Rådsmøde industri- og energiministre 6-7/6 02 pressemeddelelse

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 1013)
rådsmødereferater
(Offentligt)

 

 

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde 2433 INDUSTRI OG ENERGI den 6.-7. juni 2002

Dette rådsmøde 2433 (9311/02 Presse 164) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 31. maj 2002. Dansk delegationsleder: Økonomi- og erhvervsminister samt minister for nordisk samarbejde Bendt BENDTSEN.

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

INDUSTRI

KONKURRENCEEVNE OG ERHVERVSPOLITIK; Præsentation fra Kommissionen af meddelelsen "Produktivitet: nøglen til konkurrenceevne for EU's økonomier og virksomheder" og årsrapporten 2002 om konkurrenceevne, samt efterfølgende debat *

KONKURRENCEEVNE - Rådets konklusioner; Se tekst: *

E-ØKONOMIENS INDVIRKNING PÅ EUROPÆISKE VIRKSOMHEDER - Rådets konklusioner; Se tekst : *

BÆREDYGTIG UDVIKLING; Oplysninger fra Kommissionen om strategi for en fremtidig EF-kemikaliepolitik og efterfølgende debat *

KEMIKALIESTRATEGI; Til sikring af højt folkesundheds- og miljøbeskyttelsesniveau og samtidig at sørge for, at det indre marked for kemikalier fungerer tilfredsstillende *

ERHVERVSPOLITIK OG BÆREDYGTIG UDVIKLING - Rådets konklusioner; Se tekst *

JERN- OG STÅLINDUSTRIEN; Oplysninger fra Kommissionen om forskellige spørgsmål, der hænger sammen med EKSF-traktatens udløb den 23. juli 2002, om situationen på verdensmarkedet for jern og stål og om omstruktureringen af kandidatlandenes jern- og stålindustri *

VÆRFTSINDUSTRIEN

FEMTE RAPPORT OM MARKEDSSITUATIONEN - DEFENSIV ORDNING MOD ILLOYAL PRAKSIS Præsentation fra Kommissionen af rapport om situationen inden for verdens værftsindustri og gennemgik forslaget til forordning om en midlertidig defensiv ordning for Fællesskabets skibsbygningsindustri *

KONKURRENCEPOLITIK - formandskabets konklusioner; Se tekst *

STATSSTØTTE - AJOURFØRING AF RESULTATTAVLEN; Orientering fra Kommissionen om status for resultatstavlen for statsstøtte *

BIOVIDENSKABER OG BIOTEKNOLOGI - Rådets konklusioner; Se tekst *

INDUSTRIELT SAMARBEJDE MED MIDDELHAVSLANDENE; Orientering fra formandskabet om resultaterne af Euro-Middelhavs-industriministerkonferencen den 9.-10. april 2002 i Malaga *

LÆGEMIDLER; Oplysninger fra Kommissionen om konklusionerne fra den G 10-arbejdsgruppe, der er blevet nedsat for at undersøge den europæiske medicinalindustris konkurrenceevne 18

EVENTUELT

IVÆRKSÆTTERKULTUR I REGIONERNE; redegørelse fra Belgien om resultaterne af en undersøgelse udført på grundlag af Global Entrepreneurship Monitor (GEM), som muliggør en kortlægning af iværksætterkulturen i de enkelte regioner 18

SAMMENLÆGNING AF RÅDSSAMMENSÆTNINGER; Indlag fra Holland om , at det vil være hensigtsmæssigt at slå de nuværende rådssammensætninger "det indre marked, forbrugerpolitik og turisme" og "industri og energi" sammen til ét Råd 18

ENERGI

KULINDUSTRIEN - STATSSTØTTE; Politisk enighed (Sverige undlod at stemme) om forslaget til forordning om at sikre opretholdelsen af en vis kulproduktionskapacitet efter udløbet den 23. juli 2002 af EKSF-traktaten og af den nuværende støtteordning, der er baseret på beslutning 3632/93/EKSF 18

DET INDRE MARKED FOR ELEKTRICITET OG GAS; Drøftelse af elementer i forslag til direktiv om liberalisering inden for området og orientering om status for forslaget til forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling 19

TRANSEUROPÆISKE NET PÅ ENERGIOMRÅDET; Generel indstilling om ændring af beslutning 1254/96/EF om opstilling af et sæt retningslinjer til fremme af netsammenkobling , interoperabilitet og udvikling af transeuropæiske net, samt adgang til sådanne net, på energiområdet 20

BIOBRÆNDSTOFFER TIL TRANSPORT; Bred tilslutning til kompromistekst vedr. forslag til direktiv om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer til transport 21

ENERGICHARTERET; Status for det igangværende arbejde i forbindelse med energicharteret, navnlig i forlængelse af Den Europæiske Energicharterkonferences seneste møde den 17. december i Bruxelles 21

FLERÅRIGT ENERGIPROGRAM; Præsentation fra Kommissionen af et forslag om udarbejdelse af et program med titlen :"Intelligent Energi i Europa" om en fællesskabsindsats på energiområdet i perioden 2003-2006 21

ENERGIFORSYNINGSSIKKERHED - GRØNBOG; Orientering fra Kommissionen om hvordan man agter at følge op på høringen om grønbogen af november 2000 "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed" 21

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

ENERGI

Bygningers energimæssige ydeevne* (Erklæring ikke offentligt tilgængeligt på Nettet) Fælles holdning vedrørende forslaget til direktiv om forbedring af bygningers energimæssige ydeevne 22

ØKOFIN

Internationale regnskabsstandarder i EU; Vedtagelse af forordning om anvendelsen heraf *

DET INDRE MARKED

Fælles glossar for offentlige kontrakter (CPV)* (Erklæring ikke offentligt tilgængeligt på Nettet) Fælles holdning vedrørende forslaget til forordning om det fælles glossar for offentlige kontrakter *

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. industri og energi behandlet på andre rådsmøder siden det foregående ministerrådsmøde den 6. december 2001:

Ingen

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen den 31. maj 2002, 5. udg.:

Ingen

Bruxelles, den 31. juli 2002

 

 

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

 

 

 

 

 

 

9311/02 (Presse 164)

(OR. fr)

 

 

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2433. samling i Rådet - INDUSTRI OG ENERGI - den 6.-7. juni 2002 i Luxembourg

 

 

 

Formand:

Ana María BIRULÉS Y BERTRÁN Kongeriget Spaniens minister for videnskab og teknologi   José FOLGADO BLANCO Kongeriget Spaniens statssekretær for økonomi, energi samt små og mellemstore virksomheder

 

 

INDHOLD

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

INDUSTRI *

KONKURRENCEEVNE OG ERHVERVSPOLITIK *

KONKURRENCEEVNE - Rådets konklusioner: *

E-ØKONOMIENS INDVIRKNING PÅ EUROPÆISKE VIRKSOMHEDER - Rådets konklusioner: *

BÆREDYGTIG UDVIKLING *

KEMIKALIESTRATEGI *

ERHVERVSPOLITIK OG BÆREDYGTIG UDVIKLING - Rådets konklusioner *

JERN- OG STÅLINDUSTRIEN *

VÆRFTSINDUSTRIEN *

FEMTE RAPPORT OM MARKEDSSITUATIONEN - DEFENSIV ORDNING MOD ILLOYAL PRAKSIS *

KONKURRENCEPOLITIK - formandskabets konklusioner *

STATSSTØTTE - AJOURFØRING AF RESULTATTAVLEN *

BIOVIDENSKABER OG BIOTEKNOLOGI - Rådets konklusioner *

INDUSTRIELT SAMARBEJDE MED MIDDELHAVSLANDENE *

LÆGEMIDLER *

EVENTUELT *

IVÆRKSÆTTERKULTUR I REGIONERNE *

SAMMENLÆGNING AF RÅDSSAMMENSÆTNINGER *

ENERGI *

KULINDUSTRIEN - STATSSTØTTE *

DET INDRE MARKED FOR ELEKTRICITET OG GAS *

TRANSEUROPÆISKE NET PÅ ENERGIOMRÅDET *

BIOBRÆNDSTOFFER TIL TRANSPORT *

ENERGICHARTERET *

FLERÅRIGT ENERGIPROGRAM

ENERGIFORSYNINGSSIKKERHED - GRØNBOG 28

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

ENERGI *

Bygningers energimæssige ydeevne* *

ØKOFIN *

Internationale regnskabsstandarder i EU *

DET INDRE MARKED *

Fælles glossar for offentlige kontrakter (CPV)* *

 

