Rådsmøde almindelige anliggender og eksterne forbindelser 22/7 Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 957)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 19. juli 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22. juli 2002 – vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr., j.nr. 400.A.5-0-0
Nordgruppen Den 11. juli 2002
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22. juli 2002
Aktuelt notat
- Formandskabets arbejdsprogram (side 3)
2. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer (side 4)
3. Udvidelsen (side 4)
- Præsentation af formandskabets program
- Ændringer i Rådets forretningsorden i henhold til konklusionerne fra DER
- Liste over åbne debatter
- Terrorisme: Opfølgning på handlingsplanen (side 5)
- EU’s prioriteter inden for konfliktforebyggelse (side 6)
- Mellemøsten (side 6)
- Det vestlige Balkan (side 7)
- Zimbabwe (side 8)
- (Evt.) USA: Stål (side 9)
- Forberedelse af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (side 10)
- Afghanistan (side 11)
- (Evt.) Generelt koncept for evt. EU-opfølgning på NATO operationen
- Den Nordlige Dimension: Forberedelse af ministerkonference i Grønland
- Forbindelserne med Rusland (side 12)
- Formandskabets arbejdsplan vedr. iværksættelse af fælles strategi
- Forbindelserne med Ukraine (side 13)
- Formandskabets arbejdsplan vedr. iværksættelse af fælles strategi
- Oprettelse af EU-holdning vedr. det 4. samarbejdsråd den 23. juli 2002
- Oprettelse af EU-holdning vedr. det 4. samarbejdsråd den 23. juli 2002
- Præsentation af formandskabets program
- Ændringer i Rådets forretningsorden i henhold til konklusionerne fra DER Sevilla (Dok. 10505/02: Politisk enighed)
- Liste over åbne debatter
- Formandskabets arbejdsplan vedr. iværksættelse af fælles strategi
- reform af det juridiske system i Rusland,
- fremskridt på centrale økonomisk-politiske områder, herunder russiske WTO-medlemskab, Det Fælles Europæiske Økonomiske Rum, energidialogen og gennemførelse af Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen
- samarbejde med Rusland vedrørende alle aspekter af civil krisehåndtering,
- styrkelse af EU-Rusland dialogen i og om OSCE,
- fortsat udvikling af samarbejdet vedrørende retlige og indre anliggender,
- den socio-økonomiske udvikling i Kaliningrad,
- Den Nordlige Dimension
- Formandskabets arbejdsplan vedr. iværksættelse af fælles strategi
- Fortsat støtte til demokratiseringsprocessen i Ukraine,
- Mediernes situation,
- Fremskridt i Ukraines forhandlinger om WTO-medlemskab,
- styrkelse af EU-Ukraine dialogen i og om OSCE,
- dialog om en ny politik i forhold til EU’s nye naboer
- fortsat udvikling af samarbejdet vedrørende retlige og indre anliggender.
- Oprettelse af EU-holdning vedr. det 4. samarbejdsråd den 23. juli 2002
- Oprettelse af EU-holdning vedr. det 4. samarbejdsråd den 23. juli 2002
4. Opfølgning på Det Europæiske Råds møde i Sevilla: (side 5)
Sevilla (Dok. 10505/02: Politisk enighed)
Amber Fox i FYROM (side 12)
den 27.-29. august 2002 (side 12)
17. Forbindelserne med Kazakstan (side 14)
18. Forbindelserne med Kirgizistan (side 15)
19. Formandskabets prioriteter med henblik på gennemførelsen af den fælles
strategi for Middelhavsregionen (side 15)
20. Kommissionens forslag af 3. maj 2002 til Rådets beslutning vedr.
eksportkreditter på skibe (side 16)
21. Forberedelse af ASEM 4-topmødet (side 18)
22. EU-prioriteter for UNGA 57 (side 18)
23. Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs deltagelse i Den Internationale Gummistudiegruppe (side 19)
24. Eventuelt
1. Formandskabets arbejdsprogram
Nyt notat.
Formandskabet vil på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. juli præsentere formandskabets program.
Præsentationen vil tage udgangspunkt i formandskabsprogrammets 5 hovedoverskrifter:
Udvidelsen af EU: Fra København til København
Formandskabets hovedprioritet er at afslutte forhandlingerne på Det Europæiske Råds møde i København den 12.-13. december 2002 med alle de kandidatlande, som er klar. Med henblik herpå fastlagde Det Europæiske Råd i Sevilla en tidsplan, som formandskabet vil overholde.
Frihed, sikkerhed og retfærdighed
Formandskabet vil bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og videreføre EU’s handlings-plan mod terrorisme. Der lægges vægt på et stærkt internationalt samarbejde – ikke mindst med USA. Formandskabet vil også følge op på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla om asyl, indvandring og grænsekontrol.
Bæredygtig udvikling
Formandskabet vil prioritere videreudviklingen af det indre marked og EU-landenes økonomiske samarbejde med henblik på at fremme økonomisk vækst, der går hånd i hånd med beskyttelse af miljøet og forbedring af beskæftigelsen.
