Rådsmøde udviklingsministre 30/5 02 pressemeddelelse

5. Beslutninger om
a. Forordning om AIDS, malaria og tuberkulose (FO)
b. Forordning om reproduktiv sundhed (FO)
c. Forlængelse af konventionen om fødevarehjælp

6. Fornyelse af fælles holdning om Nigeria

Bruxelles, den 31. juli 2002

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

FRA MONTERREY TIL JOHANNESBURG: FORBEREDELSE AF VERDENSTOPMØDET OM BÆREDYGTIG UDVIKLING - Rådets konklusioner *

DEMOKRATI OG GOD REGERINGSFØRELSE - Rådets konklusioner *

GENNEMFØRELSE AF FÆLLESSKABETS POLITIK FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDE *

INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGIER I UDVIKLINGSSAMARBEJDET - Rådets konklusioner *

SUNDHED OG FATTIGDOM - Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer *

UDDANNELSE OG FATTIGDOM - Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer *

VANDFORVALTNING - Rådets resolution *

KONFLIKTRAMTE LANDE - Rådets konklusioner *

VERDENSFØDEVARETOPMØDET - Rådets erklæring *

ERKLÆRING OM FØDEVAREKRISEN I DET SYDLIGE AFRIKA *

EVENTUELT *

DE FORENEDE NATIONERS BEFOLKNINGSFOND (UNFPA) - Konklusioner *

AFBINDING AF BISTAND *

RATIFIKATION AF COTONOU-AFTALEN *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

FISKERI *

Seychellerne - Guinea *

FØDEVARESIKKERHED *

Kosttilskud *

EØS *

Deltagelse i Det Europæiske Handicapår 2003 *

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Med henblik på at forberede verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, der finder sted i Johannesburg fra den 26. august til den 4. september 2002, havde Rådet en omfattende drøftelse om EU's bidrag til og strategi for topmødet og herunder om de hovedelementer, der skal komme til udtryk i den politiske erklæring, der skal vedtages i Johannesburg. Rådet understregede betydningen af dette verdenstopmøde og bekræftede, at EU er fast beslu ttet på at spille en ledende rolle i forberedelsesprocessen. Rådet understregede også, at det er nødvendigt at nå frem til et fokuseret og handlingsorienteret resultat af topmødet i Johannesburg med et begrænset og klart defineret antal initiativer.

Efterfølgende vedtog Rådet et detaljeret sæt konklusioner, som er gengivet nedenfor, og som på den ene side fastlægger de hovedprioriteter for handling, som EU gerne ser taget op på topmødet i Johannesburg, og på den anden side nærmere beskriver den eksterne dimension af EU's egen strategi for bæredygtig udvikling. Konklusionerne er specielt tænkt som et bidrag til det forberedende udvalgs fjerde møde, der holdes på Bali fra den 27. maj til den 7. juni 2002 til forberedelse af topmødet i Johannesburg. For EU's vedkommende bør Rådet (almindelige anliggender) på samlingen den 17. juni på grundlag af de konklusioner, der vedtages i dag, og resultatet af det forberedende udvalgs møde på Bali fastlægge EU's mandat på topmødet, som efterfølgende skal godkendes på Det Europæiske Råds møde den 21.-22. juni 2002 i Sevilla.

"RÅDET

1. UNDERSTREGER, at verden på trods af nationale og internationale aktioner ti år efter Rio-konferencen stadig står over for de udfordringer, der udgøres af endemisk fattigdom og miljøforringelse.

2. MINDER OM den enighed, der blev opnået på Det Europæiske Råds møder i Göteborg og Barcelona om udformningen af EU's strategi for bæredygtig udvikling, der bør suppleres med en ekstern dimension.

3. UNDERSTREGER, at denne strategi fastlægger EU's langsigtede mål for bæredygtig udvikling på globalt plan og udgør et væsentligt bidrag til verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg.

4. SER MED TILFREDSHED PÅ Kommissionens meddelelse "Mod et globalt partnerskab for bæredygtig udvikling" (KOM(2002) 82), der fastlægger hovedelementerne i den eksterne dimension af EU's strategi for bæredygtig udvikling samt en række strategiske komponenter med henblik på resultatet af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling.

5. HENVISER TIL Rådets konklusioner af 4. marts 2002 om forberedelsen af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, hvori de seks hovedudfordringer, der skal tages op i forbindelse med den globale dimension af bæredygtig udvikling, fremhæves:

1) Udryddelse af fattigdom og fremme af social udvikling samt sundhed

2) Globaliseringen i den bæredygtige udviklings tjeneste

3) Bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre

4) Bevaring og bæredygtig forvaltning af natur- og miljøressourcerne

5) Styrkelse af governance på alle niveauer inden for bæredygtig udvikling, især international governance på miljøområdet, herunder offentlig deltagelse

6) Implementeringsmidler, herunder kapacitetsopbygning og teknologisamarbejde.

6. GENTAGER, at EU agter at fremme et handlingsorienteret resultat af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling og en effektiv gennemførelse af dets resultater baseret på Agenda 21, de internationalt aftalte udviklingsmål og -målsætninger, navnlig dem i millenniumerklæringen, samt de vigtigste FN-konferencer og internationale aftaler siden 1992. I den forbindelse skal verdenstopmødet om bæredygtig udvikling ses som en del af en proces, der s kal føre til en global deal, der også skal omfatte Doha-udviklingsdagsordenen, Monterrey-konsensussen og verdenstopmødet om fødevarer - inden for tidsrammen juni 2002 plus 5 år.