 

 

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:
Serge KUBLA	Viceministerpræsident og økonomiminister og minister for SMV, forskning og nye teknologier (regionen Vallonien)
Danmark:
Bendt BENDTSEN	Økonomi- og erhvervsminister samt minister for nordisk samarbejde
Tyskland:
Werner MÜLLER	Forbundsminister for økonomi og teknologi
Axel GERLACH	Statssekretær, Forbundsministeriet for Økonomi og Teknologi
Grækenland:
Apostolos-Athanasios TSOCHATZOPOULOS	Minister for udvikling
Spanien:
Ana María BIRULÉS Y BERTRÁN	Minister for videnskab og teknologi
José FOLGADO BLANCO	Statssekretær for økonomi, energi samt små og mellemstore virksomheder
Ramón MARIMÓN SUÑOL	Statssekretær for videnskabs- og teknologipolitik
Frankrig:
Philippe ETIENNE	Stedfortrædende fast repræsentant
Irland:
Seamus BRENNAN	Viceminister, premierministerens kontor, med særligt ansvar som "Government Chief Whip", og Forsvarsministeriet
Italien:
Mario VALDUCCI	Statssekretær for erhvervspolitik
Luxembourg:
Henri GRETHEN	Økonomiminister og trafikminister
Nederlandene:
Annemarie JORRITSMA-LEBBINK	Vicepremierminister og økonomiminister
Østrig:
Martin BARTENSTEIN	Forbundsminister for økonomi og arbejde
Mares ROSSMANN	Statssekretær, Forbundsministeriet for Økonomi og Arbejde
Portugal:
Carlos Manuel TAVARES	Økonomiminister
Rosario VENTURA	Statssekretær for handel, industri og tjenesteydelser
Finland:
Jari VILÉN	Minister for udenrigshandel
Sverige:
Claes ÅNSTRAND	Statssekretær, Erhvervsministeriet
Det Forenede Kongerige:
Alan JOHNSON	Viceminister for arbejdsmarkedsforhold og regionerne
Brian WILSON	Viceminister for industri og energi
* * *
Kommissionen:
Loyola DE PALACIO	Næstformand
Mario MONTI	Medlem
Erkki LIIKANEN	Medlem
Pascal LAMY	Medlem

 

 

 

 

INDUSTRI

KONKURRENCEEVNE OG ERHVERVSPOLITIK

Rådet

noterede sig Kommissionens præsentation af meddelelsen "Produktivitet: nøglen til konkurrenceevne for EU's økonomier og virksomheder" og årsrapporten 2002 om konkurrenceevne. Det havde en debat om dette emne og vedtog nedenstående konklusioner

vedtog tillige nedenstående konklusioner om e-økonomiens indvirkning på europæiske virksomheders konkurrenceevne på grundlag af en meddelelse fra Kommissionen

noterede sig formandskabets oplysninger om opfølgningen af Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts 2002 for så vidt angår gennemførelsen af det europæiske charter om små virksomheder.

KONKURRENCEEVNE - Rådets konklusioner:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

1. DER HENVISER TIL

– konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Lissabon, Stockholm og Barcelona om strategien for senest i 2010 at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, som kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed

– konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg vedrørende tilføjelse af en miljødimension til Lissabon-strategien og integration af bæredygtig udvikling i EU-politikker

– det europæiske charter om små virksomheder, hvori der opfordres til at skabe det bedst mulige klima for små virksomheder

– Rådets beslutning om et flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) (2001-2005)

2. SER MED TILFREDSHED PÅ Kommissionens meddelelse "Produktivitet: nøglen til konkurrenceevne for EU's økonomier og virksomheder", der bygger på to nyere rapporter fra Kommissionen om konkurrenceevnen, og hvori det klart understreges, at der er behov for en indsats, der kan øge produktivitetsstigningen og forbedre de samlede økonomiske resultater i EU

3. ERKENDER,

– at det er vigtigt at styrke de hovedfaktorer, der er afgørende for produktivitetsresultaterne, som f.eks. innovation, forskning og udvikling (FoU), ikke mindst i den private sektor, idet målet skal være at nærme sig 3 % af BNP i 2010, ny teknologi samt investeringer og udbredelse af informations- og kommunikationsteknologier (IKT), eftersom produktivitetsstigning er hovedkilden til økonomisk vækst og velstand på lang sigt

– at en bæredygtig vækst kræver, at produktivitet også omfatter miljømæssig produktivitet eller "miljøeffektivitet"

– at øget konkurrence og yderligere liberalisering på markederne er vigtige elementer med henblik på et mere konkurrencedygtigt omkostningsgrundlag for virksomhederne

– at tjenesteydelser er vigtige for EU-økonomierne, navnlig i forbindelse med jobskabelse, og at der er behov for at forbedre deres innovationskapacitet og for at gennemføre det indre marked inden for tjenesteydelser så hurtigt som muligt

– at SMV i særlig grad har behov for tilstrækkelig adgang til finansiering, ligesom globaliseringen og nye bestemmelser har følger for det finansielle miljø

– at EU-økonomierne som led i Lissabon-strategien også må sættes i stand til at reagere på negative chokvirkninger ved hjælp af en stærkere iværksætterindsats for at opretholde væksten, hvilket indebærer, at der skal gennemføres yderligere reformer i alle medlemsstater og skabes gunstige rammebetingelser for virksomhedsvækst

– at den gennemsnitlige varighed af skolegangen i EU hele tiden er øget i sammenligning med EU's vigtigste konkurrenter, men at væksten på de beskæftigelsesområder i EU, der kræver kvalifikationer på mellemniveau og på højt niveau, har været stærkere end stigningen i antallet af arbejdstagere med det pågældende kvalifikationsniveau, hvorfor der er skabt betingelser for kvalifikationskløfter

– at konkurrence- og virksomhedspolitikker er komplementære størrelser, og at der er behov for løbende at finde frem til og udvikle synergier

4. UNDERSTREGER, at det er vigtigt, at økonomisk vækst ikke fører til miljøforringelse, og at der er sket fremskridt i så henseende

5. NOTERER SIG MED TILFREDSHED, at Kommissionen i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona har til hensigt inden Det Europæiske Råds forårsmøde i 2003 at forelægge en grønbog om iværksætterånd for at øge offentlighedens bevidsthed om betydningen af dette spørgsmål

6. OPFORDRER medlemsstaterne til

– at fremme iværksætterånd ved at forbedre det klima, hvor virksomhederne udvikler sig og vokser, især ved at forbedre samarbejdet mellem virksomhederne og uddannelsessystemerne, og ved at virksomhederne forbedrer deres færdigheder og udvikler hensigtsmæssige rammer for udnyttelse af opdukkende spin-off-effekter

– at forbedre det klima, hvor virksomhederne, navnlig små virksomheder, udvikler sig og vokser, især ved at forbedre deres adgang til oplysninger, støtteservice og venturekapital