Sikre fødevarer
Nyorienteringen af det europæiske landbrug skal fremmes ved at sikre størst mulig fremdrift i drøftelserne af Kommissionens midtvejsevaluering. Drøftelserne vil foregå i et selvstændigt forhandlingsspor i forhold til udvidelsesforhandlingerne. Formandskabet vil fremme en reform af fiskeripolitikken, der sikrer en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne og et solidt grundlag for den fremtidige erhvervs-ud&os lash;velse. Hvidbogen om fødevaresikkerhed skal gennemføres i videst muligt omfang. Dyrevelfærd, dyresundhed og plantesundhed samt økologisk produktion og innovation i fødevaresektoren skal fremmes.
Globalt ansvar
Formandskabet vil prioritere EU’s globale ansvar for fred og stabilitet, herunder navnlig kampen mod international terrorisme og fattigdom og fremme af menneskerettighederne. Internationale konflikter skal forebygges og kriser håndteres. Derfor skal den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik styrkes. EU skal reagere samlet, hurtigt og markant og arbejde tæt sammen med USA, andre ligesindede lande og internationale organisation rmandskabets prioriteter omfatter herudover bl.a. Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg, Doha-runden i WTO, forholdet til Rusland og EU’s nye naboer, udviklingen i Mellemøsten og ASEM 4 topmødet i København.
Øvrigt
Formandskabet vil i videst muligt omfang gennemføre de ændringer af Rådet, der blev besluttet på Det Europæiske Råds møde i Sevilla med henblik på at forberede det på udvidelsen. Formandskabet satser på at opnå resultater gennem klare prioriteter, åbenhed og tæt samarbejde mellem institutionerne.
Der redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.
Præsentationen af formandskabets program for Rådet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
2. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer
Nyt notat.
Det danske formandskab ventes at give en kort status for arbejdet i Rådet generelt, herunder i de øvrige rådsformationer med henblik på at give et generelt overblik. Formandskabets initiativ, der er blevet videreført fra først det belgiske formandskab og senest det spanske, er en opfølgning på Trumpf/Piris-rapporten om effektivisering af Rådets arbejdsmetoder og har til hensigt at medvirke til kontinuitet i arbejdet mellem Rådets forskellige formationer.
Overvejelser vedr. proportionalitets- og nærhedsprincippet er ikke skønnet relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 17. juni 2002.
3. Udvidelsen
Nyt notat.
Formandskabet vil på rådsmødet den 22.-23. juli 2002 præsentere formandskabets arbejdsprogram for så vidt angår EU's udvidelse. Rådet ventes at tage formandskabets orientering til efterretning.
Ifølge programmet er det formandskabets målsætning at afslutte forhandlinger med op til 10 kandidatlande ved udgangen af 2002 i overensstemmelse med den tidsplan, som blev bekræftet på Det Europæiske Råds møde i Sevilla.
Der skal samtidigt fastlægges en køreplan for Bulgariens og Rumæniens videre forhandlinger, så deres fremskridt mod medlemskab fortsættes og styrkes. Formandskabet vil fortsætte arbejdet med at bringe Tyrkiet tættere på EU.
Endelig fremgår det, at formandskabet vil arbejde for , at udvidelsen ikke skaber nye skillelinier i Europa, ved at styrke forholdet til EU's nye nabolande mod Øst.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om EU’s udvidelse forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 17.-18. juni 2002.
4. Opfølgning på Det Europæiske Råds møde i Sevilla:
Nyt notat.
I opfølgning af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla om reformen af Rådet, skal Rådets forretningsorden revideres. Rådet for generelle anliggender ventes at vedtage den reviderede forretningsorden på sit møde den 22.-23. juli 2002.
Rådssekretariatets forslag lægger op til større koordination mellem formandskaber. Rådets arbejde skal i højere grad fastlægges gennem årlige og flerårlige arbejdsprogrammer. Endvidere søges Rådets arbejde effektiviseret.
Forretningsordenen vil endvidere blive tilpasset med henblik på at gennemføre Sevilla-beslutningerne om øget åbenhed, når Rådet optræder som lovgiver under fælles beslutningstagen. I forlængelse heraf vil Rådet muligvis også tage stilling til en liste over åbne debatter for andet halvår 2002.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
5. Terrorisme: Opfølgning på handlingsplanen
Nyt notat.
Der forventes på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) en generel drøftelse af status for opfølgningen på EU’s handlingsplan af den 21. september 2001, samt en drøftelse af hvor tyngden skal lægges i det videre arbejde med terrorbekæmpelse. Udgangspunktet for statusdrøftelsen vil være den køreplan (road map), der løbende opdateres, og so r status på de enkelte indsatsområder.
Hidtil har fokus i EU’s opfølgning navnlig været på EU’s interne foranstaltninger (særligt EU’s implementering af FN’s Sikkerhedsrådsresolution 1373), hvor der under det belgiske og spanske formandskab er sket betydelig fremskridt i retning af implementering af handlingsplanen. Dette arbejde vil blive fortsat under det danske formandskab, men der er ikke udsigt til væsentlige nye skridt p&arin et danske EU-formandskab vil med udgangspunkt i DER/Sevilla og EU’s handlingsplan navnlig sigte på at flytte EU’s politik fremad på to områder: 1) EU’s internationale rolle i kampen mod terrorisme, herunder navnlig konkrete foranstaltninger over for tredjelande og samarbejde med relevante internationale organisationer; 2) Sikre bedre intern koordination i EU og sammenhæng mellem de mange initiativer og fora, der er involveret i kampen mod terrorisme.
