Rådsmøde udenrigsministre den 29-30/10-01 - samlenotat

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 19. september 2001.

Der forventes en drøftelse af forhandlingssituationen forud for WTO’s 4. ministerkonference i Doha, Qatar, den 9.-13. november 2001 med sigte på en beslutning om at indlede en ny global runde af handelspolitiske forhandlinger.

Baggrunden herfor er, at det ikke ved WTO’s tredje ministerkonference i Seattle i 1999 lykkedes at opnå enighed om en beslutning om en forhandlingsrunde. Forberedelsen af en ny runde – og på det seneste forhandlinger om en beslutning om en ny runde – er siden blevet fortsat. Grundlaget herfor har været det grundlag, som også eksisterede forud for Seattle-mødet, idet dog forhandlingerne – på baggrund af forløbet af ministe på en række punkter har fået et snævrere sigte.

Med henblik på beslutning ved Doha-ministermødet fremlagde WTO’s generaldirektør sammen med formanden for WTO’s generelle råd den 28. september 2001 dels et udkast til beslutning vedrørende emner i forbindelse med spørgsmålet om implementering, dels et udkast til en ministererklæring om at indlede en ny runde. Udkastet er på en række punkter ufuldstændigt og er fortsat genstand for forhandling. Forhandlinger at fortsætte frem til ministerkonferencen.

Implementering omfatter spørgsmålet om de forpligtelser, landene har påtaget sig i Uruguay Runden. Det vedrører blandt andet spørgsmålet om udviklingslandenes adgang til i-landenes markeder i overensstemmelse med de forudsete markedsåbninger. Endvidere har udviklingslande efter Uruguay Runden oplevet problemer med hensyn til egen efterlevelse af de aftalte forpligtelser, hvilket har begrundet ønske om lempelse heraf, f.eks. gennem l&aeli g;ngere overgangsordninger. Udkastet til implementeringsbeslutning omfatter foranstaltninger, som kan besluttes forud for eller i Doha. Hertil kommer en række implementeringsspørgsmål, som vil have karakter af egentlig genforhandling af forpligtelser og som sådan vil skulle indgå i en ny runde. Udkastet omfatter umiddelbare foranstaltninger og foranstaltninger til beslutning i Doha blandt andet inden for tekstilområdet, antidumping og subsidier. For spørgsmå l med karakter af egentlig genforhandling vil de nærmere vilkår og modaliteter for forhandlinger skulle fastlægges som led i det fremtidige arbejdsprogram i relation til beslutning om en ny runde. Udkastet til implementeringsbeslutning sigter på gennem konkrete foranstaltninger at imødekomme de spørgsmål og bekymringer, som en række udviklingslande har rejst i relation til implementering af WTO-aftaler og –beslutninger.

Udkastet til erklæring om at indlede en ny forhandlingsrunde tager tilsvarende udgangspunkt i den internationale handels muligheder for at fremme vækst, udvikling og beskæftigelse. Handelens betydning i fattigdomsbekæmpelse og forpligtelsen til at sikre fordele for alle af de velfærdsgevinster, som skabes, understreges, og arbejdsprogrammet opstilles med sigte på at placere udviklingslandenes og navnlig de mindst-udviklede landes interesser og behov cen tralt i WTO’s arbejde.

Udkastet omfatter forhandlinger inden for landbrug og tjenesteydelser med udgangspunkt i den indbyggede dagsorden som fastlagt i Uruguay Runde-aftalen. For landbrugsområdet udestår i udkastet en nærmere præcisering af forhandlingernes omfang og målsætning. I relation til tjenesteydelsesområdet har udkastet karakter af en bekræftelse af de aftalte retningslinier og procedurer for forhandlinger i overensstemmelse med den eksisterende aftale. < /P>

For så vidt angår markedsadgang for ikke-landbrugsvarer indebærer udkastet en beslutning om forhandlinger med sigte på yderligere nedsættelse af toldsatser og fjernelse af ikke-toldmæssige handelshindringer under hensyntagen til udviklingslandenes og specielt de mindst-udviklede landes særlige behov og interesser, herunder gennem forpligtelser til markedsåbning uden modkrav.

For TRIPS-aftalen om beskyttelse af intellektuelle rettigheder lægger udkastet op til færdiggørelse af forhandlinger vedrørende etablering af et multilateralt system for registrering af geografiske oprindelsesbetegnelser for vin og spiritus. Herudover pålægges TRIPS-Rådet at arbejde videre med spørgsmål om mulighederne for videre udstrækning af et sådant system til andre produkter. Desuden pålægges TRIPS-R&ar ing;det i det videre arbejde at se på forholdet mellem TRIPS-aftalen og biodiversitetskonventionen, idet man herved fuldt ud skal tage udviklingsdimensionen i betragtning.

