Rådsmøde almindelige anliggender og eksterne forbindelser 30/9 Samlenotat

Rådet vedtog medio juni 2002 en forordning, som muliggør pålæggelse af ekstratold på et begrænset udvalg af amerikanske produkter, hvis der i Rådet er kvalificeret flertal herfor. Da USA ikke forud for det seneste rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. juli 2002 havde afsluttet behandlingen af anmodninger om fritagelse fra den amerikanske foranstaltning, blev det besluttet at udsætte sti llingstagen til iværksættelse af ekstratolden. Rådet vil igen på forslag fra Kommissionen skulle tage stilling til, om EU skal iværksætte ekstratolden.

Der har siden indførelsen af USA's beskyttelsesforanstaltning pågået forhandlinger mellem EU og USA om fritagelse af europæiske produkter fra den amerikanske beskyttelsesforanstaltning for stål, der pålægger importen af en række stålprodukter forhøjet told med henblik på at beskytte amerikanske producenter. EU har endvidere søgt at inddrage spørgsmålet om kompensation, herunder f.eks. ved lavere told p å udvalgte EU-produkter. USA har nu afsluttet dette års behandling af anmodninger om fritagelse fra den amerikanske foranstaltning. USA har i betydeligt omfang fritaget stålprodukter af interesse for EU, om end vurderingen af fritagelsernes rækkevidde endnu ikke er afsluttet.

Det er ifølge Kommissionen muligt at pålægge et begrænset udvalg af amerikanske produkter ekstratold med snarlig virkning, hvis USA ikke yder kompensation for tabte handelsfordele, og der ikke opnås fritagelse af et tilstrækkeligt antal produkter fra den amerikanske beskyttelsesforanstaltning.

Kommissionens forslag om pålæggelse af ekstratold berører ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om sagen forud for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. juli 2002, (udenrigsministre) den 17. juni 2002, (udenrigsministre) den 13. maj 2002, rådsmøde (udenrigsministre) den 11. – 12. marts 2002 og rådsmøde (industriministre) den 6.-7. juni 2002.

Rådet ventes på baggrund af en orientering fra Kommissionen at gøre status over fremskridt i forhandlingerne mellem EU og Schweiz. Der ventes at være enighed om, at EU er parat til at virke for hurtige fremskridt på alle områder, og at det derfor også er afgørende, at Schweiz er parat til at tage de nødvendige skridt med henblik på hurtige fremskridt i rentebeskatningsforhandlingerne.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincipperne er ikke skønnet relevant for dette punkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om forhandlingerne mellem EU og Schweiz forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 15.-16. april 2002 samt forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 17. juni 2002.

Resultatet af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling (World Summit on Sustainable Development), der fandt sted i Johannesburg 26. august.-4. september 2002 foreligger i form af en politisk erklæring, en handlingsplan (Plan of Implementation) samt lancering af en række partnerskabsinitiativer, her blandt de mest markante, EU’s lancering af initiativer inden for vand og energi.

Resultatet må for EU betegnes som positivt. Det lykkedes EU og formandskabet at spille en ledende og toneangivende rolle i forhandlingerne og at sikre en udadvendt profil i forhold til de tilstedeværende interessegrupper. Resultatet af tekstforhandlingerne må også betegnes som positivt, også i lyset af at EU i høj grad var ’demandeur’ på mange af de udestående spørgsmål, herunder nye internationale mål, milj&o rder, menneskerettigheder, ligestilling og opfølgning på topmødets resultater.

De væsentligste resultater kan skitseres som følger: Med pres fra EU opnåedes en selvstændig markering i såvel politisk erklæring som handlingsplan af globaliseringen som en af de væsentlige nye udfordringer for bæredygtig udvikling, der er kommet til for verdenssamfundet siden Rio-topmødet i 1992. I denne sammenhæng opnåedes markering af den positive dagsorden for globalisering i form af understregning af den sociale dimen sion og virksomhedernes ansvar.

