Rådsmøde udenrigsministre 22/7 02 pressemeddelelse

SOM MINDER OM konklusionerne fra samlingen i Rådet (miljø) den 4. marts 2002, samlingen i Rådet (udvikling) den 30. maj 2002, samlingen i Rådet (økonomi og finans) den 4. juni 2002, samlingen i Rådet (almindelige anliggender) den 17. juni 2002 og Det Europæiske Råds møde den 21.-22. juni 2002 i Sevilla;

SOM UNDERSTREGER EU's tilsagn om at stræbe efter et globalt resultat af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, herunder behovet for en målrettet og handlingsorienteret implementeringsplan, der indeholder mål og tidsfrister, for en politisk erklæring, hvori ledere på verdensplan bekræfter deres tilsagn om at nå målet om bæredygtig udvikling, og for supplerende frivillige partnerskabsaktiviteter;

SOM ERINDRER OM, at de seks vigtigste udfordringer i forbindelse med den globale dimension af bæredygtig udvikling er følgende:

1) Udryddelse af fattigdom og fremme af social udvikling samt sundhed

2) At få globaliseringen til at fungere til gavn for bæredygtig udvikling

3) Bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre

4) Bevaring og bæredygtig forvaltning af natur- og miljøressourcer

5) Styrkelse af styring med henblik på bæredygtig udvikling på alle niveauer, navnlig international styring af miljøet, herunder offentlig deltagelse

UNDERSTREGER, at verdenstopmødet om bæredygtig udvikling er en enestående lejlighed til at indgå vidtrækkende aftaler, herunder om klare mål, tidsplaner og specifikke arbejdsprogrammer, der bygger på Agenda 21, de internationalt aftalte udviklingsmål og -målsætninger, navnlig dem i milleniumerklæringen, og på vigtige FN-konferencer og internationale aftaler efter 1992 med henblik på gennemførelse af Agenda 21 og Rio-erk læringen og principperne heri for at leve op til det internationale samfunds bestræbelser på at nå frem til en global aftale om bæredygtig udvikling,

ER ENIGT OM, at EU's kommunikationsstrategi bør omfatte:

a) specifikke EU-initiativer, der - i partnerskabets og medansvarlighedens ånd - forberedes til verdenstopmødet og efterfølgende inden for områderne drikkevand, spildevandsbortskaffelse og energi, samt aktiviteter på områder som handel og udvikling, sundhed og bæredygtigt forbrug og produktion;

b) målene for EU's interne og eksterne strategier for bæredygtig udvikling, herunder afkobling af økonomisk vækst fra miljøforringelse, Lissabon-processen, Cardiff-processen om integration af miljøaspektet, handel og udviklingssamarbejde, herunder gennem associeringsaftaler med tredjelande såsom Cotonou-aftalen og Euro-Middelhavs-partnerskabet;

c) positive foranstaltninger eller prioriteter, udarbejdet af EU, til støtte for en indsats, der bygger på Doha-udviklingsdagsordenen og Monterrey-konsensussen, og til gennemførelse af Johannesburg-implementeringsplanen på områder som sundhed, fødevaresikkerhed, vand, energi, globalisering, handel og finanser, herunder fremme af udviklingslandenes eksport, de globale offentlige goder, bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre og governance for at o pnå bæredygtig udvikling;

UNDERSTREGER, at EU investerer betydelige midler i disse aspekter af det internationale udviklingssamarbejde. Som svar på partnerlandenes prioriteter og under henvisning til de tilsagn, EU gav i Monterrey, er EU rede til at øge og gøre disse midler tilgængelige inden for de kommende år i forbindelse med landenes bestræbelser på at reducere fattigdommen som led i bæredygtig udvikling,

BEKRÆFTER, at det kraftigt støtter udarbejdelsen af et "Water for life-initiativet", hvor der i samarbejde med lande og regioner skal tilvejebringes offentlige og private midler og stilles interessenter og eksperter til rådighed med henblik på at opstille langsigtede, bæredygtige løsninger på de problemer, der er forbundet med vandforvaltning, og som skal bidrage til at nå målet om at halvere antallet af mennesker, der ikke har adgang eller rå d til rent drikkevand, og Bonn-målet om inden 2015 at halvere antallet af mennesker, der ikke har adgang til forbedret bortskaffelse af spildevand,