På områderne handel og investering samt handel og konkurrence opstilles to alternativer. Det ene lægger op til egentlige forhandlinger på hver af de to områder. I relation til investering skal forhandlingerne sigte mod en multilateral aftale om regler og vilkår for transnationale investeringer. På konkurrenceområdet skal forhandlingerne øge konkurrencepolitikkens bidrag til international handel og udvikling. Såvel for investerin ger som for konkurrence præciseres teknisk bistand og kapacitetsopbygning både under forhandlinger og som et element i en eventuel aftale. Det andet alternativ sigter på fortsat arbejde af analytisk karakter inden for rammerne af de relevante arbejdsgrupper.

Endvidere er i udkastet forudset forhandlinger om øget transparens i offentlige indkøb, om lettelse af handelsprocedurer (dvs. procedurer for toldbehandling mv.), om WTO-regler (bl.a. i relation til antidumping-procedurer) samt om eventuelle ændringer i tvistbilæggelsesprocedurer. Også i disse sammenhænge peges på udviklingslandenes særlige behov og behov for teknisk bistand og kapacitetsopbygning.

I relation til handel og miljø lægger udkastet op til, at WTO’s komité for handel og miljø skal fortsætte sit arbejde inden for de eksisterende rammer med henblik på at rapportere til WTO’s 5. ministerkonference i 2003, navnlig med hensyn til:

1. positive sammenhænge mellem på den ene side fjernelse eller reduktion af handelshindringer og handelsforstyrrelser og på den anden side handel, miljø og udvikling
1. forståelsen af forholdet mellem det multilaterale handelssystem og multilaterale miljøaftaler (MEA).

Komiteen for tekniske handelshindringer (TBT) anmodes om at fremskynde sit arbejde med mærkning.

Tilsvarende fortsættes det igangværende arbejde med hensyn til elektronisk handel.

Udkastet foreslår etablering af et særligt arbejdsprogram til at undersøge små økonomiers særlige handelsmæssige vilkår med henblik på at sikre disses integration i det multilaterale handelssystem. I forhold til den længere tekst, der var på bordet forud for Seattle-mødet, indeholder udkastet ikke særskilte elementer i relation til oprindelige økonomier.

Endvidere indeholder udkastet en række konkrete elementer med henblik på særligt at tilgodese udviklingslandene. Blandt disse er undersøgelse af forholdet mellem handel, gæld og finansiering og af eventuelle skridt, der kunne tages inden for WTO; undersøgelse og mulige anbefalinger vedrørende handel og teknologioverførsel til udviklingslande; yderligere teknisk bistand og kapacitetsopbygning med henblik på udnyttelse af WTO-regler og det multilaterale handelssystems fordele; særlige foranstaltninger for de mindst-udviklede lande i relation til markedsadgang, handelsrelateret teknisk bistand og kapacitetsopbygning i sammenhæng med landenes egne reformer; samt særlig og differentieret behandling.

Hvad angår handel og arbejdstagerrettigheder noterer udkastet sig det arbejde, der pågår inden for rammerne af ILO om den sociale dimension af globalisering.

Endelig bekræfter medlemslandene ifølge udkastet ansvaret for at sikre intern transparens og effektiv deltagelse af alle medlemslande, og at man vil fortsætte bestræbelserne på at fremme en bedre offentlig forståelse af WTO gennem information og dialog.

Proceduremæssigt lægges der op til, at WTO’s femte ministerkonference skal gøre status for arbejdet. Forhandlingsresultater skal – bortset fra i relation til tvistbilæggelse – betragtes som en såkaldt "single undertaking", dvs. som en samlet pakkeløsning, idet der dog vil være mulighed for at sætte tidligere opnåede resultater i kraft midlertidigt eller på foreløbig basis.

Herudover synes der for TRIPs og medicin at være bred støtte til, at der fremsættes en særskilt ministererklæring, der præciserer anvendelsen og rækkevidden af TRIPs-aftalen på medicinområdet. Udformningen og indholdet af en sådan erklæring er dog fortsat genstand for forhandling.

Forud for den 11. september var situationen med hensyn til de drøftede spørgsmål og emner ikke væsentligt forskellig fra tidsrummet inden WTO’s 3. ministerkonference i Seattle i 1999. Derimod var det generelle forhandlingsklima bedre, og der var udsigt til, at der kunne opnås accept af en runde med en bred dagsorden, om end snævrere, end hvad der lå på bordet i Seattle. Forhandlingssituationen er imidlertid afgørende ænd ter den 11. september.

Efter den 11. september har både USA og EU understreget vigtigheden af at bibeholde såvel kalender som ambitionsniveau for ministerkonferencen med henblik på at lancere en ny runde.

Dette øger presset mod EU’s ønske om en bred dagsorden indeholdende bl.a. miljø og arbejdstagerrettigheder. Hverken USA eller udviklingslandene støtter EU’s ønske.