7. FREMHÆVER Rådets og Kommissionens fælles erklæring af 10. november 2000 om EF's udviklingspolitik samt betydningen af Cotonou-aftalen som en ny form for globalt partnerskab.

HENVISER PÅ NY TIL betydningen af Marrakesh-konferencen, Cartagena-konferencen, det sociale topmøde i København, den nordlige dimension og den kommende Euromed-konference i Athen som milepæle på vejen til bæredygtig udvikling på globalt plan.

8. UNDERSTREGER EU's vilje til at udøve lederskab og fortsat spille en væsentlig rolle i de globale bestræbelser på at opnå bæredygtig udvikling på alle niveauer og sikre, at resultatet af verdenstopmødet bliver fokuseret i form af større forpligtelser fra alle lande, og også afbalanceret i forhold til de tre integrerede aspekter i bæredygtig udvikling (den sociale, den økonomiske og den miljømæssige komponent).

9. MINDER OM, at verdenstopmødets resultat bør omfatte:

en politisk erklæring, der danner ramme om nye tilsagn fra verdens ledere om at tage millenniumudviklingsmålene op, herunder først og fremmest udryddelsen af ekstrem fattigdom, samt imødekomme de store udfordringer vedrørende bæredygtig udvikling og manglerne i gennemførelsen af Agenda 21;

et handlingsprogram, der er fokuseret og resultatorienteret;

frivillige partnerskabsinitiativer, der skal inddrage alle aktører, herunder regeringer, civilsamfundet og den private sektor, med henblik på at gennemføre Johannesburg-handlingsplanen.

10. BEKRÆFTER PÅ NY, at de overordnede målsætninger for verdenstopmødet om bæredygtig udvikling er udryddelse af fattigdom inden for rammerne af bæredygtig udvikling samt ændring af ikke-bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, så økonomisk vækst kobles fra ødelæggelse af miljøet og brug af naturressourcerne. Det MINDER OM, at kønsperspektivet bør være et gennemgående tr&a elig;k i resultatet af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling. Det BEKRÆFTER PÅ NY, at det er nødvendigt at integrere kønsaspektet i politikkerne på alle samfundslivets områder med tilstrækkelig institutionel og finansiel støtte på alle planer.

11. UNDERSTREGER, at EU i særlig grad vil være opmærksom på og yde kraftig støtte til Afrika og de bestræbelser, som de afrikanske lande selv gør for at opnå bæredygtig udvikling.

12. ERKENDER, at gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene og Agenda 21 kræver en væsentligt øget indsats og god governance både fra de individuelle landes og fra hele det internationale samfunds side. "Monterrey-konsensussen angav enhver mulig finansieringskilde, herunder finansiering fra den private sektor og mobilisering af nationale ressourcer, og gav retningslinjer for, hvordan de finansielle behov vil kunne opfyldes.

13. GØR OPMÆRKSOM PÅ, at hovedansvaret for bæredygtig udvikling ligger hos landene selv. Alle lande bør udvikle strategier for bæredygtig udvikling. Ejerskab med hensyn til strategierne for bæredygtig udvikling er en forudsætning for, at disse kan blive en succes. I udviklingslandene vil nationale fattigdomsreduktionsstrategier kunne danne grundlag for indsatsen for bæredygtig udvikling, og EU's handlingsprioriteter vil blive implementeret inden for disse rammer.

14. UNDERSTREGER nødvendigheden af at fremhæve EU's prioriteter for verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, der skal afspejles i de politiske resultater og, hvor det er relevant, suppleres af specifikke EU-initiativer med henblik på partnerskaber på disse områder.

EU vil således bidrage kraftigt til et positivt resultat af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling ved at a) gå et skridt videre i fastlæggelsen af sin strategi for bæredygtig udvikling og b) fastlægge et specifikt sæt hovedprioriteter for handling, der bygger på denne strategi, herunder, hvor det er relevant, specifikke EU-partnerskabsinitiativer.

A. DEN EKSTERNE DIMENSION AF EU's STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Foruden de forpligtelser, der er indgået i forbindelse med den interne strategi for bæredygtig udvikling, der blev godkendt på Det Europæiske Råds møder i Göteborg og Barcelona, vil EU med henblik på at nå de prioriterede mål i forbindelse med den eksterne dimension af sin strategi for bæredygtig udvikling forpligte sig til at gøre en indsats inden for nedenstående områder. EU vil søge at sikre, at disse områ ;der afspejler sig i de politiske resultater af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling. EU vil jævnligt på Det Europæiske Råds forårstopmøder vurdere, hvilke fremskridt der er gjort i forbindelse med den generelle EU-strategi for bæredygtig udvikling.

1. Bekæmpelse af fattigdom

1.1. Lægge større vægt på reduktion af fattigdom og bekæmpelse af ulighed i EU's samarbejdspolitikker og i højere grad bidrage til opfyldelsen af Agenda 21 og millenniumudviklingsmålene.

Kraftigt støtte nationale strategier for fattigdomsreduktion, der fremmer bæredygtige erhverv og vækst til fordel for de fattige, giver lige adgang til grundlæggende sociale ydelser, mindsker ulighederne mellem kønnene og fremmer anstændige beskæftigelsesmuligheder og produktive aktiver for de fattige, bl.a. ved at støtte mikrokreditinitiativer.

