rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling 2002-2006 (EF- og Euratom). Kommissionen har oversendt forslaget til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på behandling og vedtagelse i løbet af 2002.

Forslaget er et vigtigt instrument som led i gennemførelsen af det europæiske forskningsrum, som Kommissionen introducerede og videreudviklede i to meddelelser af henholdsvis 18. januar 2000 (KOM(2000) 6) og 4. oktober 2000 (KOM(2000) 612). En væsentlig baggrund for disse meddelelser var, at forskningen i stigende grad gør sig gældende som et centralt led i økonomien og det vidensamfund, der udvikler sig verden over. Hvis Europa skal være med i forreste række, er det derfor afgørende, at både den offentlige og den private forskning i EU bliver styrket. En fælles indsats fra EU, medlemsstaterne og aktørerne på forskningsområdet samt øget koordinering af aktiviteterne er nødvendig.

Ideen om et europæisk forskningsrum er blevet positivt modtaget af Europa-Parlamentet, i medlemslandene, herunder hos politiske beslutningstagere, i forskerkredse og i erhvervslivet.

På Det Europæiske Råds (D.E.R.) møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000 støttede stats- og regeringscheferne fuldt ud tanken om et europæisk forskningsrum som et centralt led i opbygningen af et vidensamfund i Europa. Som opfølgning på D.E.R.’s konklusioner opfordrede Rådet (forskningsministre) i en resolution af 15. juni 2000 medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at konkr e det europæiske forskningsrum.

Af forslaget fremgår, at Rådet for så vidt angår EF-delen af rammeprogrammet, træffer afgørelse i henhold til Traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab art. 166 (kvalificeret flertal) samt traktatens art. 251 (afgørelse træffes i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet).

For så vidt angår forskning på det nukleare område, træffes afgørelse i henhold til Traktaten om Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 7, hvorefter afgørelsen træffes i énstemmighed.

  1. Forslagets indhold

Kommissionen foreslår et samlet budget på 17,5 mia. euro (ca. 130 mia. kroner) for en fireårig periode 2003-2006 - henholdsvis 16,270 mia. euro for EF-delen og 1,230 mia. euro for Euratom-delen. Nominelt er budgettet således øget med 17% i forhold til det nuværende femte rammeprograms (ca. 15 mia. euro). Realvæksten er af Kommissionen beregnet til 8,8%, hvilket skulle indebære at næste rammeprograms procen tvise andel af det samlede EU-budget holdes på niveau med femte rammeprograms.

EF-rammeprogrammet

Programmet er opbygget af tre blokke af foranstaltninger: A. Integration af forskningen, B. Strukturering af det europæiske forskningsrum,

C. Styrkelse af grundlaget for det europæiske forskningsrum og efter følgende principper:

  • De udvalgte forskningsområder skal koncentreres til et begrænset antal områder af strategisk betydning for Europa ud fra overvejelser om, hvor fælles EU-forskning kan tilføre aktiviteterne den største merværdi
  • Rammeprogrammet skal medvirke til at strukturere forskningsaktiviteter på alle niveauer i Europa gennem tættere forbindelser mellem nationale, regionale og europæiske initiativer.
  • Støtte- og forvaltningsprocedurer skal forenkles ud fra erfaringerne fra 5. Rammeprogram. Det foreslås gennemført ved ændrede støtteprocedurer og decentraliserede forvaltningsprocedurer.

Herudover er en række tværgående aktiviteter indbygget i forslaget: forskeruddannelse og mobilitet, fremme af internationalt samarbejde og inddragelsen af tredjelande, inddragelsen af kvinder i forskningen samt små og mellemstore virksomheders deltagelse.

A. Integration af forskningen

Den første gruppe af foranstaltninger, som økonomisk set er langt den største, rummer programmets 7 prioriterede forskningsområder samt initiativer til videnskabelig og teknologisk underbyggelse af Fællesskabets politik.

De 7 forskningsområder, som prioriteres i forslaget, er:

  1. Genomforskning og bioteknologi med relation til sundhed bl.a. med det formål at takle større sygdomme og styrke Europas bioteknologiske industri.
  2. Teknologi for informationssamfundet med det formål at udvikle nøgleteknologier i informationssamfundet for at styrke Europas industri og hjælpe befolkningerne i Europa med at drage nytte af udviklingen i det videnbaserede samfund.
  3. Nanoteknologi, intelligente materialer samt nye produktionsprocesser. Formålet er at hjælpe Europas industri med at drage nytte af frontteknologier til brug for intelligente produkter, tjenester og fremstillingsprocesser.
  4. Flyteknik og rumfart med det formål at opretholde Europas ledende rolle inden for denne sektor og forbedre sikkerhedssystemerne og øge miljøbeskyttelsen
  5. Fødevaresikkerhed og sundhedsrisici. Formålet er at etablere det nødvendige videnskabelige grundlag for at producere sikre og sunde fødevarer og at kontrollere de risici der knytter sig til forandringer i fødevarerne og miljøet
  6. Bæredygtig udvikling og globale miljø- og klimaændringer. Formålet er at styrke den videnskabelige og teknologiske kapacitet, som er nødvendig for, at Europa kan gennemføre en bæredygtig udvikling og bidrage substantielt til de internationale bestræbelser med henblik på at forstå og kontrollere globale ændringer
  7. Borgere og styreformer i det europæiske vidensamfund. Formålet er at mobilisere forskningskapacitet inden for økonomisk og politisk forskning samt samfundsvidenskab og humaniora for at kunne forstå og behandle emner i relation til fremkomsten af det videnbaserede samfund på tværs af forskellige kulturer i Europa.

Med forslaget introduceres 3 nye instrumenter til implementeringen af programmet, som skal anvendes ved udmøntningen af de 7 områder. Instrumenterne vil ifølge Kommissionen kunne skabe en særlig integrerende effekt og give mulighed for at lette administrationen af Rammeprogrammet betragteligt. De nye instrumenter er:

  • Ekspertisenet: Samling af fremragende private og offentlige forskningsenheder omkring fælles aktivitetsprogrammer
  • Integrerede projekter: Store projekter med praktisk håndgribelige virkninger, der gennemføres som partnerskaber/konsortier mellem offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder.
  • EU-tilskud til nationale forskningsprogrammer, der gennemføres af medlemsstater i forening (i henhold til artikel 169 i Traktaten).

Hertil kommer yderligere et område af mere generel karakter:

  1. Foregribelse af EU's behov inden for videnskab og teknologi. Formålet er at gennemføre forskning, der kan støtte den videre udvikling af Unionens politikker. Det kunne være inden for områder som landbrug, fiskeri, energi, transport samt løsning af opgaver og problemer, som uventet kommer op.

Denne gruppe af foranstaltninger omfatter desuden forskningsaktiviteter, der skal fremme små og mellemstore virksomheders deltagelse. Aktiviteterne omfatter forskning på vegne af virksomhedsgrupper i hele industrigrene eller blot forskning på vegne af flere virksomheder i emner af fælles interesse. Disse aktiviteter er ikke bundet til tematiske eller videnskabelige områder. For små og mellemstore virksomheder er målet for deltagelsen 15% (mod tidl igere 10%).