– at forbedre forbindelserne mellem uddannelse og arbejdsmarked og højne standarden inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring, således at der opnås den bedste kvalitet med henblik på etablering af en mere videnbaseret økonomi

– at sikre, at udbuddet af kvalifikationer på højt niveau opfylder efterspørgslen for således at fremme skabelsen af nye og bedre arbejdspladser og af et mere effektivt fungerende arbejdsmarked

– at tilskynde til øget produktivitet, både i den traditionelle fabriksfremstillingssektor og i de kapital- og videnintensive industrier, ved hjælp af foranstaltninger til fremme af virksomhedernes kapacitet i henseende til investering, innovation, FoU og formidling af IKT

– at tage de faktorer, der hindrer produktivitetsstigning i servicesektoren, op til fornyet overvejelse og sikre gunstige vilkår for innovation og formidling af IKT i denne sektor og at fjerne hindringer for en øget produktivitet og beskæftigelse, herunder barrierer for at komme ind på arbejdsmarkedet, især for små virksomheder

7. OPFORDRER Kommissionen til

– at fortsætte sit arbejde med at fremme produktivitetsstigning, herunder både afgørende faktorer for en stigning i produktiviteten og målemetoderne, og til at forbedre konkurrenceevne og innovation gennem en yderligere udvikling af virksomhedspolitik og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder, samt initiativer til afhjælpning af markedsfiaskoer

– fortsat at sikre sammenhæng mellem virksomhedspolitik og andre fællesskabspolitikker

– at fremme initiativer, der øger arbejdskraftsmobiliteten på tværs af EU's grænser, at fremme udviklingen af menneskelig kapital samt at arbejde for oprettelsen af et virkeligt europæisk arbejdsmarked

– fortsat at sikre, at Fællesskabets bestemmelser bidrager til en konsolidering af Lissabon-dagsordenen, herunder på statsstøtteområdet, ved sammen med medlemsstaterne at undersøge betimeligheden af en gruppefritagelse for FoU

– at aflægge rapport til Rådet om årsagerne til den tilsyneladende ujævne fordeling af nye teknologier i medlemsstaterne og dette forholds betydning for produktivitetsforskellene

8. OPFORDRER medlemsstaterne og Kommissionen til hver på deres ansvarsområde

– at fortsætte en virksomhedspolitik, der medfører vækst og bæredygtig udvikling af industri og servicebrancher, idet der navnlig lægges vægt på de små virksomheders behov

– at forbedre klimaet for EU-virksomheder, at arbejde for en yderligere lettelse af den lovgivningsmæssige byrde for små og mellemstore virksomheder med henblik på at lette oprettelsen af nye virksomheder, samt fortsat at samarbejde om at opstille kvantitative mål for virksomhedspolitikken efter den åbne koordinationsmetode

– at udforme og udbrede arbejdsmarkedskvalifikationer for at efterkomme efterspørgslen efter arbejdskraft og således undgå en manglende balance mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer, hvilket kan være en hindring for økonomisk vækst

– at indkredse og fjerne hindringer for produktivitetsstigning i servicesektoren, især hindringer for innovation og IKT

– at fortsætte med at gennemføre strategien for det indre marked inden for tjenesteydelser, herunder eventuelle nødvendige konkrete aktioner, med henblik på i sidste ende at etablere et virkeligt indre marked for tjenesteydelser

– at sikre en afbalanceret tilgang ved at tage behørigt hensyn til konkurrencefaktorer og virksomheder i forbindelse med fastlæggelsen af strategier til sikring af den økonomisk vækst."

E-ØKONOMIENS INDVIRKNING PÅ EUROPÆISKE VIRKSOMHEDER - Rådets konklusioner:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM HENVISER TIL

1) Kommissionens handlingsplan "eEurope 2002 - Et informationssamfund for alle", som godkendt af Det Europæiske Råd i Feira den 19.-20. juni 2000

2) det europæiske charter om små virksomheder

3) meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: "Hjælp til digitalisering af små og mellemstore virksomheder"

4) Rådets resolution af 28. januar 2002 om en fælles strategi og særlige foranstaltninger inden for net- og informationssikkerhed

5) meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: "e-økonomiens indvirkning på europæisk erhvervsliv: økonomisk analyse og politiske konsekvenser"

6) Rådets konklusioner af 14.- 15. maj 2001 om iværksætterånd, IKT og e-business som konkurrenceparametre og Rådets konklusioner af 4.-5. december 2001 om gennemførelse af målsætningerne fra Lissabon med hensyn til erhvervspolitik

7) konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002;

SOM TAGER I BETRAGTNING, at sektoren for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) har været igennem en vanskelig periode i 2001, men at en hurtig udvikling og effektiv anvendelse af IKT er en vigtig del af Den Europæiske Unions strategiske mål for tiåret, som fastsat på topmødet i Lissabon i 2000, nemlig at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk væks t med flere og bedre job og større social samhørighed;

SOM TAGER HENSYN TIL, at Den Europæiske Union skal fremskynde strukturreformer og gennemføre de aktioner, der kræves af Lissabon-strategien;

SOM ERKENDER,

1) at e-økonomien ikke er begrænset til en bestemt erhvervssektor, men har vidtrækkende konsekvenser for EU's konkurrenceevne, der i høj grad afhænger af udbredelsen af IKT og Internettet til alle områder af menneskets økonomiske, sociale og kulturelle virke;

2) at de vigtigste fordele ved e-økonomien endnu ikke er opnået, og at udviklingen af e-økonomien kræver såvel dynamiske markeder og iværksætterånd som et gunstigt erhvervsmiljø;

3) at den offentlige sektor bør være et eksempel til efterfølgelse, når det gælder anvendelsen af IKT i den interne forvaltning og i forbindelserne med erhvervslivet og borgerne;

4) at investering i IKT skal indgå i en sammenhængende, strategisk ramme, der tager hensyn til virksomhedernes og de ansattes behov, og som understøttes af stadig større investeringer i menneskelig kapital;

5) at fordelene skal synliggøres via analyser og bedste praksis for at tilskynde virksomhederne til at investere i IKT;

6) at nye muligheder skal undersøges og udnyttes, f.eks. udvikling af onlinetjenester og applikationer og produkter med e-indhold, hvilket er af stor betydning for en mere udbredt anvendelse af IKT;

7) at små virksomheder har særlige problemer med hensyn til anvendelsen af IKT, etablering af netværk, IKT-kvalifikationer, e-business og forvaltning;

SOM NOTERER, AT e-Europa-digitaliseringsinitiativet var en første politisk reaktion på EU-plan med henblik på at hjælpe små og mellemstore virksomheder (SMV'er) til at gøre brug af IKT og til at benytte sig af de muligheder, e-økonomien åbner;

UDTRYKKER TILFREDSHED MED Kommissionens fremlæggelse af e-Europa 2005-hand-lingsplanen og UNDERSTREGER, AT det er nødvendigt, at planen gennemføres konsekvent for yderligere at fremme EU's konkurrenceevne, idet man udnytter erfaringerne fra e-Europa 2002-handlingsplanen;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL at fremskynde tilvejebringelsen af effektive interaktive digitale offentlige tjenester for erhvervslivet;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL

1) at intensivere dialogen, regelmæssigt at udveksle erfaringer, at fastlægge specifikke mål for e-business-politikker og at udveksle bedste praksis,

2) fuldt ud at anvende de eksisterende europæiske informationsnet for SMV'er samt bl.a. repræsentative organisationer, handelskamre og teknologicentre til at give lovgivningsmæssig og teknisk information og udbrede god e-business-praksis, herunder forvaltningsaspekter,

