Rådsmøde økonomi- og finansministre 16/10 01

Kommissionen har den 14. juli 1999 fremsat forslag til ændring af direktiv 91/308/EØF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge (hvidvaskdirektivet). Forslaget er fremsat med henvisning til hjemlen i Traktatens artikel 47, stk. 2, jf. artikel 251.

Set i lyset af udviklingen i kriminaliteten siden 1991 har Europa-Parlamentet i to rapporter anmodet Kommissionen om at ajourføre og udvide hvidvaskdirektivets anvendelsesområde. Det Europæiske Råd har den 16.-17. juni 1997 godkendt en handlingsplan til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der bl.a. indeholder en henstilling om yderligere initiativer til bekæmpelse af hvidvask af penge.

Kommissionen har på denne baggrund fremsat forslag til et ændringsdirektiv, der bl.a. udvider hvidvaskdirektivets anvendelsesområde til at omfatte virksomheder og personer udenfor den finansielle sektor. Forslaget er udtryk for en minimums_harmonisering på området

Europa-Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen den 5. juli 2000 en række ændringsforslag til direktivforslaget.

På ECOFIN_Rådsmødet den 30. november 2000 vedtog Rådet den fælles holdning (dok. 12469/1/00 REV 1), hvor Rådet ikke kunne imødekomme ændringsforslagene fra Europa_Parlamentets førstebehandling.

Europa_Parlamentet vedtog ved 2. behandlingen den 2. _ 5. april 2001 15 ændringsforslag til Rådets fælles holdning (dok. 7578/01).

På forligsudvalgsmødet med EU-Parlamentet den 18. september 2001 blev det tilkendegivet, at både rådet og EU-Parlamentet stod fast på hver deres forslag. Uagtet dette blev det konkluderet, at det belgiske formandskab, Kommissionen sammen med EU-Parlamentet ville forsøge at finde et kompromisforslag inden udløbet af 8 ugers fristen for forligsproceduren (13. november 2001).

Direktivforslaget indeholder bestemmelser, der dels udvider direktivets anvendelsesområde dels ajourfører direktivet på baggrund af de hidtidige erfaringer med dets anvendelse.

I følge forslaget udvides bestemmelsen om, hvilken kriminalitet der er relevant i hvidvasksammenhæng og derfor skal indberettes. Det gældende direktiv foreskriver alene en pligt til at indberette ved mistanke om hvidvask af udbytte fra narkotikakriminalitet, mens forslaget udvider indberetningspligten til også at omfatte kriminelle handlinger, der kan henføres til organiseret kriminalitet samt svig m.m. med EU_midler.

Endvidere udvider forslaget kredsen af virksomheder og personer, der omfattes af en pligt til at foretage indberetning ved mistanke om hvidvask. Da der allerede i dag er fastsat en indberetningspligt for den finansielle sektor, vedrører udvidelsen den ikke_finansielle sektor. Følgende foreslås tillige omfattet: revisorer og eksterne regnskabskyndige, ejendomsmæglere, advokater, forhandlere af ædle metaller, personer eller selskaber, der forestår v&ael ig;rditransporter, samt kasinoindehavere og personer eller selskaber, der forestår driften og/eller ledelsen af kasinoer.

Som udgangspunkt gælder der de samme pligter med hensyn til f.eks. kunde-identifikation og interne uddannelsesprogrammer for den udvidede kreds, som der i dag gælder for den finansielle sektor. Dog er der foreskrevet særregler for advokater med henvisning til den særlige rolle, som disse varetager som forsvarer i straffesager.

Også for kasinoer er der foreslået særregler, idet kravet om kundeidentifikation alene skal finde anvendelse på kunder, der køber eller indløser spillemærker til en værdi, der modsvarer eller overstiger 1000 euro.

I et bilag til hvidvaskdirektivet foreslår Kommissionen, at der for kredit_og finansieringsinstitutter fastsættes nærmere regler for identifikation af kunder i de situationer, hvor der ikke er direkte kundekontakt.

For så vidt angår den finansielle sektor har Kommissionen foreslået, at der fastsættes klarere regler for, hvortil filialer af kredit_ og finansieringsinstitutter med hjemsted i EU skal foretage underretning om hvidvask.

Endelig foreslår Kommissionen, at der ved svig m.m. med EU_midler skabes grundlag for et samarbejde _ herunder udveksling af oplysninger om mistænkelige transaktioner _ mellem Kommissionen og de nationale politimyndigheder på hvidvaskområdet.

Kommissionens forslag er fremsat under 1. søjle, idet det fastsætter en række specifikke forpligtelser for den finansielle sektor og dele af den ikke-finansielle sektor med henblik på at bekæmpe hvidvaskning af penge. Den strafferetlige behandling af hvidvaskning af penge, som henhører under 3. søjle, omfattes derimod ikke.

Da kriminalitet udøves såvel nationalt som grænseoverskridende, er det hensigtsmæssigt, at nye tiltag med henblik på at bekæmpe hvidvask af penge indføres på grundlag af fællesskabsretlige regler. En effektiv indsats mod hvidvask af penge - herunder hvidvask af penge, der hidrører fra EU-svig - forudsætter en fælles-europæisk indsats, der både har udgangspunkt i et udvidet kriminalitetsbegreb og forplig ter flere erhverv til at foretage indberetning ved mistanke om hvidvask.