Udkastet til erklæring fra ministerkonferencen og beslutning om implementering blev af EU og af USA accepteret som et "godt grundlag for videre forhandlinger". Udviklingslandene stillede sig mere afvisende. Særligt på spørgsmål om miljø og arbejdstagerrettigheder er der markant modstand fra en bred kreds af udviklingslande.

De fortsatte forhandlinger koncentrerer sig om fem områder:

1. Implementering og markedsadgang
1. Landbrug
1. Miljø og arbejdstagerrettigheder
1. Investeringer og konkurrence
1. TRIPs.

Vedrørende implementering ønsker udviklingslandene reelle indrømmelser. Industrilandene udviser en generelt imødekommende holdning, om end USA og Japan ikke synes at være villige til at gå helt så langt som EU.

For landbrug peger forhandlingerne i retning af at etablere et mere markedsorienteret system for handel med landbrugsvarer, herunder reduktion af subsidier.

På miljø og arbejdstagerrettigheder står EU forholdsvis alene med sit ønske om, at disse emner medtages på dagsordenen for en ny forhandlingsrunde. Fra udviklingslandenes side frygtes det, at inddragelse af disse emner reelt kan føre til ny protektionisme.

Vedrørende investeringer og konkurrence stiller udviklingslandene sig også afvisende. På investeringsområdet er behovet for fremskridt mest udtalt industrilandene imellem. Samtidig afvises dog forslag om, at nogle lande kan gå videre alene på dette område. I relation til konkurrence er det grundlæggende problem, at mange udviklingslande ikke har området reguleret og allerede som udgangspunkt mangler kapacitet på området. < /P>

Det kan ikke udelukkes, at udviklingslandene føler, at de forhandlingsmæssigt står stærkere i den aktuelle situation, hvor presset for at få en ny runde er blevet forstærket af hensynet til den bredere internationale udvikling.

Nøglen til at få udviklingslandene til at bevæge sig i forholdet til udkastet til ministererklæring synes at være spørgsmålet om implementering.

For EU’s vedkommende har Kommissionen tilkendegivet, at forhandlingerne vedrørende de foreliggende udkast kan ske på grundlag af det forhandlingsmandat, som Rådet tiltrådte i oktober 1999 forud for Seattle-ministermødet. Grundlaget er således fortsat de rådskonklusioner, der blev vedtaget den 26. oktober 1999, og som i vid udstrækning afspejler danske prioriteter.

Det må forventes, at Rådet i givet fald under WTO-ministerkonferencen vil skulle give sin tilslutning til ministererklæringen om en ny forhandlingsrunde i dens endelige udformning samt til ledsagende beslutninger og erklæringer samt bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlingerne i den nye runde på grundlag af Rådets forhandlingsdirektiver. Resultatet af eventuelle forhandlinger vil til sin tid skulle forelægges Rådet til godkendelse.< /P>

Indledningen af en ny WTO-forhandlingsrunde var forud for ministerkonferencen i Seattle genstand for et omfattende dansk udredningsarbejde og de danske holdninger og prioriteter for kommende WTO-forhandlinger blev specificeret (jf. Udenrigsministeriets notat af 30. september 1999 vedrørende de kommende WTO-forhandlinger).

Forhandlingssituationen er siden løbende blevet drøftet med relevante erhvervs- og interesseorganisationer, NGO’er mv. i det etablerede handelspolitiske kontaktforum (den såkaldte Beach Club-kreds). Konkrete forhandlingsspørgsmål er herudover blevet drøftet i de relevante arbejdsgrupper. Senest er de foreliggende udkast til erklæring og beslutning fra WTO’s fjerde ministerkonference blevet drøftet ved et møde i kredse tober 2001. Der var her tilslutning til fortsat at arbejde for de danske prioriteter som fastlagt forud for Seattle-ministerkonferencen.

De danske prioriteter i de kommende WTO-forhandlinger blev i forbindelse med Seattle-ministermødet forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 11.-12. oktober 1999.

WTO’s 4. ministerkonference i Qatar blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 26.-27. februar 2001 samt forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 8.-9. oktober 2001.

Udkastet til ministererklæring fra WTO-ministerkonferencen samt udkast til beslutning vedrørende emner i forbindelse med spørgsmålet om implementering blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. oktober 2001.

På rådsmødet forventes det belgiske formandskab dels at orientere om det hidtidige arbejde, dels at lægge op til en politisk drøftelse af Rådets linie i de videre forhandlinger med Europa-Parlamentet, særligt fsva. spørgsmålet om beskatning af Europa-parlamentarikernes vederlag. Drøftelserne af beskatningsspørgsmålet ventes at tage udgangspunkt i et af det belgiske formandskabs nyligt fremlagt papir.