3) systematisk og konsekvent at integrere "e-dimensionen" i alle politikker og lovgivning, der er relevant for konkurrenceevnen, at undersøge, hvilke økonomiske og praktiske konsekvenser regelsæt og andre initiativer har for e-business, samt at finde frem til, hvorfor virksomhederne ikke bruger IKT i alle virksomhedsprocesser, men kun i forbindelse med køb og salg af varer og onlinetjenester,

4) at tilskynde den private sektor til at danne partnerskaber for fuldt ud at bidrage til arbejdet på e-business-området,

5) at sikre, at der findes effektive koordinationsordninger både på nationalt og på europæisk plan og at sætte specifikke mål for politikker og aktioner til støtte for e-business i overensstemmelse med "e-Europa 2005",

6) at tilskynde til udvikling af onlinetjenester og applikationer og produkter med e-indhold,

7) at fremme foranstaltninger, der navnlig tilskynder til SMV'ers anvendelse af IKT i forbindelse med alle virksomhedsprocesser og i de sektorer, der endnu ikke gør fuld brug heraf, herunder traditionelle sektorer,

8) at lette kontakten mellem private og offentlige aktører for at kunne analysere og forudse efterspørgslen efter IKT og e-business-kvalifikationer (e-kvalifikationer) og tilskynde til partnerskaber mellem offentlige og private med henblik på at udvikle e-kvalifikationer i industrirelaterede sektorer og fremme livslang læring på dette område,

9) at tilskynde yderligere til udvikling af standarder og adfærdskodeks inden for EU og fremme den praktiske anvendelse heraf, navnlig til støtte for åbne e-markedspladser, sikre e-business-løsninger, elektroniske signaturer, elektroniske offentlige indkøb og elektroniske betalingssystemer;

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL

1) at revidere den relevante lovgivning, herunder for industriprodukter, og om nødvendigt forelægge forslag for Rådet, der skal sikre, at Kommissionen støtter e-business, og at tage hensyn til denne målsætning i forslag til ny lovgivning,

2) yderligere at analysere indvirkningen af IKT og Internet på virksomhedernes vækst, produktivitet, rentabilitet og konkurrenceevne og udvikle relevante indikatorer,

3) at evaluere indvirkningen af e-Europa 2002-handlingsplanen på EU-virksomhedernes konkurrenceevne,

4) at benchmarke politikker med henblik på yderligere at forbedre virksomhedernes resultater i e-økonomien og overvåge og følge op på præstationer og fremskridt,

5) at fortsætte den resolutte gennemførelse af digitaliseringsinitiativet, navnlig med henblik på at fremskynde videregivelse og markedsføring af rådgivnings- og informationskilder til erhvervslivet,

6) fortsat og i samarbejde med medlemsstaterne at aflægge en årlig rapport om de fremskridt, der er gjort i kraft af bl.a. chartret om små virksomheder."

BÆREDYGTIG UDVIKLING

Rådet

noterede sig kommissær Liikanens oplysninger om Komissionens strategi for en fremtidig EF-kemikaliepolitik

vedtog nedenstående konklusioner efter en debat om erhvervspolitikkens bidrag til bæredygtig udvikling.

KEMIKALIESTRATEGI

Til opfølgning af Kommissionens hvidbog fra februar 2001 har kemikaliestrategien til formål at sikre et højt folkesundheds- og miljøbeskyttelsesniveau og samtidig at sørge for, at det indre marked for kemikalier fungerer tilfredsstillende, og at fremme den europæiske kemikalieindustris innovation og konkurrenceevne. Det er således planen at ændre det nuværende dobbelte tilladelsessystem, hvor der i forbindelse med afprøvningskravene skelnes mellem eksisterende og nye stoffer, til ét effektivt og sammenhængende system, der omfatter de fleste kemikalier.

ERHVERVSPOLITIK OG BÆREDYGTIG UDVIKLING - Rådets konklusioner

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM

ERINDRER OM

1. konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Cardiff, Wien, Köln og Helsingfors om integrering af bæredygtig udvikling i alle fællesskabspolitikker;

2. konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og Stockholm om yderligere tiltag på prioriterede områder, for at EU kan blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed;

3. Rådets rapport af 9. november 1999 om integrering af bæredygtig udvikling i EU's industripolitik;

4. Rådets konklusioner af 14.-15. maj 2001 om en strategi for integrering af bæredygtig udvikling i EU's erhvervspolitik;

5. vedtagelsen af en EU-strategi for bæredygtig udvikling på Det Europæiske Råd i juni 2001 i Göteborg, der føjer en miljødimension til Lissabon-processen, som suppleres med en ekstern dimension;

6. konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 15.-16. marts 2002 i Barcelona, hvor der blev foretaget en indgående revision af Lissabon-processen og givet tilsagn om at fremme Lissabon-strategien;

SOM TAGER I BETRAGTNING, at erhvervspolitikken skal spille en central rolle for at sikre integrering og ligevægt mellem den økonomiske, sociale og miljømæssige dimension af bæredygtig udvikling, hvilket kræver:

høj og stabil økonomisk vækst, der skaber de vigtige og supplerende ressourcer, som er nødvendige for at modstå de økonomiske aktiviteters pres på miljøet og styrke den sociale samhørighed mellem samfundene i EU på en bæredygtig måde;

at opmærksomheden især rettes mod EU's konkurrenceevne som en væsentlig drivkraft for investeringer, økonomisk vækst og beskæftigelse, navnlig i perioder med nedgang i den økonomiske aktivitet;

at det sikres, at forslagene til lovgivning ikke hæmmer den europæiske industris konkurrenceevne og fører til en geografisk flytning af investeringerne til tredjelande med en ringere miljøbeskyttelse og social beskyttelse;

bestræbelser og incitamenter, der kan sikre, at produktions- og forbrugsmønstrene bringes i overensstemmelse med kravene om en bæredygtig økonomi;

at man stræber efter en højere miljøbeskyttelse og social beskyttelse i andre dele af verden, navnlig i de lande, der er Europas vigtigste konkurrenter;

at man udnytter de muligheder, der ligger i at integrere bæredygtig udvikling i erhvervslivets praksis for at fremme innovation og styrke konkurrenceevnen;

at man erkender betydningen af virksomhedernes sociale og miljømæssige ansvar som en måde til at sikre høj miljøbeskyttelse og social beskyttelse og som et strategisk investeringsredskab i virksomhedernes forretningsstrategier, herunder i udviklingslandene;

at man til fulde udnytter fordelene ved anvendelse af frivillige fremgangsmåder og markedsbaserede instrumenter, hvis de er hensigtsmæssigt udformet, for at nå målene om bæredygtig udvikling;

at man indfører effektive vurderings- og evalueringsmetoder for at sikre, at de vigtigste politiske initiativer tager hensyn til ligevægten mellem de tre søjler i den bæredygtige udvikling;

at man øger de nuværende bestræbelser på at forenkle og modernisere den lovgivning og de administrative procedurer, der påvirker erhvervslivet, under hensyn til, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) undertiden skal afholde større udgifter for at overholde miljølovgivningen, i overensstemmelse med handlingsplanen for administrativ forenkling;

at man udnytter de udfordringer og enestående muligheder, som de nye teknologier skaber for Europas konkurrencepotentiale. Der er også behov for en afbalanceret indfaldsvinkel til bæredygtig vækst, som bygger på de eksisterende synergier og fremmer mangfoldigheden af de teknologiske valg til gavn for offentlighedens forståelse og tillid;

at man udvikler en omfattende og afbalanceret vifte af politikker og foranstaltninger for at sikre, at EU's og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen for så vidt angår reduktion af drivhusgasemissioner kan opfyldes uden at skade virksomhedernes konkurrenceevne;