Bekæmpelse af fattigdom blev defineret som afgørende for en bæredygtig udvikling og vigtigheden i at anlægge en flerdimensional tilgang blev fremhævet. Der blev etableret en ny international målsætning for adgang til basal sanitet og hygiejne, parallelt med den, der gælder for adgang til rent drikkevand (halvere antallet af mennesker uden adgang inden 2015). En række konkrete og tidsbestemte mål blev etableret indenfor miljø og naturressourcer. Blandt de væsentligste er inden 2015 at genoprette og regulere fiskebestande, som kan sikre et bæredygtigt fiskeri, inden 2020 at sikre at brugen og produktionen af kemikalier har et absolut minimum af risici og effekt på sundhed og miljø, og inden 2010 væsentligt at reducere tabet af biodiversitet. Dertil kommer en aftale om at etablere en 10-årige ramme af programmer for bæredygtig produktion og fo rbrug, der tager fat på den helt afgørende problemstilling vedrørende afkobling mellem økonomiske vækst og nedslidning af miljøet. Den vanskeligste forhandling i relation til nye mål eller målsætninger var det af EU og andre ønskede mål for vedvarende energi. Her blev vedtaget en målsætning om snarest substantielt at øge den globale andel af vedvarende energi.

På handels- og subsidieområdet bekræftede Johannesburg tilsagnene fra Doha om at øge markedsadgangen for ulande og støtte udfasning af eksportsubsidier. Johannesburg skabte et forstærket politisk fokus på selve WTO-processen og dens betydning for ulandene – og på at der skal tages hensyn til ulandene. Endvidere afspejler handlingsplanen, at der ikke er noget hierarki mellem WTO-reglerne og de internationale miljø er. På finansieringsområdet bekræftedes Monterrey-aftalen om udviklingsfinansiering og den afgørende rolle som et sundt nationalt miljø har for tiltrækning af investeringer og finansiering.

Det blev slået fast, at den sociale dimension af bæredygtig udvikling skal fremmes, bl.a. baseret på resultaterne fra det Sociale Topmøde i København, og gennem aktiv fremme af virksomheders ansvar. Behovet for at bekæmpe årsagerne til dårligt helbred, herunder miljømæssige årsager, blev understreget. Det samme gjorde behovet for effektiv og omkostningsbevidst adgang for alle til basale sundhedsydelser med henblik på at forebygge, kontrollere og behandle sygdomme, herunder HIV/AIDS. Tidligere opnået konsensus om kvinders rolle i bæredygtig udvikling, rettigheder og ligestilling blev fastholdt i handlingsplanen.

For så vidt angår god regeringsførelse og menneskerettigheder lægger handlingsplanen vægt på det nationale ansvar for bæredygtig udvikling, herunder for strategier og politikker og lovgivning, styrkelse af administration og retsvæsen, offentlig deltagelse og adgang til information og for styrkelse af lokale myndigheders rolle i implementeringen af Agenda 21 og Johannesburg. Det lykkedes at fastholde, at nationale bæredygtighedsstrategier – som kan være formuleret som fattigdomsstrategier – skal være klare til implementering i 2005.

På partnerskabsområdet lægges op til et stærkere samspil mellem offentlige aktører og private organisationer og virksomheder i gennemførelsen af de opstillede målsætninger. Det fastslås endvidere, at FN’s Kommission for Bæredygtig udvikling skal være "focal point" for drøftelser af partnerskaber og promovere og facilitere sådanne.

Den første opfølgning på internationalt plan vil finde sted under den igangværende Generalforsamling i FN, som vil skulle bekræfte erklæringen og handlingsplanen fra Johannesburg og udstikke retningslinjer for den internationale opfølgning baseret på handlingsplanens kapitel 10, hvor det bl.a. foreslås, at Generalforsamlingen vedtager at bæredygtig udvikling er den overordnede ramme for FN’s aktiviteter og at dette afspe bl.a. det sociale og økonomiske råds (ECOSOC) virke.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketinget har tidligere modtaget aktuelle notater om den eksterne dimension af EU’s bæredygtighedsstrategi (herunder om Kommissionens meddelelse) og forberedelsen af Johannesburg-topmødet forud for rådsmøde (miljø) den 7. marts 2001, rådsmøde (udvikling) den 31. maj 2001, rådsmøde (miljø) den 7. juni 2001, rådsmøde (udvikling) den 8. november 2001, rådsmøde (generelle anliggender) den 18.- bruar 2002, rådsmøde (miljø) den 4. marts 2002, rådsmøde (generelle anliggender) den 11.-12. marts 2002, rådsmøde (generelle anliggender) den 13. maj 2002, rådsmøde (udvikling) den 30. maj 2002, rådsmøde (generelle anliggender) den 17. juni 2002, rådsmøde (generelle anliggender) den 22.-23. juli 2002 samt Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001, Det Europæiske Råd i Barcelona 15.-16. marts 2002 og Det Europæiske Råd i Sevilla den 21.-22. juni 2002.