Endelig omfatter denne gruppe af foranstaltninger Det Fælles Forskningscenters aktiviteter. Centrets aktiviteter foreslås koncentreret om en række udvalgte temaer i tilknytning til udformning og gennemførelse af EU-politikker.

B. Strukturering af det europæiske forskningsrum

Den anden gruppe af foranstaltninger omfatter områder, som udgør bærende elementer i det europæiske forskningsrum. De fire prioriterede hovedindsatsområder er forskning og innovation, menneskelige ressourcer og mobilitet, forskningsinfrastruktur samt videnskab og samfund.

C. Styrkelse af grundlaget for det europæiske forskningsrum

Den tredje gruppe af foranstaltninger omfatter initiativer til styrkelse af koordineringen af forskningsaktiviteter i Europa, f.eks. via tilskud til gensidig åbning af nationale programmer eller til samarbejde i mellemstatslige fora, styrkelse af forbindelserne til aktiviteterne i European Science Foundation, Den Europæiske Rumorganisation m.v.

Foranstaltningerne omfatter tillige fremme af en sammenhængende udvikling af forsknings- og innovationspolitikken i Europa, f.eks. ved støtte til benchmarking af politikker eller til analyser og undersøgelser på det videnskabelige og teknologiske område.

Euratom-rammeprogrammet

Rammeprogrammet dækker de nukleare aktiviteter vedrørende forskning, teknologisk udvikling, internationalt samarbejde, formidling og nyttiggørelse samt uddannelse. Aktiviteterne er opdelt på fission, fusion og nuklear sikkerhed samt Det Fælles Forskningscenters aktiviteter på det nukleare område (fission).

A. Behandling og opbevaring af nukleart affald fra fissionsenergi.

Kommissionen foreslår en omlægning af aktiviteterne, idet der lægges større vægt på tættere tilknytning til de nationale forskningsaktiviteter og koncentrering om et begrænset antal mål. Indsatsen skal omfatte både det eksisterende problem vedrørende affaldsopbevaring og det langsigtede spørgsmål om, hvordan man kan begrænse affaldets skadelige virkning. Forskningsindsatsen skal omfatte:

  • Langtidsopbevaring i dybtliggende geologiske lag.
  • Begrænsning af affaldets skadelige virkninger, især udvikling af koncepter til nye reaktortyper, som producerer mindre affald.

B. Kontrolleret termonuklear fusion

På fusionsområdet fortsættes det europæiske program med en international overbygning. Baggrunden er, at Europa, Japan, Rusland og USA i 1988 påbegyndte et samarbejde med det formål at designe den første eksperimentelle fusionsreaktor kaldet ITER (International Thermonu-
clear Experimental Reactor). Amerikanerne trak sig dog ud af samarbejdet i 1999. Formålet med ITER er at demonstrere, at det er videnskabeligt og teknologisk muligt at udnytte fusionsenergien på en sikker og miljøvenlig måde.

Projektets gennemførelse afhænger af resultaterne af igangværende forhandlinger om rammerne for det fortsatte internationale samarbejde samt af beslutning om Europas og de andre deltagende parters bidrag til ITER projektet og anlæggets placering.

Kommissionen påpeger, at gennemførelsen af ITER projektet vil kræve betydelige menneskelige og finansielle ressourcer. Dette vil medføre behov for betydelige tilpasninger og nedskæringer i de øvrige fælleseuropæiske forskningsaktiviteter på fusionsområdet.

C. Nuklear sikkerhed og sikkerhedskontrol

Som støtte for EU's politik vedrørende sundhed, energi og miljø foreslås følgende aktiviteter gennemført:

  • Forskning vedrørende strålingsbeskyttelse, særlig med hensyn til kvantificering af risici i forbindelse med lave strålingsniveauer.
  • Undersøgelse af nye koncepter til nye og mere sikre processer til udnyttelse af nuklear energi.
  • Uddannelse i nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse.

D. Det Fælles Forskningscenters aktiviteter (det nukleare område)

Centret vil fortsat skulle koncentrere sig om

  • aktiviteter vedrørende nuklear sikkerhed og sikkerhedskontrol
  • referencemålinger og -materialer.

***

Kommissionens forslag til budget for begge rammeprogrammer (millioner euro)

EF-rammeprogrammet

 

A: Integration af europæisk forskning

12.770

Genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste

2.000

Teknologi til informationssamfundet

3.600

Nanoteknologi, intelligente materialer, produktionsprocesser

1.300

Luftfart og rumfart

1.000

Fødevaresikkerhed og sundhedsrisici

600

Bæredygtig udvikling og globale miljø- og klimaændringer

1.700

Borgere og styreformer i det europæiske vidensamfund

225

Foregribelse af EU's behov inden for videnskab og teknologi *)

2.345

B: Strukturering af det europæiske forskningsrum

3.050

Forskning og innovation

300

Menneskelige ressourcer og mobilitet

1.800

Forskningsinfrastruktur

900

Videnskab og samfund

50

C: Styrkelse af grundlaget for det europæiske forskningsrum

450

Støtte til koordinering af aktiviteter

400

Støtte til en sammenhængende udvikling af forskningspolitikken

50

EF-delen i alt

16.270

Euratom-rammeprogrammet

1.230

A. Behandling og opbevaring af nukleart affald fra fission

150

B. Kontrolleret termonuklear fusion

700

C. Nuklear sikkerhed og sikkerhedskontrol

50

D. Det Fælles Forskningscenter

330

TOTAL

17.500

*) heraf 715 mio. euro til Det Fælles Forskningscenter

 

III. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Afstemningen i Parlamentet forventes at finde sted 12. november.

 

  1. Høring i Danmark

Forslaget har været sendt i skriftlig høring samt behandlet i EF-specialudvalget for forskning.

Akademiet for de tekniske videnskaber (ATV) finder, at Kommissionens forslag indeholder mange gode betragtninger og hensigtserklæringer, men forslaget er så upræcist, at det er vanskeligt at skabe sig et klart overblik.

EU’s forskningsprogrammer skal alene fremme forskning på højt internationalt niveau for styrke europæisk kompetenceopbygning på områder af særlig betydning for Europa. Det bør endvidere sikres, at aktiviteterne fremmer forskningsbaseret innovation.

Alle midler skal uddeles på basis af åben og reel konkurrence baseret på uvildige bedømmelser. Det skal endvidere sikres, at krav om at flere virksomheder skal arbejde tæt sammen ikke fører til forskning af begrænset værdi, fordi virksomhederne af konkurrencemæssige årsager søger at begrænse åbenheden i samarbejdet.

ATV anbefaler, at forskeruddannelse og –forskermobilitet bør være et centralt element i rammeprogrammet, herunder at der bør arbejdes for, at der etableres en egentlig erhvervsforskeruddannelse på europæisk plan.

