Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde udenrigsministre 8-9/10 01 Redegørelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 68)
rådsmødereferater
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

15. oktober 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets redegørelse over rådsmøde (udenrigsministre) den 8.-9. oktober 2001.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr. j.nr. 400.A.5-0-0

Nordgruppen Den 15. oktober 2001

 

Rådsmøde (udenrigsministre) den 8.-9. oktober 2001.

 

 

1. (Evt.) Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension: Konfliktforebyggelse

Punktet blev taget af dagsordenen.

2. Det vestlige Balkan

Rådet vedtog rådskonklusioner om det vestlige Balkan. Endvidere godkendte Rådet arbejdsgrundlaget (Terms of Reference) for den konsultative arbejdsgruppe, der i medfør af EU's stabiliserings- og associeringsproces er nedsat for Albanien.

Rådet udtrykte bekymring over de manglende fremskridt i implementering af rammeaftalen i Makedonien (FYROM). Rådet opfordrede parterne til at sikre implementering af aftalen i alle dens aspekter. Det blev gentaget, at EU er rede til at spille en aktiv rolle heri. I den forbindelse tog Rådet Kommissionens forslag om udvidelse af virkeområdet for Genopbygningsagenturet for Kosovo ad notam. Det blev understreget, at støtte va r afhængig af en tilfredsstillende afslutning på den igangværende behandling af forfatningsændringer jf. rammeaftalen. Rådet konstaterede, at forudsætningerne for afholdelse af et donormøde for Makedonien endnu ikke var opfyldt.

Rådet gentog, at det tillægger en høj valgdeltagelse i Kosovo den 17. november 2001 stor betydning. Det vil gøre det muligt for indbyggerne i Kosovo at arbejde sammen for at skabe et stabilt, demokratisk og multietnisk Kosovo. Rådet opfordrede i den forbindelse myndighederne i Beograd til at fortsætte med at samarbejde med UNMIK og KFOR, især ved officielt at støtte serberes deltagelse i valget.

 

Rådet understregede betydningen af en substantiel og konstruktiv dialog mellem myndighederne i Podgorica, Montenegro, og Beograd, Serbien, for at få omdefineret forholdet mellem dem. Dette ville have positiv indflydelse på Forbundsrepublikken Jugoslaviens deltagelse i EU’s stabiliserings- og associeringsproces.

 

3. Forbindelserne EU-Afrika

Formandskabet orienterede kort om den forestående EU-Afrika ministerkonference i Bruxelles den 11. oktober 2001.

4. De Store Søers Område

Udkast til rådskonklusioner vedrørende De Store Søer blev vedtaget.

Rådet udtrykte fortsat bekymring over situationen i Zimbabwe i lyset af manglende fremskridt på de fem områder, som blev identificeret på rådsmødet 25. juni 2001. Sagen forventes drøftet særskilt på rådsmødet den 29. oktober 2001.

5. Fredsprocessen i Mellemøsten

Drøftelsen af fredsprocessen i Mellemøsten mundede ud i vedtagelsen af en erklæring. EU udtrykte dyb bekymring for den forværrede situation og gav i den forbindelse sin uforbeholdne støtte til dialogen mellem Peres og Arafat. EU tilskyndede begge parter til at gennemføre forpligtelserne forbundet med våbenhvilen og opstille et politisk perspektiv for den videre proces. Endvidere opfordredes parterne til at opnå enighed om en neut ral, international overvågningsmekanisme, og EU bekræftede atter sin beredvillighed til at bidrage til en sådan. Endelig hilste EU præsident Bush’ nylige udtalelser om palæstinensernes ret til en levedygtig stat velkommen. EU opfordrede USA til i videst mulige omfang at gøre sin indflydelse gældende med henblik på at sikre en løsning på Mellemøst-konflikten. Betydningen af øget dialog mellem EU og USA understregedes.

6. Status: Arbejdet i de øvrige rådsformationer

Formandskabet redegjorde for status over arbejdet i de øvrige rådsformationer og henledte særligt opmærksomheden på spørgsmålet om makrofinansiel bistand til FRY.

7. Udvidelsen

KOM (2001) 553 final

Kommissionen præsenterede en informationsnote om udvidelsen. Konklusionen var, at udvidelsesstrategien som vedtaget på DER/Nice havde fungeret efter hensigten. Rådet noterede sig Kommissionens note med henblik på forelæggelse for DER/Gent.