1.2. Optimere ydelsen af bistand, gøre brug af innovative metoder for internationalt samarbejde og deltage i mobiliseringen af de internationale ressourcer, der er nødvendige for at sikre, at millenniumudviklingsmålene opfyldes inden for nøglesektorer for fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling såsom sundhed, uddannelse, vand og energi.

1.3. Styrke forbindelsen mellem fattigdomsudryddelse og miljøbeskyttelse ved at integrere miljøhensyn i de nationale strategier for fattigdomsreduktion.

1.4. Erkende forbindelsen mellem udryddelse af fattigdom og fødevaresikkerhed, fremhæve betydningen af udvikling i landdistrikterne og sikre, at EU's politikker effektivt bidrager til at udrydde sult. EU vil støtte nationale politikker og strategier, der fremmer fødevaresikkerhed, samt tilrådighedsstillelse af og adgang til fødevarer af ernæringsmæssig kvalitet for alle.

1.5. Sikre at handelsliberalisering og markedsadgang virkelig fungerer som et middel til økonomisk vækst, fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling.

1.6. Fremme implementeringen af Göteborg-programmet vedrørende konfliktforebyggelse.

1.7. Fremme god regeringsførelse, herunder respekt for menneskerettighederne og demokrati, retsstatsprincippet, effektive institutioner, sund og gennemsigtig finansforvaltning og bekæmpelse af korruption.

1.8. Fremme behovsorienteret forskning om spørgsmål vedrørende bæredygtig udvikling og åbne EU-forskningsprogrammerne for nye og retfærdige partnerskaber med udviklingslande, navnlig på områder, der forsømmes af den private forskning og/eller er af særlig betydning for udviklingslandene, ved at øge den lokale kapacitet, bl.a. forskning i tropesygdomme og fattigdomsrelaterede pandemier, omkostningseffektive kommunikationsredskaber og hensigtsmæssige, miljøvenlige og effektive teknologier.

Rådet agter at udarbejde topmødekonklusioner, der afspejler EU's forpligtelser med hensyn til de spørgsmål, der er behandlet nedenfor, samtidig med at de så vidt muligt forpligter alle deltagere til at:

2.1. Bekræfte betydningen af, at det arbejde, der blev påbegyndt i henhold til Doha-udviklingsdagsordenen, afsluttes til tiden og med et positivt resultat. Vi bør lægge vægt på tilsagnet om at opnå bæredygtige resultater på alle fronter, bekræfte vort løfte om afbalancerede resultater, der omfatter væsentlig større muligheder for markedsadgang, også for udviklingslande, baseret på afbalancerede regler, samt m& aring;lrettet bæredygtigt finansieret teknisk bistand og kapacitetsopbygningsprogrammer.

2.2. Støtte aktioner uden for Doha-udviklingsdagsordenen på alle niveauer, hvilket yderligere kan medvirke til den åbne verdensøkonomis bæredygtige udvikling og til gensidig støtte mellem handel, miljø og udvikling.

2.3. Forøge midlerne til integreret teknisk bistand og kapacitetsopbygning i udviklingslandene væsentligt for at hjælpe dem til at tage udfordringen op med hensyn til bæredygtig udvikling, navnlig inden for handel, miljø, sundhed, og til at imødegå problemer på udbudssiden.

2.4. Gå længere end EU's "Alt undtagen våben-initiativ" (EBA) ved at give told- og kvotefri adgang for al eksport fra de mindst udviklede lande, undtagen af våben.

2.5. Tilskynde yderligere til miljøvenlige produkter og navnlig dem, der kommer fra udviklingslandene, på internationalt, regionalt og nationalt plan, bl.a. gennem præferenceordninger såsom GSP. Initiativerne skal især komme bæredygtigt fremstillede produkter til gode, navnlig fair trade-produkter og økologiske produkter.

2.6. Tilskynde til reformer af subsidier, der har betydelige negative miljøvirkninger og er uforenelige med bæredygtig udvikling.

2.7. Erkende den potentielle betydning af ekspertisen i den private sektor og af direkte udenlandske investeringer til bæredygtig udvikling samt støtte udviklingslandenes bestræbelser på at skabe et indenlandsk miljø, der vil kunne tiltrække udenlandsk kapital, samtidig med at man fremmer en passende lovgivningskapacitet i disse lande. Vedtage og implementere udkastet til OECD’s henstilling om fælles strategier for miljø og offentligt stø eksportkreditter for at sikre, at offentligt støttede eksportkreditter til kapitalgoder og tjenesteydelser bidrager til bæredygtig udvikling, og gøre status over fremskridtene i 2003 med henblik på at styrke dette instrument.

2.8. Den verdensomspændende vedtagelse og faktiske implementering af bedste praksis i den private sektor med hensyn til bæredygtig og ansvarlig selskabsgovernanceopbygning på baggrund af OECD's overordnede principper for multinationale selskaber og FN's global compact-initiativ.

2.9. Fremme tættere og mere praktisk samarbejde mellem alle relevante internationale organisationer for at sikre, at yderligere globalisering bliver bæredygtig; der bør endvidere - især under hensyn til den voksende interface mellem handel, miljø og udvikling - opfordres kraftigt til et tættere og mere praktisk samarbejde mellem international miljømæssig og social governance og international økonomisk governance.