Det gældende hvidvaskdirektiv er gennemført ved lov nr. 348 af 9. juni 1993 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge. Denne lov regulerer den finansielle sektors indberetningspligt. Herudover er der ved lov nr. 1096 af 22. december 1993 om bl.a. ændring af lov om spillekasioner indsat visse bestemmelser om forebyggelse og opdagelse af hvidvask af penge i kasinoloven.

Direktivforslaget blev i slutningen af september 1999 sendt i høring hos en række ministerier og organisationer. Det generelle indtryk af hø ringen er, at man af kriminalpræventive grunde støtter det overordnede sigte i Kommissionens forslag om dels at udvide underretningspligtens omfang til at omfatte flere kriminelle handlinger end efter det gældende direktiv dels at udvide den kreds, der skal foretage indberetning ved mistanke om hvidvask.

Dog findes udvidelsen af begrebet "kriminel handling", der afgrænser underretningspligtens omfang, for uklar. Det foreslås, at der foretages en præcisering.

Udvidelsen af direktivets anvendelsesområde til at omfatte en række nye erhverv har især givet anledning til bemærkninger fra Advokatrådet, revisorforeninger og Dansk Ejendomsmæglerforening. For samtlige af disse erhvervsgrupper gælder det, at de principielt er modstandere af at blive omfattet af hvidvaskningsdirektivet. I relation til advokat- og revisorhvervet henvises bl.a. til det særlige fortrolighedsforhold mellem erhvervets udø ver og dennes klient og de beskyttelsesværdige hensyn bag denne fortrolighed, som grundlag for, at man ikke skal omfattes af direktivet. Såfremt man måtte blive omfattet af direktivet, ønsker Advokatrådet, at denne erhvervsgruppes inddragelse under hvidvaskdirektivet begrænses til køb og salg af fast ejendom samt transaktioner i forbindelse med forvaltning af klientmidler. Revisorforeningerne ønsker - under hensyntagen til, at der ikke sker en forskelsbehan dling for sammenlignelige rådgivningsydelser mellem erhvervene - at denne erhvervsgruppes inddragelse under hvidvaskdirektivet begrænses til lovpligtig revision.

For samtlige nye erhvervsgrupper er det mere generelt blevet fremført, at såfremt disse skal omfattes af direktivet, bør det ske på en sådan måde, at de ikke pålægges unødige administrative byrder, og at der ikke sker en uhensigtsmæssig konkurrenceforvridning mellem erhvervene.

Særligt for så vidt angår spillekasioner har Casinoforeningen bemærket, at man af praktiske grunde ikke kan tilslutte sig Kommissionens forslag om, hvornår der skal ske identifikation af kunderne. Man henholder sig i stedet til de gældende regler i lov om spillekasioner, hvorefter der skal ske identifikation allerede ved kundens indtræden i kasinoet.

Finansrådet og Forsikring & Pension har haft bemærkninger til bilaget om legitimation ved transaktioner uden direkte kundekontakt. Organisationerne finder under henvisning til nærhedsprincippet, at dette område skal reguleres nationalt.

Kommissionens direktivforslag vil nødvendiggøre ændringer i den gældende hvidvaskregulering bl.a. med henblik på at regulere den kreds af virksomheder og personer uden for den finansielle sektor, som nu foreslås omfattet af en indberetningspligt.

Der vil endvidere være behov for at foretage justeringer i afgrænsningen af, hvilken kriminalitet den finansielle og den ikke-finansielle sektor skal foretage indberetning om. Ifølge hvidvaskloven skal der foretages indberetning ved mistanke om, at der hvidvaskes udbytte, der stammer fra en overtrædelse af straffeloven, men afhængig af forhandlingsresultatet kan der blive behov for at udvide indberetningspligten til også at omfatte visse alvorlige over trædelser af særlovgivningen.

Endelig er der hverken ved lov eller bekendtgørelse fastsat bestemmelser svarende til de i direktivforslaget optagne bestemmelser om kundeidentifikation.

Det må forventes, at den foreslåede udvidelse af indberetningspligten til dele af den ikke-finansielle sektor vil resultere i flere indberetninger om hvidvask til Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, hvorunder det danske hvidvasksekretariat hører. Det er imidlertid ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive, hvor mange nye indberetninger der vil blive indgivet på årsbasis. Administrative byrder forbundet med en udvidel se af kredsen af underretningspligtige skal dog sammenholdes med det øgede provenu for staten, der vil kunne opnås ved konfiskation af udbytte fra den indberettede kriminalitet.

Som Kommissionens forslag er udformet, vil det have samfundsmæssige konsekvenser, idet de erhverv, der foreslås inddraget under direktivet, vil skulle udarbejde interne regler om betryggende kontrol- og kommunikationsprocedurer samt uddannelses- og instruktionsprogrammer for medarbejderne. Endvidere skal disse regler efterleves ved i praksis bl.a. at kræve kundelegitimation og efterfølgende opbevare disse identitetsoplysninger samt dokumenter og registreringer vedrørende de foretagne transaktioner i mindst 5 år.