Der vil blive arbejdet for et resultat, der skaber grundlag for at fokusere på anvendelse af EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i relation til terrorbekæmpelse, herunder muligheden for øget bistand til tredjelande til gennemførelse af FN’s Sikkerhedsrådsresolution 1373.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøder (udenrigsministre) den 8.-9. oktober 2001, den 17.-18. oktober 2001, den 29.-30. oktober 2001, den 19.-20. november 2001, den 10.-11. december 2001 og den 16.-17. april 2002.
6. EU’s prioriteter inden for konfliktforebyggelse
Nyt notat.
Der er tale om den tilbagevendende halvårlige gennemgang af EU’s prioriteter på området. Drøftelsen har blandt andet til formål at identificere områder og regioner, hvor der fra EU's side kan sættes ind med konfliktforebyggende initiativer.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
7. Mellemøsten
Nyt notat.
Israel har genbesat syv af de otte store palæstinensiske byer på Vestbredden og har endvidere iværksat etablering af et foreløbigt 110 km. langt sikkerhedshegn og sikkerhedszoner inde på den palæstinensiske side af 1967-grænselinien mellem Israel og Vestbredden for at hindre selvmordsbombemænd i at trænge ind i Israel fra Vestbredden.
På mødet i Sevilla den 21. og 22. juni 2002 anbefalede Det Europæiske Råd, at der hurtigt indkaldes til en international konference, som skal behandle såvel politiske og økonomiske aspekter som sikkerhedsmæssige spørgsmål. Konferencen skal bekræfte parametrene for en politisk løsning og opstille en realistisk og veldefineret tidsplan.
I sin tale den 24. juni 2002 gentog præsident Bush sin vision om to stater, der lever side om side i fred og sikkerhed, men fremhævede, at fred kræver en ny palæstinensisk politisk ledelse, der ikke er kompromitteret ved terrorisme og korruption. Reformer i det palæstinensiske selvstyre er ifølge Bush nødvendige. Såfremt disse krav opfyldes, vil USA være villig til at anerkende en selvstændig palæstinensisk stat med midlertidige grænser. Præsident Bush opstillede for første gang en tidsmæssig ramme på 3 år for indgåelse af en fredsaftale.
Det palæstinensiske Selvstyre fremlagde den 23. juni en 100 Dags Plan for reformer, hvori der fastsættes en række tidsfrister for gennemførelse af de forskellige dispositioner, herunder bl.a. præsident- og parlamentsvalg senest januar 2003 samt lokalvalg i marts 2003.
Under et møde mellem Mellemøst-kvartettens udsendinge den 2. juli 2002 fremlagde amerikanske viceudenrigsminister Burns en tidsplan for det videre arbejde med reformer i PA og åbning af et politisk perspektiv. Denne omfatter et møde den 10. juli i en nyetableret "Task Force for PA Reform" på embedsmandsniveau bestående afkvartetten (herunder både formandskab og Kommissionen), Verdensbanken samt en række af de stør re donorer og arabiske lande for at drøfte reformstrategien på basis af 100 Dags Planen. Herefter stiles der efter et møde den 15. – 16. juli i New York mellem kvartettens udenrigsministre med et efterfølgende møde med udenrigsministrene fra Jordan, Saudi Arabien og Egypten og muligvis Marokko.
Formandskabet har på EU’s vegne i Kvartetten foreslået etableringen af embedsmandsgrupper, der skal behandle centrale områder af reformprocessen – sikkerhed, valg, institutionelle reformer og finansiel gennemsigtighed samt de skridt Israel må tage for at muliggøre reformprocessen. Det er målet, at møderne fører frem til et møde på ministerniveau i november 2002, muligvis som et AHLC (Ad Hoc Liaison Committee) dono , som forberedelse af en egentlig Mellemøstkonference, hvor forhandlinger om endelig status kan genoptages.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 17. juni 2002.
8. Det vestlige Balkan
Nyt notat.
Vestlige Balkan generelt
Der ventes en generel drøftelse af den politiske situation i det Vestlige Balkan med særlig vægt på den fortsatte gennemførelse af aftalen mellem Serbien og Montenegro samt situationen for regionens flygtninge og internt fordrevne.
Forbundsrepublikken Jugoslavien: Serbien og Montenegro
Den Høje Repræsentant, Solana, ventes at redegøre for den seneste udvikling i gennemførelsen af aftalen mellem Serbien og Montenegro. Forfatningskommissionen har afholdt det første møde, og der er håb om, at arbejdet med at udarbejde en ny forfatning nu for alvor vil komme i gang.
Bosnien-Herzegovina
Der kan ventes en drøftelse af situationen i Bosnien-Herzegovina med særligt fokus på valget den 5. oktober. Rådet ventes på denne baggrund at udtrykke håb om, at valget vil være med til at bekræfte landets demokratiske udvikling samt fortsatte tilnærmelse til de europæiske strukturer. Afhængig af udfaldet af drøftelserne i FNs Sikkerhedsråd om forlængelse af manda tet for FNs indsats i Bosnien (UNMIBH) kan der muligvis blive tale om en drøftelse af mulighederne for at fremskynde EU's politiindsats i Bosnien. EU planlægger under alle omstændigheder at indlede sin politimission i Bosnien (EUPM) den 1. januar 2003.