SER MED TILFREDSHED på de foranstaltninger, der allerede er truffet for at øge erhvervspolitikkens bidrag til den bæredygtige udvikling til opfølgning af Rådets konklusioner af 14. og 15. maj 2001, navnlig:

den regelmæssige udveksling af synspunkter, der finder sted mellem industriministrene og generaldirektørerne i de nationale ministerier inden for rammerne af Kommissionens Gruppe for Erhvervspolitik, om bæredygtig udvikling og forslag, som indvirker direkte på den europæiske industris konkurrenceevne;

lanceringen af et "BEST"-projekt som led i det flerårige program til fremme af initiativ og iværksætterånd (2001-2005), der skal undersøge medlemsstaternes initiativer til fremme af miljøstyringssystemerne i SMV'erne og andre projekter, herunder vedrørende en ansvarlig iværksætterkultur med henblik på at øge kendskabet til god praksis i SMV'erne for så vidt angår virksomhedernes sociale ansvar;

den meddelelse om konsekvensanalyse til forelæggelse for Det Europæiske Råd i Sevilla, som Kommissionen vedtog for nylig, og som sigter mod mere sammenhængende politikforslag på grundlag af en omhyggelig undersøgelse af de relevante omkostninger og fordele, og understreger, at den bør være fuldt operationel senest ved udgangen af 2002;

den handlingsplan for forbedring og forenkling af de lovgivningsmæssige rammer og meddelelsen om generelle principper og minimumsstandarder for høring, som Kommissionen vedtog for nylig, og som skal forelægges for Det Europæiske Råd i Sevilla;

Kommissionens arbejde med elektrisk og elektronisk udstyrs indvirkning på miljøet i dialog med alle relevante parter;

Kommissionens rapport om miljøteknologier og det igangværende arbejde med at udarbejde en handlingsplan for fjernelse af hindringerne for deres anvendelse for at skabe vækst og beskæftigelse i en videnbaseret økonomi;

analysen i Kommissionens 2002-rapport om de europæiske virksomheders konkurrenceevne vedrørende forbindelsen mellem bæredygtig udvikling og konkurrenceevne og arbejdet med indikatorer i forbindelse med den europæiske industris miljøpræstationer;

opfølgningen af Kommissionens meddelelse "Fremme af en bæredygtig udvikling af EU's udvindingsindustri (uden for energisektoren)" og navnlig afgrænsningen af et sæt indikatorer for disse industriers bæredygtighed, regelmæssig udveksling af synspunkter med de deltagende parter om sikker minedrift og de igangværende initiativer om forvaltning af affald fra minedrift;

det arbejde, der er gjort med at fremme bæredygtig udvikling i forskellige sektorer såsom turisme og byggesektoren;

FREMHÆVER EU's virksomheders samlede bidrag til målene for bæredygtig udvikling, herunder især:

de fremskridt, som EU's industri har gjort med hensyn til øget ressourceeffektivitet og mindskelse af emissioner og afskæring af forbindelsen mellem økonomisk vækst og miljøfornyelse, idet det opfordrer til yderligere bestræbelser på dette område;

EU-industriens miljøpræstationer på internationalt niveau, der tåler sammenligning med de vigtigste konkurrenters præstationer;

det store bidrag, som industrielle og andre kommercielle anvendelser af frontteknologier yder, bl.a. ved at anvende bioteknologi til at beskytte og forbedre miljøet og skabe mulighed for mere bæredygtige og ressourceeffektive produktionsmetoder og produkter;

ERINDRER OM sin opfordring til Kommissionen om at aflægge rapport hvert andet år om de fremskridt, der er gjort med erhvervspolitikkens bidrag til bæredygtig udvikling. Første rapport bør udarbejdes inden udgangen af 2002 som led i rapporteringsprocessen under det flerårige program til fremme af initiativ og iværksætterånd (2001-2005);

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN til inden for deres respektive ansvarsområde at arbejde videre med erhvervspolitikkens bidrag til bæredygtig udvikling, navnlig på følgende områder:

Bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og affaldshåndtering

det skal sikres, at der tages fuldt hensyn til erhvervsmæssige problemer i de tematiske strategier for bæredygtig forvaltning og ressourceudnyttelse og genvinding af affald, der er planlagt i det

kommende sjette miljøhandlingsprogram;

man skal fremme industriens anvendelse af livscyklusstrategier og afgrænsning af bedste praksis i forbindelse med deres anvendelse som et bidrag til strategien med "den integrerede produktpolitik" og fremme yderligere initiativer på dette område i samråd med alle relevante parter;

der skal i højere grad tilskyndes til brug af reproducerbare råvarer, herunder økologiske landbrugsprodukter, i fremstillingsindustrien på grundlag af resultaterne af det arbejde, der udføres af Kommissionen i samarbejde med de vigtigste involverede parter med hensyn til den nuværende situation og udsigterne for EU-industrier, som anvender reproducerbare råvarer;

man skal fortsætte med at udarbejde proaktive foranstaltninger med henblik på bæredygtig udvikling af udvindingsindustrierne og fremme udvekslingen af erfaringer med bedste praksis med kandidatlandene, hvis økonomiske udvikling i meget høj grad afhænger af disse sektorer;

der skal arbejdes videre med livscyklusvurdering og opgørelsesordninger med henblik på at vurdere byggevarers miljøindvirkning og fortsætte arbejdet med bæredygtigt byggeri i samarbejde med eksperter fra medlemsstaterne, industrien og Kommissionen, navnlig med hensyn til byggemiljøets omkostninger i hele levetiden (Whole Life Costing);

Kemikalier (stoffer og præparater)

det skal sikres, at den planlagte nye lovgivning om kemikalier, der bygger på et højt beskyttelsesniveau for sundhed og miljø, fremmer innovation, bevarer de berørte EU-industriers konkurrenceevne og ikke medfører for høje omkostninger, testkrav og besværlige administrative procedurer sammenlignet med EU's vigtigste konkurrenter. Resultatet af Kommissionens konsekvensvurdering bør anvendes til at sikre, at den foreslåede nye ordning gennemf& oslash;res på den mest omkostningseffektive måde ved hjælp af de eksisterende prøvningsdata i forbindelse med en eventuel yderligere risikoanalyse, og at den koncentrerer ressourcerne om de kemikalier, der giver anledning til størst bekymring, uden at brugerne i de efterfølgende led, hvoraf mange er SMV'er, lider skade;

det skal sikres, at innovationen fremmes ved en mærkbar mindskelse af hindringerne for udvikling af nye, sikrere og mere bæredygtige kemikalier, og at ordningerne er forenelige med WTO-forpligtelserne og andre internationale forpligtelser;

det skal sikres, at den nye ordning overvåges, så strategien kan ajourføres;

Innovation

innovationen skal fremmes for at muliggøre udvikling og anvendelse af miljøvenlige teknologier, produkter og tjenester, som kan give en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og mindske emissionerne og samtidig forbedre EU-industriens konkurrenceevne, idet man må holde sig SMV'ernes særlige behov for øje. Der skal også tilvejebringes en lovgivningsramme, som skaber incitament til at udvikle og investere i miljøteknologier, bl.a. inden for rammerne af sj ette forskningsrammeprogram;

forskning og innovative metoder til nyttiggørelse, genvinding og genanvendelse af materialer, som anvendes i industrien, skal fremmes;

Standardisering

der skal i højere grad tilskyndes til udvikling af europæiske standarder, som støtter bæredygtig udvikling, under hensyn til den vigtige rolle, de spiller for den økonomiske og sociale udvikling samt for miljøbeskyttelsen, og det skal fremmes, at alle relevante parter deltager;