2.10. Yderligere udvikle og fremme bæredygtighedsvurdering af større politiske initiativer, herunder handelspolitik på regionalt og nationalt plan, som et middel til bedre at etablere forbindelsen mellem handel, miljø og udvikling og fastlægge passende samordnings- og tilskyndelsesforanstaltninger. Industrilande og internationale organisationer med erfaring på dette område skal med henblik herpå stille teknisk bistand og kapacitetsopbygning til rå ;dighed for udviklingslandene.

2.11. Fremme dybere integration og sammenhæng mellem lovgivningerne, bl.a. gennem regionale handels- og samarbejdsaftaler, og styrke bæredygtighedsdimensionen i bilaterale og regionale aftaler, bl.a. ved at indføje en forpligtelse til at sikre bæredygtig udvikling i disse aftaler og ved at etablere en dialog, der gør det muligt at udveksle bedste praksis.

2.12. Støtte bestræbelser på at slå bro over den digitale kløft, herunder arbejdet i FN's IKT-task force, og sørge for et positivt resultat af verdenstopmødet om informationssamfundet.

2.13. Mindske mulighederne for misbrug af det internationale finansielle system, især ved at bekæmpe kriminalitet, herunder terrorisme og hertil knyttede finansielle mekanismer, forhindre og modarbejde hvidvaskning af penge og økonomisk kriminalitet under ledelse af Den Finansielle Aktionsgruppe, styrke politikker for overvågning, regulering og udveksling af oplysninger, især vedrørende skattely, og bekæmpe skadelig beskatningspraksis.

2.14. Opfordre europæiske virksomheder til at påtage sig et socialt og miljømæssigt ansvar ved at kræve overholdelse af OECD's retningslinjer for udenlandske investorer og ved at udvikle initiativer til opfølgning af Kommissionens kommende meddelelse om en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar.

3. Bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre

3.1. Forvalte naturressourcerne på en bæredygtig måde, bl.a. ved at koble økonomisk vækst fra ikke-bæredygtig brug af naturressourcerne og ødelæggelse af miljøet, gennemføre en integreret produktpolitik, der skal reducere negative miljøvirkninger gennem hele et produkts livscyklus, og tage hensyn til økosystemernes bæreevne gennem en økosystemtilgang.

4. Vende miljøødelæggende udvikling og bevare og forvalte naturressourcerne på en bæredygtig måde

4.1. Støtte programmer på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt plan for at vende den nuværende tendens til tab af naturressourcer på globalt og nationalt plan senest i 2015 med særlig vægt på politikker vedrørende ferskvand, energi, verdenshave, jord og undergrund, skove samt biodiversitet, idet der i dette særlige tilfælde tages hensyn til skæringsfristen 2010, der blev vedtaget på den 6. konference mellem parterne i biodiversitetkonventionen, og gennemføre de aktioner, der er fastlagt i det 6. miljøhandlingsprogram.

4.2. Fremme ratificering, hurtig ikrafttræden og effektiv gennemførelse af internationale aftaler og konventioner vedrørende bæredygtig udvikling, herunder Kyoto-protokollen i 2002.

4.3. Støtte en markant forøgelse i ressourcerne til løsning af globale miljøproblemer, herunder støtte, at Den Globale Miljøfacilitet (GEF) suppleres for tredje gang med betydelige midler, og fremhæve betydningen af en retfærdig og rimelig byrdefordeling i betragtning af det udvidede GEF-mandat vedrørende ødelæggelse af jordbunden, ørkendannelse og rydning af skov samt persistente giftige kemikalier, herunder persistente organiske miljøgifte (POP), som indsatsområder for faciliteten.

4.4. Fremme investeringer i prismæssigt overkommelige, bæredygtige og miljøvenlige transportformer. Fremme innovation og vedvarende forbedring af kapaciteten, især i udviklingslandene, udvikle, anvende og tilpasse økonomisk bæredygtige og socialt acceptable teknologiske løsninger på miljøforandringer og i samme forbindelse fremme overførsel af miljøvenlig teknologi og innovation.

4.5. Implementere EU's strategi for integreret kystzoneplanlægning og fremme integrerede tilgange til spørgsmål vedrørende verdenshave i EU's eksterne forbindelser. Udvikle en EU-strategi for fjernfiskeri for at bidrage til et bæredygtigt fiskeri uden for Fællesskabets farvande gennem globalt og bilateralt partnerskab på nationalt og/eller regionalt plan samt revidere EF's bilaterale fiskeriaftaler og fælles fiskeripolitik.

Forbedre den integrerede forvaltning af verdenshavene på alle niveauer ved navnlig at implementere det globale handlingsprogram for beskyttelse af havmiljøet mod landbaserede aktiviteter, oprette beskyttede hav- og kystområder og støtte en bæredygtig forvaltning af fiskebestande, styrke regionale fiskeriorganisationer og bekæmpe ulovligt, ikke-rapporteret og ikke-reguleret (IUU) fiskeri med fuld gennemførelse af FAO IPAO senest i 2010 for således at vend e nedgangen i de globale fiskebestande.

4.6. Integrere katastrofeforebyggelse i EU's udviklings- og miljøpolitikker og fremme katastrofeforebyggelse internationalt.

4.7. Træffe forebyggende foranstaltninger til at beskytte menneskers sundhed og miljøet og gøre brug af forsigtighedsprincippet i beslutningsprocessen.