8. WTO

Kommissær Lamy gav på mødet en statusredegørelse for forhandlingerne om igangsættelse af en ny runde ved WTO’s 4. ministerkonference i Doha den 9.-13. november 2001.

Medlemslandene bekræftede rådskonklusionerne fra oktober 1999, og opfordrede Kommissionen til at fortsætte sine videre bestræbelser på i højere grad at få afspejlet EU’s

prioriteter i udkastet til ministererklæring fra WTO’s 4. ministerkonference.

Der vil blive fornyet statusdrøftelse om forhandlingerne om igangsættelse af en ny runde ved WTO’s 4. ministerkonference på rådsmødet (udenrigsministre) 29.-30. oktober 2001.

9. Tyrkiet: Orienteringsdebat

Rådet havde en kort generel drøftelse af forholdet EU-Tyrkiet. Drøftelsen tog udgangspunkt i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Helsingfors.

 

10. (Evt.) Forbindelserne med Europa-Parlamentet

Punktet blev taget af dagsordenen.

 

11. Håndvåben: Revision/forlængelse af beslutning vedrørende Cambodja

Punktet blev taget af dagsordenen.

 

12. Burma/Myanmar: Revision/fornyelse af den fælles holdning

Rådet vedtog konklusioner, der hilser de små fremskridt i den burmesiske forsoningsproces velkommen, og som markerer EU's vilje til løbende at overveje sin politik over for Burma i lyset af enten fremskridt, stilstand eller tilbageslag i dialogen mellem militærregimet og Aung San Suu Kyi. Som et element i rådskonklusionerne blev der noteret politisk enighed om at forlænge den fælles holdning vedrørende B urma frem til ultimo april 2002 med en juridisk præcisering af, at medlemsstaterne vil overholde FN-pligtelsen til at udstede visum til deltagere i FN-organisationernes møder i EU-området uanset visumforbudslisten over for Burma. Selve vedtagelsen af fælles holdningen blev af tekniske grunde udskudt til næste rådsmøde (udenrigsministre). Punktet var ikke genstand for drøftelse.

13. Den årlige rapport vedr. menneskerettigheder

Punktet blev vedtaget uden debat.

 

14. Rwanda: Revision/fornyelse af den fælles holdning

Punktet blev taget af dagsordenen.

15. EØS-rådet

Punktet blev vedtaget uden debat.

16. Forberedelse af samarbejdsråd med Algeriet

Punktet blev taget af dagsordenen.

17. Forberedelse af associeringsråd med Marokko

Rådet vedtog uden debat en fælles holdning til det andet associeringsrådsmøde med Marokko, der blev afholdt den 9. oktober 2001.

18. Forberedelse af associeringsråd med Tunesien

Punktet blev taget af dagsordenen.

19. (Evt.) Forberedelse af associeringsråd med Israel

Punktet blev taget af dagsordenen.

20. (Evt.) Cuba

Punktet blev taget af dagsordenen.

21. Europas fremtid

I opfølgning på det uformelle EU-udenrigsministermøde i Genval den 8.-9. september 2001 havde Rådet en drøftelse af, hvorledes processen frem mod regeringskonferencen i 2004 skal tilrettelægges. Drøftelsen tog udgangspunkt i formandskabets non-paper (Alm. del. bilag 15).

Formandskabet konkluderede, at der var tilslutning til følgende:

  1. at der som led i forberedelsen af regeringskonferencen skal nedsættes et konvent,
  2. at konventet sammensættes med repræsentanter fra medlemsstaternes regeringer (15), de nationale parlamenter (30), Europa-Parlamentet (16), Kommissionen (1) og repræsentanter fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget i form af observatørstatus,
  3. at formanden for konventet skal udpeges af Det Europæiske Råd i Laeken, at der til konventet knyttes et præsidium med deltagelse fra hver repræsentantgruppe i konventet, og at konventet bistås af et sekretariat forankret i Rådssekretariatet,
  4. at konventets mandat vil være at udarbejde optioner til regeringskonferencen i 2004,
  5. at konventet indleder sit arbejde så tidligt som muligt under det spanske formandskab i 1. halvdel af 2002 med en varighed på omkring ét år, hvorefter der vil være en refleksionsperiode inden regeringskonferencens start.