Indikatorer

arbejdet med indikatorer til overvågning af integreringen af bæredygtig udvikling og erhvervspolitik skal afsluttes med henblik på at medtage disse indikatorer i resultattavlen for erhvervspolitikken;

Frivillige foranstaltninger

der skal tilskyndes til anvendelse af markedsbaserede og frivillige instrumenter, i givet fald ved at afgrænse de stærke og svage sider ved de forskellige politikinstrumenter og betingelserne for deres anvendelse;

der skal skabes en mere indgående forståelse for erhvervslivets holdning til virksomhedernes sociale og miljømæssige ansvar og bæredygtig erhvervspraksis;

der skal tilskyndes til mere omfattende frivillig miljørapportering for at forbedre gennemsigtigheden og give oplysninger med henblik på benchmarking af erhvervslivets præstationer for så vidt angår bæredygtig udvikling;

brugen af styringsredskaber skal fremmes med henblik på at forbedre virksomhedernes præstationer med hensyn til bæredygtig udvikling;

Politikinitiativer

man skal navnlig i Gruppen for Erhvervspolitik regelmæssigt undersøge og bidrage til beslutningsprocessen vedrørende forslag og politikinitiativer, der i betydelig grad påvirker de europæiske virksomheders konkurrenceevne, og som kan bringe den bæredygtige udviklings økonomiske søjle i fare. En effektiv konsekvensvurderingsproces er en vigtig forudsætning for, at denne opgave fører til et positivt resultat;

det skal undersøges, hvordan de offentlige politikker og virksomhedsstrategierne bidrager til de vigtigste aspekter af bæredygtig udvikling såsom innovation, jobskabelse og konkurrenceevne;

PÅTAGER SIG at foretage en evaluering med jævne mellemrum af, hvorvidt ligevægten mellem de tre søjler i den bæredygtige udvikling opretholdes, navnlig med hensyn til sikring af de europæiske virksomheders konkurrenceevne, og at drage passende konklusioner vedrørende eventuelle korrigerende foranstaltninger, som måtte være påkrævet."

JERN- OG STÅLINDUSTRIEN

Rådet noterede sig Kommissionens oplysninger om forskellige spørgsmål, der hænger sammen med EKSF-traktatens udløb den 23. juli 2002, om situationen på verdensmarkedet for jern og stål og om omstruktureringen af kandidatlandenes jern- og stålindustri.

Oplysningerne vedrørende EKSF-traktatens udløb drejer sig om Kommissionens opfølgning af afgørelsen truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer om midlertidigt at overlade Kommissionen forvaltningen af EKSF's aktiver på medlemsstaternes vegne fra den 24. juli 2002.

Der mindes om, at da Nice-traktaten ikke vil være ratificeret af alle medlemsstaterne inden EKSF-traktatens udløb, har det været nødvendigt at finde en løsning for at undgå en retlig lakune. Den EKSF-protokol, der er knyttet som bilag til den nye traktat, skulle nemlig give det nødvendige retsgrundlag for vedtagelsen af visse forslag om fastsættelse af de nødvendige bestemmelser til fortsættelse af en række EKSF-aktiviteter. Den l&osl ash;sning, man har valgt, er en afgørelse truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, som blev vedtaget den 27. februar 2002.

Hvad angår verdensmarkedet for jern og stål beskrev kommissær Lamy situationen, som den ser ud, efter at USA har besluttet at forhøje tolden på importen af stål, og han pegede især på risikoen for, at den europæiske industri stilles over for en omfattende omkanalisering til det europæiske marked af eksport fra tredjelande, der rammes af disse foranstaltninger.

Kommissionen vedtog den 27. marts 2002 beskyttelsesforanstaltninger til fordel for den europæiske jern- og stålindustri som følge af de bestemmelser, som USA havde truffet den 20. marts. Disse midlertidige foranstaltninger gælder 15 jern- og stålprodukter, som er blevet pålagt en højere amerikansk importtold, og hvoraf importen til EU er steget.

Hvad angår kandidatlandene i Central- og Østeuropa oplyste kommissær Liikanen Rådet om den igangværende dialog om kravene til og udsigterne for omstruktureringen af disse landes jern- og stålsindustrier set i relation til deres fremtidige tiltrædelse af EU.

VÆRFTSINDUSTRIEN

FEMTE RAPPORT OM MARKEDSSITUATIONEN - DEFENSIV ORDNING MOD ILLOYAL PRAKSIS

Rådet noterede sig kommissær Liikanens præsentation af Kommissionens femte rapport om situationen inden for verdens værftsindustri og gennemgik forslaget til forordning om en midlertidig defensiv ordning for Fællesskabets skibsbygningsindustri.

Efter en kraftig debat om dette forslag anmodede Rådet De Faste Repræsentanters Komité om at fortsætte arbejdet, så Rådet snarest kan træffe afgørelse.

Formålet med forslaget er at dæmme op for Republikken Koreas illoyale handelspraksis på verdensmarkederne for skibsbygning i det tidsrum, der er nødvendigt for at afslutte tvistbilæggelsesproceduren mod Korea i Verdenshandelsorganisationen. I betragtning af, at der allerede er lagt omfattende pres på Korea for at få forbedret situationen, især for så vidt angår prisniveauet og produktionskapaciteten, er forslaget begrænset til de markedss egmenter, hvor det er påvist, at den illoyale handelspraksis direkte har skadet Fællesskabets skibsbygningsindustri.

KONKURRENCEPOLITIK - formandskabets konklusioner

Rådet noterede sig, hvor langt man er nået i arbejdet med forslaget om indførelse af en ny ordning til gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82.

Kommissionen præsenterede også sin XXXI. beretning om konkurrencepolitikken 2001.

Hvad angår reformen af konkurrencereglerne drog formanden følgende konklusioner:

"Formandskabet

– NOTERER SIG, at samtlige delegationer og Kommissionen stadig er fuldt besluttet på at arbejde hen imod en effektiv, ny levedygtig ordning for anvendelse af traktatens artikel 81 og 82;

– UDTRYKKER TILFREDSHED MED de betydelige fremskridt inden for de forskellige områder, specielt med hensyn til det fundamentale spørgsmål om, hvorledes netværket af konkurrencemyndigheder skal fungere, hvor der er udarbejdet en afbalanceret tekst, jf. udkastet til fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen;

– MÆRKER SIG, at delegationernes holdninger til hovedspørgsmålene, som skal behandles i andet halvår af 2002, er blevet indkredset med henblik på at overholde den frist, som Det Europæiske Råd i Barcelona satte for vedtagelse af forordningen."

Formålet med den foreslåede reform er en mere effektiv gennemførelse og en decentral anvendelse af Fællesskabets konkurrenceret, samtidig med at sammenhængen bevares, og Kommissionen bevarer sit særlige ansvar. Der er navnlig tale om at indføre et system med retlig undtagelse baseret på princippet om, at aftaler, der ikke strider mod konkurrencereglerne, automatisk betragtes som lovlige. Der mindes om, at Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. -16. marts 2002 prioriterede arbejdet på dette område meget højt og opfordrede Rådet til at vedtage de nye retlige rammer inden udgangen af 2002.

STATSSTØTTE - AJOURFØRING AF RESULTATTAVLEN

Kommissær Monti præsenterede en ajourføring (foråret 2002) af Kommissionens resultattavle for statsstøtte.

Dette dokument, der ajourføres to gange om året på grundlag af de seneste foreliggende oplysninger, indeholder en oversigt over situationen og ser på tendenserne, samtidig med at det understreger, at det er nødvendigt at reducere støtteniveauet, at omlægge støtten til horisontale mål af fællesskabsinteresse og at øge gennemsigtigheden. Der gøres opmærksom på, at selv om der har været en generel tendens til lav ere støtte i de fleste medlemsstater i løbet af de sidste ti år, har Det Europæiske Råd flere gange anmodet medlemsstaterne om bl.a. at afskaffe den støtte, der medfører den største konkurrenceforvridning.