Makedonien (FYROM)
Der ventes en drøftelse af den aktuelle situation i Makedonien (FYROM) med særlig vægt på udskrivelsen af valg til den 15. september 2002. Rådet ventes at opfordre til, at valget vil blive frit og retfærdigt, og at alle politiske kræfter vil udvise ansvarlighed og fordømme eventuelle voldelige episoder.
Albanien
Der kan ventes en kort drøftelse af situationen i Albanien med særlig fokus på præsidentvalget den 24. juni, hvor Alfred Moisiu blev valgt som præsident. Rådet ventes at udtrykke tilfredshed med valgets gennemførelse samt understrege, at den politiske stabilitet er med til at bringe Albanien tættere på åbningen af en forhandling vedrørende indgåelse af en Stabiliserings- og A ssocieringsaftale.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 17. juni 2002.
9. Zimbabwe
Nyt notat.
På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. juli 2002 forventes en drøftelse af EU’s politik over for Zimbabwe, herunder hvorvidt EU bør udvide det eksisterende sanktionsregime i lyset af den negative politiske udvikling i landet.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sanktioner over for Zimbabwe forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 18. – 19. februar 2002.
10. (Evt.) USA: Stål
Nyt notat.
Rådet vil skulle tage stilling til om EU skal pålægge ekstratold på visse amerikanske produkter, som en reaktion på den amerikanske beskyttelsesforanstaltning (’safeguard’) mod importen af stål. Ekstratolden vil blive pålagt, hvis USA opretholder sin beskyttelsesforanstaltning for stål, og der ikke opnås en aftale mellem EU og USA om eksklusion af produkter fra den amerikanske beskyttelsesforanstaltning og kompensation for sfordele.
USA’s præsident besluttede den 5. marts 2002 med henvisning til WTO’s ’safeguard’-aftale at indføre en beskyttelsesforanstaltning, der pålægger importen af en række stålprodukter forhøjet told. Den amerikanske foranstaltning trådte i kraft den 20. marts 2002 og ventes opretholdt i tre år. 73% af EU’s ståleksport til USA vil blive pålagt forhøjet told indtil beskyttelsesforanstaltningen rts 2005.
Såfremt USA ikke yder kompensation har EU mulighed for at pålægge amerikanske produkter ekstratold. Ekstratolden kan ifølge ’safeguard’-aftalen pålægges fra marts 2005. Der eksisterer endvidere i aftalen en ikke tidligere anvendt mulighed for at pålægge ekstratold med umiddelbar virkning, såfremt et land ikke har overholdt ’safeguard’-aftalen ved indførelsen af en besk Kommissionen finder det juridisk medholdeligt at anvende denne bestemmelse og derved eventuelt at pålægge et begrænset udvalg af amerikanske produkter ekstratold allerede fra den 1. august 2002. Der blev på rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. juni 2002 vedtaget en forordning, som muliggør pålæggelsen af ekstratolden, hvis der i Rådet er kvalificeret flertal herfor (Dokument nr. COM (2002) 316).
Der har siden indførelsen af USA's beskyttelsesforanstaltning pågået forhandlinger mellem EU og USA om eksklusion af produkter fra foranstaltningen. EU har endvidere søgt at inddrage spørgsmålet om kompensation, herunder f.eks. ved lavere told på en række EU-produkter. USA har været afvisende heroverfor. Der foreligger ikke for indeværende et resultat fra forhandlingerne, som løbende intensiveres af EU’s trussel o ålægge ekstratolden. Det kan således ikke afvises, at beslutningen om hvorvidt EU skal pålægge ekstratolden udsættes, hvis forhandlingerne ikke er endeligt afsluttet.
Dansk Industri, Det Danske Handelskammer, og Textil og Tøj, har alle udtrykt generelle betænkeligheder ved pålæggelse af ekstratolden. Dansk Industri har trods skepsis udtrykt forståelse for, at pålægge amerikanske produkter højere told i tilfældet af, at der ikke opnås en forhandlingsløsning.
Kommissionens forslag om pålæggelse af ekstratold berører ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 17. juni 2002, (udenrigsministre) den 13. maj 2002, rådsmødet (udenrigsministre) den 11. – 12. marts 2002 og rådsmødet (industriministre) den 6.-7. juni 2002.
11. Forberedelse af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling
Nyt notat.
Mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. juli 2002 er det sidste relevante rådsmøde inden Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling – World Summit on Sustainable Development – finder sted i Johannesburg 26. august.-4. september 2002. Topmødet på stats- og regeringschefsniveau skal i sit fokus sikre en balance mellem økonomisk udvikling, social udvikling og miljøbeskyttelse. Forb Johannesburg-topmødet er forsinket. Imidlertid har det fjerde og sidste internationale forberedende møde (PrepCom IV) på Bali 24. maj – 7. juni 2002 kastet mere lys over, hvor uenighederne ligger. Der vurderes efter Bali-mødet fortsat at være bred enighed om, at resultaterne fra Johannesburg skal være en politisk erklæring, en handlingsplan samt en række konkrete partnerskaber. EU spillede en konstruktiv rolle under forhandlingerne. Det lykkedes dog t opnå enighed om en række vanskelige spørgsmål og at færdiggøre handlingsplanen.
Der er nedsat en ’Friends of the Chair’-gruppe med deltagelse af omkring tyve i- og u-lande, herunder Danmark og en række andre EU-lande. Niveauet er embedsmænd eller ministre med direkte mandat fra regeringschefer. Det er håbet, at konsultationer i denne gruppe kan gøde jorden for et gennembrud i den første uge af Johannesburg-topmødet. Nye formelle forhandlinger i FN-regi forventes som hidtil forudset t indledt i Johannesburg den 26. august en uge før selve topmødet.
