Rådsmøde landbrugsministre 27/5 02 pressemeddelelse

15. Tilskynder til forbedring af de kønsspecifikke statistiske informationssystemer, så man kan danne sig et fuldstændigt indtryk af livet i de europæiske landdistrikter, der kan bruges som grundlag for udarbejdelsen af politikker på dette område. Rådet opfordrer indtrængende medlemsstaterne, og navnlig dem der ikke har et sådant system, og på trods af de praktiske vanskeligheder, det måtte indebære, til at udarbejde kønss pecifikke statistikker for så vidt angår demografi, familieforhold, udøvelse af flere aktiviteter, indkomstniveau, uddannelse, beskæftigelse, sundhed, politik, vold og social udstødelse.

16. Opfordrer indtrængende Kommissionen til inden for rammerne af strukturfondene fortsat at fremme iværksætterånd, kvalitetsbeskæftigelse, uddannelse og serviceydelser livet igennem for landbokvinderne.

17. Opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona om de aktuelle beskæftigelsespolitikker, og navnlig dem der vedrører fjernelse af de negative incitamenter, der afholder kvinder fra at deltage i arbejdsmarkedet.

18. Tilskynder medlemsstaterne til at vedtage politikker, der styrker kvindelige iværksætteres økonomiske kapacitet i landdistrikterne og stimulerer og støtter kvindelige iværksætterorganisationer, ikke-statslige organisationer, kooperativer og andre former for sammenslutninger på det agroindustrielle område samt letter oprettelsen af netværk og andre former for sammenslutninger af landbokvinder.

19. Tilskynder medlemsstaterne til at udveksle deres erfaringer om fremme af lige muligheder i landdistrikterne."

Rådet vedtog med kvalificeret flertal, idet den finske delegation undlod at stemme, forordningen om kartoffelstivelse, således som den findes i dokument 8791/02, og som Kommissionen havde tilsluttet sig.

Forordningen indeholder eller medfører bl.a. følgende bestemmelser:

– videreførelse i produktionsårene 2002/2003, 2003/2004 og 2004/2005 af de otte producentmedlemsstaters nuværende kvoter for kartoffelstivelse, dvs. i alt 1 762 148 tons, der er fordelt som følger:

– udbetaling af en godtgørelse på 110,54 EUR/ton til kartoffelproducenterne pr. ton stivelse i de kartofler, der leveres til stivelsesvirksomheden, og af en stivelsespræmie på 22,25 EUR/ton til stivelsesvirksomhederne på den betingelse, at stivelsesproducenten har betalt en minimumspris til producenter af kartofler til fremstilling af stivelse

– et budget på 234 mio. EUR pr. år er afsat til disse udgifter i de kommende tre produktionsår fra 2002/2003 til 2004/2005

– en beretning om kvotetildelingen i Fællesskabet, om fornødent ledsaget af relevante forslag, skal af Kommissionen forelægges for Rådet senest den 30. september 2004 og derefter med tre års mellemrum; i beretningen skal der redegøres for eventuelle ændringer af betalingerne til kartoffelproducenterne og for udviklingen på markedet for kartoffelstivelse og kornstivelse; senest den 31. december 2004 skal Rådet på grundlag af beretninge ele kvoten for de følgende tre produktionsår mellem medlemsstaterne.

Der mindes om, at minimumsprisen og betalingen til kartoffelproducenterne skal tilpasses, hvis der træffes beslutning om en sidste nedsættelse af interventionsprisen for korn i forbindelse med midtvejsundersøgelsen af Agenda 2000. Produktionsåret 2002/2003 begynder den 1. juli 2002.

Rådet noterede sig formandskabets redegørelse for situationen med hensyn til sagen om ethanol. Det pålagde Specialkomitéen for Landbrug at fortsætte arbejdet, også hvad angår spørgsmålet om national støtte, således at det kan afslutte sagen på næste samling i juni på baggrund af den ventede udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Rådet noterede sig med tilfredshed de fremskridt, der er gjort med Kommissionens forslag, som fremgår af rapporten fra Specialkomitéen for Landbrug. Det opfordrede komitéen til at fortsætte arbejdet med henblik på at kunne afslutte sagen, når Europa-Parlamentets udtalelse foreligger.