NOTERER SIG Kommissionens meddelelse om energi og udvikling og BEKRÆFTER sin stærke opbakning af et initiativ vedrørende "Energi som middel til udryddelse af fattigdom og fremme af bæredygtig udvikling", der skal danne grundlag for udvikling af partnerskaber med interesserede udviklingslande, hvor også civilsamfundet inddrages, herunder den private sektor, som et bidrag til det globale handlingsprogram, der sigter mod at give adgang til energiydelser, der er tilstrækk elige til at fremme opnåelsen af milleniumudviklingsmålene ved at opbygge kapacitet og bl.a. forbedre energieffektiviteten, øge andelen af vedvarende energikilder og fremme anvendelsen af renere og mere effektive fossile brændselsteknologier. Dette bør ligeledes være medvirkende til opnåelse af målet om inden 2010 at øge den globale andel af vedvarende energikilder med mindst 15% i forbindelse med den primære energiforsyning,

BEKRÆFTER EU's resolution om sundhed og fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene, hvorpå EU vil basere sine bestræbelser på at nå milleniumudviklingsmålene på sundhedsområdet. EU opfordrer partnerlandene og andre interessenter til at bidrage til bestræbelserne på at forbedre forholdene på sundhedsområdet, herunder bekæmpelsen af HIV og AIDS og andre overførbare sygdomme, med tydeligt fokus på de fattigste del e af befolkningen, kvinder og børn, herunder ydelser i forbindelse med reproduktiv sundhed og rettigheder i overensstemmelse med Kairo- og Beijing-erklæringerne,

SER MED TILFREDSHED PÅ, at Kommissionen agter at forelægge en meddelelse om bistand til udviklingslandene i udbygningen af deres muligheder for at nyde godt af friere handel og bidrage til bæredygtig udvikling. Dette vil afstikke retningslinjerne for, hvorledes EU vil bistå udviklingslandene med at drage fordel af handels- og investeringsmulighederne som et led i deres nationale udviklingspolitikker,

OPFORDRER alle lande og interessenter til at opbygge partnerskaber, der kan bidrage til målet om inden 2015 at imødegå tabet af miljøressourcer, med særlig fokus på ferskvand, energi, have, landområder, jordbund og skove, og inden 2010 at reducere tabet af biodiversitet betydeligt,

BESLUTTER, at EU skal anvende såvel Fællesskabets som medlemsstaternes programmer og strukturer i overensstemmelse med EU's udviklingspolitikker, samarbejde med finansielle institutioner og civilsamfundet, herunder den private sektor, og fremme samarbejdet med andre interesserede partnere,

MINDER OM, at medlemsstaterne og Kommissionen desuden forbereder og/eller deltager i partnerskaber på forskellige områder til støtte for bæredygtig udvikling og TILSKYNDER til indgåelse af nye partnerskaber, der støtter implementeringsplanen, herunder på de prioriterede områder vand, energi, sundhed, landbrug og biodiversitet (WEHAB) og bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre,

UNDERSTREGER, at Den Europæiske Union i forbindelse med gennemførelsen af disse initiativer vil være særlig opmærksom på Afrika og arbejde tæt sammen med sine partnere for at give ny impuls til NEPAD-initiativet,

BESLUTTER, at bestræbelserne skal fortsættes efter Johannesburg-topmødet med henblik på at sikre en opfølgning af resultaterne fra verdenstopmødet om bæredygtig udvikling på globalt, europæisk og regionalt plan."

Ved frokosten drøftede ministrene - på grundlag af oplæg fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant Javier Solana og udenrigsminister Giorgos Papandreou - situationen med hensyn til den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP), herunder gennemførelsen af bestemmelserne fra Nice om deltagelse af europæiske allierede, der ikke er medlem af EU.

Ved frokosten orienterede den spanske udenrigsminister om den seneste udvikling vedrørende Persilleøen.

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int. Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

"Rådet

1. minder om, at EU er fast besluttet på at søge en hurtig afgørelse af spørgsmålet om det ulovlige i de amerikanske beskyttelsesforanstaltninger på stålområdet gennem WTO's tvistbilæggelsesprocedure, hvilket som fastsat i Rådets forordning nr. 1031/2002 af 13. juni 2002 automatisk vil udløse anvendelse af en række rebalanceringsforanstaltninger til en samlet værdi af 2 242 mio. USD, hvis de amerikanske fo ranstaltninger ikke omgående bringes til ophør, når de som forventet er blevet dømt ulovlige af WTO.

2. er enigt i de synspunkter, Kommissionen giver udtryk for i den rapport, som den forelagde den 17. juli 2002, og hvorefter de negative virkninger af den amerikanske regerings protektionistiske foranstaltninger for stål navnlig har ramt USA's egen økonomi.