Det foreslås, at der på europæisk plan gennemføres en særlig forskningsindsats, der har til formål at sikre rent drikkevand og bevaring af drikkevandsressourcerne. Det er endvidere opfattelsen, at der udover industriel udvikling bør gennemføres forskning, der retter sig mod servicesektoren, ligesom der bør satses betydelige midler på mere grundlæggende forskning.

Akademikernes Centralorganisation (AC) finder, at programstrukturen virker uoverskuelig, og at man kan frygte, at koncentrationen om de syv temaer kan få den konsekvens, at programmet udelukkende kommer til at fremme de virkelig store virksomheder, og at de små og mellemstore virksomheder (smv) bliver underleverandører. En massiv satsning på de syv temaer indebærer samtidig risiko for skævvridning af hele den europæiske forskningsindsats. I l yset heraf anbefales det, at der i forbindelse med ekspertisenettene afsættes rigelige midler til mobilitetsfremme og den grundforskning, som er et uundværligt fundament for den strategiske og anvendte forskning. Tilsvarende anbefales det, at der i relation til de integrerede projekter gøres noget for at tilgodese smv'erne, og at der satses på udvikling af metoder til omsætning af viden.

AC finder det også vanskeligt at se, hvordan åbningen af nationale programmer skal kunne praktiseres. Danmarks relativt begrænsede forskningsressourcer vil komme under pres, og det påpeges, at Danmark må prioritere sine forskningsprogrammer langt højere end i dag, hvis forslaget skal realiseres. Forskelle i løn- og ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale vil ligeledes være en barriere i forhold til den frie forskerbev&ae lig;gelighed, som er en forudsætning for åbning af nationale programmer.

Det foreslåede budget til tema syv "Borgere og styreformer i det europæiske vidensamfund" finder AC alt for lille i betragtning af temaets betydning for integrationen i Europa, herunder ikke mindst i forhold til de nye ansøgerlande. I det hele taget er AC af den opfattelse, at samfundsvidenskab og humaniora burde inddrages i et tættere samspil med de naturvidenskabeligt og teknisk orienterede områder. Endelig peger AC på, at arbejdsmiljøomr&arin g;det bør indgå og at der bør være fuld gennemsigtighed i forvaltningen af programmet.

Danmarks Grundforskningsfond finder, at forslaget rummer interessante perspektiver i henseende til at føre det europæiske forskningsrum ud i livet. Det anføres imidlertid, at forslaget er uklart formuleret og præget af kraftig topstyring med meget ringe fleksibilitet og spillerum for kreativitet, som lader formode, at den primære intention er at støtte meget store koncentrationer af forskningsekspertise omkring meget få og snævre f orskningstemaer. Koncentrationen og decentraliseringen til relativt få aktører stimulerer ikke til samspil mellem de mange små kvalitativt gode miljøer, men kan lede til dannelse af en forskningssnæver interessegruppering omkring de store landes primært erhvervsdrevne forskningsinteresser.

Således finder fonden, at virkemidlet "integrerede projekter" er beskrevet så diffust, at det vanskeligt kan vurderes, i hvilken udstrækning Danmark kan deltage, og hvorvidt det kan styrke den europæiske forskningsdimension. Det samme gør sig gældende for "ekspertisenettene". Umiddelbart er det vurderingen, at mange af fondens nuværende og kommende centre kunne indgå, men der er stor risiko for, at netværkene vil b live domineret af få store koncentrationer i de store medlemslande. Danmark bør derfor lægge afgørende vægt på at styrke netværkssamarbejdet med en række af de mindre medlemslande.

Fonden finder, at de udvalgte forskningstemaer er meget konventionelle, og at det er påfaldende, at den europæiske flyindustri så utilsløret skal støttes. Ligeledes finder fonden, at humaniora og samfundsvidenskab bør indtage en mere fremtrædende plads, ikke mindst i forbindelse med bestræbelsen på at styrke befolkningens tillid til og opbakning bag et europæisk forskningsrum.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kan tilslutte sig de af Kommissionen foreslåede forskningstemaer, men finder det uheldigt, hvis bevillingerne samles i meget store portioner. Selv om DTU kan se sig selv og Danmark som sådan centralt placeret inden for enkelte større europæiske netværk, påpeges det, at det kan blive tilfældigt, hvilke forskningsgrupper der deltager, og at selv meget kvalificerede grupper på grund af et forholdsvis lil le forskningsvolumen kan blive udelukket. Især er DTU betænkelig ved forslaget om en tættere tilknytning af de nationale forskningsbevillinger. En alt for tæt tilknytning er ikke ønskelig, da det vil vanskeliggøre en national prioritering. Endelig understreger DTU, at man finder det mindre sandsynligt, at udbyttet af investeringerne i Det Fælles Forskningscenter vil stå mål med omkostningerne.

Dansk Industri anbefaler planerne om en højere grad af koordinering af nationale og europæiske programmer. Der er behov for at tydeliggøre de nationale regeringers ansvar for at støtte national forskning, og EU-midlerne skal anvendes på områder med en klar europæisk merværdi.

De små og mellemstore virksomheder (smv)spiller en afgørende rolle i skabelse af konkurrenceevne og nye arbejdspladser, men rammeprogrammet forringer virksomhedernes muligheder for at deltage. DI lægger vægt på, at virksomhedernes muligheder for at deltage forbedres, og der bør stilles krav om 50 pct. virksomhedsdeltagelse inden for alle forskningstemaer. Derudover foreslås, at målsætningen om virksomhedsdeltagelsen styrkes, så det understreges, at mindst 15 pct. smv-deltagelse gælder alle temaer, og at der i hvert enkelt projekt anvendes 15 pct. af midlerne til smv’er mv.

DI er betænkelig ved forslaget om store integrerede projekter, som vil gøre det meget vanskeligt for smv’erne at deltage i forskningssamarbejdet. Det foreslås, at der vedtages regler, som indebærer, at der skal stilles selvstændige krav om virksomhedsdeltagelse i alle projekter. Virksomhedsdeltagelse skal belønnes ved evalueringen af projekter. DI anbefaler, at der åbnes reel mulighed for projekter med deltagelse af kun 2 lande.

DI anbefaler netværk af ekspertisecentre, hvor udvælgelsen skal foregå på grundlag af en åben proces. Det foreslås, at der stilles krav om mindst 50 pct. deltagelse af virksomheder. Endelig skal alle netværk pålægges at gennemføre videnformidling efter en nærmere aftalt plan.

DI anbefaler, at der fortsat skal være mulighed for gennemføre samarbejdsprojekter efter samme regler som under femte rammeprogram. Der lægges i den forbindelse vægt på, at små og mindre projekter fortsat skal spille en væsentlig rolle.

Endelig anbefaler DI, at koncentrationen af aktiviteterne på de foreslåede temaer fastholdes som foreslået. Det foreslås, at en uafhængig rådgivende komite får mulighed for at tage stilling til årlige arbejdsplaner.

Dansk Metal er positiv over for planerne om udviklingen af det europæiske forskningsrum og en højere grad af koordinering af forskning og teknologisk udvikling.