Den tyske og den svenske delegation, der blev støttet af den belgiske, græske, italienske og nederlandske delegation, ønskede at gøre Rådet opmærksom på det kommende verdensfødevaretopmøde, der afholdes i FAO's regi fem år efter det sidste møde i 1996, og at forelægge det en status over forberedelserne til dette topmøde. Den tyske delegation forelagde endvidere Rådet resultaterne af workshoppen "Politik mod sult", der fandt sted i den 22.-23. maj 2002 i Berlin, og hvis arbejde var koncentreret om udarbejdelsen af en frivillig adfærdskodeks, der tager sigte på menneskers ret til ernæring. Den svenske delegation understregede betydningen af dette topmøde og opfordrede landbrugsministrene til at deltage deri for, ved at udvise politisk vilje, at tilskynde til gennemførelse af det mål, der blev fastsat i 1996, nemlig at halvere antallet af sultende i verden inden 2015.

Formandskabet understregede, at Fællesskabet bør indtage en fælles holdning med henblik på arbejdet til forberedelse af dette møde.

Med henblik på de drøftelser, der skal finde sted i løbet af dette år om midtvejsrevisionen af Agenda 2000, forelagde den græske delegation Rådet sin principielle holdning - således som det allerede var blevet gjort af den italienske delegation på Rådets samling den 18. marts 2002 og af den tyske delegation på Rådets samling den 18. marts 2002 - til den fælles landbrugspolitik og midtvejsrevisionen af Agenda 2000 (dok. 9 062/02).

Den franske delegation, som i vidt omfang støttede den græske delegations strategiske og politiske tilgang, meddelte, at den snart ville gøre skriftligt rede for sin holdning til dette spørgsmål. Delegationen understregede, at midtvejsrevisionen ikke bør sætte spørgsmålstegn ved de principper og mekanismer, der blev fastlagt på topmødet i Berlin, og at det er nødvendigt at tage bedre hensyn til behovene inden for flere landbru gssektorer (korn, frugt og grøntsager, fjerkræ, ...) ved hjælp af en tilpasning af fællesskabslovgivningen samtidig med, at der tages hensyn til den internationale situation.

Den franske delegation ønskede at henlede Rådets og Kommissionens opmærksomhed på den nye landbrugslovgivning, USA har vedtaget, for at der kan finde en debat sted herom i Rådet under hensyntagen til den række af følger, dette kan få såvel med hensyn til landbrugsøkonomien på verdensplan som med henblik på de nye forhandlinger inden for WTO, og til midtvejsrevisionen af Agenda 2000. Den bemærkede, at USA i stigende g rad gør brug af instrumenterne under første søjle (direkte produktionsstøtte, referencepriser, godtgørelser), og var i tvivl om, hvilke virkninger denne lov kan få for noteringerne på verdensmarkedet, og hvorvidt den er i overensstemmelse med de multilaterale forpligtelser, USA har indgået.

Kommissær FISCHLER oplyste, at det er Kommissionens ønske hurtigt at få forelagt de første evalueringer af denne lovs indvirkning på verdensmarkedet for landbrugsprodukter, for at der kan tages hensyn til konsekvenserne heraf i forslagene vedrørende midtvejsrevisionen, som derfor bør forelægges for Rådet i juli 2002.

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int. Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

Rådet vedtog afgørelsen om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug (dok. 8399/02 + COR 4). Den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug blev vedtaget den 3. november 2001 af De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) på dens 31. ministerkonference, og den er åben for undertegnelse fra 3. november 2001 til 4. november 2002. Heri fastlægges der juridisk bindende globale rammer for bl.a. en bæredygtig bevaring af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug.

Rådet vedtog en beslutning om indgåelse af protokollen mellem Fællesskabet og Republikken Malta med henblik på at associere Malta til Det Europæiske Fællesskabs femte rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (1998-2002) (dok. 8278/02).

Rådet vedtog en afgørelse om ændring af forhandlingsdirektiverne om fastlæggelse af et internationalt grundlag med henblik på oprettelsen af en retlig enhed, der skal forestå opførelsen og driften af den internationale termonukleare forsøgsreaktor ITER (International Thermonuclear Experimental Reactor).

Formålet med ændringerne er at gøre det muligt for Kommissionen at forelægge de øvrige partnere det eller de placeringstilbud, som medlemsstaterne fremsætter vedrørende opførelsen af ITER, og at forhandle om finansierings- og omkostningsdelingsordninger i forbindelse med den placering, der vælges.