4.8. Udvide anvendelsen af EU's initiativ vedrørende global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) til at omfatte udviklingslandene.

4.9. Støtte udvikling af en strategisk tilgang til international forvaltning af kemikalier.

4.10. Styrke det internationale samarbejde med henblik på at støtte en bæredygtig forvaltning af skovene, bekæmpe ulovlig skovhugst og hermed forbundet ulovlig handel med træ, hindre overtrædelser af lovgivning vedrørende skove og bekæmpe kriminalitet på dette område.

5. Bedre sammenhæng i EU's politikker

5.1. Styrke de interne samarbejds- og samordningsprocedurer inden for Rådet og Kommissionen, bl.a. ved at indføre bæredygtighedsvurdering af alle de vigtigste politikforslag og analysere deres økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, herunder for udviklingslandene. Endvidere yderligere tilstræbe integrering af den bæredygtige dimension i de bilaterale og multilaterale samarbejdsaftaler, EU indgår.

5.2. Videreføre processen med tilpasning af centrale, EU-interne politikker til målsætningerne om en bæredygtig udvikling såvel indadtil som udadtil og udvikle og anvende indikatorer til måling af fremskridtet i overensstemmelse med den ministererklæring, der blev vedtaget den 14. november 2001 på den fjerde WTO-Ministerkonference i Doha.

5.3. Styrke forebyggelsen og kontrollen af samt de retlige og politimæssige indgreb mod EU-baserede virksomheders og borgeres ulovlige eksport af våben. Som en øjeblikkelig foranstaltning vil medlemsstaterne og Det Europæiske Fællesskab undertegne, ratificere og gennemføre FN-protokollen imod ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben.

5.4. Sikre, at indvandrerpolitikkerne i EU er baseret på en helhedsorienteret og velafvejet strategi, der forsøger at være til gavn for både modtagerlandene og oprindelseslandene, gennem dialog og samarbejde med de pågældende lande.

6. Bedre governance på alle niveauer

EU understreger behovet for at:

6.1. Styrke globale governancestrukturer og -institutioner på det økonomiske, sociale og miljømæssige område uden at glemme, at der er tale om en evolutionær proces, fremme en integreret og koordineret gennemførelse af millenniumerklæringen samt konferencen om udviklingsfinansiering og resultaterne af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, lokalisere mangler, undgå overlappende funktioner og fortsætte bestræbelserne fo r at opnå større sammenhæng.

6.2. Støtte udviklingen af demokratiske stater, der respekterer menneskerettighederne, som er i stand til at håndhæve lovlige krav, fremme god regeringsførelse og sikre adgang og ejendomsret til jord for de fattige og give adgang til information og værne om pressefriheden, og som er effektive med hensyn til ydelse af sociale tjenester og bæredygtig forvaltning af naturressourcer og lydhøre over for civilsamfundets bidrag til beslutningsprocesserne, herunder støtte til opbygningen af institutionel kapacitet på centralt og lokalt plan.

6.3. Tilskynde til, at der gøres fremskridt med hensyn til adgang til information med henblik på beslutningstagning, deltagelse i og adgang til domstolene i overensstemmelse med det 10. Rio-princip, herunder gennem udarbejdelse af globale retningslinjer. Midler til at gennemføre dette mål i den private sektor bør også fremmes, bl.a. ved at sammenkæde initiativet vedrørende global reporting, OECD's overordnede principper for multinationale selska ber, global compact-initiativet og ILO’s trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik.

6.4. Styrke samarbejdet og indsatsen i bekæmpelsen af korruption ved at gennemføre OECD-konventionen og arbejde for, at FN-konventionen mod korruption bliver færdiggjort rettidigt.

6.5. Anerkende betydningen af det indbyrdes forhold mellem beskyttelse og fremme af menneskerettighederne og miljøbeskyttelse med henblik på bæredygtig udvikling og opfordre til yderligere drøftelse af disse spørgsmål i de relevante fora, herunder gennem fortsat samarbejde mellem UNEP og UNHCR.

På internationalt plan er EU fast besluttet på at:

6.6. Arbejde for, at der kommer konkrete resultater om governance med henblik på bæredygtig udvikling på Johannesburg-mødet, og for at opnå et tilsagn om inden for de overordnede rammer for gennemførelse af millenniumerklæringen at drøfte, hvordan de relevante institutioner skal udvikle sig efter Johannesburg-mødet.

6.7. Lade internationale organer integrere målene om langfristet bæredygtig udvikling i politikker, landespecifikke rammer og operationelle retningslinjer, herunder ved at indarbejde alle aspekter af bæredygtig udvikling på det højeste niveau i multilaterale fora, forbedre sammenhæng og koordinering mellem og inden for FN-systemet, de internationale finansielle institutioner og WTO samt øge sammenhængen i implementeringen af Agenda 21, Doha-, Mont errey- og Johannesburg-resultaterne med henblik på at nå de internationalt fastlagte udviklingsmål, herunder dem, der er indeholdt i millenniumerklæringen.

6.8. Udvide og styrke deltagelsen af udviklingslandene og lande med overgangsøkonomier i den internationale beslutningstagning og fastsættelse af normer, herunder Verdensbankens, IMF's og WTO's arbejde. Støtte de makroøkonomiske politikker og strukturreformer, som Verdensbanken og IMF støtter, så miljømæssige og sociale hensyn og respekt for menneskerettighederne integreres fuldt ud.

