Rådsmøde udenrigsministre 17. juni 2002 - pressemeddelelse

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 976)
rådsmødereferater
(Offentligt)

 

 

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde 2437 ALMINDELIGE ANLIGGENDER den 17. juni 2002

Dette rådsmøde 2437 (9717/02 Presse 178) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 14. juni 2002. Dansk delegationsleder: Udenrigsminister Per Stig MØLLER, Minister for flygtninge, indvandrere og integration samt minister uden portefølje (Europaminister) Bertel HAARDER og Statssekretær for udenrigsspørgsmål Friis Arne PETERSEN.

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNINGER, AFGØRELSER OG UDTALELSER, til Rådets notering *

STATUS OVER DRØFTELSERNE I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER, navnlig betydningen af den politiske enighed, der er nået om direktivet om arbejdsmarkedsorienterede pensionskasser samt den endelige vedtagelse af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre *

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I SEVILLA

Rådets forberedelser til udvidelsen; behovet for, at Rådet kommer til at fungere på en mere effektiv måde med henblik på udvidelsen *

Forberedelse af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (Johannesburg, den 26. august - 4. september 2002) – Rådets konklusioner, se tekst *

Samarbejde med tredjelande med henblik på bekæmpelse af ulovlig indvandring; behov for at udvikle en altomspændende og afbalanceret holdning til indvandringsspørgsmål *

Udvidelse; enighed om en ramme for behandlingen af spørgsmålet om direkte betalinger, som skal indsættes i EU's fælles holdninger vedrørende landbrug *

MELLEMØSTEN; fokus navnlig på en eventuel international konference og på, hvordan man vil kunne støtte en palæstinensisk reform *

INDIEN – PAKISTAN; tilfredshed med de nylige forbedringer, men notits af, at situation ikke desto mindre stadig er prekær *

EU'S SÆRLIGE REPRÆSENTANTER – AFGHANISTAN; enighed om at udnævne Francesc Vendrell som EU's næste særlige repræsentant i Afghanistan *

ESPF - FINANSIERING AF OPERATIONER, DER HAR INDVIRKNING PÅ MILITÆROMRÅDET; fastlæggelse af principper for henholdsvis fælles omkostninger og individuelle omkostninger *

IRAN - Rådets konklusioner; se tekst *

DET VESTLIGE BALKAN - Rådets konklusioner, se tekst *

ZIMBABWE - Rådets konklusioner, se tekst *

DEN INTERNATIONALE STRAFFEDOMSTOL - Rådets konklusioner, se tekst *

EVENTUELT

FUSP-finansiering; Rådet besluttede at behandle dette spørgsmål på en kommende samling *

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

EKSTERNE FORBINDELSER

Rapport fra formandskabet om ESFP til Det Europæiske Råd i Sevilla; Rådet godkendte formandskabets rapport, der især omhandler fremskridt hen imod de første EU-ledede krisestyringsoperationer, arbejdet med opbygning af EU's kapacitet, arbejdet med strukturer, procedurer og øvelser, samarbejdet med NATO, med internationale organisationer og med tredjelande samt konfliktforebyggelse. *

Det bidrag, som FUSP, herunder ESFP, yder til bekæmpelse af terrorisme; Rådet godkendte et udkast til erklæring herom *

EU-programmet til forebyggelse af voldelige konflikter; Rådet godkendte formandskabets første rapport herom *

Krisestyring - samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet; Rådet vedtog et dokument om anvendelse i forbindelse med krisestyring - i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union - af fællesskabsordningen til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet. *

Kaliningrad - Rådets konklusioner, se tekst *

Cuba - Rådets konklusioner; se tekst *

Sudan - Rådets konklusioner; se tekst *

Schweiz; Afgørelser om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Schweiz på fire områder, nemlig gennemførelse af Schengen-reglerne, Dublin, indgåelse af en frihandelsaftale om tjenesteydelser og en aftale på det audiovisuelle område (FO) *

Økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-landene; bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger med AVS-landene og -regionerne om økonomiske partnerskabsaftaler *

Bekæmpelse af terrorisme - ajourføring af listen; Vedtagelse af fælles holdning herom (2002/462/FUSP) *

HANDELSSPØRGSMÅL

Ukraine - Jern- og stålprodukter; Afgørelse om ændring af afgørelse 2001/933/EKSF om visse foranstaltninger, der skal anvendes over for Ukraine, vedrørende handel med visse jern- og stålprodukter, der henhører under EKSF-traktaten (ordningen med autonome kontingenter. (Dok. 7300/1/02). *

Ukraine, Kasakhstan og Rusland - aftaler om handel med visse stålprodukter *

REGIONALPOLITIK

Første situationsrapport om økonomisk og social samhørighed; Godkendelse af rapport om de løbende fremskridt *

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. almindelige anliggender behandlet på andre rådsmøder siden det foregående udenrigsministerrådsmøde den 10. juni 2002:

Ingen

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 14. juni 2002, 2. udg.:

18. (Evt.) Irak – Udkast til fælles holdning vedrørende undtagelser fra handelsembargo overfor Irak, og udkast til forordning om ændring af forordning 2465/96 vedrørende afbrydelse af de økonomiske og finansielle forbindelser mellem Det Europæiske Fællesskab og Irak

25. Forbindelserne mellem EU-Liechtenstein og EU-Andorra

26. Fælles holdning om menneskerettigheder, demokratiske principper, retsstatsprincipper og god regeringsførelse i Afrika

Bruxelles, den 18. juli 2002

 

 

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

 

 

 

 

 

 

9717/02 (Presse 178)

(OR. en)

 

 

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2437. samling i Rådet - ALMINDELIGE ANLIGGENDER - den 17. juni 2002 i Luxembourg

 

 

 

Formand:

Josep PIQUÉ I CAMPS Kongeriget Spaniens udenrigsminister

 

 

 

INDHOLD

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNINGER, AFGØRELSER OG UDTALELSER *

STATUS OVER DRØFTELSERNE I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER *

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I SEVILLA

Rådets forberedelser til udvidelsen *

Forberedelse af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (Johannesburg, den 26. august - 4. september 2002) – Rådets konklusioner *

Samarbejde med tredjelande med henblik på bekæmpelse af ulovlig indvandring *

Udvidelse *

MELLEMØSTEN *

INDIEN - PAKISTAN *

EU'S SÆRLIGE REPRÆSENTANTER - AFGHANISTAN *

ESPF - FINANSIERING AF OPERATIONER, DER HAR INDVIRKNING PÅ MILITÆROMRÅDET *

IRAN - Rådets konklusioner *

DET VESTLIGE BALKAN - Rådets konklusioner *

ZIMBABWE - Rådets konklusioner *

DEN INTERNATIONALE STRAFFEDOMSTOL - Rådets konklusioner *

EVENTUELT

FUSP-finansiering *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

EKSTERNE FORBINDELSER

Rapport fra formandskabet om ESFP til Det Europæiske Råd i Sevilla *

Det bidrag, som FUSP, herunder ESFP, yder til bekæmpelse af terrorisme *

EU-programmet til forebyggelse af voldelige konflikter *

Krisestyring - samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet *

Kaliningrad - Rådets konklusioner *

Cuba - Rådets konklusioner *

Sudan - Rådets konklusioner *

Schweiz *

Økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-landene *

Bekæmpelse af terrorisme - ajourføring af listen *

HANDELSSPØRGSMÅL

Ukraine - Jern- og stålprodukter *

Ukraine, Kasakhstan og Rusland - aftaler om handel med visse stålprodukter *

REGIONALPOLITIK

Første situationsrapport om økonomisk og social samhørighed *

 