Der var endvidere en drøftelse af kandidatlandenes inddragelse i processen. Der var tilslutning til, at kandidatlandene får samme repræsentation som medlemslandene.

Der var derudover tilslutning til, at det civile samfund repræsenteres i et struktureret netværk af europæiske eller nationale organisationer.

Endelig var der enighed om, at udgangspunktet for konventets arbejde skulle være de fire emner anført i erklæringen til Nice-traktaten om Unionens fremtid uddybet med en række spørgsmål.

22. Argumentationsoversigt i forhold til anti-globaliseringsbevægelsen

Punktet blev taget af dagsordenen.

23. Grundlæggende arbejdstagerrettigheder

(KOM(2000) 416).

Kommissionen præsenterede sin meddelelse. Rådet hilste meddelelsen velkommen, og formanden konkluderede, at der skulle følges op på den multilaterale dialog mellem ILO, WTO og Verdensbanken.

24. Forslag til forordning om bistand til hjemstedsfordrevne i ALA-udviklingslandene

Punktet blev taget af dagsordenen.

25. Skibsbygning

Hvad angår skibsbygning viste drøftelsen ikke nogle ændringer i den kendte forhandlingssituation. Kommissionen fastholdt, at WTO sagsanlæg mod Korea og vedtagelse af forslaget om en midlertidig støtteforanstaltning er to uadskillelige elementer. Det fremgik endvidere af medlemslandenes tilkendegivelser, at der fortsat ikke var fornødent flertal til vedtagelse af den midlertidige støtteforanstaltning til skibsindustrien. Sagen vil blive genstand for fornyet drøftelse i Coreper.

 

26. Opfølgning på begivenhederne i USA

Der blev på rådsmødet samstemmende udtrykt solidaritet med USA og Storbritannien efter angrebet i Afghanistan den 7. oktober 2001. Rådet modtog en redegørelse for angrebet og reaktioner herpå, herunder den moderate iranske reaktion, som blev vurderet positivt. En række medlemslande tilkendegav deres vilje til at bidrage til indsatsen, herunder militært.

Der var på rådsmødet fuld opbakning til EU’s opfølgende foranstaltninger efter terrorangrebet i USA.

EU’s særlige rolle i den videre politiske, diplomatiske og humanitære indsats blev betonet, herunder i relation til landene i Mellemøsten/Golfen samt i Afghanistan og Pakistan. FN’s rolle, herunder såvel i den humanitære indsats som i opbygningen af et bæredygtigt alternativ til Taleban-regimet, blev ligeledes understreget.

Endvidere var der enighed om, at de nye muligheder i relation til ikke mindst Rusland måtte udnyttes. Samtidig betonede flere lande, at EU ikke måtte opgive aktuelle prioriteter, herunder i Balkanområdet.

Endelig vedtog rådet en særlig erklæring i lyset af den amerikansk-ledede militære aktion mod mål i Afghanistan den 7. oktober 2001, hvori EU bl.a. udtrykker fuld solidaritet med USA og helhjertet støtte til aktionen, der blev taget i selvforsvar og i overensstemmelse med FN’s charter og sikkerhedsrådsresolution nr. 1368. I rådets konklusioner fremhæves bl.a. indgåelsen af en tredjegenerationsaftale med Pakis mt en handels- og samarbejdsaftale med Iran.

27. Eventuelt

- Redegørelse om forsvarsforbeholdet op til det danske formandskab

Udenrigsministeren fremlagde regeringens redegørelse om forsvarsforbeholdet op til det danske formandskab. Forelæggelsen gav ikke anledning til bemærkninger fra medlemsstaterne.

- Eritrea

Rådet drøftede den politiske situation i Eritrea efter arrestationen af ledende reformpolitikere, lukning af den uafhængige presse og udvisningen den 1. oktober 2001 af den lokale italienske EU-formand i Asmara efter aflevering af en EU-demarche den 28. september 2001.

Der opnåedes enighed om at tilbagekalde EU-missionscheferne øjeblikkeligt med henblik på konsultationer, og der blev lagt op til at overveje andre skridt, som EU kan tage over for Eritrea.