3. giver udtryk for sin bekymring for, at kombinationen af et potentielt sammenbrud i priserne i 2003, navnlig når de nuværende amerikanske foranstaltninger nødvendigvis må ophæves, og den fortsatte mangel på omstrukturering af den amerikanske stålindustri kan forventes at medføre en yderligere krise, når de amerikanske foranstaltninger trækkes tilbage.

4. tilkendegiver derfor, at EU agter at fremme et bredt internationalt initiativ med henblik på at imødegå de vanskeligheder, som verdens stålindustri står overfor.

5. minder om, at WTO-medlemmer, der indfører beskyttelsesforanstaltninger, ifølge WTO's regler skal yde eksporterende medlemmer kompensation for sådanne foranstaltningers negative indvirkning på samhandelen, og understreger betydningen af kompensation med henblik på at undgå systematisk misbrug af beskyttelsesforanstaltninger.

6. noterer sig med interesse den amerikanske regerings seneste beslutninger om at holde produkter, som enten købes i begrænset mængde, er af ringe kvalitet eller købes til høje priser fra indenlandske stålproducenter, uden for beskyttelsesforanstaltningerne.

7. forventer, at forlængelsen af den interne amerikanske frist indtil den 31. august 2002 med henblik på at overveje endnu ikke afgjorte anmodninger om fritagelse, vil gøre det muligt for USA at indrømme yderligere økonomisk set betydningsfulde produktfritagelser, der også vil være i de amerikanske brugeres interesse, og det opfordrer derfor USA til at intensivere sin interne gennemgang af sådanne produktfritagelser. Rådet opfordrer også K ommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at overtale USA til at indrømme yderligere fritagelser for de europæiske virksomheder, der har fremsat begrundede anmodninger, og til generelt at fortsætte sine bestræbelser på at opnå økonomisk set betydningsfulde produktfritagelser og kompensation fra USA.

8. opfordrer Kommissionen til at forelægge endnu en rapport samt et forslag vedrørende det endelige indhold og den endelige anvendelse af bilag I til forordning nr. 1031/2002, og det vil træffe afgørelse om dette forslag under hensyntagen til de beslutninger, som USA træffer med hensyn til produktfritagelser og kompensation. Rådet agter at vende tilbage til denne sag i slutningen af september."

Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 3971/1999 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Taiwan med henblik på at tilføje et selskab (Oyama Industrial Co., Ltd.) til listen over eksporterende producenter fra Taiwan i bilaget til forordningen, der er omfattet af den vejede gennemsnitlige toldsats på 5,4% (dok. 10332/02).

Rådet vedtog en forordning om indførelse af en endelig udligningstold og endelig opkrævning af den midlertidige udligningstold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien (dok. 10579/02). Den endelige udligningstold fastsættes til 7,1% af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet.

Rådet vedtog en forordning om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Indien (dok. 10582/02). De endelige toldsatser er 21% for produkter fra Kina og 18,3% for produkter fra Indien.

Rådet vedtog en afgørelse om Fællesskabets deltagelse i Den Internationale Gummistudiegruppe (dok. 10887/02 + COR 1).

Den Internationale Gummistudiegruppe (IRSG) er en mellemstatslig organisation, der blev grundlagt i 1944; den fungerer som debatforum for spørgsmål vedrørende såvel produktion og forbrug af som handel med naturgummi og syntetisk gummi, og den indsamler og offentliggør omfattende statistiske oplysninger om gummiindustrien på verdensplan.

Rådet vedtog en ændring til beslutning 2001/76/EF om eksportkreditter til skibe (dok. 9227/02 og 9556/02). Ændringen er en følge af de ændringer, der blev vedtaget inden for OECD i OECD's arrangement vedrørende retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter, der blev indarbejdet i fællesskabslovgivningen ved Rådets beslutning af 4. april 1978, og som siden er blevet ændret flere gange.

