Oprettelse af netværk af kontaktpunkter mellem nationale myndigheder
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 946)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
REU, Alm. del - bilag 783
(Løbenr. 18069)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til orientering for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets forslag til rådsafgørelse om oprettelse af et netværk af kontaktpunkter mellem nationale myndigheder med ansvar for privat sikkerhedsvirksomhed tillige med et grundnotat om forslaget.
Materialet er ligeledes sendt til Folketingets Retsudvalg.
G R U N D N O T A T
vedrørende
oprettelse af et netværk af kontaktpunkter mellem nationale myndigheder med ansvar for privat sikkerhedsvirksomhed.
- Baggrund.
Efter artikel 29 i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal Rådet fremme samarbejdet om bekæmpelse af blandt andet terrorisme og organiseret kriminalitet gennem et tættere samarbejde mellem medlemsstaternes politimyndigheder.
Det følger desuden af TEU artikel 30, stk. 1, litra a, at Rådet skal fremme det operative politisamarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder vedrørende forebyggelse, afsløring og efterforskning af kriminelle handlinger.
En handlingsplan for gennemførelsen af Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, herunder afsnit VI i TEU, blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i Wien den 11. – 12. december 1998.
Handlingsplanens pkt. 48 fastslår, at man inden 5 år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden skal fremme de generelle tiltag og det operative samarbejde mellem de kompetente myndigheder, herunder politi og andre særlige retshåndhævende myndigheder, vedrørende forebyggelse, afsløring og efterforskning af kriminelle handlinger.
På Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. – 16. oktober 1999 blev der opnået enighed om en række politiske prioriteter og retningslinjer for gennemførelsen af Wien-handlingsplanen. I konklusionernes pkt. 42 er det fremhævet, at der i højere grad bør udveksles oplysninger om bedste praksis vedrørende forebyggelse af kriminalitet mellem medlemslandene.
På den baggrund har det spanske formandskab fremsat forslag til en rådsafgørelse om oprettelse af et netværk af kontaktpunkter mellem nationale myndigheder med ansvar for privat sikkerhedsvirksomhed.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEU artikel 34, stk. 2, litra c).
- Indhold.
Forslaget indebærer, at der oprettes et netværk af kontaktpunkter mellem nationale myndigheder med ansvar for privat sikkerhedsvirksomhed (vagtvirksomhed). De nationale myndigheder, der har kompetence med hensyn til tilladelse til, tilsyn med og sanktioner i forbindelse med privat sikkerhedsvirksomhed, udpeger kontaktpunkter med henblik på deltagelse i netværket.
Ifølge forslagets artikel 2 kan også kandidatlandene udpege kontaktpunkter med henblik på deltagelse i netværket.
Netværket vil have til formål at fremme samordningen og samarbejdet mellem medlemslandenes myndigheder, gennemføre informationsudveksling om modellerne for reguleringen af privat sikkerhedsvirksomhed i medlemslandene og kandidatlandene, fastlægge bedste praksis og på lang sigt undersøge mulighederne for at bringe disse modeller og bedste praksis nærmere på hinanden.
Efter artikel 4 oprettes et internetsted, der skal give mulighed for adgang til medlemslandenes og kandidatlandenes samlede lovgivning vedrørende privat sikkerhedsvirksomhed, kontakt mellem medlemslandenes myndigheder, udveksling af erfaring vedrørende sikkerhedssystemer, transport og opbevaring af genstande, kendskab til virksomhederne inden for denne sektor, deres karakteristika og aktiviteter samt personaleuddannelse.
Netværket ledes af den nationale myndighed med ansvar for privat sikkerhedsvirksomhed i den medlemsstat, der varetager formandskabet i Rådet.
Netværket bistås af Generalsekretariatet for Rådet.
- Gældende dansk ret.
Vagtvirksomhed er reguleret ved lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, lov nr. 386 af 20. maj 1992, lov nr. 389 af 14. juni 1995 og lov nr. 1018 af 23. december 1998.
Lovens hovedformål er at regulere den virksomhed, der udføres af private vagtselskaber gennem et krav om, at personer eller selskaber, som udøver selvstændig vagtvirksomhed, skal have autorisation hertil. Personalet i en vagtvirksomhed og kontrolcentraler, som videregiver alarminformationer til politiet, skal godkendes. Endelig er der gennemført regler om personalets uniformering og uddannelse samt om anvendelsen af hunde i udøvelsen af vagtvirksomh ed.
I medfør af lov om vagtvirksomhed har justitsministeren udstedt bekendtgørelse nr. 963 af 23. december 1986 om vagtvirksomhed, som ændret ved bekendtgørelse nr. 205 af 10. april 1987, bekendtgørelse nr. 438 af 1. juni 1992 og bekendtgørelse nr. 611 af 22. juni 2000, om lovens administration.
Efter § 1 i bekendtgørelsen meddeles autorisation til at udøve erhvervsmæssig vagtvirksomhed af Rigspolitichefen, der i øvrigt varetager en række opgaver af godkendelsesmæssig og kontrolmæssig karakter i tilknytning til udøvelsen af vagtvirksomhed.
Rigspolitichefen indgår i den forbindelse i et tæt samarbejde med politikredsene, der blandt andet varetager godkendelsen af personalet i en vagtvirksomhed, jf. § 5 i bekendtgørelsen.
Endelig kan der henvises til den almindelige bestemmelse i retsplejelovens § 108, stk. 1, hvorefter politiets opgave er at opretholde sikkerhed, fred og orden, at påse overholdelsen af love og vedtægter samt at foretage det fornødne til forhindring af forbrydelser og til efterforskning og forfølgning af sådanne.
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget ses ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Det bemærkes i den forbindelse særligt, at forslaget ikke indebærer, at der skal oprettes et nyt organ, idet det efter forslaget er tilstrækkeligt at udpege et kontaktpunkt ved en eksisterende myndighed med uændrede ressourcer til at varetage opgaven. Udgifterne forventes i givet fald at kunne afholdes af Rigspolitichefen inden for de bevillingsmæssige rammer.
- Høring.
Forslaget til Rådets afgørelse om oprettelse af et netværk af kontaktpunkter mellem nationale myndigheder med ansvar for privat sikkerhed er sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalfors orgen, Datatilsynet, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Politidirektøren i København, Den danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Amnesty International, Det Danske Center for Menneskerettigheder samt Dansk Told- og Skatteforbund.