Rådsmøde fiskeriministre 11/6 02 pressemeddelelse

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

DYBHAVSBESTANDE *

GENOPRETTELSE AF TORSKE- OG KULMULEBESTANDENE *

REFORM AF DEN FÆLLES FISKERIPOLITIK *

ULOVLIGT FISKERI - Rådets konklusioner *

EVENTUELT *

Uformelt møde mellem generaldirektørerne for fiskeri *

Seminar om kontrollen med og gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik *

Torskebestandsforholdene i Østersøen *

Tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

MILJØ

Reduktion af emissionerne af forurenende stoffer fra to- og trehjulede motordrevne køretøjer* *

Sjette miljøhandlingsprogram *

REVISIONSRETTEN*

Counterpartmidler hidrørende fra strukturtilpasningsstøtte i form af direkte budgetstøtte (7. og 8. EUF): særberetning nr. 5/2001 fra Revisionsretten - Rådets konklusioner *

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Rådet nåede med flertal til politisk enighed om forslaget om TAC (samlede tilladte fangstmængder) og kvoter og fastlagde en generel indstilling til forslaget om licenser på grundlag af et kompromis fra formandskabet, som Kommissionen kunne tilslutte sig. De to forslag vil blive vedtaget samtidig på en kommende rådsamling efter vedtagelsen og behandlingen af Europa-Parlamentets udtalelse om licensforslaget. Kompromiset omfatter bl.a. en fælles erklær ing fra Rådet og Kommissionen vedrørende TAC- og kvoteforslaget og to erklæringer fra Kommissionen vedrørende licensforslaget.

Kompromiset består af følgende elementer:

TAC og kvoter fastsættes for 2003 og 2004 (med en årlig revisionsklausul) på grundlag af reviderede statistiske oplysninger og ikke længere på grundlag af 2002-oplysninger. Tre arter slettes på TAC-listerne (dybhavshaj, berycider og middelhavsskælbrosme). Kompromiset omfatter således otte arter, der er omfattet af TAC, mod oprindelig 11 arter. Til gengæld omfatter licensforslaget 46 arter i stedet for 21.

TAC fastsættes i fællesskabsfarvande og i internationale farvande i det omfang, det ifølge videnskabelige udtalelser er nødvendigt at begrænse fangsterne. Ifølge den fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen skal Kommissionen senest i 2003 anmode ICES om en videnskabelig udtalelse.

Den begrænsning af fiskeriindsatsen, der er omhandlet i licensforslaget, udelukker for fremtiden lange, brosme og spidstandet blankesten. Disse arter er imidlertid med i TAC- og kvoteforslaget.

Bestandene vil være omfattet enten af en licensordning (begrænsning af fiskeriindsatsen) eller af TAC og kvoter eller af begge.

Der fastsættes en generel bifangstkvote (pulje) i stedet for en kvote på 10 tons for hvert land med fiskeri i en bestemt zone. Kvoterne for sort sabelfisk, skolæst, spidstandet blankesten, orange savbug og lange er blevet forhøjet i visse fiskerizoner.

Fiskeriindsatsen reguleres ved forordning nr. 2027/95.

I licenskompromiset indsættes der et alternativ til det satellitbaserede fartøjsovervågningssystem (FOS). Hvis dette system rammes af tekniske funktionsforstyrrelser, rapporteres skibets geografiske position hver anden time til kyststaterne.

Der fastsættes en generel revisionsklausul i licenskompromiset, hvorefter Kommissionen kan forelægge Rådet og Europa-Parlamentet en rapport om forvaltning af dybhavsbestandene inden den 30. juni 2005. Der vil i mellemtiden blive indhentet videnskabelige oplysninger for at fastslå den fremtidige udvikling i TAC, bl.a. for det ikke-industrielle fiskeri.

De to forslag vil blive vedtaget og gennemført samtidig pr. 1. januar 2003.

Rådet noterede sig delegationernes bemærkninger på grundlag af et spørgeskema fra formandskabet og pålagde Coreper at arbejde aktivt videre med forordningsforslaget, så det hurtigt kan vedtages, når Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse.