Dansk Metal finder, at de foreslåede ekspertisenet kan blive et nyttigt instrument, men der er behov for en præcisering af, hvorledes virksomhederne inddrages. Tilsvarende gælder for de foreslåede integrerede projekter, hvor virksomhedsdeltagelsen også må præciseres.

Dansk Metal stiller sig positivt over for planerne om, at nationale programmer åbnes for andre lande, idet dette kan bidrage til at internationalisere dansk forskning. Det er dog en forudsætning, at der opnås enighed om principper og regler for samarbejdet, som ikke må belastes af store administrative byrder.

Danske Energiselskabers Forening har forståelse for, at EU-indsatsen prioriteres og koncentreres, men finder, at prioriteringen helt fokuserer på forskningen og ikke på demonstration og teknologiudvikling. En stor og systematisk støtte til sidstnævnte er en klar forudsætning for, at hensynet til en praktisk realisering af EU’s politik tilgodeses. Foreningen peger på, at dette ikke mindst er tilfældet på energiområde r Kommissionens grønbog "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed" illustrerer, at det er nødvendigt med en bred palet af virkemidler, herunder energibesparelsesinitiativer, udvikling af vedvarende energi og højeffektive anlæg baseret på fossile brændsler. Foreningen mener, at forslaget kan komme i strid med behovet for et bredt udvalg af virkemidler og peger mere specifikt på en række områder, som bø r tilføjes henholdsvis opprioriteres, herunder udvikling af vedvarende energianlæg og deres indpasning i det overordnede elsystem.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) beklager, at der ikke er et særligt landbrugs-/jordbrugsfagligt tema, og at området i stedet integreres i temaet "Fødevaresikkerhed og sundhedsrisici". Hvis ikke dette område bliver et selvstændigt tema, bør det i teksten til tema 1 gøres tydeligere, at man også har tænkt sig at gøre en indsats inden for veterinær- og jordbrugsforskningen. KVL bek lager endvidere, at det skovbrugsfaglige område mangler fuldstændigt i rammeprogrammet. KVL tager det for givet, at landbrug, fiskeri og skovbrug vil blive tilgodeset i rammeprogrammet.


Specifikt i relation til plantebiologi finder KVL det særdeles problematisk, at dette område er lagt ind under de sundheds- og miljømæssige emner. Det vil indebære en kraftig indsnævring i de videnskabelige emner, der kan behandles, og vil derved mindske konkurrencen, så det ikke er de bedste projekter og forskergrupper, der bliver støttet. Hvis Europa ikke præsterer en meget mere aktiv forskningsindsats på det plantebiologiske område i de kommende 10 år, vil andre, især USA, få nærmest monopol på planteforædling. Den nuværende skepsis i store dele af de europæiske befolkninger mod anvendelsen af genetisk modificerede organismer i jordbruget bør ikke forhindre en kraftigt forøget europæisk forskningsindsats inden for området.

Det europæiske forskningsrum styrkes bedst, hvis de nationale prioriteringer og EU´s prioriteringer trækker i samme retning, og KVL ser derfor positivt på en styrket koordinering af forskningsaktiviteterne i Europa.

Nye initiativer tilgodeses mest hensigtsmæssigt, hvis også mindre netværk/projekter kan komme i betragtning. Det er derfor nødvendigt, at der stadig er mulighed for mindre bevillinger, så også små og/eller nye forskningsgrupper har mulighed for at komme i gang.

KVL komplimenterer Kommissionen for initiativet vedr. menneskelige ressourcer og mobilitet i forbindelse med struktureringen af det europæiske forskningsrum. KVL støtter, at Kommissionen ønsker en mere effektiv og enkel gennemførelse af det 6. rammeprogram. Endelig anses "Det fælles Forskningscenters aktiviteter" for at være relevante (især skal klimaændringer fremhæves).

Elkraft System anfører, at udviklingen af miljøvenlig elproduktionsteknologi spiller en vigtig rolle for de globale miljø- og klimaændringer. Selv om der er en klar sammenhæng mellem energiforbrugende aktiviteter henholdsvis miljø- og klimaændringer, finder man, at energiområdet bør indgå som et selvstændigt indsatsområde og ikke alene placeres under overskriften "Bæredygtig udvikling og globale milj ø- og klimaændringer". Elkraft System peger i den forbindelse på behovet for forskning, teknologiudvikling og demonstration på en række specifikke områder som f.eks. vindkraft, biomasse og affald.

 

Foreningen af Jernskibs- og maskinbyggerier i Danmark gør opmærksom på, at der under femte rammeprogram var særlig fokus på den maritime sektor, men det er uklart, i hvilket omfang der fremover vil være mulighed for at støtte denne sektor. Det anbefales, at det europæiske samarbejde ikke defineres med udgangspunkt i konkurrencen med USA. Den europæiske forskning bør defineres efter en analyse af europæiske behov. Det anbefales, at det sikres, at EU-programmerne fortsat giver mulighed for en koordineret europæisk forskningsindsats med relation til den maritime sektor på linje med andre transportsektorer.

Forskningsforum og statens forskningsråd har sammenfattet deres hovedsynspunkter som følger:

  • hilser Kommissionens forslag velkommen som et vigtigt led i udviklingen af det europæiske forskningsrum
  • anbefaler, at forslaget i endnu højere grad tager udgangspunkt i de europæiske styrkepositioner og kvaliteter, de europæiske befolkningers viden, kreativitet, værdigrundlag og kultur
  • er tilfredse med, at humaniora og samfundsvidenskab i Kommissionens forslag til 6. rammeprogram nu optræder som en relevant og ligeværdig bidragyder til forskningen i det europæiske forskningsrum
  • finder, at programmet bør benytte et bredere spektrum af virkemidler, herunder såvel små som store konsortier – gerne konkurrerende
  • vurderer, at danske forskningsgrupper og -centre vil have begrænset interesse i at påtage sig opgaven at koordinere initiativer under virkemidlet "ekspertisenet"
  • lægger vægt på, at den foreslåede afbureaukratisering af programadministrationen ikke resulterer i, at de deltagende forskergrupper pålægges større administrationsbyrder
  • anbefaler, at forskeruddannelse, mobilitet og samarbejde med EU-eksterne parter indgår som vigtige elementer under de tematiske områder
  • anbefaler, at procedurer for anvendelse af midlerne under "Foregribelse af EU's behov inden for videnskab og teknologi" bør gøres gennemsigtig
  • anbefaler, at tema 1.1.1. bør omfatte hele post-genomforskningens potentiale, herunder dets implikation i fx lægemiddelforskningen, og at dette centrale område kommer til at matche det nanoteknologiske område i beskrivelsen af den langsigtede indsats
  • finder, at den foreslåede budgetstigning på 17% i forhold til 5. rammeprogram er beskeden, og mener, at områderne "Fødevaresikkerhed og sundhedsrisici" og "Borgere og styreformer i det europæiske vidensamfund" bør tilføres øgede midler.