Det Europæiske Råd i Sevilla har på grundlag af en lang række konklusioner fra rådsmøder (miljø, ECOFIN, udvikling og generelle anliggender) fastlagt EU’s generelle holdning med henblik på topmødet i Johannesburg. Ministrene forventes på dette rådsmøde at drøfte opfølgning på DER Sevilla, herunder videreudvikling af EU’s initiativer inden for b nergi og sundhed. Drøftelserne vil udgøre et væsentligt bidrag til at sikre, at EU kan fremvise konkrete initiativer af relevans for topmødet og kan fremlægge sin positive dagsorden på transparent, åben og effektiv vis.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketinget har tidligere modtaget aktuelle notater om den eksterne dimension af EU’s bæredygtighedsstrategi (herunder om Kommissionens meddelelse) og forberedelsen af Johannesburg-topmødet forud for rådsmødet (miljø) den 7. marts 2001, rådsmødet (udvikling) den 31. maj 2001, rådsmødet (miljø) den 7. juni 2001, rådsmødet (udvikling) den 8. november 2001, rådsmødet (udenrigsministre) den 18.-1 ruar 2002, rådsmødet (miljø) den 4. marts 2002, rådsmødet (udenrigsministre) den 11.-12. marts 2002, rådsmødet (udenrigsministre) den 13. maj 2002, rådsmødet (udvikling) den 30. maj 2002, rådsmødet (udenrigsministre) den 17. juni 2002 samt Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001, Det Europæiske Råd i Barcelona 15.-16. marts 2002 og Det Europæiske Råd i Sevilla den 21.-22. juni 2002.
12. Afghanistan
Nyt notat.
Rådet forventes at vedtage konklusioner om EU’s politik over for Afghanistan. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i situationen i Afghanistan efter afholdelsen af det traditionelle ældreråd, Loya Jirga, i juni 2002 og udpegelsen en toårig overgangsregering. Samlet set vurderes udviklingen i Afghanistan som positiv. Landet har en fungerende regering, som generelt anerkendes af befolkningen, og som er parat til at fortsætte en tæt dialog med det nationale samfund og FN om gennemførelsen af Bonn-aftalen.
Situationen er imidlertid ikke uden risikoelementer. Sikkerhedssituationen uden for Kabul er skrøbelig, og der eksisterer flere steder fortsat en reel terrortrussel. De lokale krigsherrer i provinserne virker hindrende på centralregeringens muligheder for at sætte sin autoritet igennem lokalt. Den offentlige administration er fortsat utilstrækkelig og forøgelse af kapaciteten er kritisk.
Det ventes, at Rådet vil pege på, at EU skal koncentrere sin politiske indsats i Afghanistan om: 1) At bidrage til den fulde gennemførelse af Bonn-aftalen, 2) At opmuntre til positive bidrag til fredsprocessen fra regionale aktører i Afghanistan og nabolandene, 3) At støtte FN’s særlige rolle i Afghanistan.
Rådet vil desuden understrege, at der nu er behov for en mere fordringsfuld dialog med de afghanske parter om gennemførelsen af de materielle dele af Bonn-aftalen.
I den politiske dialog med den afghanske overgangsregering vil EU henvise til, at Bonn-aftalen indeholder bestemmelser om det afghanske folks ret til frit at afgøre deres egen politiske fremtid i overensstemmelse med islam, demokrati, pluralisme og social retfærdighed. Aftalen fastlægger ligeledes, at overgangsregeringen skal være det første skridt mod etableringen af en bredtbaseret, gendersensitiv, multietnisk og repræsentativ regering.
I udviklingssamarbejdet med Afghanistan vil der blive lagt vægt på, at der i samarbejde med den afghanske overgangsregering og det internationale samfund bliver udviklet mål, benchmarks og overvågningsmekanismer inden for rammerne af Bonn-aftalen.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen senest forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 15. april 2002.
13. (Evt.) Generelt koncept for evt. EU-opfølgning på NATO operationen Amber Fox i FYROM
Nyt notat.
Der ventes evt. en generel drøftelse af EU’s mulige overtagelse af NATO’s militære indsats i Makedonien Amber Fox i efteråret 2002. Som følge af forsvarsforbeholdet vil Danmark vige formandssædet under dette dagsordenspunkt. Danmark vil være tvunget til at trække sit bidrag ud, såfremt operationen overgår fra NATO til EU.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen i forbindelse med dagsordenspunktet Det Vestlige Balkan forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 14.-15. maj 2002 samt forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 15.-16. april 2002 og rådsmødet (udenrigsministre) den 11.-12. marts 2002.
14. Den Nordlige Dimension: Forberedelse af ministerkonference i Grønland den 27.-29. august 2002
Nyt notat.
Konferencen, der vil have Europaministeren som formand, er begyndelsen på arbejdet med at udstikke retningslinier for en ny handlingsplan for Den Nordlige Dimension. Planen skal træde i kraft, når den løbende plan udløber i 2003. I konferencen deltager alle EU-lande, Kommissionen, Rådssekretariatet og de syv partnerlande under Den Nordlige Dimension: Estland, Island, Letland, Litauen, Norge, Polen og Rusland.
