Rådsmøde (alm. anl. og ekst. forb.) 30/9-0 - tillæg samlenotat

Salg af korn fra interventionslagre til en gunstigere pris: Forvaltningskomitéen for korn og andre markafgrøder afgav den 29. august 2002 en positiv udtalelse om et forslag om at tillade billigt salg af korn fra interventionslagre i Østrig (ca. 32.000 tons). Forslaget blev vedtaget ved Kommissionsforordning (EF) nr. 1583/2002 af 5. september 2002.

Foranstaltninger under landdistriktsprogrammerne: Østrig og Tyskland har endvidere mulighed for at etablere foranstaltninger under landdistriktsprogrammerne, der tager sigte på genopbygning af landbrugsproduktionspotentiale, som er blevet beskadiget ved naturkatastrofer. Der er umiddelbart ingen konsekvenser for EU's landbrugsbudget ved etableringen af sådanne foranstaltninger, da de vil skulle finansieres af medlemsstaternes andel af landdistriktsudviklingsbudgette t samt nationale midler. Der er mulighed for en omprioritering inden for programmerne og mulighed for omfordeling i mellem delstater. Kommissionen ventes at vedtage en mere fleksibel procedure for vedtagelse af modifikationer - f.eks. forhøjelse af fællesskabets medfinansieringsrate.

Retlige foranstaltninger

Statsstøtte: I henhold til traktaten er det foreneligt med fællesmarkedet at yde statsstøtte på op til 100 procents dækning af materielle skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder. Det er på tilsvarende vis i tilfælde hvor en klar sammenhæng kan påvises muligt at yde fuld kompensation for skader af mere indirekte karakter. En oversvømmelse som den aktuelle er at betegne som en naturkatastrofe. Kommissionen skal have tilsendt individuelle ansøgninger fra de berørte medlemslande.

Kommissionen er parat til at anse aktioner, som har til formål at genopbygge landbrugsområder efter oversvømmelserne som en aktivitet, der falder ind under programmets målsætning om "at løse prioritets- og særlige problemer vedr. den bæredygtige tilpasning af landbrugssektoren og landområder i kandidatlandene". Kommissionen er endvidere villig til at anvende reglerne for implementering af SAPARD-aktiviteter fleksibelt i ber ørte områder.

Hertil kommer, at man vil fremlægge et forslag om at ændre rådsforordning 1268/1999 så lofterne sættes op for bistandsintensitet til 75% og for Fællesskabets bidrag til 85% for relevante projekter i områder der er påvirkede af exceptionelle naturkatastrofer.

Kommissionens forslag af 18. september 2002 om etablering af en EU-solidaritetsfond er fremsat under henvisning til Traktatens art. 159 og art. 308.

Solidaritetsfonden skal komme berørte regioner i medlemslandene og lande med hvilke man forhandler om tiltrædelse til hjælp i tilfælde af større naturkatastrofer, teknologiske katastrofer og miljøkatastrofer. Som større katastrofe betragtes enhver katastrofe, der forvolder skader på over 1 mia. euro eller udgør over 0,5% af statens BNP. Herudover vil der være mulighed for at katastrofer, som rammer en væsentlig del af regionens eller statens befolkning, i særlige tilfælde, kan dækkes af fondens midler. Kommissionen foreslår, at det højeste årlige beløb, der vil kunne stilles til rådighed gennem fonden, er 1 mia. euro, gældende for 2002-2006.

Fonden skal gøre det muligt at yde hurtig finansiel bistand for at hjælpe folk, regioner og lande med hurtigst muligt at vende tilbage til normale levevilkår. Dens mål bliver derfor begrænset til de mest presserende behov. EU-støtte bliver et supplement til de berørte landes indsats. Fonden vil yde støtte til:

30. umiddelbar udbedring af infrastruktur og faciliteter på energi-, vandforsynings-, spildevands-, telekommunikations-, transport-, sundheds- og undervisningsområdet
30. midlertidig indkvartering og nødhjælp for at opfylde befolkningens umiddelbare behov
30. at sikre forebyggende infrastruktur, såsom dæmninger
30. at rense ødelagte naturområder

Støtte skal kunne ydes på anmodning fra en medlemsstat på basis af en aftale mellem Kommissionen, medlemsstaten og den berørte region. Eksistensen af en katastrofe og midlerne til rådighed afgøres af budgetmyndigheden på basis af et forslag fra Kommissionen.

Kommissionens forslag indebærer oprettelse af en katastrofefond via et såkaldt "nyt fleksibilitetsinstrument". Den interinstitutionelle aftale indgået mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet, som udmønter dagsorden 2000-aftalen om EU-budgettets finansielle rammer, tillader anvendelse af 200 mio. euro årligt ud over lofterne fastsat ved de finansielle perspektiver. Fleksibilitetsinstrumentet skal anvendes til forhold, der ikke kan fin ansieres inden for de eksisterende rammer. Kommissionen foreslår oprettelse af en katastrofefond via et tilsvarende fleksibilitetsinstrument til anvendelse i force-majeure-situationer. Fonden giver mulighed for anvendelse af midler ud over de enkelte udgiftskategoriers lofter fastlagt ved de finansielle perspektiver. Fonden kan gælde allerede fra 2002.

Dette vil alene kræve en revision af den interinstitutionelle aftale (IIA’en). En ændring af IIAen, herunder ændring af de finansielle perspektiver på under 0,03 pct. af EU's BNP (dvs. under 2,6 mia. euro i 2002), sker i henhold til de almindelige budgetprocedurer. Dette indebærer, at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal og Europa-Parlamentet med halvdelen af dets medlemmer og 3/5 af de afgivne stemmer. Afgørelse ka elig;ffes på kort tid. Kommissionen fremlagde den 11. september et forslag til IIA. Et trialog-møde på ministerniveau ventes afholdt den 23. september.

Kommissionens forslag om etablering af en katastrofefond skønnes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet den fungerer som et supplement til nationale foranstaltninger og de nationale forsikringsindustrier.