Rådet drøftede især følgende aspekter af forslaget:

- opretholdelse af TAC på et stabilt niveau: TAC skal fastsættes på et niveau, som muliggør en årlig forøgelse af torskebestandene med 30% og af kulmulebestandene med 15%, idet der fastsættes en øvre og en nedre grænse på 50% for så vidt angår tilladte TAC-ændringer fra det ene år til det andet

- systemet med begrænsning af fiskeriindsatsen baseres på antallet af dage på havet pr. år og pr. skib: flere delegationer ønsker forenklede procedurer

- skærpelse af kontrollen, især ved hjælp af det satellitbaserede fartøjsovervågningssystem (FOS) for skibe med en længde på over 15 m

- forhøjelse af ophugningspræmiens maksimumsbeløb inden for rammerne af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF).

Rådet noterede sig kommissær Fischlers præsentation af pakken af forslag, der tager sigte på en reform af den fælles fiskeripolitik, samt delegationernes indlæg, og det pålagde Rådets organer at arbejde intensivt videre med Kommissionens forslag og meddelelser.

Flere delegationer stillede sig på dette stadium positivt til reformmålene i forslagene, uden at dette berører deres mere specifikke forbehold med hensyn til visse aspekter af de foreslåede bestemmelser.

Under en bordrunde drøftede Rådet især følgende aspekter af reformen:

fastsættelsen af TAC og kvoter: nogle delegationer stillede sig forbeholdent med hensyn til en eventuel overførsel af kompetence fra Rådet til Kommissionen for så vidt angår den årlige forvaltning af TAC og kvoter

begrænsning af fiskeriindsatsen og afskaffelse af statsstøtte

de planlagte omstruktureringsforanstaltningers sociale virkninger: nogle delegationer fremhævede nødvendigheden af sociale ledsageforanstaltninger af længere varighed i forbindelse med ophugningen af de ældste fartøjer

hensyntagen til fiskeriets særlige dimension i regionerne i den yderste periferi.

Rådet vedtog følgende konklusioner om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri:

1. Rådet erkender betydningen af den internationale handlingsplan med henblik på at forebygge, afværge og bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, der blev vedtaget af FAO i 2001 inden for rammerne af adfærdskodeksen for ansvarligt fiskeri, som sætter sig som et generelt mål at opnå et bæredygtigt og holdbart fiskeri.

2. Rådet tilkendegiver sin tilfredshed med Kommissionens meddelelse om en EF-handlingsplan med henblik på at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.

3. Rådet betragter bekæmpelsen af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri som en prioritet, der skal sikre fiskeriets bæredygtighed, og anser det for nødvendigt at forbedre og styrke de juridiske instrumenter for at imødegå denne form for fiskeri med passende og effektive midler.

4. Rådet anerkender Kommissionens initiativ til at foreslå passende foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, herunder foranstaltninger, der vil kunne vedtages af flagstaten, havnestaten eller kyststaten, og handelsforanstaltninger.

5. Rådet opfordrer Kommissionen til på Fællesskabets vegne i de regionale fiskeriorganisationer at gå i spidsen for bekæmpelsen af denne form for fiskeri med henblik på at indføre passende og effektive foranstaltninger, der er i overensstemmelse med international ret, herunder

- udarbejdelse af registre over tilladte fartøjer

- udarbejdelse af lister over stater/enheder, der ikke samarbejder med de regionale fiskeriorganisationer, og mod hvilke der vil kunne iværksættes handelsforanstaltninger vedtaget af de regionale fiskeriorganisationer

6. Rådet støtter afholdelsen af en international konference om bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, der finder sted den 25. og 26. november 2002 i Santiago de Compostela, Spanien, og anmoder Kommissionen om i nødvendigt omfang at tage hensyn til konklusionerne fra denne konference, når der skal forberedes en fællesskabsholdning med henblik på FAO-mødet i 2003, som skal behandle dette spørgsmål.

7. Rådet tilskynder Kommissionen til at gennemføre de initiativer, der indgår i EF-handlingsplanen vedrørende ulovligt fiskeri, og som falder ind under Fællesskabets kompetence."