"Rådet gentager på baggrund af Sevilla-erklæringen og i overensstemmelse med EU's handlingsplan af 21. september, at det er fast besluttet på at bekæmpe terrorisme inden for alle aspekter af EU's udenrigspolitik, herunder FUSP. Rådet er i den forbindelse og i overensstemmelse med forpligtelserne i FN's Sikkerhedsråds resolution 1373 blevet enigt om følgende foranstaltninger, som skal bringe arbejdet endnu et skridt fremad:

– de aspekter, der vedrører bekæmpelse af terrorisme i tredjelandsforbindelserne og herunder i givet fald i de overenskomstmæssige forbindelser, skal tages op til revision og ændres efter den systematiske evaluering, der blev indført af Rådet (almindelige anliggender) i oktober 2001;

– den politiske dialog skal i højere grad fokusere på bestemte lande, regioner og multilaterale rammer og på specifikke spørgsmål vedrørende bekæmpelse af terrorisme, og der skal sikres opfølgning;

– der skal indkredses specifikke foranstaltninger, som skal bistå tredjelande med at opfylde deres forpligtelser i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1373, og der skal indkredses et lille antal lande, som der skal fokuseres på, i samråd med FN's Komité mod Terrorisme med det formål at iværksætte et pilotprojekt. Rådet noterer sig Fællesskabets fortsatte bistand og opfordrer Kommissionen til at overveje en yderligere indsats ind rammerne af de relevante programmer (Meda, Tacis, Cards, ALA osv.), bl.a. på grundlag af arbejdet i andre kompetente organer;

– de eksisterende instrumenter til gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1373 skal gøres mere effektive, bl.a. ved udveksling af bedste praksis;

– de målrettede initiativer inden for ikke-spredning, nedrustning og våbenkontrol, som Rådet (almindelige anliggender) vedtog den 15. april 2002, skal gennemføres og udvikles;

– ordningerne for udveksling af efterretninger skal udbygges, og der skal i højere grad udarbejdes situationsvurderinger og rapporter om hurtig varsling på grundlag af så mange forskellige kilder som muligt;

– der skal udvikles en fælles vurdering af terrortruslen mod medlemsstaterne eller mod de styrker, som EU som led i ESFP har deployeret til at varetage krisestyringsoperationer uden for EU, herunder truslen om anvendelse af masseødelæggelsesvåben i terrorøjemed;

– der skal udstikkes retningslinjer for de relevante organer for at sikre, at der i udviklingen af ESFP tages større hensyn til de kapaciteter, der kan blive nødvendige for at bekæmpe terrorisme, både med henblik på at beskytte de styrker, der er deployeret som led i EU-krisestyringsoperationer inden for rammerne af Petersberg-opgaverne som skitseret i traktaten, og med henblik på at beskytte civilbefolkningen mod virkningerne af terrorangreb. Det skal fasts ;ttes nærmere, hvilke militære og civile kapaciteter der kræves til disse opgaver, og hvordan de skal koordineres indbyrdes;

– samarbejdet med og inden for de relevante internationale organisationer samt med USA og andre partnere skal styrkes;

– indsatsen med hensyn til konfliktforebyggelse skal øges.

Med henblik herpå opfordrer Rådet Coreper og PSC til at arbejde på dette grundlag og til at undersøge, hvordan man bedst kan forbedre effektiviteten af og sammenhængen i hele EU's indsats til bekæmpelse af terrorisme. Rådet vil overveje vedtagelsen af passende foranstaltninger.

Rådet skal holdes orienteret om fremskridtene, så det kan forelægge Det Europæiske Råd i København en statusrapport."

Rådet noterede sig den ajourførte "køreplan" for juli for alle foranstaltninger og initiativer, der iværksættes som led i den handlingsplan, der blev vedtaget efter begivenhederne den 11. september 2001 (dok. 10773/2/02 REV 2). Disse bestræbelser tager navnlig sigte på en indsats på FUSP-området og med hensyn til eksterne forbindelser, herunder en styrkelse af forbindelserne med visse lande, støtte til en politisk proces og en genopbygningsproces i Afghanistan og gennemførelse af sikkerhedsrådsresolution 1373 samt lovgivningstiltag på RIA-området, som f.eks. rammeafgørelser vedrørende en europæisk arrestordre og definition af terrorisme, og operationelle foranstaltninger såsom større gensidig retshjælp mellem medlemsstaternes politi og retsmyndigheder og øget samarbejde med USA.

Rådet vedtog en fælles holdning om supplering af fælles holdning 96/741/FUSP vedrørende undtagelser fra embargoen mod Irak (dok. 11005/02).

FN's Sikkerhedsråd ved tog den 14. maj 2002 resolution 1409, som fastsætter en ny ordning for undtagelserne fra embargoen mod Irak på grundlag af en vareovervågningsliste samt forenklede procedurer for anvendelsen af listen. I den fælles holdning hedder det, at i forbindelse med den embargo, der er indført mod Irak, navnlig ved sikkerhedsrådsresolution 661(1990) og 687(1991), vil undtagelserne fra embargoen, som er fastsat i resolution 986(1995) og gennemf&o slash;rt i overensstemmelse med aftalememorandum af 20. maj 1996 mellem Irak og FN's generalsekretær, være tilladt på de i resolution 1409 fastlagte betingelser.