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:
Louis MICHEL	Vicepremierminister og udenrigsminister
Annemie NEYTS	Statssekretær under udenrigsministeren
Danmark:
Per Stig MØLLER	Udenrigsminister
Bertel HAARDER	Minister for flygtninge, indvandrere og integration samt minister uden portefølje (Europaminister)
Friis Arne PETERSEN	Statssekretær for udenrigsspørgsmål
Tyskland:
Joschka FISCHER	Forbundsudenrigsminister og stedfortrædende forbundskansler
Grækenland:
George PAPANDREOU	Udenrigsminister
Anastasios GIANNITSIS	Viceudenrigsminister
Spanien:
Josep PIQUÈ I CAMPS	Udenrigsminister
Ramón DE MIGUEL Y EGEA	Statssekretær for Europaspørgsmål
Frankrig:
Dominique GALOUZEAU de VILLEPIN	Udenrigsminister,
Irland:
Brian COWEN	Udenrigsminister
Dick ROCHE	Viceminister, premierministerens kontor og Udenrigsministeriet, med ansvar for europæiske spørgsmål
Italien:
Roberto ANTONIONE	Statssekretær for udenrigsspørgsmål
Luxembourg:
Lydie POLFER	Udenrigsminister og minister for udenrigshandel
Nederlandene:
Jozias VAN AARTSEN	Udenrigsminister
Dick BENSCHOP	Statssekretær for udenrigsspørgsmål
Østrig:
Benita FERRERO-WALDNER	Forbundsudenrigsminister
Portugal:
António MARTINS DA CRUZ	Udenrigsminister og minister for de portugisiske samfund i udlandet
Carlos COSTA NEVES	Statssekretær for Europaspørgsmål
Finland:
Erkki TUOMIOJA	Udenrigsminister
Jari VILÉN	Minister for udenrigshandel
Sverige:
Anna LINDH	Udenrigsminister
Det Forenede Kongerige:
Jack STRAW	Minister for udenrigs- og Commonwealth-spørgsmål
Kommissionen:
Romano PRODI	Formand
Günter VERHEUGEN	Medlem
Christopher PATTEN	Medlem
Generalsekretariatet for Rådet:
Javier SOLANA	Generalsekretær/højtstående FUSP-repræsentant
* * *
Andre deltagere:
Alain LE ROY	EU's særlige repræsentant i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

 

 

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNINGER, AFGØRELSER OG UDTALELSER

Rådet noterede sig de beslutninger, afgørelser og udtalelser, Europa-Parlamentet havde vedtaget under mødeperioderne i maj i Strasbourg og Bruxelles.(dok. 9076/02 og 9316/02)

STATUS OVER DRØFTELSERNE I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER

Som et led i rollen som koordinator for Rådets aktiviteter og garant for den overordnede sammenhæng noterede Rådet sig de igangværende drøftelser i andre rådssammensætninger på grundlag af en statusrapport fra formandskabet (dok. 9750/1/02).

Rådet noterede sig navnlig betydningen af den politiske enighed, der er nået om direktivet om arbejdsmarkedsorienterede pensionskasser (det såkaldte "pensionskassedirektiv"), der er et væsentligt element i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, samt den endelige vedtagelse af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, der sammen med rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme udgør en central del af foranstaltninger til bekæmpel se af terrorisme. Det fremhævede ligeledes de resultater, der er opnået med hensyn til offentlige indkøb, forordningen om det europæiske andelsselskab og koordineringen af de sociale sikringsordninger. Under drøftelserne var der desuden kommentarer til Rådet (industri og energi) vedrørende forslaget om en midlertidig defensiv ordning for værftsindustrien.

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I SEVILLA

Rådets forberedelser til udvidelsen

Rådet havde en bred drøftelse af foranstaltninger, der skal forberede Rådet til udvidelsen, på baggrund af en rapport fra formandskabet affattet i samarbejde med Rådets generalsekretær. Denne rapport er udarbejdet i lyset af konsultationer med Det Europæiske Råds medlemmer og de personer, de har udpeget, samt en række skriftlige bidrag. Den indeholder forslag til Det Europæiske Råd i Sevilla, som omfatter forberedelsen, tilrettel& aelig;ggelsen og afviklingen af Det Europæiske Råd, strukturen af rådssammensætningerne, forbedringer af formandskabets måde at fungere på og større gennemsigtighed i Rådets lovgivningsarbejde.

Rådet understregede behovet for, at det kommer til at fungere på en mere effektiv måde med henblik på udvidelsen. En række specifikke punkter blev taget op under drøftelserne, og formandskabet noterede sig dem. Såvel rapporten som delegationernes bemærkninger vil indgå i formandskabets forberedelser vedrørende de beslutninger, der skal træffes af Det Europæiske Råd i Sevilla.

Forberedelse af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (Johannesburg, den 26. august - 4. september 2002) – Rådets konklusioner

Rådet havde med henblik på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg en bred drøftelse med fokus på resultatet af det forberedende udvalgs fjerde møde den 27. maj - 7. juni 2002 på Bali og på strategien frem til Johannesburg. Der var fuld enighed om, at EU fortsat skal være proaktiv, vise lederskab og tage alle nødvendige initiativer for at bygge bro og sørge for, at topmødet bliver en succe s, samtidig med at EU's standpunkt og holdninger forsvares.

Rådet vedtog derefter følgende konklusioner, hvori redegøres for EU's holdning, og som vil blive fremsendt til Det Europæiske Råd i Sevilla; de er tænkt som et vægtigt politisk budskab til topmødet i Johannesburg.

"RÅDET

1. GENTAGER, at al udvikling skal være bæredygtig, og at verdenstopmødet med henblik herpå skal ses som en del af en proces, der skal føre til en Global Deal, der også skal omfatte Doha-udviklingsdagsordenen, Monterrey-konsensussen og verdensfødevaretopmødet plus 5 år. Rådet understreger, at det er vigtigt, at det internationale samfund på ny tilkendegiver sit engagement i Rio-principperne og Agenda 21, i Rio + 5 og i de internation alt aftalte mål og målsætninger, navnlig dem, der findes i millenniumerklæringen, samt de vigtigste FN-konferencer og internationale aftaler siden 1992.

2. MINDER OM Rådets konklusioner af 30. maj 2002 om den eksterne dimension af EU's strategi for bæredygtig udvikling med henblik på forberedelsen af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, Rådets konklusioner af 4. marts 2002 om forberedelse af verdenstopmødet og om den eksterne dimension af EU's strategi for bæredygtig udvikling, Rådets konklusioner af 14. marts 2002 om FN's konference om udviklingsfinansiering, som begge blev bekræftet a f Det Europæiske Råd den 15.-16. marts 2002 i Barcelona, og Økofin-Rådets fælles synspunkter af 4. juni 2002 med henblik på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg.

