Ekstraordinært rådsmøde udenrigsministre 17/10 01 Redegørelse
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 85)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
UPN, FT
del - bilag FT 29 (Løbenr. 1597)
URU, Alm. del - bilag 38 (Løbenr. 1598)
FOU, Alm. del - bilag 37 (Løbenr. 1599)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets redegørelse af ekstraordinært rådsmøde (udenrigsministre) den 17. oktober 2001.
|
Til: |
J.nr.: |
||
|
Fra: |
Dato: |
17. oktober 2001 | |
|
Emne: |
Redegørelse for ekstraordinært rådsmøde (udenrigsministre) den 17. oktober 2001 |
||
Dagsordenspunkt 1: Opfølgning på begivenhederne i USA den 11. september: koordination af arbejdet
Rådet gjorde status over arbejdet i de øvrige rådsformationer forud for det uformelle DER i Gent den 19. oktober 2001. Drøftelsen tog udgangspunkt i formandskabets oversigt over EU-foranstaltninger (road map) og resultatet af drøftelserne på transportministerrådet den 15. oktober, ECOFIN-rådet, justitsministerrådet og det fælles jumbo-råd (jusits- og ecofinministre) den 16. oktober 2001. Rådet konstaterede, at der var sket store fremskridt på stort set alle områder i opfølgning af handlingsplanen vedtaget af stats- og regeringscheferne den 21. september 2001.
Rådet havde desuden en drøftelse af de eksterne, politiske og diplomatiske aspekter af opfølgningen på begivenhederne den 11. september 2001. Rådet lagde i den forbindelse særlig vægt på bl.a. følgende elementer:
- fortsat fuld og ubetinget solidaritet med USA,
- vilje til at bidrage til opretholdelsen af den internationale politiske koalition mod terrorisme,
- høj prioritet til den humanitære indsats i Afghanistan og i regionen,
- at FN havde en nøglerolle i den videre proces i Afghanistan,
- at EU måtte være rede til at bidrage til en politisk løsning og havde en vigtig rolle i genopbygningsindsatsen
- at der var et hastende behov for at genoptage fredsprocessen i Mellemøsten.
Rådet tilsluttede sig en intensivering af EU’s relationer til Afghanistans nabolande.
Rådet vedtog rådskonklusioner, der reflekterede rådsdrøftelsen, og som bl.a. bød formandskabets oversigt over EU-foranstaltninger velkommen og anmodende om en regelmæssig opdatering heraf.