Rådet vedtog en forordning om visse restriktive foranstaltninger over for Liberia (dok. 9811/02). Forordningen vedrører forbud mod

teknisk uddannelse eller bistand med relation til levering, fremstilling, eller anvendelse af våben og enhver form for materiel med tilknytning hertil

direkte og indirekte import fra Liberia af alle uslebne diamanter, uanset om de har oprindelse i landet.

Vedtagelsen af denne forordning er nødvendig som følge af vedtagelsen den 13. juni 2002 af fælles holdning 2002/457/FUSP (EFT L 155 af 14.6.2002, s. 62) om ændring og forlængelse af fælles holdning 2001/357/FUSP (EFT L 126 af 8.5.2001, s. 1) af 7. maj 2001 på grund af Fællesskabets kompetence på området.

De fælles holdninger blev vedtaget som følge af FN's Sikkerhedsråds vedtagelse af resolution 1343 og 1408, der henholdsvis indførte og forlængede restriktive foranstaltninger over for Liberias regering, fordi den støtter bevæbnede oprørsgrupper i regionen.

Rådet godkendte EU's prioritetspapir med henblik på FN's 57. generalforsamling. Der er bl.a. følgende hovedprioriteter:

FN's rolle og gennemførelse af millenniumerklæringen

Bekæmpelse af terrorisme og FN's centrale rolle, jf. FN's Sikkerhedsråds resolution 1373

Fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder som væsentlige elementer i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

Folkeret og strafferet efter den skelsættende ikrafttræden af Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol

Humanitære spørgsmål, der er et centralt anliggende for EU, der er verdens største yder af humanitær bistand

Konfliktforebyggelse, et af hovedmålene i de eksterne forbindelser, og fredsbevarelse, idet EU er ved at udvikle sin egen krisestyringskapacitet

International fred og sikkerhed herunder situationen i Afrika, Mellemøsten, Balkanlandene, Middelhavsområdet, Indien og Pakistan, Afghanistan og Østtimor

Nedrustning og ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og fremføringsmidler hertil

Bæredygtig udvikling, navnlig verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (Johannesburg) som en lejlighed til at rette globaliseringen mod bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse

Udryddelse af smitsomme sygdomme og pandemier, især bekæmpelse af hiv/aids

Styrkelse af FN-systemet, herunder forbedring af FN's finansielle situation.

EU udarbejder hvert år et papir med sine prioriteter for De Forenede Nationers næste generalforsamling.

I afventning af ikrafttrædelsen af Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og Libanon, undertegnet den 17. juni 2002, godkendte Rådet en afgørelse om indgåelse af en interimsaftale om handel og handelsanliggender med Libanon (dok. 10253/02). Interimsaftalen erstatter de relevante dele i den nugældende samarbejdsaftale, der blev undertegnet den 3. maj 1977.

Rådet besluttede, at EU i en skrivelse, der skal sendes til Forbundsrepublikken Comorernes myndigheder, erklærer, at den er villig til at genoptage udviklingssamarbejdet med Comorerne (dok. 10933/02) efter det nylige valg, folkeafstemningen om forfatningen i december 2001 og undertegnelsen af rammeaftalen om national forsoning i februar 2002. EU giver også udtryk for sin vilje til at bistå Comorerne i bestræbelserne hen imod udvikling og forsoning.

Rådet vedtog med kvalificeret flertal, idet den østrigske delegation undlod at stemme, en forordning om indrømmelser i form af EF-toldkontingenter for visse landbrugsprodukter og om tilpasning, som en selvstændig overgangsforanstaltning, af visse indrømmelser på landbrugsområdet, der er fastsat i Europaaftalen med hhv. Litauen og Letland (hhv. dok. 9964/02 + COR 1 og 9965/02 + COR 1).

Europaaftalerne med de ti central- og østeuropæiske lande (CØEL) fastsætter gradvis liberalisering af handelen med landbrugsprodukter med henblik på disse landes tiltrædelse af Fællesskabet. En første forhandlingsrunde fandt sted i 1999, og resultaterne heraf blev anvendt mellem juli 2000 og 2001 som selvstændige overgangsforanstaltninger.