3. UNDERSTREGER, at EU i overensstemmelse med ovennævnte konklusioner af 30. maj 2002 ønsker at give udtryk for sin vilje til at udøve lederskab og fortsat spille en væsentlig rolle i de globale bestræbelser på at udrydde fattigdom og opnå bæredygtig udvikling på alle niveauer og samtidig integrere det økonomiske, sociale og miljømæssige aspekt på en afbalanceret måde, der er til gensidig fordel. Rå det understreger ligeledes, at der skal være bedre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker og mellem de politiske områder og tilskyndes til reformer af subsidier, der har betydelige negative miljøvirkninger og er uforenelige med bæredygtig udvikling.".

4. UNDERSTREGER, at EU er villigt til at fremsætte konstruktive forslag, så verdenstopmødet kan blive en succes. EU er besluttet på at sørge for, at resultaterne af topmødet (politisk erklæring, implementeringsplan og frivillige partnerskaber) støtter hinanden og har fokus på øgede tilsagn fra alle lande og fra internationale institutioner, civilsamfundet og erhvervslivet.

5. UDTRYKKER TILFREDSHED med, at FN's generalsekretær har fastlagt fem prioriteter for topmødet (vand, energi, sundhed, landbrug og biodiversitet).

6. NOTERER SIG resultaterne af PREPCOM IV i Bali, hvor der blev gjort fremskridt i forhandlingerne om implementeringsplanen, og at der er opnået enighed om mange af de relevante spørgsmål vedrørende bæredygtig udvikling, skønt der stadig er nogle vigtige udestående spørgsmål i udkastet til implementeringsplanen for verdenstopmødet. Rådet glæder sig over, at landenes holdninger nærmer sig med hensyn til følgende a spekter: arbejdsprogrammer med mål og tidsplaner for udryddelse af fattigdom, bæredygtighed i forbrugs- og produktionsmønstrene, bevaring og bæredygtig forvaltning af natur- og miljøressourcerne, inkl. biodiversitet og oceanerne, og styrkelse af de institutionelle ordninger, herunder international governance på miljøområdet. Rådet ser med tilfredshed på de åbne og ligefremme drøftelser i "multi-stakeholder"-dialogen, som bidrager ti l at sikre fuld gennemførelse af bæredygtig udvikling. EU appellerer til alle lande om at gøre en konkret indsats for at bygge bro over de holdningsforskelle, der stadig er i det internationale samfund.

7. MENER, at den implementeringsplan, der skal udformes i Johannesburg, skal være konsekvent med hensyn til arbejdsprogrammer, mål og rammer, og implementeringsmidler. Det skal sikres, at den også er i overensstemmelse med fuld og betids gennemførelse af Doha-ministererklæringen og Monterrey-konsensussen og indeholder et bindende tilsagn om at respektere menneskerettighederne og den kulturelle mangfoldighed og en anerkendelse af betydningen af styrket governance på alle niveauer inden for bæredygtig udvikling, især international governance på miljøområdet, herunder offentlig deltagelse, og af mål og tidsplaner (og dertil knyttede politikker), især i forbindelse med sanitet og vedvarende energi samt tab af naturressourcer, foranstaltninger til at vende udtømningen af fiskebestandene, tab af biodiversitet og kemikalier.

8. UNDERSTREGER, at globaliseringen skal behandles i et særskilt kapitel i Johannesburg og skal håndteres på en måde, der bidrager til, at den fremmer bæredygtig udvikling, og sikrer, at den giver fordele og nye muligheder for alle, især de fattigste. Det skal erkendes, at alle individer i de nuværende og kommende generationer har ret til at leve i et miljø, der kan sikre dem sundhed og kulturel, økonomisk og fysisk velbefindende i harmoni med na turen. EU ønsker at understrege, at der er behov for nye tilsagn og ansvar, og minder det internationale samfund om, at bæredygtig udvikling er et overordnet mål.

9. ERKENDER, at millenniumudviklingsmålene kun kan nås med en betydeligt større indsats og god regeringsførelse fra de enkelte landes side og fra det internationale samfund som helhed. Rådet minder om de tilsagn, som EU har givet i Rådets konklusioner om FN's konference om udviklingsfinansiering, som udenrigsministrene tilsluttede sig den 14. marts, og som Det Europæiske Råd i Barcelona bekræftede; disse indebærer at ODA-finansieringen gene relt øges, hvilket vil bane vejen for de beslutninger, der skal træffes i Johannesburg om kanalisering af en styrket udviklingsbistand for at fremme fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig udvikling og udviklingsøkonomiernes integration i det globale system. Mens ODA vil kunne spille en central rolle som katalysator, bør andre private eller offentlige finansieringskilder indarbejdes i EU's initiativer, så ændringerne kan ske hurtigere, og udviklingslandenes udbytt e heraf kan maksimeres.

10. UNDERSTREGER, at den politiske erklæring, der skal vedtages på Johannesburg-topmødet, skal indeholde et nyt tilsagn om at arbejde for bæredygtig udvikling. EU's holdning skal understrege, at der skal bygges bro mellem ord og handling i overensstemmelse med implementeringsplanen. Verdenstopmødet er en enestående anledning til at opnå et globalt partnerskab, der skal arbejde for almindelig velstand, fred og sikkerhed på grundlag af god regeringsf&osl ash;relse, herunder demokrati, respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet, bekæmpelse af korruption og terrorisme, ligestilling mellem kønnene, sunde miljø-, social- og økonomipolitikker, respekt for og fremme af kulturel mangfoldighed og dialog mellem civilisationer, herunder oprindelige folk, som alle er et nødvendig forudsætning for bæredygtig udvikling.

11. UNDERSTREGER, at EU i konklusionerne fra 30. maj har besluttet, at det vil bidrage kraftigt til et positivt resultat af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling ved at gå et skridt videre i fastlæggelsen af sin strategi for bæredygtig udvikling, især den eksterne dimension, og fastlægge et specifikt sæt hovedprioriteter for handling på topmødet. Disse prioriteter skal, hvor det er relevant, omfatte specifikke EU-partnerskabsinitiativer. EU vil desuden arbejde videre på andre mulige områder såsom governance, og bekræfter, at den fortsat er åbent over for at drøfte forslag, der måtte komme fra partnerne, eller som kunne opstå under den internationale debat frem til topmødet i Johannesburg. EU går ind for, at der på topmødet skal igangsættes en proces med henblik på at styrke governance inden for bæredygtig udvikling.

12. MENER, at frivillige partnerskabsinitiativer bør baseres på gennemførelsesplanen og den politiske erklæring for at øge mulighederne for bred deltagelse, der bidrager til en effektiv gennemførelse og dermed til at komme videre med gennemførelsen af Agenda 21, millenniumudviklingsmålene og resultatet af de vigtigste FN-konferencer og internationale aftaler siden 1992. Under hensyntagen til, at ejerskab er en forudsætning for, at disse initiativer bliver vellykkede, bør de gennemføres som led i nationale strategier for bæredygtig udvikling som f.eks. fattigdomsreduktionsstrategier, hvor det er relevant, med særlig opmærksomhed på Afrika.