Handelshøjskolen i København finder, at programmets overordnede struktur lader en del tilbage at ønske med hensyn til præcision og overskuelighed. Den tydeligere fokusering på et mere begrænset antal forskningsområder synes at være et fremskridt, men det har imidlertid den pris, at de forskningsmiljøer, som ikke arbejder inden for de foreslåede prioritetsområder, vil have vanskeligt ved at opnå støtt e fra fællesskabet, selvom deres forsknings- og udviklingsaktiviteter bidrager til "europæisk merværdi".

Højskolen foreslår, at de horisontale aktioner, der har til formål at støtte opbygningen og udviklingen af forskningsmiljøer generelt – eksempelvis via støtte til netværk, forskeruddannelse, infrastruktur, workshops, konferencer mv. – får en budgetmæssig mere fremtrædende plads.

Efter Højskolens opfattelse er de mest radikale nyskabelser de foreslåede tre virkemidler: Ekspertisenetværk, Integrerede projekter og EU-tilskud til nationale programmer.

 

Højskolen støtter etableringen af Ekspertisenetværk, idet det dog påpeges, at Kommissionens formuleringer noget uklare og åbne for fortolkninger. Højskolen ser gerne ekspertisenetværk som en horisontal aktivitet, hvor Kommissionen støtter dannelsen af netværk inden for alle forskningsområder.

Højskolen finder, at virkemidlet Integrerede projekter er noget summarisk beskrevet. Hvilket er så meget desto mere beklageligt, som det synes at være det virkemiddel, der budgetmæssigt satses mest på. Det kan befrygtes, at små og mellemstore virksomheder og mindre, men kvalitativt gode forskningsmiljøer vil have vanskeligt ved at indgå i, endsige påtage sig ledende roller i konsortierne. Der er desuden behov for at tydeligg&o slash;re de styringsmæssige, organisatoriske og administrative aspekter.

Hvad angår det tredje virkemiddel i rammeprogrammet: EU-tilskud til nationale forskningsprogrammer, mener Højskolen, at dette kan bidrage til at lette etableringen af samarbejdet mellem forskergrupper på tværs af landegrænser, og derved blive et nyttigt middel i de løbende bestræbelser på at øge internationalisering af forskningen. Kommissionens forslag skal imidlertid bearbejdes yderligere, således at det i givet fald bliver gennemskueligt på hvilket grundlag – forvaltningsmæssigt, juridisk, økonomisk - den skærpede konkurrence om forskningsmidlerne kommer til at foregå.

Hvad angår det teknisk-videnskabelige indhold savner Højskolen umiddelbart to vigtige forskningsområder: Knowledge management og Virksomhedskommunikation (Corporate communication).

Selv om det flere steder i forslaget anføres, at der skal gøres en særlig indsats for forskning i og til gavn for små og mellemstore virksomheder samt for deres deltagelse, finder Højskolen, at forslaget på dette punkt bør konkretiseres betydeligt.

Institutrådet for De godkendte Teknologiske Serviceinstitutter kan tilslutte sig de overordnede mål for rammeprogrammet, men der er behov for præcisering og forbedringer på flere punkter, hvis et bredt dansk engagement skal fastholdes.

Rådet gør opmærksom på, at det europæiske forskningsrum reelt fører til en mere overordnet styring på bekostning af nationale programmer, idet beslutninger vil blive truffet længere væk end i dag. Man ser med bekymring på, at der er tendenser til, at støttegraden til projekter er faldende, og at de teknologiske institutter oplever forringede støttemuligheder ved deltagelse i EU-projekter.

Der lægges vægt på, at smv’erne bliver tilgodeset langt bedre, end det fremgår af forslaget. Den højere prioritering af samfundsforskning indebærer efter Rådets opfattelse, at det bliver vanskeligere specielt for smv’er at se deres egeninteresse i projektdeltagelse. Endvidere peges på behovet for en kraftig revision af CRAFT-konceptet. Der er et stort behov for, at administrative procedurer effektiviseres, herunder at behandling eres.

Endelig anbefaler Institutrådet, at vi fra dansk side ud over vindenergi også lægger vægt på forskning i andre vedvarende energikilder.

IT-Brancheforeningen hilser velkommen, at forslaget lægger op til en koncentration af aktiviteterne på færre temaer og prioritering af fremragende videnskabelig og teknisk ekspertise. Udvælgelsen af projekter skal ske i reel og åben konkurrence. Man støtter endvidere den planlagte integration med vægt på innovation, menneskelige ressourcer og infrastruktur.

Man anerkender behovet for nye instrumenter, men er generelt bekymret for, om de kan anvendes tilstrækkeligt effektivt, målrettet og ubureaukratisk. Administrative barrierer er den væsentligste årsag til, at virksomhederne fravælger EU-programmerne.

IT-branchen finder, at aktiviteterne på IT-området i højere grad bør fokuseres på software, ikke mindst inden for områder som underholdning, undervisning og sundhed. Der er behov for at styrke kvalitetsniveauet i software udviklingen - både indholds- og udformningsmæssigt.

Københavns Universitet finder det vigtigt at fortsætte og videreudvikle det europæiske forskningssamarbejde - ikke mindst inden for rammerne af det næste rammeprogram 2002-2006. Programmets overordnede struktur virker fornuftig og Københavns Universitet tilslutter sig, at der sker en koncentrering af den europæiske forskningsindsats. Man kan varmt støtte tiltag, der kan gøre ansøgningsproceduren enklere.

Københavns Universitet finder det positivt, at midlerne til forskermobilitet foreslås øget, og foreslår, at der bliver skabt bedre muligheder for gruppen af 35-40-årige post docs og deres familier.

Københavns Universitet finder det betænkeligt, at der via en større pulje afsættes midler til "ad-hoc"-opgaver, idet rammeprogrammerne i videst muligt omfang må være styrede af objektive, kendte og på forhånd fastsatte beslutninger. Programmet har hidtil kunnet justere mål og opslag undervejs.

 

Et af de elementer, der savnes i programmets overordnede struktur, er samarbejdet med 3. lande, herunder ikke mindst udviklingslandene. Kommissionen har foreslået, at samarbejdet med 3. lande integreres i de tematiske aktiviteter, men dette bliver ikke fulgt op af retningslinjer for, hvordan det skal praktiseres, herunder hvordan man modvirker brain-drain.

Kommissionens forslag om etableringen af større integrerede projekter, finder Københavns Universitet er yderst problematisk, da denne del af programmet i meget høj grad vil blive rettet mod større industrivirksomheder, der har kapaciteten til at løfte ansøgninger og projekter, der er så store, som det er indikeret. Det kan ikke udelukkes, at der kan identificeres projekter, hvor den foreslåede fremgangsmåde kan vise sig hensigtsmæssig, men hovedomdrejningspunktet i næste rammeprogram bør være de kendte mekanismer som forskningsprojekter, forskernetværk og forskermobilitetsstøtte.

Hvad angår programmets indholdsmæssige prioriteringer, beklager Københavns Universitet den snævre opfattelse af, hvilken forskning der kan bidrage til et løft af fællesskabets forskningsindsats. Den entydige satsning på produktions- og markedsnær forskning og udvikling, forbigår den helt afgørende betydning, som den grundvidenskabelige forskning udgør. Der bør allokeres midler til grundvidenskabelige aktiviteter inden for de enk elte temaer.

