Svar på Spm. om sanktionsmuligheder, hygiejnebestemmelser, til udenrigsministeren Kopi til fødevareministeren
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 978)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 24. juni 2002 (Alm. del – bilag 887) vedlægges Fødevareministeriets besvarelse af spørgsmål 34.
|
LFM 0648 |
Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 24. juni 2002 (Alm.del - bilag 887) udbedt sig besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 34:
"Fødevareministeren bedes belyse mulighederne for at anvende sanktionsmidlet i forbindelse med forordningsforslagene om henholdsvis fødevarehygiejne, (KOM (00) 438-I), og om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (KOM (00) 438-II)."
Svar:
Forordningsforslagene om hhv. fødevarehygiejne og særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer indeholder regler om behandling og salg af fødevarer fra jord til bord. Der opstilles således et ganske detaljeret regelsæt, som primærproducenter og virksomheder i medlemsstaterne skal efterleve for at sikre forbrugerne sunde og sikre fødevarer. Imidlertid er der i forslagene ikke indeholdt regler om sanktioner, herunder overfo r virksomheder, der ikke lever op til reglerne.
Strafforfølgelsen ligger således i nationalt regi, dvs. at det enkelte medlemsland forfølger overtrædelser af forordningen i medlemslandet ved hjælp af de eksisterende nationale strafbestemmelser.
Forslaget om fødevarehygiejne indeholder bestemmelser om, at der nationalt skal fastsættes regler om primærproducentens salg af primærprodukter. Såfremt medlemslandene ikke udarbejder sådanne regler, vil Kommissionen kunne indlede en traktatkrænkelsessag for manglende overholdelse af forordningen.
Der er i de omtalte hygiejneforslag mulighed for, at medlemslandende kan indrømme nationale virksomheder afvigelser fra reglerne, bl. a. for at tage hensyn til traditionelle produktions- og distributionsmetoder. Medlemslandene er imidlertid i den forbindelse bundet op til en notifikationsprocedure, således at det enkelte medlemsland skal informere Kommissionen og de øvrige medlemslande om den påtænkte afvigelse. Notifikationsproceduren tjener naturligvis ti l at skabe gennemsigtighed om reglerne, men giver tillige de enkelte medlemslande og Kommissionen mulighed for at gøre indsigelser mod evt. forringelser af fødevaresikkerheden. Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed træffer, såfremt der kommer indsigelser imod afvigelsen, konkret afgørelse i hver enkelt sag.
Såfremt medlemslandene ikke efterlever en sådan beslutning vil der kunne rejses en traktatkrænkelsesag mod det enkelte medlemsland.
Det skal endelig nævnes, at for at råde bod på forskelligheden i medlemslandenes status på zoonseområdet, er der i forslaget om særlige hygiejnebestemmelser for animalske produkter indføjet en bestemmelse om, at også andre medlemslande end Sverige og Finland kan forlange supplerende samhandlesgarantier i relation til salmonella. Ved samhandel med oksekød, svinekød og fjerkrækød samt æg skal det således godtgøres, at de pågældende varer er fri for salmonella. Betingelsen for at kunne kræve sådanne garantier er, at det enkelte medlemsland har et kontrolprogram vedr. salmonella, der svarer til det svenske eller det finske.