Rådet godkendte forhandlingsdirektiverne og en ad hoc-procedure med henblik på indgåelse af en rammeaftale mellem Fællesskabet og Den Europæiske Rumorganisation (ESA), som skal tage sigte på at fremme udviklingen af den europæiske rumpolitik samt ESA's supplerende rolle som organ for gennemførelse af de programmer, der iværksættes på Den Europæiske Unions initiativ.

Rådet vedtog en fælles holdning til forslaget til en omarbejdet udgave af de gældende direktiver om livsforsikring (dok. 7328/02). Teksten vil nu blive fremsendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling som led i den fælles beslutningsprocedure.

På samlingen den 30.-31. maj 2001 blev der opnået politisk enighed i Rådet om dette forslag til omarbejdet udgave, der omfatter kodificeringen samt en række ændringer, dog med forbehold af ændringerne som følge af vedtagelsen af direktivet om solvensmargen for livsforsikringsselskaber. I det sidstnævnte blev vedtaget af Rådet på samlingen den 14. februar 2002 (meddelelse nr. 6111/02), er de nødvendige ændringer blevet indarbejdet i teksten til direktivet om livsforsikring og har således gjort det muligt at vedtage den fælles holdning.

Rådet vedtog sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af et direktiv om ændring af direktiverne om sikkerhed til søs og om forebyggelse af forurening fra skibe (dok. 7473/02). Forslaget er tæt knyttet til og ligner forslaget til forordning om nedsættelse af et udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe og om ændring af forordningerne herom. De to retsakters formål er identiske, nemlig:

– at forenkle udvalgsprocedurerne ved at erstatte de forskellige udvalg, der er nedsat i forbindelse hermed, med et enkelt udvalg, Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe

– at fremskynde og forenkle indarbejdelsen af internationale regler i EF's lovgivning.

Rådet vedtog sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af en forordning om oprettelse af et udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe (USS) og om ændring af forordningerne om sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe (dok. 7100/02). I Rådets fælles holdning medtages fuldt ud eller for substansens vedkommende de ændringer, som Europa-Parlamentet forelagde i forbindelse med førstebehandl ingen. Forordningen har to hovedformål, nemlig:

– at forenkle udvalgsprocedurerne ved at erstatte de forskellige udvalg, der er nedsat under fællesskabslovgivningen om sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe, med et enkelt udvalg, Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe (USS). De opgaver, der tidligere blev udført af de eksisterende udvalg, vil således blive centraliseret i USS.

– at fremskynde og forenkle indarbejdelsen af internationale regler i fællesskabslovgivningen, så der kan finde en "direkte" eller "halvautomatisk" anvendelse sted af ændringer i internationale regler, dog med en forudgående overensstemmelseskontrol. Beskyttelsesmekanismen iværksættes på Kommissionens initiativ, eventuelt på en medlemsstats anmodning, hvis ændringen af de internationale regler ikke er i overensstemmelse med fællesskabsl ingen, eller hvis der er fare for, at den vil nedsætte niveauet for sikkerhed til søs i Fællesskabet.

Rådet vedtog en fælles indstilling med henblik på vedtagelse af en ny finansforordning vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (dok. 8730/02) og besluttede at sende den til Europa-Parlamentet med henblik på et samrådsmøde, der skal holdes i tilknytning til Økofin-Rådets næste samling den 4. juni 2002. Denne forordning skal, når den er vedtaget endeligt, erstatte finansforordningen af 21. december 1977 og finde anvendelse fra den 1. januar 2003.

Denne forordning begrænser sig til at fastlægge hovedprincipperne og grundreglerne for hele det budgetområde, der er omfattet af traktaten, mens bestemmelserne om anvendelsen bør henvises til en forordning om gennemførelsesbestemmelser, i det følgende benævnt "gennemførelsesbestemmelserne", for at sikre et bedre regelhierarki og således gøre finansforordningen lettere at læse. Kommissionen skal derfor bemyndiges til at fastsætte gennemførelsesbestemmelserne.

Rådet gav sin tilslutning til, at Associeringsrådet EU-Litauen ved skriftlig procedure vedtager en afgørelse, der gør det muligt at nedsætte et rådgivende paritetisk udvalg bestående af repræsentanter for De Europæiske Fællesskabers Økonomiske og Sociale Udvalg og for økonomiske og sociale interessegrupper i Litauen (dok. 8814/02). Udvalget får til opgave at bistå associeringsrådet med henblik på ; at fremme dialogen og samarbejdet mellem de økonomiske og sociale interessegrupper.