En anden forhandlingsrunde indledtes i begyndelsen af 2002 med henblik på at udvide rækkevidden af handelsliberaliseringen ved samtidig ophævelse af told og eksportrestitutioner. Resultatet af disse forhandlinger med Litauen og Letland skal indsættes i tillægsprotokollerne til Europaaftalerne. I betragtning af den proceduremæssige tidsplan for ikrafttrædelsen af en sådan protokol har Kommissionen foreslået, at Rådet anvender de vedtagne indr&osl ash;mmelser som selvstændige overgangsforanstaltninger og vedtager en forordning. Denne forordning, der blev vedtaget i dag, får virkning den 1. juli 2002. Den vil blive erstattet af den nye protokol, når denne træder i kraft.

Rådet noterede sig formandskabets arbejdsplan for gennemførelsen af Den Europæiske Unions fælles strategi over for Rusland for andet halvår 2002.

Der er følgende hovedprioriteter:

fremme af konsolideringen af demokrati, retsstatsprincippet og offentlige institutioner i Rusland

integrering af Rusland i et fælles europæisk økonomisk og socialt område

samarbejde med henblik på at styrke stabilitet og sikkerhed i Europa og tredjelande tackling af fælles udfordringer på det europæiske kontinent

Rådet noterede sig formandskabets arbejdsplan for gennemførelsen af Den Europæiske Unions fælles strategi over for Ukraine for andet halvår 2002.

Der er følgende prioriteringer

konsolidering af demokrati, retsstatsprincippet og offentlige institutioner i Ukraine

støtte til den økonomiske omstillingsproces, herunder støtte til Ukraines integrering i Europa og verdensøkonomien og grænseoverskridende regionalt samarbejde med nabolandene

samarbejde med henblik på at styrke stabilitet og sikkerhed i Europa og tredjelande

styrkelse af samarbejdet inden for miljø, energi, og nuklear sikkerhed

støtte til styrkelse af samarbejdet i forbindelse med EU's udvidelse

uddybning af samarbejdet på RIA-området

Rådet noterede sig formandskabets prioriteter for gennemførelsen af EU's fælles strategi for Middelhavsområdet for andet halvår 2002; der er bl.a. tale om følgende prioriteter:

det politiske og sikkerhedsmæssige afsnit (styrkelse af den politiske og sikkerhedsmæssige dialog på alle niveauer)

det økonomiske og finansielle partnerskab (skabelse af et område med velstand for alle gennem fri handel, økonomisk omstilling og tiltrækning af investeringer til regionen)

det sociale, kulturelle og menneskelige partnerskab (fremme af forståelsen mellem kulturer og udveksling mellem civilsamfundene

Rådet fastlagde Den Europæiske Unions holdning med henblik på 4. møde i Samarbejdsrådet EU-Kirgisistan den 23. juli 2002 (se også dok. 11215/02 Presse 218).

Rådet fastlagde Den Europæiske Unions holdning med henblik på 4. møde i Samarbejdsrådet EUKasakhstan den 23. juli 2002 (se også dok. 11252/02 Presse 219).

Rådet noterede sig en orienterende note om situationen med hensyn til forberedelsen af ASEM 4-topmødet den 23.-24. september 2002 i København.

"1. EU'S MÅL

Med hensyn til Somalia tilstræber EU, at fred og stabilitet genoprettes i alle dele af landet; at landets suverænitet, territoriale integritet, politiske uafhængighed og enhed respekteres; at Somalias befolkning har ret til at bestemme over deres egen fremtid i overensstemmelse med målene og principperne i De Forenede Nationers pagt; at der etableres legitime og effektive strukturer for landets ledelse, og at venskabelige samarbejdsforbindelser med de andre lande på Afri kas Horn fremmes.

Det er EU's opfattelse, at det eneste effektive grundlag for social og økonomisk genopretning og udryddelse af truslen fra terrorisme er varig fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, genoprettelse af retsstaten, demokrati og god regeringsførelse i Somalia.

Ud fra disse mål bekræfter EU sin fortsatte støtte til IGAD's resolutioner af 24. november 2000 og 11. januar 2002, som opstiller en generel ramme for forsoningsprocessen i Somalia. EU støtter desuden de bestræbelser, som alle parter i Somalia samt IGAD's medlemmer udfolder med henblik på:

fremme af forsoningen mellem alle somaliske parter, uden at der stilles forhåndsbetingelser for dialog og forhandling

varig indstilling af fjendtlighederne i områder, hvor der har været periodiske kampe i de seneste år, og beskyttelse og konsolidering af fred og stabilitet i de områder, hvor der atter er fred og stabilitet

gradvis internalisering af den proces, der skal føre til oprettelse af nye strukturer, som bygger på deling og overdragelse af beføjelser gennem den demokratiske proces