Rådet noterede sig formandskabets orientering. Drøftelserne om den fremtidige strukturpolitik for fiskerisektoren har vist, at et flertal af delegationerne går ind for at finde en afløser for de flerårige udviklingsprogrammer (FUP), og at der er delte meninger om anvendelsen af statsstøtten (nedbringelse af kapaciteten eller modernisering af flåden).

Formandskabet orienterede Rådet om resultaterne af seminaret om kontrollen med og gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik den 21. og 22. maj 2002 i Madrid, og Rådet noterede sig de konklusioner, som man var nået frem til på seminaret.

Den svenske delegation orienterede Rådet om torskebestandsforholdene i Østersøen. Denne delegation, der blev støttet af den danske delegation, gjorde gældende, at ifølge ICES's videnskabelige udtalelse for nylig er torskesituationen i Østersøen yderst foruroligende, navnlig for så vidt angår østbestanden. Den understregede, at det er nødvendigt at gennemføre planer for genoprettelse af bestandene, og oplyste, a t Sverige har iværksat foranstaltninger i den henseende på nationalt plan, idet man især har indført garn med større masker, trawlere til selektivt fiskeri og regulerede fangstperioder af hensyn til fornyelsen af bestandene.

Kommissær Fischler var enig i disse delegationers analyse og foruroligelse og oplyste, at Kommissionen på næste møde i Østersø-fiskerikommissionen i september 2002 vil slå til lyd for følgende fire foranstaltninger:

begrænsning af torskebifangsterne i forbindelse med fiskeri efter fladfisk

overvejelse af mindstemålet for torsk

revision af redskabernes maskestørrelse

revision af de fiskerizoner, hvor torskefiskeri er tilladt.

Rådet noterede sig den svenske og den danske delegations samt Kommissionens indlæg.

Den danske delegation oplyste Rådet om de planlagte datoer for de næste tre samlinger i Rådet (fiskeri) under det danske formandskab, der begynder den 1. juli 2002. Der er tale om følgende datoer:

den 14. oktober 2002 i Luxembourg

den 18. november 2002 i Bruxelles

den 16.-17. december 2002 i Bruxelles.

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int. Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

Rådet vedtog med kvalificeret flertal, idet den britiske delegation undlod at stemme, direktivet om reduktion af emissionerne af forurenende stoffer fra to- og trehjulede motordrevne køretøjer og om ændring af direktiv 97/24/EF (dok. 3615/02) i overensstemmelse med det fælles udkast, der var blevet aftalt med Europa-Parlamentet den 1. maj 2002 som led i den fælles beslutningsprocedure.

Direktivet fastsætter navnlig strengere emissionsgrænser for to- og trehjulede køretøjer end i direktiv 97/24/EF. Disse grænser skal gælde fra 2003 for nye køretøjstyper og fra 2004 for alle køretøjstyper, med det formål at bidrage til at reducere kulbrinteemissionerne.

Sjette miljøhandlingsprogram

Rådet vedtog afgørelsen om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram for perioden 2001-2010 (dok. 3618/1/02) i overensstemmelse med det fælles udkast, der var blevet aftalt med Europa-Parlamentet den 1. maj 2002 som led i den fælles beslutningsprocedure.

Sjette miljøhandlingsprogram udgør miljødelen af Fællesskabets strategi for bæredygtig udvikling. Det viderefører visse af målene i det foregående program, der sluttede i 2000, idet det er koncentreret om fire prioriterede indsatsområder, nemlig klimaændringer, natur og biodiversitet, miljø og sundhed og naturressourcer og affald.