Rådet vedtog en fælles aktion om finansiel støtte til den internationale forhandlingsproces med henblik på vedtagelse af en international adfærdskodeks mod spredning af ballistiske missiler (dok. 8892/02). Den finansielle støtte, der stilles til rådighed, er på 55 000 EUR.

Der mindes om, at Rådet den 23. juli 2001 vedtog en fælles holdning om bekæmpelse af spredning af ballistiske missiler, hvori det hedder, at EU aktivt støtter en international forhandlingsproces med henblik på endelig udformning af ICOC senest i 2002. Et første forhandlingsmøde fandt sted den 7.-8. februar 2002 i Paris. Andet møde, som finansieringen er beregnet på, skal afholdes den 17.-19. juni 2002 i Madrid.

Rådet besluttede med vedtagelsen af en fælles aktion at forlænge mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Afghanistan, Klaus Klaiber, indtil den 30. juni 2002 (dok. 8974/02). Den fælles aktion af 10. december 2001 (2001/875/FUSP) om udnævnelse af den særlige repræsentant udløber den 10. juni 2002.

Rådet vedtog en fælles holdning, der skal styrke forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Nigeria og ophæver den fælles holdning 2001/373/FUSP (dok. 8976/02). EU agter således at iværksætte en positiv, konstruktiv og konsekvent strategi for at støtte Nigeria i bestræbelserne på at konsolidere demokratiet og fremme den socioøkonomiske udvikling. De centrale områder, EU har valgt, er:

▪ udvikling af en demokratisk kultur

▪ institutionel kapacitetsopbygning

▪ nedbringelse af fattigdommen

▪ økonomisk vækst og udvikling.

Med henblik på at iværksætte resolution 1390 (2002), som blev vedtaget af FN's Sikkerhedsråd den 16. januar 2002, og hvori det fastsættes, hvilke foranstaltninger der skal træffes over for Usama bin Laden, medlemmer af Al Qaeda-organisationen og Taleban samt andre enkeltpersoner, grupper, virksomheder og enheder med tilknytning til disse på grund af deres rolle i forbindelse med terrorisme, vedtog Rådet:

▪ en fælles holdning om pålæggelse af restriktive foranstaltninger over for disse personer og enheder (dok. 5949/02) og samtidig om ophævelse af de tidligere fælles holdninger, der blev vedtaget under Taleban-regeringens styre i Afghanistan (96/746/FUSP, 1999/727/FUSP, 2001/154/FUSP og 2001/771/FUSP).
I den fælles holdning forbydes levering, salg og direkte eller indirekte overførsel til de omhandlede personer, virksomheder og enheder af våben og alt dertil knyttet materiel. Desuden fastsættes det, at pengemidler og andre finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer indefryses, og at medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at begrænse de pågældende personers indrejse eller transit.

▪ en forordning om gennemførelse af den fælles holdning, der er nødvendig som følge af fællesskabskompetencen på dette område (dok. 8489/02). Med forordningen indføres visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om sty rkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan ophæves. I forordningens bilag gengives listen over de omhandlede juridiske personer, grupper og enheder.

Der mindes om, at i FN's Sikkerhedsråds resolution 1390 (2002) tilpasses anvendelsesområdet for de sanktioner vedrørende indefrysning af midler, visumforbud og embargo med hensyn til levering, salg og overførsel af våben og til teknisk rådgivning, faglig bistand eller oplæring i forbindelse med militære aktiviteter, der blev indført ved resolution 1267 (1999) og 1333 (2000). Med resolution 1390 (2002) indføres der ligeledes rejseforbud mod U sama bin Laden, medlemmer af Al Qaida-organisationen og Taleban samt andre personer, der er knyttet til dem. Den ophæver endvidere sanktionerne vedrørende flyveforbuddet og embargoen med hensyn til salg af eddikesyre-anhydrid, der blev indført ved resolution 1267 (1999) og 1333 (2000). Med resolution 1388 (2002) indstilles de restriktive foranstaltninger mod Ariana Afghan Airlines.

Produkter og teknologi med dobbelt anvendelse

Rådet vedtog en forordning, som ændrer et af bilagene til forordning (EF) nr. 1334/2000 om en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse (dok. 8238/02) for at undtage visse af produkterne fra kontrollen, fordi der er mindre fare for spredning af disse.