Herudover har Københavns Universitet en række specifikke bemærkninger til det videnskabelige indhold i de prioriterede temaer, herunder bl.a.:

 

Genomforskning. Universitetet finder det uheldigt at lægge plantebioteknologi under de sundheds- og miljømæssige emner. Området må også omfatte discipliner, som er relateret til opfølgningen af kortlægningen af det humane genom, samt felter hvor dansk sundhedsforskning står stærkt, f.eks. allergi- og immunsygdomme, diabetes og psykiske lidelser.

Fødevaresikkerhed og sundhedsrisici. Det foreslås, at temaet inkluderer funktionelle fødevarer og deres eventuelle positive bidrag til en forbedret sundshedstilstand, resistens over for bakterielle antibiotika samt udvikling af biosensorer

Bæredygtig udvikling og globale miljø- og klimaændringer. Temaet bør indeholde forståelse af stratosfæren i globale klimaændringer, populationsbiologi og beskyttelse af naturressourcer og sundhed, betydning af globale miljøændringer for europæiske økosystemer samt arktisk forskning.

Borgere og styreformer i det Europæiske vidensamfund. Det foreslås at inkludere udvikling af avancerede teknologier for øget borgerdeltagelse i demokratiske processer samt forskning i videnudvikling og brugen af viden. IT- og Forskningsministeriet opfordres desuden til at fastholde forslaget om styrkelse af det europæiske forskningssamarbejde inden for velfærd og udfordringer for de europæiske velfærdsstater.

Københavns Universitet peger endelig på, at kulturområdet udgør en voksende del af den nationale indtjening, idet samfundet udvikler sig fra et industrisamfund mod et service- og vidensamfund - alt sammen faktorer, som taler for en stærkere placering af humanioraforskningen i rammeprogrammet.

Landbrugsrådet finder det positivt, at man ønsker større effektivitet, gerne gennem større projekter med en længere varighed. Man støtter endvidere ideerne om gensidig åbning af nationale programmer for at styrke det europæiske samarbejde.

Rådet er positiv over for, at der sættes fokus på fødevaresikkerhed og sundhedsrisiko, men indsatsen på området må gennemføres i en kontekst, hvor hele produktionskæden for både planter og dyr indgår i forskningsaktiviteterne.

Rådet foreslår, at der indføres et landbrugs-, fiskeri- og fødevarepolitisk tema i rammeprogrammet, som bl.a. skal indeholde økologi, fødevaresikkerhed og sundhedsrisici. Det foreslås endvidere, at temaet om genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste udvides til også at omfatte produktion af sunde animalske og vegetabilske fødevarer.

Landsorganisationen i Danmark(LO) støtter intentionerne om det europæiske forskningsrum. De foreslåede hovedtemaer forekommer relevante, men der er behov for suppleringer og præciseringer.

LO finder det vigtigt, at temaerne bidrager til profilering til global økonomi, hvor miljørigtig produktion og bæredygtig udvikling forudsætter en massiv forskningsindsats.

Fødevaresikkerhed og sundhedsrisici er centrale emner, men forskningen bør ikke defineres ud fra krisetemaer som BSE. På IT-området er der i for høj grad fokusering på de tekniske aspekter. Udviklingen af informations- og vidensamfundet forudsætter, at der fokuseres på emner som e-demokrati, konsekvenser på arbejdsmarkedet og e-handel. Der bør endvidere sættes fokus på uddannelsesmæssige perspe ktiver i videnøkonomien med henblik på at sikre den nødvendige kompetenceopbygning og arbejdskraftens udvikling til nye opgaver.

LO finder, at forslaget ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til de små og mellemstores virksomheder muligheder for at deltage. Det må sikres, at især smv’erne kan indgå i konsortier og netværksdannelser. Der bør skabes mulighed for, at virksomheder kan annoncere deres interesser på specifikke områder, så de får mulighed for at deltage i projekter, der er under forberedelse.

LO finder, at arbejdsmiljøaspektet bør indgå i temaerne Genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste, Fødevaresikkerhed og sundhedsrisici samt Teknologi til informationssamfundet. Endelig peger LO på behovet for en præcisering af, arbejdsmiljøet er omfattet af temaet bæredygtig udvikling. Det anbefales, at arbejdsmiljø i forhold til den teknologiske udvikling indarbejdes som et særskilt forskningstema, idet arbejdskr aft er en afgørende faktor og samtidig en faldende ressource.

Rektorkollegiet hilser bestræbelserne på at forenkle og fokusere det internationale forskningssamarbejde velkommen. Kollegiet noterer sig, at samfundsforskningen tilgodeses i et særligt tema, og finder det positivt, at der afsættes flere midler til forskermobilitet. Det beklages, at der synes at blive lagt meget lidt vægt på den langsigtede og basale forskning, og man efterlyser konkret en satsning på fælles europæisk videnopbyg ning- og udnyttelse inden for humaniora og samfundsvidenskab.

Kollegiet finder beskrivelserne af ekspertisenetværk og integrerede projekter uklare, og peger på den risiko, at kun meget få danske aktører vil have ressourcer til at være med på en måde, der giver reel indflydelse. Ikke mindst i de integrerede projekter er der risiko for, at mindre aktører henvises til rollen som underleverandører, og at man mister det vigtige element af videndeling og dermed motivationen til at deltage. Kollegiet peger i den forbindelse på det positive i den eksisterende projektform, der har haft en afgørende rolle for en lang række danske virksomheder og forskningsinstitutioner.

Med hensyn til åbning af de nationale forskningsprogrammer anerkender Rektorkollegiet, at der på dette område sandsynligvis vil ske en udvikling, som Danmark bestemt skal være med i. Kollegiet anbefaler, at man fra dansk side medvirker til, at der aftales klare retningslinjer, og bemærker samtidig, at der allerede i dag er mulighed for, at udenlandsk ekspertise inddrages i danske projekter.

Rektorkollegiet opfordrer endelig til, at der arbejdes for, at retningslinjerne for finansieringstilskud gøres mere gennemskuelige og at de udformes, så også danske universiteter får økonomisk og praktisk mulighed for at deltage.

Aalborg Universitet finder det væsentligt, at der er sket en styrkelse af den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning. Aalborg Universitet finder dog, at disse forskningsområder bør styrkes yderligere i rammeprogrammet; begrundet i den centrale rolle den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning spiller både som selvstændig forskning og i tilknytning til teknisk og naturvidenskabelig forskning.

Aalborg Universitet ønsker at understrege behovet for at sikre en opprioritering af den langsigtede grundforskning i forslaget til rammeprogram. Dette kunne f.eks. ske gennem en tydeliggørelse af grundforskningens rolle i ekspertisenetværkene.