6.9. Styrke den sociale dimension af politikker for global bæredygtig udvikling på alle niveauer, bl.a. gennem øget samarbejde mellem FN's organer, fonde og programmer, Bretton Woods-institutionerne og WTO, idet gennemførelsen af Københavns-dagsordenen og ILO-konventionerne om grundlæggende arbejdsmarkedsstandarder forbedres, og social- og arbejdsmarkedspolitiske reformer støttes, og hilse ILO's arbejde vedrørende den sociale dimension af globaliser ingen, bl.a. "anstændigt arbejde", velkommen.

6.10. Tage konkrete skridt på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling med henblik på at sikre fuld implementering af resultaterne af UNEP/GC/GMEF om styrkelse af IEG og styrke samspillet mellem IEG og governance med henblik på bæredygtig udvikling. EU's medlemsstater bekræfter, at de er rede til at lade fremtidig frivillig finansiering af UNEP bygge på den frivillige vejledende bidragsskala, som der blev opnået enighed om i Cartagena.

6.11. Fremme gennemførelsen af kønsspecifik budgetanalyse i det multilaterale system

På regionalt plan understreger EU behovet for at:

6.12. Fortsætte implementeringen af målene for bæredygtig udvikling ved at integrere dem i regionale og subregionale institutioner, herunder gennem udvikling af bæredygtige udviklingsstrategier, peer review og overvågning samt samarbejde mellem regioner.

På nationalt og lokalt plan understreger EU behovet for at:

6.13. Sikre, at alle lande i 2005 er begyndt at gennemføre en national strategi for bæredygtig udvikling, som f.eks., hvor det er relevant, omfatter strategier for fattigdomsreduktion, sikre, at der er politisk sammenhæng og integration mellem nationale og lokale strategier for bæredygtig udvikling, og fremme en bedre integration af miljøet og andre spørgsmål om bæredygtighed i strategierne for fattigdomsreduktion.

6.14. Give civilsamfundet, de lokale myndigheder og den private sektor en større rolle, herunder via vedvarende støtte til initiativer som lokale Agenda 21, bofællesskaber og virksomhedsgrupperinger med henblik på en bæredygtig udvikling, herunder også gennem venskabsordninger mellem lokale myndigheder i EU og i tredjelande.

7. Finansiering af en bæredygtig udvikling

7.1. Fokusere EU's udviklingsbistand på fattigdomsreduktion og derved bidrage til bæredygtig udvikling. EU og dets medlemsstater har allerede på Det Europæiske Råds møde den 15.-16. marts i Barcelona forpligtet sig til i væsentligt omfang at forhøje deres udviklingsbistand, der allerede udgør mere end 50% af den samlede ODA på verdensplan. For at nå målene for bæredygtig udvikling bør enhver eksisterende finan sieringskilde udnyttes, og innovative kilder kan undersøges. Privat finansiering vil blive af afgørende betydning ligesom brugen af lokal finansiering.

7.2. Gennemføre DAC's henstilling om afbinding af bistand til de mindst udviklede lande og fortsætte drøftelserne med henblik på yderligere afbinding. EU vil også overveje yderligere skridt til afbinding af Fællesskabets bistand, samtidig med at den eksisterende prispræference inden for EU-AVS-rammerne opretholdes.

7.3. Fortsætte bestræbelserne på at genoprette gældsbæredygtigheden inden for rammerne af det udvidede HIPC-initiativ, så udviklingslandene, og især de fattigste af disse lande, kan fortsætte vækst og udvikling, uden at være hindret af en uholdbar gældsudvikling.

B. EU'S HOVEDPRIORITETER FOR HANDLING PÅ VERDENSTOPMØDET OM BÆREDYGTIG UDVIKLING

Efter de tilsagn, der er givet i del A af disse konklusioner, har EU kortlagt følgende hovedprioriteter for handling på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling. EU vil desuden forsætte med at arbejde på at finde andre mulige områder og er stadig åben for at drøfte forslag, der kan komme fra partnere, eller som måtte opstå som led i den internationale debat frem til mødet i Johannesburg.

På de områder, som hidtil er blevet fastlagt, har EU besluttet at iværksætte konkrete initiativer, der bør baseres på den politiske erklæring og den handlingsplan, som skal vedtages på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling. EU vil også opfordre andre partnere til at deltage, vil søge at koordinere sine initiativer med dem og vil tilskynde til oprettelse af specifikke partnerskaber, hvor det er muligt. Initiativerne bør ud vikles gennem åben dialog med udviklingslandene og andre mulige partnere.

1. Sundhed

EU bekræfter på ny, at det er fast besluttet på at bidrage til at sikre, at

senest i 2015 er dødeligheden for spædbørn og børn under fem år i udviklingslandene reduceret med to tredjedele; barselsdødeligheden er reduceret med tre fjerdedele; universel adgang til reproduktiv sundhedspleje og sundhedstjenesteydelser gives til alle personer i nærmere fastsatte aldersgrupper i overensstemmelse med forpligtelserne og resultaterne af den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) og andre af den senere tids FN-konferencer og -topmøder; spredningen af HIV/AIDS og forekomsten af malaria og andre betydelige sydomme er standset og begynder at falde.