Counterpartmidler hidrørende fra strukturtilpasningsstøtte i form af direkte budgetstøtte (7. og 8. EUF): særberetning nr. 5/2001 fra Revisionsretten - Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner og anmodede Rådet (udviklingssamarbejde) om at tage dem med i sine overvejelser (dok. 15522/01):

"Rådet

1. ser med tilfredshed på særberetning nr. 5/2001 fra Revisionsretten om counterpartmidler hidrørende fra strukturtilpasningsstøtte i form af direkte budgetstøtte (7. og 8. EUF); beretningen omfatter 23 finansieringsaftaler indgået mellem 1994 og 1999 med otte AVS-lande;

2. noterer sig,

– at Kommissionen fra 1998 har lagt de finansielle revisioner i fastere rammer, og

– at modtagerlandenes reformer af forvaltningen af de offentlige finanser er iværksat for nylig og først vil kunne få fuld virkning på mellemlang sigt;

3. er overbevist om, at direkte budgetstøtte for mange udviklingslande potentielt er et effektivt støtteinstrument, navnlig med henblik på at opnå en makroøkonomisk stabilitet, der er en nødvendig forudsætning for at iværksætte en vedvarende proces for så vidt angår strukturreformer og effektiv bekæmpelse af fattigdommen i det omfang, disse lande træffer budgetmæssige foranstaltninger og fører sektorpolitikk er i overensstemmelse med pålidelige normer og resultatindikatorer;

4. er dog opmærksom på, at denne fremgangsmåde rummer visse risici for så vidt angår eventuelle mangler ved de nationale procedurer for afholdelse af og kontrol med de offentlige udgifter i disse lande;

5. er i meget vid udstrækning enigt i Revisionsrettens analyser og anbefalinger, navnlig for så vidt angår a) nødvendigheden af lade det forhold, at denne budgetstøtte, målrettet eller ej, stilles til rådighed, være ledsaget - om muligt på forhånd - af relevant teknisk støtte til budgetmyndighederne og de ansvarlige for udgifterne inden for de forskellige sektorer med henblik på at bidrage til at forbedre situationen; b) behove t for en permanent koordinering med gruppen af bistandsydere, navnlig IMF og Verdensbanken; c) de risici, som dette instrument indebærer for så vidt angår klare ansvarsforhold i proceduren for budgetforvaltning og de endelige konsekvenser for de befolkningsgrupper, der modtager bistand;

6. tilkendegiver sin tilfredshed med, at Kommissionen ligeledes i hovedtræk er enig i Revisionsrettens analyser og anbefalinger, og at den allerede har påbegyndt visse reformer på de områder, der berøres af Revisionsrettens anbefalinger;

7. giver på ny udtryk for sin holdning, der går ud på, at man, når der skal rettes op på visse tidligere uregelmæssigheder og fejl, bør give myndighederne i tredjelande støtte og tilskyndelse til at iværksætte de reformer, som er nødvendige for at sikre en god offentligt forvaltning på det økonomiske og politiske område under overholdelse af normerne for åbenhed og ansvar;

8. opfordrer ud fra disse målsætninger Kommissionen til:

– at føre indgående tilsyn med kvaliteten af forvaltningen af de offentlige finanser i modtagerlandene og kontrollere omfanget af de udgifter, der afholdes til de sociale sektorer, samt deres formelle rigtighed;

– hurtigst muligt og under hensyntagen til bidragene fra medlemslandene og IFI at færdiggøre fastlæggelsen af rammen for de resultatindikatorer, som skal anvendes;

– at opstille klare retningslinjer, så dens tjenestegrene bliver bedre i stand til at vurdere de fremskridt, der gøres i forvaltningen af de offentlige finanser og med hensyn til kvaliteten af udgiftsforvaltningen i hvert enkelt af de berørte lande;

– at præcisere vilkårene for udbetaling, opfølgning og kontrol for så vidt angår hvert enkelt program i forbindelse med godkendelsen af det pågældende forslag om finansiering;

– at sikre en optimal arbejdsfordeling mellem sine tjenestegrene for så vidt angår på den ene side ansvaret for opfølgningen i forbindelse med den overordnede makroøkonomiske og institutionelle støtte og på den anden side ansvaret for vurderingen af politikkerne inden for de sociale sektorer;

– i samarbejde med IMF at sikre en større forudsigelighed for så vidt angår den årlige budgetstøtte, uanset finansieringskilden;

9. vil følge de fremskridt, som Kommissionen gør på dette område, og opfordrer den til regelmæssigt at orientere Rådet og Parlamentet herom, første gang om et år."