Folketingets Europaudvalg har modtaget faktuelt notat af 21. september 1999 samt aktuelle notater til brug for møder i Folketingets Europaudvalg den 31. maj, 14. juli 2000 og 13. oktober 2000 vedrørende ECOFIN-rådsmøder henholdsvis den 5. juni, 17. juli 2000, den 29. september 2000 og den fælles samling (ECOFIN/RIA) den 17. oktober 2000.

Der foreligger ingen dokumenter til dette dagsordenspunkt. Den belgiske formand forventes, at holde et mundtligt indlæg, hvor han formentligt vil forsøge at fremme direktivforslaget om markedsmisbrug og kursmanipulation.

Som følge af terrorangrebet på USA den 11. september 2001 ønskes der bl.a. truffet beslutning om en række hurtige og koordinerede initiativer i kampen mod finansieringen af terrorisme. Et af disse initiativer går ud på at fremskynde vedtagelsen af direktivforslaget om markedsmisbrug.

Bekæmpelse af finansiering af terrorisme er et internationalt højt prioriteret område og det er vigtigt, at så mange lande som muligt opererer ud fra fælles retningslinier.

Da der ikke foreligger dokumenter til dette dagsordenspunkt, har der ikke været foretaget en høring.

Dagsordenspunktet forventes ikke at medføre lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Dagsordenspunktet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2001 vedr. ECOFIN-rådsmøde den 16. oktober 2001

På det uformelle ECOFIN-rådsmøde i Liege var der en generel drøftelse af globaliseringen. Diskussionen på det uformelle ECOFIN ventes at blive fortsat på ECOFIN-rådsmødet den 16. oktober med henblik på en opfordring til Kommissionen om at udarbejde en rapport om globaliseringen og udviklingsmæssige spørgsmål. Til baggrund for drøftelsen ventes et oplæg til et mandat, med retningslinjer for udarbej delse af rapporten, fra Den Økonomiske og Finansielle Komite (EFC).

Oplægget, der endnu ikke er færdigt, ventes at opfordre Kommissionen til at udarbejde en rapport omhandlende globaliseringen og dens konsekvenser med speciel fokus på finansiel integration og finansiering af udvikling.

Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser af dette dagsordenspunkt.

ECOFIN-ministrenes drøftelse af globaliseringen, og opfordring til Kommissionen om udarbejdelse af en rapport er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, eftersom de udfordringer som globaliseringen stiller kræver internationale initiativer, navnlig igennem EU.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notat i sagen.

Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2001 vedr. ECOFIN-Rådsmøde den 16. oktober 2001

Baggrund og Indhold

På ECOFIN den 16. oktober ventes Kommissionen at præsenterer et udkast til rapport vedr. overgangen til eurosedler og –mønter til brug for Det Europæiske Råd i Gent. Endvidere forventes der at blive fremstillet forslag om oprettelse af et informations- og overvågningsnetværk vedr. overgangen til eurosedler og -mønter.

Udkastet til rapporten samt forslag om oprettelse af et informations- og overvågningsnetværk vedr. overgangen til eurosedler og -mønter er endnu ikke modtaget.

Rapporten ventes bl.a., at omhandle status for forberedelserne af arbejdet vedr. overgangen til eurosedler og -mønter herunder forberedelser i de nationale administrationer i form af lovgivning m.v., lokale offentlige administrationer, private virksomheder og private personer samt status for Den Europæiske Centralbanks og Kommissionens informationskampagner.

Rapporten ventes yderligere, at omhandle status for frontloadingen, omstilling af ATM (Automatic Teller Machines = kontanthæveautomater) og risikomomenter ved opbevaring og transport af sedler og mønter.

Endvidere ventes det, at rapporten vil omhandle spørgsmålet om prisstabilitet i forbindelse med overgangen til eurosedler og –mønter.

Forslaget ventes at omhandle oprettelsen af et netværk mellem medlemslandene til udveksling af information m.v. i forbindelse med overgangen til eurosedler og –mønter. Det ventes foreslået, at netværket skal være et supplement til Den Europæiske Centralbanks Cash Changeover Committee, som er oprettet til at reagere hurtigt på eventuelle problemer, der måtte opstå, i forbindelse med introduktionen af eurosedler og – r.

Det ventes, at forslaget indebærer, at netværket skal bruges til at indsamle, behandler og internt videreformidle information vedr. bl.a. omstilling af ATM; status for tilbagelevering af national valuta; manglende transport kapacitet; status for forfalskning af national valuta og euro i forhold til normalt; information om overfald på forretninger, banker og pengetransporter; indikationer på problemer i omregning mellem national valuta og euro; prisstabilitet m.v. < /P>

Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Formålet med forslaget om oprettelse af et informations- og overvågningsnetværk vedr. overgangen til eurosedler og –mønter er at foretage en koordineret udveksling af information mellem medlemslandene.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.