Med vedtagelsen af en enkelt strategisk ramme for sundhed og udryddelse af fattigdom i udviklingslandene vil EU over de næste fem år øge omfanget af sin udviklingsbistand med forbedrede sundhedsresultater som målsætning. EU vil opfordre modtagerlandene og det internationale samfund til at tilslutte sig disse bestræbelser, så det bliver muligt at finansiere millenniumudviklingsmålene. I forbindelse med støtten til sundhedsprogrammer vil der blive lag t særlig vægt på overførbare sygdomme, barselssundhed og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. WTO-medlemmerne bør inden for rammerne af Doha-erklæringen finde en løsning på de forskellige holdninger til obligatoriske licenser og arbejde for at gøre lægemidler tilgængelige for den tredje verden til de lavest mulige priser. EU opfordrer det internationale samfund til at indgå i partnerskaber vedrørende forskning i nye generationer af lægemidler. EU vil fortsat aktivt deltage i den globale fond til bekæmpelse af HIV/AIDS, malaria og tuberkulose.

2. Vand

EU bekræfter på ny, at det er fast besluttet på at bidrage til at sikre, at

senest i 2015 er andelen af mennesker, der ikke har adgang til eller ikke har råd til rent drikkevand, halveret;

senest i 2015 er andelen af mennesker, der ikke har adgang til tilstrækkelig sanitet, halveret.

På verdenstopmødet om bæredygtig udvikling vil EU udvikle og lancere et initiativ vedrørende et strategisk partnerskab med deltagelse af regeringer og andre partnere om vand og sanitet, med fokus på fattigdomsreduktion og sundhed, samt integreret forvaltning af vandressourcerne som et bidrag til bæredygtig udvikling og konfliktforebyggelse. Initiativet vil trække på EU's erfaringer med forvaltning af afvandingsområder og understreger nødvendi gheden af, at menneskers vandbehov bringes i balance med miljøets vandbehov. Initiativet skal fremme bedre governance-ordninger og stærkere partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor og lokale interessenter. Initiativets hovedelementer er kapacitetsopbygning og bevidstgørelse, ydelse af ekspertise og udveksling af viden, udvikling af regionalt og subregionalt samarbejde samt koordinering med henblik på effektivisering af vandudviklingsprojekter.

3. Energi

EU bekræfter på ny, at det er fast besluttet på at

medvirke til, at millenniumudviklingsmålet om halvering af antallet af mennesker i ekstrem fattigdom og andre millenniumudviklingsmål nås senest i 2015 via en tilstrækkelig, økonomisk overkommelig og bæredygtig energiforsyning.

EU vil udvikle et energiinitiativ og lancere det på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling med særlig fokus på fattigdomsudryddelse ved hjælp af forbedret adgang til passende bæredygtig energiforsyning i landdistrikter, i områder ved og i byer gennem det samlede udbud af tekniske og institutionelle muligheder, herunder elektrificering af landdistrikterne, decentraliserede energisystemer, øget anvendelse af vedvarende energi (som f.eks. vandkraft, t idevandsenergi, bølgeenergi, vindenergi, biomasse, solenergi og geotermisk energi) samt forbedret energieffektivitet (herunder renere og mere effektiv teknologi for fossile brændsler, teknologi for mere effektive apparater og mere effektiv udnyttelse af traditionel biomasse).

Kernen i initiativet er gennem udvikling af partnerskaber at yde udviklingslandene støtte til institutionel kapacitetsopbygning og teknisk bistand til at fastlægge passende energipolitikker. Udviklingsbanker, investorer og den private sektor vil blive opfordret til at deltage i finansieringen.

EU er fast besluttet på, at Doha-udviklingsdagsordenen skal gennemføres med et positivt resultat og inden for den fastsatte tidsfrist, og har tiltro til, at verdenstopmødet - uden at Doha-kompromiset smuldrer og med forbehold for de endelige resultater - kan videreføre de dynamiske bestræbelser, der blev igangsat i Doha.

Derudover bør verdenstopmødet være en anledning til:

på ny at bekræfte tilsagnet fra alle parter om at forøge den handelsrelaterede tekniske bistand og sikre et bedre samarbejde mellem WTO og andre vigtige bistandsydere såsom UNEP, UNCTAD og andre mellemstatslige organisationer, der deltager i den integrerede ramme for LDC-landene, samt mellem bilaterale donorer

at tilskynde alle, der giver præferenceadgang, til at fremme bæredygtig udvikling, herunder gennem brug af anerkendte benchmarks for bæredygtighed i forbindelse med incitamenter til bæredygtighed, samt at tilskynde LDC-landene til at følge EU's "Alt undtagen våben"-initiativ

på baggrund af den stadig større bevidsthed om sammenhængen mellem handel og globaliseringens sociale dimension at fremme et konstruktivt og bæredygtigt forhold mellem handel og social udvikling, navnlig gennem støtte til ILO's verdenskommission samt ved at yde øget teknisk bistand i ILO-regi, der kan hjælpe udviklingslandene med at fremme en effektiv implementering af grundlæggende arbejdsmarkedsstandarder

at støtte alle foranstaltninger med henblik på at forenkle nationale handelsprocedurer og gøre dem mere gennemsigtige til støtte for eksportører i udviklingslande og navnlig økologiske produkter, fair trade-produkter og andre former for bæredygtige produkter. I den forbindelse støtte det begreb om centre for bæredygtig handel og innovation, der er under udvikling

at tilskynde alle OECD-lande til at tilslutte sig og gennemføre udkastet til anbefaling vedrørende fælles tilgange til miljø og offentligt støttede eksportkreditter; en vedtagelse heraf vil være et første skridt mod "grønne" eksportkreditter. I 2003 skal der gøres status over fremskridtene med henblik på en styrkelse af dette instrument

at støtte interessen for at vurdere de nationale politikkers konsekvenser med hensyn til bæredygtighed, herunder handelspolitikker og internationale aftaler.