13. FREMHÆVER, at det er villigt til at indlede en dialog med mulige partnere i overensstemmelse med de ledende principper for partnerskaber med hensyn til bæredygtig udvikling, som det tilslutter sig. Kommissionen vil fortsætte konsultationerne med henblik herpå. EU minder om, at udviklingen af partnerskaber skal styres af de prioriteter, der fastlægges af udviklingslandene og lande med overgangsøkonomier til støtte for deres fremtidige udvikling. De b&osla sh;r bygge på eksisterende institutioner og strukturer og navnlig klarlægge, hvilke fordele der skal opnås gennem regionalt samarbejde såsom det nye partnerskab for Afrikas udvikling (NEPAD)

14. UNDERSTREGER betydningen af at overvåge tilsagnene fra topmødet og følge dem op, også dem, der gives som led i frivillige partnerskabsinitiativer, i forbindelse med opfølgningen af Doha og Monterrey."

Samarbejde med tredjelande med henblik på bekæmpelse af ulovlig indvandring

Rådet noterede sig bidragene til Det Europæiske Råd i Sevilla, som Rådet (retlige og indre anliggender) forelagde den 13. juni, og foretog en omfattende drøftelse af indvandringspolitikken, som bliver et af hovedemnerne for drøftelserne i Sevilla. Debatten fokuserede især på, hvordan der vil kunne samarbejdes med hjem- eller transittredjelande med henblik på fælles bekæmpelse af ulovlig indvandring. Der var bred enighed i Rå ;det om, at der er behov for at udvikle en altomspændende og afbalanceret holdning til indvandringsspørgsmål, der indgår i det bredere samarbejde med partnerlande, der er indført i nuværende eller fremtidige EU-aftaler.

Om end der var betænkeligheder med hensyn til ordlyden af visse dele af det udkast, der blev gennemgået af Rådet, især hvad angår de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af manglende samarbejde fra tredjelandes side, noterede formandskabet, at der var bred tilslutning til den foreliggende tekst, som vil blive fremsendt som formandskabets bidrag til Det Europæiske Råd i Sevilla.

Udvidelse

Rådet nåede til enighed om en ramme for behandlingen af spørgsmålet om direkte betalinger, som skal indsættes i EU's fælles holdninger vedrørende landbrug på følgende grundlag:

"De finansielle overslag for perioden 2000-2006, der blev vedtaget i Berlin, dækkede ikke direkte betalinger til de nye medlemsstater inden for landbruget. Ordningerne for direkte støtte i Rådets forordning (EF) nr. 1259/1999 og bilaget hertil er imidlertid en del af den gældende fællesskabsret. En erklæring fra Kommissionen herom er vedlagt.

I betragtning af at gældende fællesskabsret finder anvendelse på alle medlemsstater, og at der skal vedtages overgangsforanstaltninger for kandidatlandene i tiltrædelsestraktaten, skal der træffes afgørelse om de direkte betalinger med henblik på den endelige fastlæggelse af den fælles holdning vedrørende landbrug.

I overensstemmelse med den tidsramme, man blev enig om i Göteborg og Laeken, vil afgørelsen skulle træffes i så god tid, at der sikres overensstemmelse med de foranstaltninger og den tidsplan, der skal nås til enighed om på Det Europæiske Råd i Sevilla vedrørende den sidste fase af udvidelsesforhandlingerne, og uden at dette anfægter de kommende interne drøftelser om fællesskabspolitikkerne."

Rådet påhørte endvidere et indlæg fra kommissær Verheugen om, hvor langt tiltrædelsesforhandlingerne er kommet, herunder udsigterne til en løsningen af problemet vedrørende Cypern. Det noterede sig, at formandskabet agter at sende en kort note til Det Europæiske Råd i Sevilla om de vigtige fremskridt, der er gjort i udvidelsesforhandlingerne i løbet af de sidste seks måneder, hvor medlemsstaterne, Kommissionen og kandidatlandene har gjort en betydelig indsats, navnlig i betragtning af, at spørgsmålene bliver mere og mere komplekse.

MELLEMØSTEN

Ministrene drøftede under frokosten den seneste udvikling i Mellemøsten og vejen frem med henblik på Det Europæiske Råd i Sevilla. Drøftelserne fokuserede navnlig på en eventuel international konference og på, hvordan man vil kunne støtte en palæstinensisk reform.

INDIEN - PAKISTAN

Ministrene drøftede under frokosten den spændte situation mellem Indien og Pakistan. De gav udtryk for tilfredshed med de nylige forbedringer, men noterede, at situation ikke desto mindre stadig er prekær.

EU'S SÆRLIGE REPRÆSENTANTER - AFGHANISTAN

Rådet nåede til enighed om at udnævne Francesc Vendrell som EU's næste særlige repræsentant i Afghanistan som efterfølger for Klaus-Peter Klaiber, hvis mandat udløber den 30. juni 2002. Det pålagde De Faste Repræsentanters Komité at udarbejde den nødvendige afgørelse med henblik på den formelle udnævnelse af Francesc Vendrell for perioden fra den 1. juli til den 31. december 2002.

ESPF - FINANSIERING AF OPERATIONER, DER HAR INDVIRKNING PÅ MILITÆROMRÅDET

Rådet vedtog en generel ramme for finansiering af operationer, der har indvirkning på militær- og forsvarsområdet, jf. artikel 28 i TEU. I rammeordningen fastlægges principper med hensyn til to forskellige typer omkostninger:

– fælles omkostninger, dvs. omkostninger, der ikke kan henføres til individuelle stater, der deltager i en krisestyringsmission. Disse omfatter en række ekstraomkostninger til hovedkvarterer for EU-ledede operationer (f.eks. transportomkostninger, administration, lokalt ansat personel, kommunikation, transport/rejser inden for HQ's operationsområde og kaserner og indkvartering/infrastruktur) og i forbindelse med støtte til styrkerne som helhed (f.eks. infrastruktu upplerende udstyr);

– alle andre omkostninger anses for at være "individuelle omkostninger", som dækkes efter "costs lie where they fall"-princippet.

Rådet beslutter desuden i hvert enkelt tilfælde, om udgifterne til troppetransport, kaserner og indkvartering af styrkerne skal finansieres i fællesskab.

Der vil blive foretaget en fuldstændig gennemgang af rammeordningen, når den første operation er afsluttet eller inden juni 2004, eller om nødvendigt tidligere, under hensyn til den erfaring, der er opnået i forbindelse med udførelsen af operationer og forvaltningen heraf.

IRAN - Rådets konklusioner

"Rådet udtrykker på ny sin støtte til reformprocessen i Iran og bekræfter, at det er indstillet på at styrke forbindelserne mellem EU og Iran, som det blev besluttet i maj 2001. Rådet er med henblik på dette nået til politisk enighed om forhandlingsdirektiver til en handels- og samarbejdsaftale med Iran, der står i forbindelse med særskilte instrumenter vedrørende politisk dialog og terrorismebekæmpelse. Det anmoder Kommiss ionen om at træffe de fornødne foranstaltninger til at indlede forhandlingerne, så snart direktiverne er vedtaget formelt.

Rådet forventer fortsat, at forhandlingerne og indgåelsen af aftalen vil medvirke til at udbygge de økonomiske forbindelser og det økonomiske samarbejde med Iran og bidrage til videreførelsen af den politiske og økonomiske reformproces. Rådet forventer, at intensiveringen af de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Iran følges op af lignende fremskridt inden for alle andre aspekter af EU's forbindelser med landet.