BIOVIDENSKABER OG BIOTEKNOLOGI - Rådets konklusioner

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

1. SOM MINDER OM, at Det Europæiske Råd i Stockholm opfordrede Kommissionen og Rådet til at undersøge, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at udnytte potentialet i bioteknologien fuldt ud og styrke den europæiske bioteknologisektors konkurrenceevne, som bidrag til at nå målet om EU-virksomhedernes konkurrenceevne som opstillet på Det Europæiske Råds møde i Lissabon,

2. SOM HENVISER TIL de indgående overvejelser, der i mellemtiden har fundet sted i EU-institutionerne, og den høringsproces, som Kommissionen har indledt for at gøre sig bekendt med en bred kreds af interessenters synspunkter,

3. SOM ANERKENDER, at Kommissionens meddelelse "Biovidenskab og bioteknologi - En strategi for Europa" udgør et praktisk grundlag for den afbalancerede, sammenhængende og effektive ramme, som er nødvendig for, at EU kan udnytte potentialet i bioteknologien fuldt ud og samtidig tage behørigt hensyn til samfundets værdier og ønsker,

4. SOM FREMHÆVER nødvendigheden af en bred tilgang til alle de spørgsmål, der er relevante for en ansvarlig udvikling af bioteknologien i Europa, og

5. SOM HENVISER TIL behovet for større sammenhæng mellem de mange politikker, der føres på fællesskabsplan og på nationalt og regionalt plan, og som berører bioteknologiudviklingen i Europa,

6. OPFORDRER i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona Kommissionen til at arbejde tæt sammen med Rådet med henblik på at udarbejde en operationel køreplan med konkrete foranstaltninger på basis af Kommissionens meddelelse om en strategi og handlingsplan, idet der fokuseres på de vigtigste foranstaltninger, foretages en afklaring af de forskellige aktørers ansvarsområder og fastsættes en tidsplan for for anstaltningernes gennemførelse, således at Rådet kan føre indgående drøftelser om dette spørgsmål i andet halvår af 2002."

INDUSTRIELT SAMARBEJDE MED MIDDELHAVSLANDENE

Formandskabet orienterede om resultaterne af Euro-Middelhavs-industriministerkonferencen den 9.-10. april 2002 i Malaga, som mundede ud i vedtagelsen af konklusioner (pressemeddelelse 7800/02).

LÆGEMIDLER

Rådet noterede sig kommissær Liikanens oplysninger om de konklusioner, som Kommissionen agter at drage af rapporten fra den G 10-arbejdsgruppe, der er blevet nedsat for at undersøge den europæiske medicinalindustris konkurrenceevne.

EVENTUELT

IVÆRKSÆTTERKULTUR I REGIONERNE

Den belgiske delegation redegjorde for resultaterne af en undersøgelse udført på grundlag af en bestemt metode, Global Entrepreneurship Monitor (GEM), som muliggør en kortlægning af iværksætterkulturen i de enkelte regioner. Den belgiske delegation opfordrede Kommissionen til at undersøge muligheden for at anvende en sådan metode på EU-plan.

SAMMENLÆGNING AF RÅDSSAMMENSÆTNINGER

Med henblik på Det Europæiske Råd i Sevilla den 21.-22. juni 2002 kom den nederlandske delegation med et indlæg om, at det vil være hensigtsmæssigt at slå de nuværende rådssammensætninger "det indre marked, forbrugerpolitik og turisme" og "industri og energi" sammen til ét Råd.

ENERGI

KULINDUSTRIEN - STATSSTØTTE

Rådet nåede til politisk enighed, idet den svenske delegation undlod at stemme, om forslaget til forordning om at sikre opretholdelsen af en vis kulproduktionskapacitet efter udløbet den 23. juli 2002 af EKSF-traktaten og af den nuværende støtteordning, der er baseret på beslutning 3632/93/EKSF. Denne forordning vil blive vedtaget på en kommende samling, når teksten er endeligt udarbejdet.

Rådets enighed vedrører især bestemmelserne om støtteintensiteten og tidsplanen for støttens degressivitet, som tager sigte på at følge den generelle tendens til at begrænse statsstøtte i Fællesskabet.

Forordningen, som bestemmer at omstrukturering og aktivitetsindskrænkning inden for kulproduktionen skal fortsætte inden for rammerne af EF-traktaten, idet der også tages hensyn til de sociale og regionale aspekter, tager sigte på fra nu af at tillade tre kategorier af støtte, nemlig støtte til adgang til kulreserverne - inkl. støtte til indledende investeringer og støtte til den løbende produktion - støtte til aktivitetsindskræning og støtte til dækning af ekstraordinære udgifter.

Forordningen har en samlet varighed på otte år indtil 2010 og har til formål at gøre det muligt for medlemsstaterne gradvist at allokere deres midler til andre energikilder, idet støtten til aktivitetsindskrænkning afskaffes senest ved udgangen af 2007. Desuden skal støtten til aktivitetsindskrænkning og til den løbende produktion samlet set være faldende, således at der opnås en betydelig indskrænkning. Endvidere er der sa t loft over den samlede støtte (ud over støtten til dækning af ekstraordinære udgifter) for hele perioden.

DET INDRE MARKED FOR ELEKTRICITET OG GAS

Rådet

drøftede på grundlag af et spørgeskema fra formandskabet nøgleelementerne i forslaget til direktiv om at fremskynde liberaliseringen af elektricitets- og gassektorerne

blev underrettet om, hvor langt man er kommet med forslaget til forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

Efter drøftelsen opfordrede Rådet De Faste Repræsentanters Komité til at fortsætte gennemgangen af forslaget til direktiv med henblik på om muligt at få det vedtaget inden årets udgang. Kommissionen har i øvrigt forelagt Rådet hovedlinjerne i et ændret forslag, som den agter meget hurtigt at forelægge for Europa-Parlamentet og Rådet.

Drøftelsen vedrørte følgende spørgsmål:

beskyttelse af endelige kunder og forsyningspligt

retlig adskillelse af de forskellige aktiviteter

aktiviteter i forbindelse med ikke-privilegerede kunder indtil fuld åbning af markedet

principper for åbning af markederne

regeludstedelse

Ifølge forslaget til direktiv skal der ske en fuldstændig åbning af elektricitets- og gasmarkederne for alle forbrugere inden den 1. januar 2005, og der indføres bestemmelser om adskillelse af transmissions- og distributionsfunktionen, adgang for tredjeparter, regeludstedelse og offentlige serviceforpligtelser. Det tager sigte på at ændre direktiv 96/92/EF (elektricitet) og 98/30/EF (gas), idet visse bestemmelser, der er blevet overflødige, forenkles.

Forslaget til forordning tager sigte på at gøre det muligt at fastsætte rimelige, gennemsigtige og direkte anvendelige regler, der afspejler de faktiske omkostninger, for fastsættelse af tariffer og tildeling af disponibel samkøringskapacitet for grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

Der erindres om, at Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts havde opfordret Rådet og Europa-Parlamentet til at vedtage dette forslag så tidligt på året som muligt, herunder

frit valg af leverandør for alle europæiske erhvervskunder fra 2004 for elektricitet og gas;

beslutning om de videre foranstaltninger på baggrund af erfaringerne og på et tidspunkt inden Det Europæiske Råds forårsmøde i 2003 under hensyntagen til, hvordan public service-forpligtelser defineres, samt til forsyningssikkerhed og navnlig beskyttelse af afsides liggende områder og de mest udsatte befolkningsgrupper;

adskillelse mellem transmission og distribution på den ene side og produktion og forsyning på den anden side;

ikke-diskriminerende adgang for kunder og producenter til nettene, baseret på gennemsigtige, offentliggjorte tariffer;

oprettelse i de enkelte medlemsstater af en tilsynsinstans inden for rammerne af de relevante lovgivningsmæssige bestemmelser, der navnlig skal sikre effektiv kontrol med vilkårene for tarifering.