På rådsmødet ventes som oplæg til konferencen præsenteret et kort dokument, der beskriver mulige fremtidige prioriteter.
Overvejelserne om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevant for dette punkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
15. Forbindelserne med Rusland
Nyt notat.
I juni 1999 vedtog Det Europæiske Råd en fælles strategi for Rusland. Rådet bestemte, at hvert formandskab skal udarbejde en arbejdsplan med de konkrete planer og prioriteter, som skal styre gennemførelsen af den fælles strategi under det pågældende formandskab. Det danske formandskabs arbejdsplan er blevet udarbejdet i et tæt samarbejde med Rådssekretariatet og Kommissionen.
Det noteres i indledningen til det danske formandskabs arbejdsplan, at gennemførelse af Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen mellem EU og Rusland fortsat er den bedste metode til styrkelse af samarbejdet, og arbejdsplanen indeholder derfor flere elementer vedrørende gennemførelsen af aftalen. Endvidere lægges der i arbejdsplanen vægt på yderligere udvikling af Den Nordlige Dimension. Endelig er det vigtigt, at spørgsmålet om forholdet mell em EU og EU’s nye naboer efter udvidelsen indgår i dialogen mellem EU og Rusland.
Mere konkret indeholder arbejdsplanen en gennemgang af igangværende og forudsete nye aktiviteter under den fælles strategi. Det danske formandskab vil særligt fokusere på:
Ifølge arbejdsplanen står Tjetjenien fortsat på dagsordenen ved møder og samtaler mellem EU og Rusland.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincipperne er ikke skønnet relevante for dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
16. Forbindelserne med Ukraine
Nyt notat.
I december 1999 vedtog Det Europæiske Råd en fælles strategi for Ukraine. Rådet bestemte, at hvert formandskab skal udarbejde en arbejdsplan med de konkrete planer og prioriteter, som skal styre gennemførelsen af den fælles strategi under det pågældende formandskab. Det danske formandskabs arbejdsplan er blevet udarbejdet i et tæt samarbejde med Rådssekretariatet og Kommissionen.
Det noteres i indledningen til det danske formandskabs arbejdsplan, at gennemførelse af Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen mellem EU og Rusland fortsat er den bedste metode til styrkelse af samarbejdet. EU anerkender Ukraines "europæiske valg", men først når Ukraine opfylder landets aktuelle forpligtelser, vil der være grundlag for at give dette valg indhold. Det danske formandskab vil gøre dialogen med Ukraine mere resultatorienteret. Udvi klingen af en ny politik i forhold til EU’s nye naboer efter udvidelsen vil være et vigtigt element i denne dialog.
Konkret vil det danske formandskab særligt fokusere på:
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincipperne er ikke skønnet relevante for dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
17. Forbindelserne med Kazakstan
Nyt notat.
Det fjerde møde i Samarbejdsrådet EU/Kazakstan finder sted i trojka-format den 23. juli 2002 i tilknytning til rådsmødet.
Mødet i Samarbejdsrådet er et led i de regelmæssige møder, der er forudset under Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen mellem Kazakstan og EU, som trådte i kraft 1. juli 1999. Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen indeholder elementer fra alle tre søjler af EU-samarbejdet.
Samarbejdsrådet vil fastlægge retningslinierne for gennemførelse af Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen i det kommende år. EU vil tilskynde Kazakstan til at fremme økonomiske og politiske reformer og til at fortsætte bestræbelserne for optagelse i Verdenshandelsorganisationen WTO. Forventede aftaler om nuklear fusion og nuklear sikkerhed vil også blive berørt.
Den politiske dialog under mødet forventes at dreje sig om udviklingen i Centralasien og mulighederne for at fremme stabilitet gennem regionalt samarbejde. Fra EU’s side vil de kazakstanske myndigheder blive tilskyndet til at fremme demokrati og respekt for menneskerettigheder, herunder politisk pluralisme, forholdene for uafhængige medier og religionsfrihed i Kazakstan.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
18. Forbindelserne med Kirgizistan
Nyt notat.
Det fjerde møde i Samarbejdsrådet EU/Kirgizistan finder sted i trojka-format den 23. juli 2002 i tilknytning til rådsmødet.
Mødet i Samarbejdsrådet er et led i de regelmæssige møder, der er forudset under Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen mellem Kirgizistan og EU, som trådte i kraft 1. juli 1999. Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen indeholder elementer fra alle tre søjler af EU-samarbejdet.
Samarbejdsrådet vil fastlægge retningslinierne for gennemførelse af Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen i det kommende år. En række spørgsmål vedrørende handel og udenlandske investeringer vil blive taget op. Samarbejdet i forbindelse med gennemførelsen af EU’s bistandsprogrammer i forhold til Kirgizistan, herunder TACIS-programmet og EU’s fødevarehjælp til Kirgizistan ventes også drøftet.
Den politiske dialog under mødet forventes at dreje sig om udviklingen i Centralasien og mulighederne for at fremme stabilitet gennem regionalt samarbejde. EU vil udtrykke anerkendelse af Kirgizistans støtte til koalitionen mod terrorisme. Fra EU’s side vil de kirgiziske myndigheder blive tilskyndet til fortsat at fremme demokrati og respekt for menneskerettigheder, herunder politisk pluralisme og forholdene for uafhængige medier.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
19. Formandskabets prioriteter med henblik på gennemførelsen af den fælles strategi for Middelhavsregionen
Nyt notat.