Rådet ser gerne, at en intensivering af den politiske dialog mellem EU og Iran, fører til en bedre forståelse mellem de to parter og en væsentlig positiv udvikling på de områder, som EU betragter med særlig betænkelighed, og som Rådet udpegede i 1998:

– EU opfordrer Iran til at fremme og beskytte menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, bl.a. ved at tiltræde de relevante internationale konventioner, gennem samarbejde med FN-mekanismerne på dette område og gennem en reform af retssystemet

– For så vidt angår ikke-spredning, opfordrer EU Iran til at undertegne, ratificere og fuldt ud gennemføre de relevante internationale instrumenter

– For så vidt angår terrorisme, forventer EU, at Iran fuldt ud efterlever FN's Sikkerhedsråds resolution 1373 og ratificerer og gennemfører alle de relevante FN-konventioner

– Med hensyn til Mellemøsten opfordrer EU Iran til at gøre sin indflydelse gældende for at hindre og forebygge enhver handling, der kan ødelægge chancerne for at vende tilbage til en politisk proces. Den Europæiske Union opfordrer Iran til uden forbehold at tilslutte sig den internationale konsensus om, at der må og skal være to stater, nemlig Palæstina og Israel, der lever fredeligt side om side inden for sikre og anerkendte grænser

Rådet vil nøje følge de fremskridt, der sker på disse områder.

EU ser frem til at kunne udbygge sit samarbejde med Iran om at skabe stabile forhold i Afghanistan. EU og Iran har også en fælles interesse i at bekæmpe narkotikasmugling og løse flygtningeproblemer.

EU føler sig overbevist om, at indledningen af forhandlinger og fremskridt på disse problematiske områder vil bidrage til at styrke dialogen og samarbejdet på alle de ovennævnte områder. Alle disse elementer, der er indbyrdes forbundne, hænger uløseligt sammen og er gensidigt forstærkende, indgår i en samlet helhed, der danner grundlag for forbedring af forbindelserne mellem EU og Iran."

DET VESTLIGE BALKAN - Rådets konklusioner

Rådet påhørte den højtstående repræsentant Javier Solanas indlæg om gennemførelsen af aftalen mellem Serbien og Montenegro og EU's særlige repræsentant Alain Le Roys indlæg om situationen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Det vedtog derefter følgende konklusioner:

"FORBUNDSREPUBLIKKEN JUGOSLAVIEN

Rådet tilkendegav sin tilfredshed med de seneste fremskridt for så vidt angår gennemførelsen af aftalen vedrørende Serbien og Montenegro, navnlig nedsættelsen af forfatningskommissionen. Arbejdet med det nye forfatningsmæssige grundlag bør nu påbegyndes uden yderligere forsinkelse. En fuldstændig og rettidig gennemførelse af aftalen er et afgørende element for virkeliggørelsen af det europæiske perspektiv for landet . EU er fortsat rede til at støtte disse bestræbelser.

Hurtige fremskridt i forbindelse med de spørgsmål, der blev påpeget på de seneste møder i Den Rådgivende Taskforce EU-FRJ, navnlig i retning af harmonisering af handels- og toldpolitikker og etablering af et fælles marked er af afgørende betydning og skulle give Kommissionen mulighed for i løbet af efteråret at udarbejde en feasibility-rapport vedrørende påbegyndelsen af forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale.

Rådet mindede om, at det er af afgørende betydning for fremskridt hen imod integration i Europa, at FRJ opfylder sine internationale retlige forpligtelser, navnlig fuldt samarbejde med ICTY og overholdelse af Dayton/Paris-aftalerne, samt at det bekræftes, at der er civil kontrol med militæret.

Rådet udtrykte tilfredshed med, at FRJ har overtaget formandskabet for den sydøsteuropæiske samarbejdsproces, og gav udtryk for håbet om, at det kommende ministermøde i Beograd vil give en yderligere impuls til det regionale samarbejde.

FORBUNDSREPUBLIKKEN JUGOSLAVIEN/KOSOVO

Rådet gav udtryk for sin fulde støtte til den beslutning, som FN-generalsekretærens særlige repræsentant, Michael Steiner, har truffet om at erklære Kosovos forsamlings resolution af 23. maj om "Kosovos territoriale integritet" for ugyldig. Det opfordrede indtrængende de midlertidige institutioner i Kosovo til at koncentrere deres bestræbelser om at styrke retssikkerheden, forbedre den økonomiske situation, herunder skabelsen af arbejdspladser, og bidrage til at skabe et klima præget af sikkerhed for således at tilskynde flygtninge og internt fordrevne til at vende hjem.

Rådet gav på ny udtryk for sin fulde støtte til grænseaftalen mellem Makedonien og FRJ af 23. februar 2001 og tilskyndede UNMIK og Makedoniens regering til hurtigt at nå til enighed om og gennemføre praktiske løsninger på de problemer, som de berørte befolkningsgrupper står over for.

Rådet glædede sig over de første resultater inden for rammerne af det fælles dokument fra UNMIK/FRJ af 5. november 2001, og det tilskyndede til yderligere fremskridt. Det udtrykte bekymring over situationen i den nordlige del af Kosovo og opfordrede myndighederne i FRJ til at fremme og bidrage til en ubetinget respekt for FN's myndighed overalt i Kosovo.

DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN

Rådet tilkendegav sin tilfredshed med, at Makedoniens forsamling har vedtaget den grundlæggende valglov. Det så frem til en hurtig vedtagelse af den resterende lovgivning under Ohrid-rammeaftalen under forsamlingens mandatperiode.

Rådet understregede sin forventning om, at alle politiske partier i Makedonien afholder sig fra provokationer og intimidering under den kommende valgkamp. En fri og retfærdig valgkamp ville være en bekræftelse af Makedoniens europæiske orientering.

Rådet udtrykte bekymring over, at Makedonien ikke er nået til enighed om en beredskabsordning med IMF. Det tilskynder myndighederne til at tage de nødvendige skridt til at imødegå de nuværende hindringer.

Rådet roste EU's særlige repræsentant i Makedonien, Alain Le Roy, for hans utrættelige indsats, og pålagde Rådets kompetente organer at forberede vedtagelsen af afgørelsen om at forlænge hans mandat frem til udgangen af oktober 2002.

BOSNIEN-HERCEGOVINA

Rådet gav udtryk for sin påskønnelse af den ekstraordinære indsats, som den afgående høje repræsentant, ambassadør Wolfgang Petritsch, har gjort for udviklingen af Bosnien-Hercegovina. Takket være de resultater, han har opnået, er Bosnien-Hercegovina blevet væsentligt mere stabilt og demokratisk.

Rådet lykønskede Lord Ashdown med hans nye hverv som ny høj repræsentant og EU's særlige repræsentant i Bosnien-Hercegovina. Det gav tilsagn om Rådets fulde støtte og var enig i prioriteringen af retssamfundet - herunder bekæmpelsen af organiseret kriminalitet - og økonomien samt opbygningen af institutioner og tilbagevenden og genopbygning. Dette udgør nøgleelementer i EU's køreplan for fremskridt i retning af europ&ael ig;isk integration.

Rådet understregede på ny betydningen af, at Bosnien-Hercegovina, herunder landets enheder, samarbejder fuldt ud med ICTY.

ALBANIEN

Med henvisning til Albaniens status som mulig kandidat til medlemskab gentog Rådet sin støtte til en europæisk fremtid for Albanien under forudsætning af opfyldelse af EU-kriterierne, og så med tilfredshed på den albanske regerings tilsagn om at gøre yderligere fremskridt i gennemførelsen af nøglereformer. Der mindes i denne forbindelse om betydningen af yderligere at styrke landets administrative og retlige kapacitet samt velfungerende demokratis ke institutioner. Rådet tilskyndede også Albanien til fortsat at indgå i et forpligtende regionalt samarbejde.