støtte til en komplementær proces med henblik på at skabe forsoning mellem og inden for de forskellige klaner

snarlig etablering af en effektiv administration i hele Somalia, bl.a. en altomfattende administration med et bredt grundlag, og parallelt hermed konsolidering af midlertidige regionale administrationer, som repræsenterer dele af det somaliske samfund

fremme af venskabelige forbindelser mellem Somalia og landets naboer og andre lande i regionen, idet sådanne forbindelser yder et positivt bidrag til hver af de pågældende staters sikkerhed

at gøre en indsats og yde bistand for at forbedre den humanitære situation og skabe betingelser, som fremmer den økonomiske, sociale og menneskelige udvikling og tilskynder flygtninge til at vende hjem.

III. EU-STØTTE TIL FORSONINGSPROCESSEN

EU vil anvende følgende instrumenter til støtte for IGAD's freds- og forsoningsinitiativ:

1. Med henblik på hurtig tilpasning til den politiske udvikling i forsoningsprocessen vil EU fortsat via erklæringer og trojka-demarcher sende hurtige og klare signaler til de forskellige somaliske og regionale aktører. Hvis fremskridtene engang berettiger dertil, kan det være hensigtsmæssigt at overveje at udnævne en særlig EU-udsending til at følge udviklingen på stedet.

2. EU's politiske initiativer kan, hvis dette er hensigtsmæssigt, ledsages af passende konkrete foranstaltninger, bl.a. "smart sanctions" rettet mod enkeltpersoner, som måtte blokere forsoningsprocessen, og positive incitamenter, bl.a. målrettet finansiel støtte.

3. Fremme af en ny samordnet tilgang til forsoningsprocessen i Somalia og de internationale samarbejdsbestræbelser i Somalia:

a) Den igangværende "fredsdividende"-strategi, som skal støtte områder, hvor de grundlæggende ledelses- og sikkerhedsstandarder er sikret, vil blive fortsat i de forskellige dele af Somalia som en generel ramme for EU's samarbejdsstrategier.

I den forbindelse finder EU, at der skal lægges særlig vægt på sociale sektorer og især uddannelse. Desuden vil der i samarbejdsprioriteterne blive lagt større vægt på, at mænd og kvinder deltager på lige fod i Somalias genopbygning og udvikling.

EU erkender imidlertid, at de omfattende behov samt manglen på administrative strukturer og bæredygtige politikker gør det nødvendigt, at den multisektorielle bistandsformidlingskapacitet fortsætter. Denne fleksibilitet sikrer hurtig tilpasning til uforudsigelige udviklinger i den sociale og politiske situation og gør det lettere at tilpasse støtten til absorptionskapaciteten.

b) I takt med at der opnås fred, vil "fredsdividende"-strategien kunne suppleres af en mere aktiv "fredsopbyggende strategi", der prioriterer hurtig etablering af en effektiv administration, herunder en altomfattende administration på et bredt grundlag og parallelt hermed konsolidering af midlertidige regionale administrationer, der repræsenterer dele af det somaliske samfund:

i) fremme af god ledelse af landet på alle niveauer og på et bredt grundlag:

EU vil yde finansiel og teknisk støtte til en midlertidig, altomfattende administration på et bredt grundlag, der hurtigt skal afløse Arta's overgangsregering.

Støtten til en foreløbig administration på et bredt grundlag skal tage hensyn til en række betingelser, bl.a.:

– Somalias vigtigste infrastrukturer, herunder havnen og lufthavnen i Mogadishu, skal fungere, og der skal være fri bevægelighed for personer og varer

– der skal iværksættes et effektivt og velfungerende organisk partnerskab med regionerne og opstilles en tidsplan for en aktiv og demokratisk organisation

– der skal indføres god ledelse af landet med effektiv bekæmpelse af terroriststrukturer, og der skal etableres harmoniske forbindelser med nabolandene

– der skal træffes konkrete foranstaltninger til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, herunder lovgivningsmæssige foranstaltninger

– der skal iværksættes effektive forsoningsprogrammer med det formål at fuldende regionale forsoningsinitiativer, herunder spørgsmålene i anledning af plyndring af fast ejendom.

ii) fremme af den regionale forvaltning

Med henblik på at fremme en bottom-up-metode vil EU yde finansiel og teknisk støtte til regionale myndigheder, der opfylder følgende betingelser:

– de skal samarbejde effektivt med det internationale samfund med henblik på bekæmpelse af terrorisme