Hvert nyt formandskab fremlægger ved formandskabets begyndelse sine prioriteter for arbejdet med gennemførelsen af EU’s Fælles Strategi for Middelhavs-området.
EU’s fælles strategi for Middelhavsområdetblev vedtaget af Det Europæiske Råd i Feira den 19.-20. juni 2000. Rådet rapporterede et år efter vedtagelsen tilbage til Det Europæiske Råd i Göteborg om iværksættelsen af strategien.
Strategien omfatter fire hovedkapitler, der vedrører EU’s vision for Middelhavsområdet, målsætningerne med den fælles strategi, konkrete indsatsområder og midlerne til at opnå de opstillede mål.Den fælles strategi er baseret på Euro-middelhavspartnerskabet og dettes samarbejdsområder som etableret ved Barcelona-erklæringen fra 1995.
Middelhavsstrategien gennemføres således i hovedsagen inden for den såkaldte Barcelona-proces. Fra dansk side prioriteres særligt en styrkelse af den politiske dialog, herunder om sikkerhed, menneskerettigheder og terrorisme. Herudover afholdes der under dansk formandskab en Euro-middelhavs miljøministerkonference i Athen. Ydermere vil man under det danske formandskab drøfte etableringen af en Euro-middelhavs parlamentarisk forsamling samt modalitete r for etablering af en Euro-middelhavs fond for dialog mellem kulturer og civilisationer. De sidstnævnte aktiviteter er indeholdt i den handlingsplan for Euro-middelhavs-samarbejdet, som blev vedtaget af Euro-middelhavs udenrigsministerkonferencen i Valencia den 22.-23. april 2002.
Eftersom der er tale om gennemførelsen af en fælles strategi vedrørende EU’s forbindelse med tredjelande har overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet ikke været relevante.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (økonomi- og finansministre) den 8. oktober 1999 samt forud for rådsmøder (udenrigsministre) den 15.-16. november 1999, 6.-7. december 1999, 22.-23. maj 2000, 13.-14. juni 2000, 18.-19. september 2000, 14.-15. maj 2001, 11.-12. juni 2001, 16.-17. juli 2001 samt 28.-29. januar 2002.
20. Kommissionens forslag af 3. maj 2002 til Rådets beslutning vedr. eksportkreditter på skibe
Nyt notat.
Dok. KOM 76/2001/EF af 3. maj 2002
I OECD har man forhandlet en aftale om eksportkreditter for skibe. OECD-aftalen skal implementeres i EU's lovgivning om eksportkreditter. Kommissionen har derfor stillet forslag til Rådets beslutning vedrørende implementering af aftalen om eksportkreditter for skibe.
Den gældende OECD-aftale om eksportkredit for skibe fra 1981 er forældet, fordi den foreskriver en minimumsrente på 8%, som er over den aktuelle markedsrente, og en maksimal kredittid på 8½ år i forbindelse eksportkredit fra offentlige/statslige eksportkreditinstitutioner. En revideret udgave af 1981-aftalen blev færdigforhandlet i 1994 som en del af en overordnet skibsaftale, men er ikke trådt i kraft på grund af amer ikansk modstand. Nogle lande har gennem flere år presset stærkt på for at få en særskilt implementering af eksportkreditdelen af 1994-aftalen sat i kraft. Det skyldes, at manglen på tidssvarende regler har ført til omgåelser af 1981-aftalen med indirekte, skjult subsidiering til følge. Landene har tillagt det afgørende vægt, at en aftale hurtigt blev iværksat. Således har der med udgangspunkt i 1994-aftalen fra efteråret 2000 frem til september 2001 været forhandlet en ny aftale om eksportkreditter for skibe på plads.
Forhandlingsresultatet indebærer, at der nu er en opdateret OECD aftale om eksportkreditter for skibe, som vil blive indarbejdet i OECD-landenes generelle konsensusaftale om eksportkreditter. Ligesom aftaler om andre typer af eksportkreditter er indarbejdet i EU-lovgivningen, skal aftalen om eksportkreditter til skibe også ophøjes til EU-lovgivning. Området reguleres i dag af Rådets beslutning 2001/76/EF.
Aftalen gælder alle eksportkreditter til ombygning af skibe over 1000 BRT og bygning af skibe over 100 BRT undtagen krigsskibe. Andre skibe vil være dækket af de almindelige regler for eksportkreditter. Aftalen giver mulighed for at tilbyde op til 12 års kredittid mod betaling af forskud på mindst 20 pct. Betaling af lånet skal ske som serielån i jævne intervaller med normalt seks måneder mellem afdragene. Aftalen indeholder ikke regle r om mindste præmier eller en særlig ’Commercial Interest Reference Rate’ (CIRR)-renteudligningsordning for skibe, der er en justerbar minimumsrente for offentligt garanterede eksportkreditter og bruges til at tilbyde lange fastforrentede eksportkreditter, der fastsættes på baggrund af nationale statsobligationer. Da man har fjernet reglen om minimumsrente, vil det være muligt for de enkelte lande at indføre deres egne CIRR-programmer, hvis de ønsker d h;rgsmålene om regler for CIRR for skibe og præmier er inkluderet i det fremtidige arbejde i forbindelse med den årlige revision.