Rådet hilste det også velkomment, at arbejdet med et forhandlingsmandat med henblik på en stabiliserings- og associeringsaftale med Albanien er blevet afsluttet med et godt resultat, og at der er opnået politisk enighed om indholdet heraf. [Mandatet vil blive vedtaget og forhandlingerne indledt efter sommerperioden afhængigt af, om der sker yderligere fremskridt med reformplanerne og den politiske stabilitet i landet.]

SAMARBEJDE MED ICTY

Rådet mindede om, at det både er en vigtig faktor med henblik på fremskridt i stabiliserings- og associeringsprocessen og et ufravigeligt krav i henhold til folkeretten, at alle stater og parter i området samarbejder med Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY). Rådet mindede om, at adgangen til vidner og arkiver er afgørende elementer i samarbejdet med krigsforbryderdomstolen. Det bør hindres, at Radovan Karad zic og Ratko Mladic, der ifølge flere anklagepunkter er tiltalt for folkemord, forbliver ustraffede. Rådet opfordrede indtrængende de berørte regeringer til på enhver måde at bestræbe sig på at lokalisere de to tiltalte, at arrestere dem og overføre dem til varetægtsfængsling ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol. Alle personer, der enten ved det, de gør, eller det, de undlader at gøre, måtte hjælpe dem beg ge eller en af dem med at flygte fra retsvæsenet, bringer skam over deres land. De, der begår kriminelle handlinger for at yde en sådan støtte, skal retsforfølges af myndighederne."

ZIMBABWE - Rådets konklusioner

"1. Rådet er fortsat dybt foruroliget over den forværrede situation og den eskalerede og farlige politiske og sociale polarisering i Zimbabwe.

2. Rådet noterede sig den rapport om situationen i Zimbabwe, som trojkaen forelagde efter besøget i Mozambique, Malawi og Sydafrika. Den Europæiske Union er af den opfattelse, at Southern African Development Community (SADC) har en vigtig rolle at spille, og ønsker at finde et fælles fodfæste baseret på fælles værdier med henblik på at indkredse yderligere tiltag, der kan gennemføres for at løse krisen i Zimbabwe. Med henblik herpå vil EU søge at opbygge en forstærket dialog med SADC og andre relevante internationale aktører.

3. Rådet ser med tilfredshed på Nigerias og Sydafrikas bestræbelser på at fremme dialogen mellem parterne, beklager, at forhandlingerne indtil videre ikke har båret frugt, og tilskynder Nigeria og Sydafrika til at fortsætte disse bestræbelser. EU støtter kraftigt alle bestræbelser, der går ud på at gøre den kommende regering i Zimbabwe fuldt repræsentativ.

4. Rådet vil fortsat vurdere udviklingen i Zimbabwe og træffe relevante foranstaltninger.

5. Unionen forpligter sig til at reagere positivt på FN's appeller om at afhjælpe den fødevaremæssige og humanitære krise i Zimbabwe og andre lande i området. Efter Rådets opfattelse bør det civile samfund, ngo'er og andre interessenter involveres i gennemførelsen af denne hjælp. Endvidere opfordrer EU kraftigt myndighederne i Zimbabwe til at tage jordreformprocessen op til revision i overensstemmelse med UNDP's forslag."

DEN INTERNATIONALE STRAFFEDOMSTOL - Rådets konklusioner

"RÅDETS KONKLUSIONER OM DEN INTERNATIONALE STRAFFEDOMSTOL OG UDKASTET TIL USA'S LOV OM BESKYTTELSE AF AMERIKANSKE SOLDATER

Rådet minder om sin fælles holdning til Den Internationale Straffedomstol og hilser den kommende ikrafttræden pr. 1. juli af statutten for Den Internationale Straffedomstol velkommen. Rådet respekterer USA's handlefrihed, men beklager dets afgørelse om ikke at blive part i Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol.

EU giver udtryk for sin bekymring med hensyn til udkastet til USA's lov om beskyttelse af amerikanske soldater i sin nuværende udformning, som vil begrænse USA's deltagelse i FN's fredsbevarende operationer, forbyde overførsel af informationer til Den Internationale Straffedomstol, eller forbyde bistand fra USA's militær til parterne i Den Internationale Straffedomstol. Disse bestemmelser vil i alvorlig grad kunne underminere Den Internationale Straffedomstols arbejde.

Rådet er i særlig grad betænkelig ved den nuværende bestemmelse, der bemyndiger præsidenten til at anvende alle nødvendige og relevante midler til at udvirke udlevering af enhver person, som tilbageholdes eller er fængslet på vegne af Den Internationale Straffedomstol eller på dennes begæring, herunder på EU-medlemsstaternes område.

Rådet henstiller indtrængende til USA's regering, at den fuldt ud tager Den Europæiske Unions betænkeligheder i betragtning, når den overvejer, om den skal støtte udkastet til USA's lov om beskyttelse af amerikanske soldater."

EVENTUELT

FUSP-finansiering

Efter anmodning fra den italienske delegation besluttede Rådet at behandle spørgsmålet om FUSP-finansiering på en kommende samling.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int. Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

EKSTERNE FORBINDELSER

Rapport fra formandskabet om ESFP til Det Europæiske Råd i Sevilla

Rådet godkendte formandskabets rapport om den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik til Det Europæiske Råd i Sevilla. Rapporten omhandler de fremskridt, der er gjort i det sidste halve år med at udvikle ESFP, især fremskridt hen imod de første EU-ledede krisestyringsoperationer, arbejdet med opbygning af EU's kapacitet, arbejdet med strukturer, procedurer og øvelser, samarbejdet med NATO, med internationale organisationer og med tredjelande samt k onfliktforebyggelse. Rapporten indeholder også et mandat til det kommende formandskab med henblik på det videre arbejde med at udvikle ESFP.

Det bidrag, som FUSP, herunder ESFP, yder til bekæmpelse af terrorisme

Rådet godkendte et udkast til erklæring fra Det Europæiske Råd om det bidrag, som den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, yder til bekæmpelse af terrorisme.

EU-programmet til forebyggelse af voldelige konflikter

Rådet godkendte formandskabets første rapport om gennemførelsen af EU-programmet til forebyggelse af voldelige konflikter, som Det Europæiske Råd vedtog i juni 2001 i Göteborg; rapporten skal forelægges for Det Europæiske Råd i Sevilla.

Krisestyring - samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet

Rådet vedtog et dokument om anvendelse i forbindelse med krisestyring - i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union - af fællesskabsordningen til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet.

I dokumentet anføres de vilkår, hvorpå den fællesskabsordning, der blev indført i oktober 2001, kan anvendes til at fremme og støtte krisestyring i henhold til afsnit V. Det Europæiske Råd fastlagde i juni 2000 i Feira civilbeskyttelse inden for rammerne af krisestyringsoperationer som et af de prioriterede områder, hvor Den Europæiske Union bør udbygge sin kapacitet i forbindelse med udviklingen af den europæiske sikkerheds - og forsvarspolitik.

