Udenrigsministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for ekstraordinært rådsmøde (udenrigsministre)
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 57)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 15. oktober 2001 – dagsordenspunkt ekstraordinært rådsmøde (udenrigsministre) den 17. oktober 2001 – vedlægges Udenrigsministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
Nyt notat
1. Som opfølgning på begivenhederne i USA den 11. september 2001 pålagde Det Europæiske Råd den 21. september 2001 Rådet (almindelige anliggender) at påtage sig rollen som koordinator og katalysator i bekæmpelsen af terrorisme. Rådet (almindelige anliggender) blev i den forbindelse pålagt at sørge for en bedre sammenhæng mellem og koordinering af alle EU’s politikker samt om systematisk at vurdere Den Europ&ae ke Unions forbindelser med tredjelande ud fra, hvorvidt disse lande eventuelt støtter terrorisme. Rådet (almindelige anliggender) skal forelægge Det Europæiske Råd en samlet rapport herom.
2. Det ekstraordinære rådsmøde den 17. oktober 2001 forventes i opfølgning på opdragene fra det ekstraordinære DER den 21. september 2001 og i forlængelse af konklusionerne og erklæringen fra rådsmødet (almindelige anliggender) den 8.-9. oktober 2001 at fokusere på forberedelse af DER/Gent den 19. oktober 2001. Der forventes en bred drøftelse af eventuelle yderligere EU-tiltag i opfølgning på det eks traordinære DER den 21. september. Udgangspunktet for denne drøftelse forventes at blive den oversigt over EU’s foranstaltninger (road map), som er blevet fremlagt af det belgiske formandskab og kort drøftet også på rådsmødet (almindelige anliggender) den 8.-9. oktober 2001.
Der kan også forventes en bred drøftelse af de videre konsekvenser af begivenhederne den 11. september for EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Udgangspunkter for denne drøftelse forventes at blive rådskonklusionerne fra rådsmødet (almindelige anliggender) den 8.-9. oktober 2001. Drøftelsen forventes at fokusere på, hvordan EU bedst sikrer en systematisk vurdering af EU’s forbindelser med tredjelande ud fra, hvo lande eventuelt støtter terrorisme.
Desuden forventes, at Rådet (almindelige anliggender) vil notere sig det arbejde som sektorrådene har påbegyndt til opfølgning på begivenhederne i USA, herunder resultatet af det fælles rådsmøde (Ecofin/RIA) den 16. oktober og det ekstraordinære RIA-rådsmøde den 16. oktober d.å. I den forbindelse forventes understreget, at det er vigtigt at momentum opretholdes og at arbejdet fortsættes effektivt med henblik på hurtig gennemførelse.
På EU-USA ministermødet den 20. september 2001 og SLG videokonferencen den 3. oktober 2001 fremkom USA med en række konkrete ønsker til opfølgning, herunder styrket samarbejde mht. sikkerhed på transportområdet, styrkelse af eksportkontrolområdet, øget fokus på at bremse finansiel støtte til terrorister (bankhemmelighed), styrket samarbejde om cyber-angreb, støtte bl.a. i form af uddannelse til de lande, der &os lash;nsker at bekæmpe terrorisme, men ikke har ressourcerne hertil, undersøge mulighederne for øget politisamarbejde samt styrkelse af indsatsen mod hvidvask af penge (Financial Action Task Force i OECD).
Det forventes ikke umiddelbart, at Rådet (almindelige anliggender) til DER/Gent vil præsentere den rapport om opfølgningen på begivenhederne den 11. september 2001, som DER den 21. september pålagde Rådet (almindelige anliggender) at udarbejde. Rapporten forventes først fremlagt på DER/Laeken. Kommissionen har således annonceret, at den først på rådsmødet (almindelige anliggender) den 29. oktober 2001 vil fr emlægge en rapport, der sigter på en systematisk evaluering af EU’s eksterne forbindelser med henblik på den nødvendige nyorientering efter den 11. september.
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 8.-9. oktober 2001.