5. Globale offentlige goder

EU vil foreslå, at der på globalt plan etableres en åben, gennemsigtig proces, hvori alle kan deltage, og at der i den forbindelse oprettes en repræsentativ taskforce, der skal behandle spørgsmål vedrørende definition og identifikation samt effektiv og passende forsyning af globale offentlige goder.

6. Bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre

EU vil fremme et tiårigt arbejdsprogram for bæredygtig udvikling og bæredygtigt forbrug med det formål at vende tendenser til tab af naturressourcer samt fremme afkobling af miljøbelastningen fra den økonomiske vækst.

7. Udviklingslandenes eksport

EU er enigt om, at det er nødvendigt at lette udviklingslandes ekport, når der viser sig utilsigtede hindringer for markedsadgangen til EU i form af administrative og bureaukratiske procedurer og problemer.

EU er enigt om snarest at undersøge, hvorledes dette kan gøres.

Afrika

I forbindelse med alle de ovennævnte aktioner og med henblik på at øge de afrikanske landes muligheder for at gennemføre Johannesburg-handlingsplanen vil EU i særlig grad være opmærksomt på og yde kraftig støtte til de bestræbelser, som de afrikanske lande selv gør for at opnå bæredygtig udvikling.

I den forbindelse støtter EU kraftigt det nye partnerskab for Afrikas udvikling og andre regionale initiativer i nationalt regi, der skal vende tendensen til marginalisering af det afrikanske kontinent og fremme bæredygtig udvikling.

EU erkender, at der, hvis millenniumudviklingsmålene skal kunne opfyldes, er behov for en væsentlig øget indsats og god governance fra såvel de enkelte landes som fra det samlede internationale samfunds side. Ovennævnte initiativer skal finansieres inden for rammerne af EF's og medlemsstaternes eksisterende instrumenter og ordninger for tilvejebringelse af kapital. Fællesskabet og medlemsstaterne skal om nødvendigt harmonisere deres procedurer med andre donorer s og modtagerlandenes procedurer. For så vidt angår de relevante EF-instrumenter skal ansøgninger om midler følge linjen i de prioriteter, der fremgår af landestrategipapirerne, de regionale strategipapirer og de horisontale instrumenter.

EU minder på ny om behovet for, at alle internationale partnere når FN's ODA-mål om 0,7% af BNI, og erindrer i den forbindelse om de tilsagn, som EU gav i Rådets konklusioner vedrørende FN's konference om finansiering af udvikling i Monterrey, som udenrigsministrene tilsluttede sig den 14. marts, og som Det Europæiske Råd i Barcelona bekræftede; disse indebærer, at ODA-finansieringen generelt øges, hvilket vil bane vejen for de beslutning er, der skal træffes i Johannesburg, om kanalisering af en styrket udviklingsbistand for at fremme fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig udvikling og udviklingsøkonomiernes integration i det globale system. Mens ODA vil kunne spille en central rolle som katalysator, bør andre private eller offentlige finansieringskilder indarbejdes i EU's initiativer, så ændringerne kan ske hurtigere, og udviklingslandenes udbytte heraf kan maksimeres.

Rådet havde en udveksling af synspunkter om, hvordan man bedst fremmer demokrati og god regeringsførelse i udviklingslandene, hvorefter det vedtog følgende konklusioner:

"Kapacitetsopbygning i bred forstand er et nøgleområde af udviklingssamarbejdet. Det drejer sig om at støtte institutioner og ikke-statslige aktører og om at fremme institutionelle og lovgivningsmæssige reformer. Denne tilgang er afgørende for et konstruktivt bidrag til fremme af god regeringsførelse, dialog mellem den private og den offentlige sektor og sunde demokratiske strukturer i udviklingslandene.

Rådet hilser velkommen, at Kommissionen har foreslået at uddybe sit arbejde med regeringsførelse som et af de prioriterede områder af Fællesskabets politik for udviklingssamarbejde. Det glæder sig især over, at Kommissionen agter at nedsætte en arbejdsgruppe sammen med medlemsstaterne for at få fastlagt en konsekvent og fælles EU-strategi med hensyn til disse spørgsmål. En sådan strategi vil kunne bidrage til, at man sammen m ed partnerlandene og i associering med ikke-statslige aktører kan fastlægge rammerne for en politik, som bygger på sammenhængen mellem demokrati, god regeringsførelse og udvikling."

For så vidt angår gennemførelsen af Fællesskabets politik for udviklingssamarbejde noterede Rådet sig en oplysning fra Poul Nielson om, at det er lykkedes at fremskynde de finansielle strømme i Fællesskabets bistand og at forbedre dens fokusering på fattigdom.

Kommissæren orienterede også Rådet om forløbet af reformen af Kommissionen, og Rådet noterede sig i denne forbindelse det handlingsprogram, som Kommissionen for nylig har fremlagt to år efter lanceringen af reformprocessen.

"1. Indledning