Kaliningrad - Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner om Kaliningrad:

"I forbindelse med den fælles erklæring fra topmødet mellem EU og Rusland noterer Rådet sig, at EU's strategiske associering med Den Russiske Føderation er blevet styrket. For så vidt angår situationen i den russiske region omkring Kaliningrad efter udvidelsen af Den Europæiske Union og navnlig personers rejser og transit mellem Kaliningrad og resten af Den Russiske Føderation giver Rådet De Faste Repræsentanters Komité og Kommis sionen mandat til at fortsætte de indledte bestræbelser og undersøge de muligheder, der findes i gældende EU-ret, med henblik på at nå til en tilfredsstillende løsning. Dette bør ske i nært samarbejde med Litauen og Polen under hensyn til de juridiske og praktiske følger af udvidelsen."

Cuba - Rådets konklusioner

"Rådet noterede sig elvte vurdering af EU's fælles holdning vedrørende Cuba. Den cubanske regering mangler stadig at foretage væsentlige forandringer i retning af at virkeliggøre målene i den fælles holdning. Denne fælles holdning udgør derfor fortsat grundlaget for EU's politik over for Cuba, og Rådet noterede sig, at den stadig er aktuel. Rådet bemærkede dog nogle positive tegn, såsom større religionsfrihed, f&a elig;rre politiske fanger, ingen anvendelse af dødsstraf de sidste to og et halvt år og ratifikation af flere FN-instrumenter vedrørende menneskerettighederne. Rådet erindrer om Menneskerettighedskommissionens resolution af 19. april 2002 og opfordrer Cuba til at undertegne de internationale konventioner om henholdsvis borgerlige og politiske rettigheder og økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder ved førstkommende lejlighed. Rådet bemærkede, at der i den seneste tid har været tegn på, at de cubanske myndigheder er mere åbne, men anså dette for kun at være en begyndelse.

Rådet gentog, at EU's mål i forhold til Cuba fortsat er at tilskynde til en proces med overgang til et pluralistisk demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt økonomisk genopretning, så den cubanske befolknings levestandard kan forbedres. Rådet forventer, at den cubanske regering tager positive skridt, der fører til konkrete reformer, med henblik på et politisk system baseret på demokratiske værdie r. Rådet følger i den forbindelse med interesse udviklingen i Varela-projektet, der er hjemlet i forfatningen, og opfordrer den cubanske regering til at betragte det som et legitimt initiativ, da det repræsenterer en betydelig indsats for at indføre disse reformer.

Rådet bekræfter på ny, at det er af afgørende betydning at uddybe den politiske dialog, der er genoptaget mellem EU og de cubanske myndigheder, således at der kan opnås konkrete resultater, navnlig på det politiske, økonomiske og civilretlige område, med henblik på et fremtidigt samarbejde baseret på respekt for demokratiske principper, menneskerettighederne og retsstaten. Rådet mener, at EU bør forstærke sine samarbej dsbestræbelser i landet og støtte betydningsfulde økonomiske og lovgivningsmæssige reformer samt civilsamfundet.

EU vil inden for rammerne af denne dialog fortsat overvåge udviklingen i menneskerettighedssituationen og de forskellige initiativer som led i den forfatningsmæssige proces i Cuba."

Sudan - Rådets konklusioner

"Rådet glæder sig over den politiske dialog mellem EU og Sudan, der er blevet ført, siden EU-trojkaen i december 2001 besøgte Khartoum, og mærker sig den udvikling, der allerede er sket.

Rådet understreger, at EU i sine forbindelser med Sudan prioriterer fremme af en fredsløsning og respekt for menneskerettigheder og humanitær folkeret, som er en betingelse for intern og regional stabilitet. EU har også til hensigt at gå videre med de beslægtede spørgsmål om demokrati, retssamfund og fattigdomsreduktion.

Da den fortsatte konflikt og de fortsatte krænkelser af menneskerettighederne er de vigtigste hindringer for social og økonomisk udvikling i Sudan, understreger Rådet, at EU bør prioritere bidraget til fredsprocessen. EU mener også, at respekt for menneskerettighederne i sig selv vil bidrage til fred i Sudan. Uden kraftig og konstant støtte fra det internationale samfund vil de regionale mæglingsforsøg formentlig slå fejl. I den forbindelse spille r EU en central rolle.

Rådet erindrer om, at det er gennem den politiske dialog, at EU hovedsagelig orienterer Sudans regering og SPLM om, hvad Union forventer, og får klarhed om, hvad Sudan med rimelighed kan forvente gennemført.

Rådet tilslutter sig derfor følgende EU-strategi over for Sudan:

1. De væsentligste prioriteter i EU's politik bør være følgende:

– Støtte IGAD's fredsproces og andre internationale bestræbelser i almindelighed og principerklæringen i særdeleshed og konvergensen mellem andre fredsinitiativer og denne proces.

– Fremme respekten for menneskerettigheder og humanitær folkeret.

– Fremme retsstaten.

– Tilskynde til overgangen til demokrati.

– Hvis der gøres fremskridt hen imod en fredsløsning, støtte processen for økonomisk og social udvikling ved at sammenkæde bistand, ophjælpning og udvikling med henblik på at reducere fattigdommen.

2. For at opnå disse mål og styrke sin kapacitet til at påvirke begivenheder bedre, bør EU anlægge følgende strategi:

2.1. Forbindelserne med Sudans regering

– Fortsætte den politiske dialog i henhold til artikel 8 i Cotonou-aftalen i overensstemmelse med de særlige forpligtelser for 2002, som blev forhandlet med Sudans regering i december 2001 med henblik på en gradvis normalisering af forbindelserne med Sudan i takt med de fremskridt, der gøres med hensyn til gennemførelsen af forpligtelserne for 2002. Efterhånden som dialogen udvikler sig, vil også andre spørgsmål, der giver anledning til be g, kunne drøftes med den sudanesiske regering.

– Sikre, at den politiske dialog afklarer parternes forventningerne (herunder udviklingssamarbejde) med udgangspunkt i forpligtelserne for 2002 samt betingelserne for genoptagelse af støtten.

– Sammen med Sudans regering foretage løbende fælles vurderinger af fremskridtene for så vidt angår gennemførelse af forpligtelserne for 2002.

– Reagere positivt på konkrete aktioner iværksat af Sudans regering og resultaterne heraf for så vidt angår spørgsmål og målsætninger, der drøftes som led i den politiske dialog, idet der skal lægges særlig vægt på aktioner, som bidrager til fredsprocessen og til konsolidering af udviklingen i de forpligtelser, der er indgået for 2002.

2.2. Forbindelserne med det sydlige Sudan

– Udvide og udvikle kontakterne med SPLM/A under hensyntagen til, at de rent faktisk kontrollere flere regioner i Sudan, og tilskynde dem til at deltage i fuldt omfang i de igangværende fredsbestræbelser, så der kan findes en vedvarende politisk løsning og en omfattende våbenhvile.

– Udvikle en upartisk dialog med nord og syd parallelt med den politiske dialog og i en positiv ånd.

2.3. Forbindelserne med ikke-statslige aktører

– Fremme dialogen med og mellem ikke-statslige aktører i såvel Nord- som Sydsudan med henblik på fuldt ud at inddrage dem i den politiske dialog om fredsprocessen.