Aalborg Universitet anbefaler, at man er opmærksom på eventuelle negative implikationer af sammenhæng mellem de nationale forskningsprogrammer og EU forskningsprogrammer. I det omfang de nationale forskningsprogrammer skal åbnes for udenlandske aktører, bør det udelukkende ske i et konsortiesamarbejde med danske aktører. Aalborg Universitet finder, at der er en væsentlige risiko for en ubalance.

Endelig kan Aalborg Universitet i spørgsmålet om konsortier og en ny struktur støtte de synspunkter, der er fremført af Confederation of European Union Rectors’ Conferences.

Aarhus Universitet vurderer, at ekspertisenetværk og tilskud til nationale programmer, der gennemføres af flere medlemslande, kan virke fremmende for europæisk forskning. Det understreges samtidig, at skabelse og vedligeholdelse af især netværk er tidsøkonomisk omkostningskrævende, og at det er af afgørende betydning at finde en finansieringsmodel, der tager hensyn til forholdene på universiteterne.

Universitetet finder det meget positivt, at forskningstemaet "Borgere og styreformer" indgår i forslaget. Imidlertid undrer universitetet sig over, at der er afsat så få midler til human- og samfundsvidenskabelig forskning i en tid præget af problemstillinger som legitimitetsproblemer for EU, omfattende identitetsmæssige udfordringer samt en kommende regeringskonference med fokus på konfliktfyldte forfatningsmæssige problemstillinger.

V. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil ikke i sig selv have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. I Kommissionens forslag er der ikke direkte forudset ny lovgivning på Fællesskabsplan.

VI. Nærhed og proportionalitet

Kommissionen kommer i sit forslag kun indirekte ind på spørgsmålet, idet den anfører, at rammeprogrammerne for at kunne spille en mere strukturerende rolle og støtte realiseringen af det europæiske forskningsrum må knyttes tættere til de nationale tiltag og de mellemstatslige europæiske samarbejdsinitiativer. De økonomiske midler fra EU skal i højere grad kombineres med midler fra andre off entlige og private kilder.

Fra dansk side kan vi støtte Kommissionens intentioner om et tættere samspil mellem EU's og medlemslandene forskningsaktiviteter samt øget koordinering og samarbejde mellem medlemslandene. Det skønnes, at en øget koordinering af det europæiske forskningssamarbejde vil være i god overensstemmelse med principperne om nærhed og proportionalitet.

VII. Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg forud for Rådets møde den 26. juni 2001. Europaudvalget modtog i den forbindelse samlenotat af 14. juni 2001 (FSKF 0038).

 

 

 

c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og universiteter og regler for formidling af forskningsresultater gældende under gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs rammeprogram 2002-2006.

KOM(2001) 500 endelig udgave

  • Kommissionens præsentation samt udveksling af synspunkter.
  1. Baggrund

Kommissionen vedtog den 10. september 2001 forslag til deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og universiteter og regler for formidling af forskningsresultater gældende under gennemførelsen af Det Europæiske Fællesskabs rammeprogram 2002 –2006. Forslaget er oversendt til Europa-Parlamentet og Rådet den 11. september. Forslaget planlægges vedtaget i løbet af 2002.

Rådet træffer afgørelse om forslaget til deltagelsesregler mv. i henhold til traktaten om oprettelsen af Det europæiske fællesskab, særlig artikel 167 og art. 172 (fælles beslutningstagen).

Forslaget har til formål at afpasse de bestemmelser, der gælder for deltagelsen i programmerne, så de er i overensstemmelse med de nye støtteformer samt at gøre regelsættet enklere og mere forståeligt end det nugældende.

II. Forslagets indhold

Forslaget indeholder indledningsvis definitioner på aktivitetstyper, kategorier af deltagere samt om viden og resultater og deres håndtering.

Der findes en omtale af de enkelte virkemidler, der kan tages i anvendelse ved implementeringen af alle dele af forskningsprogrammerne. Det kan ske gennem ekspertisenet, integrerede projekter, specifikke målrettede forsknings- og innovationsprojekter, specifikke projekter for små og mellemstore virksomheder, integrerede infrastruktur-initiativer, mobilitetsakti viteter samt samordning.

Der findes bestemmelser om deltagelse i de såkaldte indirekte aktioner, som omfatter alle aktiviteter bortset fra aktiviteterne ved Det Fælles Forskningscenter, der går under betegnelsen direkte aktioner. Der er en omtale af de generelle principper for at kunne være deltager, krav til antal deltagere og deres nationale placering, herunder enheder fra tredjelande og internationale organisationer.

Der er en omtale af kravene til deltagerne, hvorledes forslag skal indgives, og hvorledes evalueringen skal gennemføres. Der fastsættes desuden regler for udpegningen af eksperter til evaluering af indkomne ansøgninger, udformning af kontrakter og de indirekte aktioners gennemførelse. Endvidere findes en omtale af udmålingen af tilskud, herunder maksimumssatser for de enkelte virkemidler. Der er bestemmelser om konsortiernes sammensætning samt om til syn og revision af indgåede kontrakter.

Der findes en særskilt omtale af regler for formidling og nyttiggørelse af resultater fra den gennemførte forskning. Ejendomsretten til viden og beskyttelse af den viden, der opnås i forskningssamarbejdet, er præciseret. Endelig findes særlige artikler, som nærmere omtaler nyttiggørelse og formidling af viden, herunder principper for adgangsret til viden.

Der findes endvidere et særskilt bilag, der indeholder en konsekvensanalyse af forslagets betydning for små og mellemstore virksomheder.

III. EuropaParlamentets udtalelse

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

  1. Høring i Danmark

    2. Forslaget har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning og er derudover under høring i Patent- og Varemærkestyrelsen.

  2. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

    3. Forslaget vil ikke i sig selv have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. I Kommissionens meddelelse er der ikke direkte forudset ny lovgivning på Fællesskabsplan.

  3. Nærhed og proportionalitet

    4. Kommissionen omtaler ikke i forslaget spørgsmålet om nærhed og proportionalitet, og spørgsmålet anses ikke for relevant i dette tilfælde, da der er tale om implementering af andre beslutninger.

  4. Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Forslaget til deltagelsesregler og regler for formidling af forskningsresultater har ikke tidligere været forelagt udvalget.

 

 

 

 

d) (Eventuelt) Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: "Rammeprogrammet og Det Europæiske Forskningsrum: iværksættelse af art. 169 og netsamarbejde mellem nationale programmer".

  • Udveksling af synspunkter og eventuel vedtagelse af rådskonklusioner.

KOM(2001) 282 endelig udgave

 

  1. Baggrund

Kommissionen har foreslået, at man som led i udmøntningen af næste rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (2002-2006) tager traktatens artikel 169 i anvendelse. Artikel 169 åbner mulighed for, at Fællesskabet deltager i forsknings- og udviklingsprogrammer, der iværksættes af flere medlemsstater. Meddelelsen supplerer forslaget til rammeprogram og lægger op til drøftelse af artikel 169 samt ne tsamarbejde mellem nationale programmer.

II. Indhold

I meddelelsen henvises til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon, hvor der var enighed om, at der skulle udvikles passende mekanismer til at koble nationale og fælles forskningsprogrammer sammen i et netværk på frivillig basis.