– der skal iværksættes effektive forsoningsprogrammer, herunder særkonferencer mellem klaner og politiske særkonferencer

– de skal fremme somaliske flygtninges tilbagevenden og reintegration i tæt samarbejde med UNHCR og andre relevante FN- og internationale organisationer og ngo'er

– de skal vise vilje til at deltage i funktionelle samarbejdsprogrammer, som vil føre til samarbejde med andre regionale enheder

– de skal deltage i en dialog med en åben dagsorden med en midlertidig administration på et bredt grundlag og andre regionale administrationer med det formål at genindføre definitive institutioner i Somalia i et tempo, som respekterer den specifikke udvikling i de forskellige regioner af Somalia siden 1991

4. EU vil støtte dels IPF's initiativ vedrørende Somalia og dels Somalias bistandskoordineringsorgan (SACB), det internationale samfunds to koordinationssøjler (en politisk søjle og en samarbejdssøjle) med henblik på overvågning af forløbet af den politiske proces i Somalia. EU's reaktion på de politiske og samarbejdsmæssige udfordringer, som gør samordning med andre vigtige internationale aktører nødvendigt, vil af hænge heraf.

Der bør gives støtte til de somaliske kontaktgrupper i Nairobi og New York, som FN har oprettet.

Disse strukturer vil endvidere gøre det lettere for de somaliske parter gradvis at acceptere, at FN og/eller regionale organisationer deltager i den somaliske forsoningsproces. I den forbindelse vil EU overveje at bidrage økonomisk til fredsbevarende interventioner under FN's og/eller de regionale organisationers ledelse i det omfang, der er nødvendigt.

IV. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Da den regionale kontekst vejer tungt, vil EU opfordre de tre frontlinjestater (Etiopien, Kenya og Djibuti) og alle lande, som har indflydelse på de forskellige somaliske parter og faktioner, herunder overgangsregeringen, til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at der kan komme gang i IGAD-forhandlingerne.

EU vil også rette en ny opfordring til alle lande om at afstå fra aktiviteter, som kan forværre de interne konflikter, og navnlig til nøje at overholde FN's våbenembargo over for Somalia.

EU støtter FN's bestræbelser for at gøre våbenembargoen effektiv og vil hilse fremtidige FN-anbefalinger om håndhævelse af embargoen med tilfredshed.

EU vil også støtte en gradvis inddragelse af FN- og/eller regionale og subregionale organisationer med det formål at sikre stabilitet og konsolidere forsoningsprocessen."

Rådet vedtog en afgørelse om indførelse af et rammeprogram om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (AGIS) (dok. 10814/02).

AGIS-programmet indføres for perioden fra og med den 1. januar 2003 til og med den 31. december 2007 med et samlet beløb for hele perioden på 65 mio. EUR.

Programmet støtter projekter på følgende områder:

a) generelt retligt samarbejde og strafferetligt samarbejde, herunder videreuddannelse

b) samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder

c) samarbejde mellem disse myndigheder eller andre offentlige eller private organer i medlemsstaterne, der beskæftiger sig med forebyggelse og bekæmpelse af organiseret og anden kriminalitet

d) samarbejde mellem medlemsstaterne om en effektiv beskyttelse af ofrenes interesser i straffesager

Rådet bekræftede resultatet af drøftelserne i Rådet den 19. juli 2002 og fastlagde på den baggrund budgetforslaget for 2003 (se også dok. 11211/20 og dok. 10852/02 Presse 206).

Rådet gav også formandskabet mandat til med bistand fra Rådets Generalsekretariat at udarbejde budgetdokumenterne og fremsende dem til Europa-Parlamentet.

Rådet vedtog en afgørelse om Fællesskabets deltagelse i syvende møde mellem parterne i Bonn-konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr den 18.-24. september 2002 i Bonn.

Rådet vedtog en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til på Fællesskabets vegne at føre forhandlinger om udvidelse af den retlige beskyttelse af databaser i henhold til artikel 7 i direktiv 96/9/EF til at omfatte personer fra Isle of Man.

Rådet vedtog en afgørelse om indgåelse af konventionen om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne i det sydøstlige Atlanterhav (dok. 15080/01 + COR 1). Med afgørelsen bliver Det Europæiske Fællesskab fuldgyldigt medlem af den regionale fiskeriorganisation, som denne konvention har til formal at oprette, da EF-fiskere driver fiskeri i det område, der er omfattet af konventionen. Konventionen har til formål at sikre bevarelse på ; lang sigt og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i konventionsområdet gennem effektiv implementering af konventionens bestemmelser.