I forbindelse med forhandlingerne i OECD gennemførte Erhvervsfremme Styrelsen en høring af OECD aftalen for eksportkreditter. Skibsværftsforeningen har fremført, at der er en risiko for, at anvendelse af den bestående CIRR-rente kan føre til indirekte subsidiering af skibsbygning. Årsagen er, at CIRR-renten fastsættes månedligt bagud. Låntager vil med en rimelig sikker forventning om renteudviklingen kunne vurdere, om det kan betale sig at indgå en forretning baseret på CIRR-renten eller om indgåede forretninger skal ophæves. Hertil kommer, at obligationssammensætningen giver en for lav rente i forhold til den langfristede belåning, der følger af skibes produktionstid og afdragstid. Skibsværftsforeningen har derudover påpeget, at præmierne for de offentlige eksportkreditinstitutters medvirken bør fastlægges ud fra ensartede vurderingskriterier og bø ;r differentieres efter individuel vurdering af risikoen.Skibsværftsforeningen har efter aftalens indgåelse opfordret til, at der også i Danmark iværksættes en CIRR-renteordning for skibe. Foreningen henviser til, at danske værfter bør ligestilles i konkurrencen med udenlandske værfter også på finansieringsområdet.
Når aftalen er trådt i kraft, vil Danmark i givet fald kunne etablere en CIRR renteordning for skibe, der i grundtræk svarer til den CIRR-ordning, der består for andre kapitalgoder. En sådan ordning kan have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Den bestående CIRR-ordning er statslig. Dette indebærer, at underskud dækkes af statskassen, der også modtager eventuelt overskud. Ordningen administreres af Eksport Kredit Fonden.
Den nye OECD-aftale om eksportkreditter for skibe begrænser mulighederne for at omgå den nuværende aftale fra 1981. Aftalen vil bidrage til mere lige konkurrencevilkår for skibsværftsindustrien.
Det skønnes, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, og at det er vigtigt med fælles regler på skibsbygningsområdet.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (industriministre) den 5. december 2000 og grundnotat af 20. juni 2002.
21. Forberedelse af ASEM 4-topmødet
Nyt notat.
ASEM (Asia-Europe Meeting) afholder sit fjerde topmøde den 23.-24. september 2002 i København. Deltagerne er de 25 stats- og regeringschefer fra de 15 EU-lande, 7 ASEAN-lande (Brunei, Filippinerne, Indonesien, Malaysia, Singapore, Thailand og Vietnam) samt Japan, Kina og Korea, hvortil kommer EU-kommissionens formand.
ASEM-samarbejdet er bygget op omkring tre hovedområder: politisk dialog, økonomisk samarbejde samt sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle spørgsmål. På topmøder tillægges de tre områder lige stor vægt.
Emnerne for ASEM 4 planlægges at være den nye internationale sikkerhedspolitiske situation efter den 11. september, herunder kampen mod terrorisme, samt den seneste politiske udvikling i de to regioner; styrket regionalt samarbejde i lyset af den globale økonomi, regional integration samt WTO-rundens bidrag til bæredygtig økonomisk udvikling gennem et afbalanceret resultat; og foranstaltninger til imødegåelse af globaliseringens utilsigtede soc iale følger, bl.a. gennem initiativer på uddannelsesområdet, samt miljøspørgsmål.
Desuden vil der være en meningsudveksling om ASEM’s rolle som brobygger mellem forskellige kulturer og civilisationer, bl.a. til forebyggelse af den internationale terrorismes forsøg på at splitte verdenssamfundet.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Forberedelsen af ASEM 4-topmødet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
22. EU-prioriteter for UNGA 57
Nyt notat.
Den overordnede ramme for EUs arbejde under FNs 57. generalforsamling er Milleniumerklæringen, som blev vedtaget af FNs generalforsamling i september 2000. EU har angivet følgende prioritetsområder for FNs kommende generalforsamling: Terrorisme, menneskerettigheder, international folkeret og strafferet, humanitære spørgsmål, konfliktforebyggelse, fred og sikkerhed, nedrustning, miljø og bæredygtig udvikling, verdenstopmødet om i nformationssamfundet og bekæmpelse af HIV/AIDS. Endvidere lægges der vægt på spørgsmål om reformer af FN og FNs finanser.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
23. Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs deltagelse i Den Internationale Gummistudiegruppe
Nyt notat.
Fællesskabet har som A-punkt i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.juli 2002 på dagsordenen EU’s medlemskab af Den Internationale Gummistudiegruppe.
Den Internationale Gummistudiegruppe (IRSG) har fungeret i en årrække og fungerer som debatforum for spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel efter syntetisk gummi og naturgummi. Organisationen dækker alle aspekter af international gummiindustri, herunder markedsføring, fragt, distribution, handel med råvarer samt fremstilling og salg af gummiholdige produkter.
IRSG har til formål at fungere som forum for debat mellem stater indbyrdes samt mellem stater og industrien om spørgsmål, der vedrører den internationale gummiindustri. Gruppen indsamler og offentliggør officielle statistikker vedrørende gummi handel og gennemfører undersøgelser af forhold, der påvirker gummiindustrien.
Efter den endelige afvikling af Den Internationale Naturgummiorganisation den 31. august 2001 kan den fremtidige dialog mellem naturgummieksporterende og –importerende lande bedst gennemføres ved at styrke IRSG. Danmark er ikke medlem af IRSG.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.