Hvad angår netsamarbejde mellem nationale programmer peges der på, at dette bl.a. kan ske gennem gensidig åbning af programmer eller fælles tilrettelæggelse af forslagsindkaldelser og evalueringer, eller af uddannelses- og resultatformidlingsinitiativer. EU vil kunne støtte sådanne samordningsinitiativer via rammeprogrammidlerne.

I medfør af artikel 169 kan der ydes en mere vidtgående støtte til fælles gennemførelse udover samordningsstøtten. Anvendelsen af art. 169 forudsætter en forudgående beslutning i medlemsstaterne eller de regionale myndigheder eller i de nationale forskningsorganisationer.

Meddelelsen beskriver endvidere, hvilke type programmer der kan være tale om, betingelserne for EU-medvirken, herunder finansielle tilskud, antal deltagerlande, intellektuel ejendomsret. Om beslutningsprocessen henvises til traktatens artikel 172, som foreskriver, at Fællesskabets deltagelse i programmer, der iværksættes af flere medlemsstater vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den fælles beslutningsprocedure.

I udkastet til rådskonklusioner om anvendelsen af artikel 169 lægges der op til, at brugen af art. 169 begrænses til et mindre antal pilotprogrammer under 6. rammeprogram, og at

  • at medlemslandene identificerer mulige områder, hvor art. 169 med fordel kan anvendes, og at de i sammenhængen relevante lande sammen med Kommissionen overvejer de finansielle aspekter, samarbejdsmåder mv.,
  • at Kommissionen i begyndelsen af 2002 kommer med anbefalinger til pilotprogrammer samt anbefalinger vedrørende regler og procedurer for finansiel støtte, samt at Kommissionen herefter fremlægger konkrete forslag til anvendelsen af artikel 169.

 

III. Europa-Parlamentets udtalelse

Der foreligger ikke en udtalelse.

  1. Høring i Danmark

Meddelelsen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning.

 

V. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen vil ikke i sig selv have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. I Kommissionens meddelelse er der ikke direkte forudset ny lovgivning på Fællesskabsplan.

VI. Nærhed og proportionalitet

Kommissionen kommer kun indirekte ind på spørgsmålet.

Fra dansk side kan vi støtte Kommissionens intentioner om et tættere samspil mellem EU's og medlemslandene forskningsaktiviteter samt øget koordinering og samarbejde mellem medlemslandene. Det skønnes, at en øget koordinering af det europæiske forskningssamarbejde vil være i god overensstemmelse med principperne om nærhed og proportionalitet.

VII. Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.

  2. Det Europæiske Forskningsrums regionale dimension.
  • Kommissionens præsentation af meddelelsen.

KOM(2001) 549 endelig udgave
  1. Baggrund

I januar 2000 introducerede Kommissionen ideen om Det Europæiske Forskningsrum (ERA) som et led i bestræbelserne på at udvikle en mere sammenhængende europæisk forskningspolitik. På Det Europæiske Råds (D.E.R.) møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000 støttede stats- og regeringscheferne fuldt ud tanken om et europæisk forskningsrum som et centralt led i opbygningen af et vidensamfund i Europa. Som opfølgning på D.E.R.’s konklusioner opfordrede Rådet (forskningsministre) i en resolution af 15. juni 2000 medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at konkretisere det europæiske forskningsrum.

II. Meddelelsens indhold

Meddelelsen koncentrerer sig om regionernes rolle som drivkraft i forbindelse med almindelig økonomisk vækst på grundlag af forskning, teknologi og innovation. Den beskriver, hvordan der skal tilrettelægges en sammenhængende europæisk forskningspolitik, som er til gavn for borgerne og som giver resultater, fremmer udviklingen og skaber velstand og beskæftigelse. Den ser nærmere på, hvordan denne proces pas ser ind i den overordnede fremgangsmåde, der blev opstillet i Lissabon med det mål at gøre Europa til et vidensamfund. Den undersøger, hvordan Fællesskabets nuværende og fremtidige forsknings- og innvoationsordninger bedst kan udnyttes, og sidst, men ikke mindst, hvordan der kan opnås et effektivt samvirke mellem Unionens forsknings- og innovationspolitik og dens strukturpolitik.

III. Europa-Parlamentets udtalelse

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

  1. Høring i Danmark

Meddelelsen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning.

V. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen vil ikke i sig selv have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. I Kommissionens meddelelse er der ikke direkte forudset ny lovgivning på Fællesskabsplan.

VI. Nærhed og proportionalitet

Kommissionen kommer kun indirekte ind på spørgsmålet.

  1. Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.

 

3. (Eventuelt) Det Europæiske Fællesskabs handlingsplan for GMES (Global Monitoring for Environment and Security).

(Planen foreligger endnu ikke)

  • Kommissionens præsentation og (eventuelt) vedtagelse af rådskonklusioner
  1. Baggrund

På Rådsmøde (forskning) den 26. juni 2001 præsenterede Kommissionen og ESA (European Space Agency) et arbejdsdokument "A European Approach to Global Monitoring for Environment and Security (GMES): Towards Meeting Users' Needs". Arbejdsdokumentet blev også præsenteret på ESA Rådets møde i juni. Formandskabet har lagt op til, at der på Rådsmøde (forskning) den 30. oktober 2001 kan vedtage lse Rådskonklusioner om GMES.

II. Rådskonklusionernes indhold

Ifølge det foreløbige udkast hilser Rådet en handlingsplan velkommen, idet man forudser et tæt samarbejde med alle involverede parter, herunder medlemslandene, ESA og forskellige brugere. Rådet opfordrer Kommissionen til, i samarbejde med ESA, at indlede definitionsfasen for GMES-projektet under hensyntagen til mulige bidrag fra brugerne. Rådet anmoder Kommissionen om at rapportere til Rådet ved udgangen af perioden 2001-2003 vedr. definitionen af systemet, brugernes krav, de forventede tjenester, socioøkonomiske fordele samt potentialet for internationalt samarbejde. Rådet anmoder Kommissionen om så vidt muligt at overveje det potentiale, som eksisterende infrastruktur kan tilbyde (jord-, luft-, vand- og rumbaseret). Endelig lægges der op til, at Rådet støtter den organisatoriske struktur, som er nødvendig for handlingsplanens gennemførelse, herunder især etabl eringen af en styringsgruppe på højt niveau med deltagelse medlemsstaterne og relevante europæiske organisationer.

III. Europa-Parlamentets udtalelse

Der foreligger ikke en udtalelse.

  1. Høring i Danmark

Handlingsplanen vil til sin tid blive behandlet i EF-specialudvalget for forskning. Udkast til rådskonklusioner har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning.

V. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne vil ikke i sig selv have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

 

VI. Nærhed og proportionalitet

Fra dansk side skønner vi, at forslag til rådskonklusioner er i overensstemmelse med principperne om nærhed og proportionalitet, idet der er lagt op til at gennemføre aktiviteter, som bedst lader sig udføre på europæisk plan og i samarbejde med andre europæiske organisationer.

  1. Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Konklusionerne har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.