TRANSEUROPÆISKE NET PÅ ENERGIOMRÅDET

Rådet nåede frem til en generel indstilling i afventen af Europa-Parlamentets udtalelse om ændring af beslutning 1254/96/EF om opstilling af et sæt retningslinjer til fremme af netsammenkobling , interoperabilitet og udvikling af transeuropæiske net, samt adgang til sådanne net, på energiområdet. Det opfordrede De Faste Repræsentanters Komité til at gennemgå Europa-Parlamentets udtalelse, så snart den foreligger, så de r kan vedtages en fælles holdning på en kommende samling i Rådet.

Formålet med at ændre de gældende retningslinjer er at koncentrere de transeuropæiske net på energiområdet, idet der vælges tolv felter for de prioriterede projekter (syv for elektricitet og fem for gas) og fastsættes en række kriterier for udvælgelse af projekter af fælles interesse.

Bestemmelserne om finansiering af disse projekter, navnlig forslaget om forhøjelse fra 10 til 20% af maksimalsatsen for Fællesskabets deltagelse i finansieringen af de prioriterede projekter, vil blive fastsat under den igangværende behandling af ændringen af forordning 2236/95/EF om finansieringen af transeuropæiske net. I denne forordning er der i øjeblikket afsat en bevillingsramme på ca. 100 mio. € over fem år til energiområdet.

Der gøres opmærksom på, at Det Europæiske Råd den 15. og 16. marts 2002 i Barcelona anmodede om, at dette spørgsmål, samt de ledsagende finansielle bestemmelser afgøres inden december i år og godkendte målet om, at medlemsstaterne senest i 2005 skal nå det fastsatte mål om en elektricitetssammenkobling på mindst 10% af deres installerede produktionskapacitet.

BIOBRÆNDSTOFFER TIL TRANSPORT

Rådet gennemgik forslaget til direktiv om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer til transport. Efter drøftelserne fastslog formanden, at der i afventen af Europa-Parlamentets udtalelse er bred tilslutning til en kompromistekst fra formandskabet vedrørende dette forslag. Det opfordrede De Faste Repræsentanters Komité til at gennemgå Parlamentets udtalelse, så snart den foreligger, så det kan vedtage en fælles holdning på en ko mmende samling i Rådet.

Formålet med forslaget er at bidrage til, at de tilsagn, der blev givet i forbindelse med Kyoto-protokollen om klimaændringer, overholdes, samt til at Fællesskabets energiafhængighed af tredjelande nedbringes.

Kompromiset omfatter især følgende elementer:

der fastsættes referenceværdier for biobrændstoffers markedsandel af den samlede mængde brændstof til transport; i første fase er denne andel på 2%, der skal nås inden den 31. december 2005, og i anden fase er den på 5,75%, der skal nås inden den 31. december 2010

medlemsstaterne fastsætter nationale vejledende mål for biobrændstoffers mindsteandel af markedsførte brændstoffer

disse mål kan differentieres i forhold til referenceværdierne

denne løsning med to faser ledsages af en revisionsklausul, der baseres på rapporter fra Kommissionen og på oplysninger fra medlemsstaterne, som kan føre til en tilpasning af de i ordningen fastsatte mål i 2007 eller senere.

Dette spørgsmål skal ses i relation til det forslag om at give medlemsstaterne mulighed for at anvende en reduceret punktafgiftssats på biobrændstoffer, som Kommissionen forelagde samtidig, og som vil blive sat på dagsordenen for den samling i Rådet (økonomi og finans), som afholdes forud for det Europæiske Råd i Sevilla den 21.-22. juni.

ENERGICHARTERET

Rådet noterede sig status over det igangværende arbejde i forbindelse med energicharteret, navnlig i forlængelse af Den Europæiske Energicharterkonferences seneste møde den 17. december i Bruxelles.

Den rapport, der blev forelagt Rådet, giver et generelt overblik over Energicharterets fire aktivitetssektorer, nemlig transit, energieffektivitet, investeringer og handel. Det næste forhandlingsmøde om udkastet til protokol om transit finder sted de 17. og 18. juni 2002, og Energicharterkonferencens næste møde afholdes den 20. juni.

FLERÅRIGT ENERGIPROGRAM

Rådet noterede sig kommissær Loyola De Palacios præsentation af et forslag om udarbejdelse af et program med titlen :"Intelligent Energi i Europa" om en fællesskabsindsats på energiområdet i perioden 2003-2006. Det opfordrede De Faste Repræsentanters Komité til at påbegynde gennemgangen af dette forslag omgående.

Forslaget tager sigte på at øge energiforsyningssikkerheden, bekæmpe klimaændringerne og stimulere den europæiske industris konkurrenceevne i denne sektor med en budgetramme på 215 mio. € for fire år. Det skal videreføre og udbygge de aktiviteter, der omfattes af EU-rammeprogrammet 1998-2002 på energiområdet, navnlig områderne energieffektivitet (SAVE-programmet) og vedvarende energikilder (underprogrammet Altener), og de s mulighed for at overlade forvaltningen af visse opgaver i dette program til et agentur uden for Kommissionen.

ENERGIFORSYNINGSSIKKERHED - GRØNBOG

Rådet noterede sig Loyola De Palacio's orientering om, hvordan Kommissionen agter at opfølge høringen om grønbogen af november 2000 "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed", og navnlig om den rapport, som Kommissionen vil forelægge på Det Europæiske Råds møde den 21.-22. juni 2002 i Sevilla.

Rådet har i sine forskellige sammensætninger gentagne gange drøftet denne grønbog og bl.a. vedtaget konklusioner herom på samlingen i Rådet (industri og energi) den 14.-15. maj 2001. Høringen af de berørte tredjeparter afsluttedes den 15. februar 2002.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int. Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

ENERGI

Bygningers energimæssige ydeevne*

(dok. 8094/1/02) (8597/02 ADD 1 REV 1)

Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende forslaget til direktiv om forbedring af bygningers energimæssige ydeevne. Teksten vil blive meddelt Europa-Parlamentet med henblik på andenbehandling som led i den fælles beslutningsprocedure.

Hovedelementerne i dette forslag, som det er op til medlemsstaterne at udmønte i praksis, er som følger:

en overordnet ramme for en metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne

anvendelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for nye bygninger og for eksisterende bygninger på over 1 000 m², der skal gennemgå omfattende renoveringsarbejder

energiattestering for bygninger og regelmæssigt eftersyn af kedler og klimaanlæg.

ØKOFIN

Internationale regnskabsstandarder i EU

(dok. PE-CONS 3626/02)

Rådet vedtog forordningen om anvendelse af internationale regnskabsstandarder i EU, idet det accepterede alle Europa-Parlamentets førstebehandlingsændringer. Formålet med forordningen er at indføre klare europæiske regler, der sikrer sammenlignelighed og gennemsigtighed i forbindelse med virksomhedernes finansielle oplysninger.

DET INDRE MARKED

Fælles glossar for offentlige kontrakter (CPV)*

(dok. 8171/02) (8706/02 ADD 1)

Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende forslaget til forordning om det fælles glossar for offentlige kontrakter. Teksten vil blive meddelt Europa-Parlamentet med henblik på andenbehandling som led i den fælles beslutningsprocedure.