2.4. Fredsprocessen

– Understrege, at EU ønsker en omfattende våbenhvile som del af en omfattende og retfærdig fredsforhandlingsproces med særlig vægt på nødvendigheden af at bygge på våbenhvilen mellem Sudans regering og SPLM/A i Nuba-bjergene. Der bør også tilskyndes til indgåelse af sådanne våbenhviler, som overvåges effektivt af internationale observatører og accepteres af begge parter, i andre dele af Sudan som IGAD-fredsprocessen generelt og principerklæringen i særdeleshed.

– Fremhæve behovet for bred humanitær bistand inden for sundhed, uddannelse, fødevaresikkerhed og minerydning.

– Understrege, at for at iværksætte en altomfattende proces, der skal føre til en samlet løsning af den sudanesiske krise, bør alle internationale parter, der arbejder på at skabe fred i Sudan, gå ind i en konstruktiv dialog og et konstruktivt samarbejde for at maksimere deres bestræbelser.

– Koordinere alle EU's diplomatiske aktiviteter og bestræbelser til støtte for en løsning af den civile konflikt i Sudan, navnlig med IGAD, USA og i IGAD-partnernes forum.

– Fremme udarbejdelsen af en fælles, sammenhængende international og regional strategi for fredsprocessen, som omfatter mange forskellige fredsinitiativer."

Schweiz

Rådet vedtog fire afgørelser om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Schweiz på fire områder, nemlig gennemførelse af Schengen-reglerne, Dublin, indgåelse af en frihandelsaftale om tjenesteydelser og en aftale på det audiovisuelle område. Desuden blev Rådet og Kommissionen i overensstemmelse med EU's og Schweiz' fælles erklæring i forbindelse med undertegnelsen af syv aftaler den 21. juni 1999 enige om at forberede forhandli nger med Schweiz for at muliggøre schweizisk deltagelse i den næste programcyklus om uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom. Kommissionen vil undersøge, om der er mulighed for at træffe praktiske foranstaltninger i forbindelse med den nuværende programcyklus.

I denne forbindelse godkendte Rådet også følgende konklusioner:

"Rådet erindrer i forbindelse med vedtagelsen af de fire nye forhandlingsmandater om sine konklusioner af 15. april 2002 og navnlig om, at det forventer, at de schweiziske myndigheder nu indleder forhandlinger om beskatning af renteindtægter fra opsparing, og at det ligeledes indtrængende opfordrer de schweiziske myndigheder til at gøre deres til, at der sker betydelige fremskridt i de igangværende forhandlinger om bekæmpelse af svig på grundlag af gældend e fællesskabsret. Formandskabet og Kommissionen opfordres til med henblik herpå snarest at tage kontakt på højt politisk niveau med de schweiziske myndigheder."

Økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-landene

Rådet vedtog en henstilling med henblik på bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger med AVS-landene og -regionerne om økonomiske partnerskabsaftaler.

Ifølge Cotonou-aftalen skal der indgås nye WTO-forenelige handelsordninger til gradvis at fjerne hindringerne i deres samhandel og udvide samarbejdet på alle handelsrelevante områder. Forhandlingerne skulle formelt indledes den 27. september i Bruxelles. De første aftaler skal efter planen træde i kraft pr. 1. januar 2008.

Målet for de kommende handelsordninger med AVS-staterne er en gnidningsløs og gradvis integration af AVS-staterne i verdensøkonomien og udryddelse af fattigdom. De planlagte økonomiske partnerskabsaftaler betragtes som et udviklingsredskab og dermed som WTO-forenelige. De bør indeholde en lang række bestemmelser om handel med varer og tjenesteydelser, kapitalbevægelser og handelsrelaterede områder og bygge på bestående regionale integrations initiativer. De har også til formål at realisere AVS-staternes og -regionernes potentiale for at uddybe den regionale integration, styrke reformerne af lovgivning og institutioner og forbedre deres økonomiers konkurrenceevne. Målet er at integrere aftalerne fuldt ud i EU's strategier for udviklingssamarbejde og afsætte tilstrækkelige midler hertil i nationale og regionale programmer.

Bekæmpelse af terrorisme - ajourføring af listen

Med henblik på at ajourføre de lister over terrororganisationer og personer med tilknytning til terrorisme, der første gang blev vedtaget den 27. december 2001, og som blev ajourført den 2. maj 2002 og regelmæssigt revideres, vedtog Rådet:

– en fælles holdning (2002/462/FUSP) om ajourføring af fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af fælles holdning 2002/340/FUSP,

– en afgørelse (2002/460/EF) om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme, og om ophævelse af afgørelse 2002/334/EF.

Disse retsakter bliver offentliggjort i EFT L 160 af 18. juni 2002 (http://europa.eu.int/eur-lex), og den ajourførte liste offentliggøres samtidig.

HANDELSSPØRGSMÅL

Ukraine - Jern- og stålprodukter

Repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, vedtog en afgørelse om ændring af afgørelse 2001/933/EKSF om visse foranstaltninger, der skal anvendes over for Ukraine, vedrørende handel med visse jern- og stålprodukter, der henhører under EKSF-traktaten (ordningen med autonome kontingenter. (Dok. 7300/1/02).

Afgørelsen ændrer den afgørelse om autonome fællesskabskontingenter for Ukraine, som trådte i kraft den 1. januar 2002, og reducerer de kvantitative begrænsninger deri til de niveauer, der var gældende inden paraferingen af den nye bilaterale stålaftale med Ukraine den 7. december 2001. Endvidere forlænges gyldighedsperioden med seks måneder til den 31. december 2002.

Ukraine, Kasakhstan og Rusland - aftaler om handel med visse stålprodukter

Rådet afgav i henhold til EKSF-traktatens artikel 95 samstemmende udtalelse om:

= tre udkast til Kommissionens afgørelser om indgåelse af en aftale om handel med visse stålprodukter mellem Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og regeringerne for hhv. Republikken Ukraine, Republikken Kasakhstan og Den Russiske Føderation,

= tre udkast til Kommissionens afgørelser om forvaltning af visse restriktioner for indførslen af stålprodukter fra hhv. Ukraine, Kasakhstan og Rusland.

Rådet gav i overensstemmelse hermed sin tilslutning til, at Kommissionen indleder de nødvendige procedurer med henblik på formel indgåelse af aftalerne om stålprodukter, der blev paraferet den 7. december 2001 for Ukraines vedkommende, den 5. februar 2002 for Kasakhstans vedkommende og den og den 7. marts 2002 for Ruslands vedkommende.

REGIONALPOLITIK

Første situationsrapport om økonomisk og social samhørighed

Efter en indledende drøftelse i Rådet (almindelige anliggender) den 18. februar 2002 godkendte Rådet Kommissionens første situationsrapport om økonomisk og social samhørighed med forbehold af

delegationernes bemærkninger og synspunkter efter en gennemgang af rapporten i Gruppen vedrørende Strukturforanstaltninger.

Rapporten er udarbejdet i overensstemmelse med Kommissionens tilsagn om at holde Rådet løbende underrettet om fremskridtene med samhørigheden i Europa. Den ajourfører dataene i rapporten fra januar 2001 og indeholder for første gang en analyse af skævhederne i en Europæisk Union med 25 medlemsstater og et sammendrag af debatten mellem EU-institutioner, medlemsstater, kandidatlande, regioner og ikke-statslige organisationer om den kommende samhørighedsp olitik efter udvidelsen.(Dok. 5422/02)