Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat om forlængelse af miljømærke til tekstiler

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 78)
miljøministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

17. oktober 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Energiministeriets notat samt grundnotat om Kommissionens forslag om forlængelse af gyldigheden for miljøkriterier for tildeling af EF-miljømærke til produktgruppen tekstiler med 18. måneder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MILJØstyrelsen 15. oktober 2001

Internationalt kontor M 1034-0051

OK/6

MEM 387 MST

 

 

 

 

Notat til Folketingets Europaudvalg

om EU-Kommissionens forslag om forlængelse af gyldigheden for miljøkriterier for tildeling af EF-miljømærke til produktgruppen tekstiler med 18 måneder

Det fremsatte forslag indebærer en forlængelse af gyldigheden af de nuværende kriterier for tildeling af EF’s miljømærke til produktgruppen tekstiler.

De nuværende kriterier er gyldige til d. 28. februar 2002. Kriterierne er under revision ledet af Danmark, og de nye kriterier forventes, uanset om forlængelsen vedtages, til afstemning i december 2001. Vedtages forslaget om forlængelse, vil de nuværende kriterier være gyldige til d. 31. august 2003.

Formålet med forslaget er først og fremmest at sikre kontinuitet fra ophør af de nuværende kriterier til ikrafttræden af de nye. Licenser bortfalder ved ophør af gyldigheden af de kriterier som de er tildelt efter. Sikres kontinuiteten ikke, vil der således mistes markedsandele alene som følge af proceduremæssige årsager.

Endvidere finder Kommissionen det generelt hensigtsmæssigt at gældende og nye kriterier overlapper med mindst 1 år, således at de nuværende licenshavere gives mulighed for at omstille sig til kravene i de nye kriterier.

Regeringen agter at stemme for forslaget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MILJØstyrelsen 15. oktober 2001

Kontoret for renere produkter M 1034-0051

san/10/OK/6

 

 

 

 

Grundnotat

om EU-Kommissionens forslag om forlængelse af gyldigheden for miljøkriterier for tildeling af EF-miljømærke til produktgruppen tekstiler med 18 måneder

1. Status

Kommissionen har den 25. september 2001 fremsendt forslag om forlængelse af gyldigheden for miljøkriterier for tildeling af EF-miljømærke til produktgruppen tekstiler (Kommissionens beslutning af 17. februar 1999, 1999/178/EF). De pågældende kriterier er gyldige til d. 28. februar 2002 og Kommissionen foreslår en forlængelse af gyldigheden med 18 måneder.

Reglerne for tildeling af miljømærke findes i Rådets forordning nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke.

Da der udelukkende er tale om en forlængelse uden ændring af kriterierne, anser Kommissionen det for hensigtsmæssigt at afgørelsen træffes ved en skriftlig procedure. I forslaget henvises således til artikel 17 i forordningen som er en forskriftsprocedure (kommitologi).

Det er oplyst at der skal afgives stemme om forslaget senest i uge 43, 2001.

2. Formål og indhold

Det fremsatte forslag indebærer alene en forlængelse af gyldigheden af de nuværende kriterier for tildeling af EF’s miljømærke til produktgruppen tekstiler.

De nuværende kriterier er gyldige til d. 28. februar 2002. Kriterierne er under revision ledet af Danmark, og de nye kriterier forventes, uanset om forlængelsen vedtages, til afstemning i december 2001. Vedtages forslaget om forlængelse, vil de nuværende kriterier være gyldige til d. 31. august 2003.

Formålet med forslaget er først og fremmest at sikre kontinuitet fra ophør af de nuværende kriterier til ikrafttræden af de nye. Licenser bortfalder ved ophør af gyldigheden af de kriterier som de er tildelt efter. Sikres kontinuiteten ikke, vil der således mistes markedsandele alene som følge af proceduremæssige årsager.

Endvidere finder Kommissionen det generelt hensigtsmæssigt at gældende og nye kriterier overlapper med mindst 1 år, således at de nuværende licenshavere gives mulighed for at omstille sig til kravene i de nye kriterier.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning af en allerede vedtaget rådsretsakt samt forlængelse af en allerede vedtaget kommissionsretsakt.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget medfører ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Økonomiske og administrative konsekvenser

EF-ordningen for tildeling af miljømærke er frivillig.

Erhvervelse af miljømærket indebærer udgifter for producenter og importører, men disse udgifter forventes opvejet af de konkurrencemæssige fordele ved anvendelsen af miljømærket.

Forslaget forventes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser. Forslaget vil ikke medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for amter eller kommuner.

Beskyttelsesniveau

Forslaget indebærer udelukkende en forlængelse af de nuværende kriterier. Da beskyttelsesniveauet i kriterierne således ikke berøres, vurderes forslaget at være neutralt.

5. Høring

Forslaget har været til høring i EF-specialudvalget – der blev ikke afgivet nogen bemærkninger til forslaget.